4 Principgodkendelse af modtagelse af gave til halbyggeri i Sejs-Svejbæk samt nedsættelse af Idé- og Programudvalg

Transkript

1 4 Principgodkendelse af modtagelse af gave til halbyggeri i Sejs-Svejbæk samt nedsættelse af Idé- og Programudvalg Bilag: Vedr.- Hensigtsskrivelse om betingelsesløs gave til udvidelse af halbyggeri i Sejs-Svejbæk_2 DokumentID:

2 Arbejdsdokument: 23. Maj 2019 Sejs-Svejbæk den 23. maj 2019 Vedr.: Hensigtsskrivelse om betingelsesløs gave til udvidelse af halbyggeri i Sejs- Svejbæk Efter en god og tæt dialog med forvaltningen i Silkeborg Kommune om det kommende halbyggeri i Sejs-Svejbæk, bekræfter Sejs-Svejbæk Idrætsforening (SSIF) vores ønske om at arbejde for at rejse penge til at udvide det kommende halbyggeri i Sejs-Svejbæk, så det i endnu højere grad understøtter det behov, SSIF har, og som vi kun forventer bliver endnu mere udtalt i takt med tilflytningen til området (jf. den seneste befolkningsprognose). Idrætsfaciliteternes manglende kapacitet er allerede i dag den største trussel mod foreningsidrættens fortsatte udvikling i Sejs- Svejbæk. SSIF har en forventning om, at vi med hjælp fra lokale kræfter i løbet af relativt kort tid kan rejse et tocifret millionbeløb, som vi ønsker at overdrage til Silkeborg Kommune som en betingelsesløs gave til udvidelse af halbyggeriet i Sejs-Svejbæk. Formålet med gaven er at skabe mulighed for at etablere et springcenter, fællesarealer og en ekstra hal, men den endelige disponering af gaven lader vi være op til det kommende idé- og programudvalg at træffe beslutning om. Det er vigtigt for SSIF at understrege, at vi med gaven ikke ønsker at forhale arbejdet med den kommende kommunale hal (hal 2), der skal stå færdig i Men da vi endnu ikke kan give endeligt tilsagn om størrelsen af den betingelsesløse gave, er vi klar over, at vi pålægger det kommende idé- og programudvalg at indtænke idrætsfaciliteter, der måske alligevel ikke kan realiseres økonomisk. Vi foreslår derfor, at idé- og programudvalget beslutter en trappemodel, der prioriterer ønskerne til det kommende halprojekt på en måde, så projektet vil kunne udvides i takt med at pengene findes. Naturligvis med nogle fornuftige deadlines. Modellen vil naturligvis kunne påføre projektet nogle ekstra omkostninger til arkitekter og konsulentbistand til disponering af bygninger, der måske alligevel ikke kan finansieres inden for den endelige gave. SSIF er indforstået med, at de rejste midler først og fremmest skal bruges til at afholde disse omkostninger. Vi håber, at Silkeborg Kommune vil se positivt på vores hensigtserklæring. På vegne af hovedbestyrelsen i Sejs-Svejbæk Idrætsforening. Mikkel Tholstrup Dahlqvist Formand Sejs-Svejbæk Idrætsforening

3 4 Principgodkendelse af modtagelse af gave til halbyggeri i Sejs-Svejbæk samt nedsættelse af Idé- og Programudvalg Bilag: Juridisk notat om en kommunes mulighed for at modtage gaver DokumentID:

4 24. april 2019 Juridisk notat om en kommunes mulighed for at modtage gaver Økonomi- og Erhvervsudvalget har anmodet om et notat, der beskriver lovligheden af, at en kommune modtager en gave. Konklusion Kommunen kan frit modtage betingelsesløse gaver til brug for kommunens opgavevaretagelse. Såfremt der knyttes betingelser, fx om modydelser som reklamer til gaven, skal kommunen sikre, at gældende regler og retningslinjer overholdes. Begrundelse Følgende fremgår af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 531 af 30. juni 2016: Spørgsmål nr. 531: Vil ministeren oplyse, om det er lovligt, at kommunerne får sponsoreret et sundhedshus af virksomheder eller private Uddrag af svar; Social- og Indenrigsministeriet kan generelt oplyse, at kommuner som offentlige myndigheder kan modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver, ligesom kommunen i den forbindelse må informere om, hvem kommunen har modtaget gaven fra. Det er imidlertid en betingelse for modtagelsen af en sådan gave, at eventuelle modydelser fra kommunen er sagligt begrundet.. Det er imidlertid en betingelse, at ydelse (den faste ejendom) og modydelse (reklameringen) står i et passende forhold til hinanden, da kommunen efter lovens 3 skal opkræve markedspris for reklameringen, og da kommunens modtagelse af en eventuel gave fra kommunens aftalepart i form af overpris for reklameringen vil skulle vurderes efter principperne for kommuners modtagelse af gaver, jf. ovenfor. Hvorvidt en kommunes reklamering og/eller modtagelse af gaver er eller vil være i overensstemmelse med lovgivningen, beror på en konkret vurdering, som henhører under Statsforvaltningen... (nu Ankestyrelsen) Kilde: Lise Bruun (10029) Organisation og Personale Lise.Bruun@silkeborg.dk Søvej 1 Sagsnr.: EMN Søvej Silkeborg Tlf.:

