Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

Transkript

1 Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1

2 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger Styringen på den enkelte skole 2

3 INDHOLD I OG DESIGN AF BUDGETMODEL 3

4 Økonomiske incitamenter U-kurven viser en situation, hvor der ikke er økonomiske incitamenter Budgettildelingsmodellen skal understøtte og muliggøre inkluderende undervisningstilbud Der skal være økonomiske ressourcer på skolerne til at understøtte inklusion 5

5 Design og indhold skolens budget Beløbet der udlægges, skal være tilstrækkeligt stort, til at der kan etableres inkluderende tilbud Der skal tages hensyn til den enkelte skoles økonomiske og faglige robusthed Der skal være økonomisk balance i den øgede udlægning 7

6 Den gode budgetmodel.. Skal opleves som retfærdig og gennemsigtig Skal understøtte hensigtsmæssig økonomistyring Skal understøtte skolens pædagogiske målsætninger Skal understøtte muligheden for tilrettelæggelse af inkluderende tilbud samtidig med, at uhensigtsmæssig sårbarhed undgås Sociale faktorer i tildelingsmode: robuste objektive kriterier for budgettildeling 8

7 Eksempel på model med øget udlægning - 1 Forslaget baserer sig på en udlægning af ca. 2/3 af udgifterne til specialklasser og indeholder to elementer: A. Skolernes elevafhængige beløb hæves, således at der bliver et større økonomisk råderum til inklusion i almenundervisningen. B. Skolerne skal betale for elever, der henvises til specialklasser. 10

8 Skolernes elevafhængige beløb hæves - 2 For skoler med over 600 elever: kr. For skoler med elever: kr. For skoler med under 360 elever: kr. Finansieringen af det udlagte beløb sker ved at reducere budgettet til specialklasser tilsvarende Ca. tal, og der skal ved start tages hensyn finansiering af de elever der allerede går i specialklasser 11

9 Skolernes betaling for elever, der henvises til specialklasser - 3 For skoler med over 600 elever: kr. For skoler med elever: kr. For skoler med under 360 elever: kr. Taksterne er pr. år i den periode eleven går i specialklasse 12

10 Ved fuld indfasning af modellen - 4 Vil skolernes rammebeløb være kr. højere pr. elev, end det er i dag. Skolerne skal ud fra deres forhøjede rammebeløb betale kr. pr. elev der visiteres til specialklasse. Denne betaling er pr. skoleår eleven går i specialklasse. Når eleven forlader specialklassen, ophører skolens betaling. 13

11 Spørgsmål til drøftelse Hvor stor en del af budgettet er lagt ud i jeres kommune? Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til udlægning af budgettet? Hvad er jeres gode og dårlige erfaringer? Hvilke er de vigtigste spørgsmål I gerne vil have svar på i forhold til udlægning af budget? I hvilket omfang er der behov for indlagte buffere i budgettet og er det nødvendigt og hensigtsmæssigt? Hvordan lægges budgettet for specialskolerne? Hvis vi overhovedet skal have specialskoler i kommunen? 14

12 IMPLEMENTERING OG OVERGANGSORDNINGER 15

13 Hovedudfordringer ved implementering Eksisterende balance Ny balance 16

14 Hensyn ved implementering Omstilling tager tid Udlægningen kan starte småt og udvikle sig over tid men ordningen skal fra start sikre finansiering til de elever der fortsætter i specialskole Lærere i specialskoler skal overflyttes til almenundervisning 17

15 Centrale spørgsmål til drøftelse Hvilke barrierer og udfordringer ser I for implementering af en budgetmodel med udlægning af ressourcer og finansieringsansvar for specialundervisning? Hvordan kan disse overvindes? Har I allerede nu nogle ting fx gode eksempler der kan hjælpe implementeringen på vej? 18

16 BUDGETLÆGNING OG STYRINGEN PÅ DEN ENKELTE SKOLE 19

17 Budgetlægning bør basere sig på klare og konkrete forudsætninger Antal elever i almenundervisning Antal elever og klasser der forventes at modtage forskellige former for specialtilbud med tilhørende priser Husk at tage højde for elever der ekskluderes til specialskoler Der kan tages konkret højde for de nye elever i indskolingen Sammenhæng mellem budget og pædagogik Forvaltningen skal understøtte skolernes budgetlægning 20

18 Effekt Økonomi Incitamenter Gribskov Kommune har flyttet incitamentsstrukturen Udlægning af beslutnings- og budgetkompetence til skolelederne Skolelederens afgørelser ledsages af økonomisk forpligtelse Indstillinger fra skoleleder til centralt visitationsudvalg ledsages af økonomisk forpligtelse Skolelederen sidder med i visitationsudvalget, når der træffes afgørelser, som påvirker skolelederen Distriktsskolen bærer mindre omkostningstunge indsatser Distriktsskolen medfinansierer omkostningstunge indsatser (rest finansieres af central pulje) Fordeling alene med udgangspunkt i distriktets elevtal Skolelederne kan ikke bare skubbe elever fra sig Der tænkes økonomi ind i alle indsatser 21

19 Anbefalinger til budgetlægningen 1. Skab overblik over, hvad den enkelte skole bruger på almindelig specialundervisning, enkeltintegration, osv. Ellers ved man ikke, om det er almenundervisningen eller specialundervisningen, der er årsag til, at folkeskoleudgifterne skrider Samtidig forudsætning for at kunne vurdere effekten af skolernes indsats 2. Opstil klare og konkrete budgetforudsætninger Giv politikerne et ordentligt styringsredskab, hvor der kan følges op på antallet af elever i de forskellige specialundervisningstilbud og prisen 3. Overvej individbaseret budgetlægning I hvert fald den del af specialundervisningen der ikke er placeret på de enkelte skoler 4. Udarbejd overskuelige oversigter med undervisningstype, gennemsnitspris og samlet budget til politikerne Undgå overraskelser ved at have en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole 22