Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?

Transkript

1 Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den stå op i øst kl , og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af september vil Jupiter stå tidligere op, så at Jupiter i slutningen af måneden står op to timer tidligere omkring kl I Galileoscopet vil man ved 25 x forstørrelse se 4 måner som perler på en snor. Io -den inderstehar en omløbstid på ca. 2 døgn. Man vil kunne se, at Europa bruger ca. 4 døgn og Ganymedes ca. 8 døgn, mens Calisto den yderste af de 4 - bruger ca. 2 uger på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Galileo Galilei opdagede disse måner i Ved at obsevere dem beviste han at de drejede sig om Jupiter. Han blev derved opmuntret i sin teori om at planeterne alle drejer sig omkring Solen. Planeten Uranus kan findes med Galileoscopet i nærheden af Jupiter. Man skal flytte godt en grad til højre for Jupiter og en grad op. Uranus er ikke synlig med det blotte øje. Månen Den vil man efter solnedgang kunne se en nymåne på den sydvestlige himmel. I Galileoscopet vil man få en flot udsigt til månekratere med solopgang. I de kommende 10 dage vil solopgangen feje hen over den tiltagende Måne, og det vil fremhæve nye kratere hver aften. En iagttager på Månen vil se det som solopgang, men fra Jorden ses det som en grænse-linie mellem lys og mørke. Hele tiden kommer nye detaljer til syne set fra Jorden i Galileoscopet, så man må ud og se på alle klare aftener. Ved fuldmåne ca. den vil man ikke kunne se kraterne så tydeligt. I slutningen af september vil der være en aftagende Måne. Den vil man kunne iagttage om morgenen. Da vil man også have udsigt til tydelige kratere. 1

2 Månen set gennem Galileoscopet. (Foto A. Jaunsen. Norge) Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et foto af en tiltagende Måne set gennem Galileoscopet. Her er en video om, hvordan man kan filme gennem Galileoscopet med et webcam: Hvis Galileoscopet er på et fotostativ, kan man finde det, man vil se, ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde f.eks. Månen. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram. Skriv f.eks Stellarium på Google og download det frit. Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den kl. 21. Planeter står op nær ved øst og kulminerer i højde, når de står i syd. 2

3 Stellarium viser at man kan se dette mod Nord den kl. 21. Stjernerne drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Store Bjørn er på vej ind under Lille Bjørn og Perseus er på vej op. Stjerner Karlsvognen ses en septemberaften som en suppeske på vej ned under Nordstjernen fra venstre. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man at Mizar selv er en dobbeltstjerne! Følger man buen i vognstangen kommer man til en vaffelis ved navn Bootes eller Bjørnevogteren. Spidsen af vaffelisen er den klare stjerne Arcturus. Følger man buen videre ned under horisonten i vest, kommer man til stjernen Spica i Jomfruen, der gik ned i vest ca. kl. 19. Planeten Venus er tæt på Spica, så den er heller ikke fremme mere. Hele sommeren har man i Galileoscopet ved 50 gange forstørrelse om aftenen kunnet se Venus fase. 3

4 Foto Magnus Edinger Højt på sydhimlen finder man Sommertrekanten, hvis øverste venstre hjørne er stjernen Deneb halen af Svanen. Deneb er det venstre hjørne i Sommertrekanten. Vingerne og hovedet af Svanen er inde i Sommertrekanten. For enden af en lang hals opdager man Albireo, der er Svanens hoved. I et teleskop kan man opløse Albireo i en blå og en gul stjerne. Den blå farve skyldes en højere temperatur end på den gule stjerne. Retter man Galileoscopet mod Svanen, ser man et hav af stjerner, mange flere end i Karlsvogen. Det er fordi at Svanen ligger i Mælkevejsens plan, så man ser på langs i vores smalle galakse. Derved fremkommer en sky af fjerne stjerner. Vega er højre hjørne i Sommertrekanten og Altair er det nederste hjørne. Til højre for Sommertrekanten kan man ved hjælp af planetarieprogrammet finde Stjernebilledet Herkules. Find M13 i Herkules og se den i Galileoscopet. Det er en kuglehob af tusindvis af gamle stjerner lysår fra os. Højt på himlen i Nordøst finder man et W stjernebilledet Cassiopeia. Her vil man også kunne observere Mælkevejen. Under det andet v i w-et finder man en svag tot vat lidt over maven i Stjernebilledet Andromada ( Se i planetarieprogrammet). I Galileoscopet opdager man, at denne vattot er en Galakse Andromedagalaksen der befinder sig 2,5 mio lysår fra os. Til venstre for Andromeda ses Perseus stå op i Nord-nordøst. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår fra os. Under Perseus kommer Pleiaderne ( syvstjernen) frem senere på natten. I Galileoscopet ser man et smukt billede af ca. 40 perler i et smykkeskrin. I større teleskoper ses endnu flere, men der rummes hele Pleiaderne ikke indenfor synsfeltet. 4

5 Til højre for Andromada ser man Pegasusfirkanen. Den bevingede hest flyver på hovedet på den østlige himmel. I løbet af efteråret vil den ses stadig længere mod syd og senere mod vest.. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoskopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på hvilket stativ der anbefales. Carsten Andersen Børn af Galileo 5

6 15.09.kl.21 med Stellarium 6