5 Samlet vurderes det på denne baggrund, at det er lovligt for kommunen at modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver. Betingelsesløse gaver kan modtages frit, mens gaver, hvortil der knyttes betingelser om modydelser skal vurderes konkret. Side 2

6 10 Drøftelse af forhøjelse af forældrebetalingen i SFO Bilag: Forældrebetaling takst og med takstforhøjelse DokumentID:

7 Udvalg: Bevilling: Børne- og Ungeudvalget 41 Skoler Ydelse: Nuværende budget 2019 takst kroner Forslag til ny budget 2019 takst kroner Fritidstilbud Morgenmodul (I skoleferier dækker modulet også kun fra fritidstilbuddet åbner til skolens normale startstidspunkt) Morgenmodul 610,00 610, klasse Eftermiddagsmodul 1.390, ,00 Heldagsmodul 1.700, ,00 4. klasse Lille modul 525,00 525,00 Stort modul 825,00 825,00 5. klasse Lille modul 400,00 400,00 Stort modul 640,00 640,00 6. klasse Lille modul 320,00 320,00 Stort modul 510,00 510,00 Specialfritidstilbud for 7. klasse og opefter Lille modul 320,00 320,00 Stort modul 510,00 510,00 Det lille modul er på 250 årlige timer og det store modul er på 480 årlige timer. Det er den enkelte skole, som beslutter hvilke moduler der tilbydes og hvordan timerne placeres. Se yderligere på den enkelte skoles hjemmeside.

8 11 Godkendelse af Sundhedsaftale Bilag: RegionMidtjylland Sundhedsaftale DokumentID:

9 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Sundheds aftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Maj 2019

10 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance 1. Visioner 5 2. Indsatsområder og fælles målsætninger 6 3. Bærende principper for samarbejdet 8 4. Nationale mål og lokale målsætninger Implementering og opfølgning 13 Overordnede rammer Sundhedsaftalen træder i kraft 1. juli Sundhedsaftalen henvender sig primært til politikere samt ledelsessystemet i kommunerne, regionen og praksissektoren. Aftalen omfatter samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Samtidig skal aftalen understøtte sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder, herunder social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Sundhedsaftalen fastsætter gennem visioner, prioriterede indsatsområder, målsætninger og bærende principper for samarbejdet en fælles politisk retning. Udmøntningen af den overordnede fælles retning i sundhedsaftalen til konkrete initiativer aftales og udvikles mellem parterne i aftaleperioden. Dette via udmøntning i konkrete samarbejdsaftaler for specifikke målgrupper/indsatser, prøvehandlinger mv. Da der er særlige præmisser for almen praksis, skal aktivitet, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten for de praktiserende læger, forhandles i Praksisplanudvalget. Fra nationalt hold udarbejdes der løbende mål, programmer og handlingsplaner for sundhedsområdet, som skal udmøntes i regi af sundhedsaftalen. Samarbejdsaftaler fra forhenværende sundhedsaftaleperiode videreføres og suppleres løbende af nye samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne indeholder konkret ansvars- og opgavefordeling og understøtter implementering på de enkelte hospitaler, i de enkelte kommuner og i almen praksis. Samarbejdsaftalerne findes på www. sundhedsaftalen.rm.dk. Her findes også en værktøjskasse med sundhedsfaglige dokumenter, der kan være vejledende eller retningsgivende for medarbejderne i sundhedsvæsenet. 2

11 Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger et stort ansvar for at sikre, at det sker. Sammen kan vi skabe rammer for, at den enkelte kan leve et godt og sundt liv med størst mulig livskvalitet. Det fordrer, at vi fortsat udvikler både den specialiserede behandling, det nære sundhedsvæsen og sammenhængen mellem de to. Samtidig skal vi inddrage borgere, pårørende, netværk, frivillige og foreninger i opgaveløsningen. Vi er allerede godt på vej i den midtjyske region. Det fælles fundament, som vi har skabt med de tidligere sundhedsaftaler, vil vi derfor bygge videre på. Vi vil fortsætte udviklingen af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi har fokus på at fremme lighed i sundhed, tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, og hvor flere sundhedsløsninger varetages i det nære tæt på borgerne. Vi er også enige om, at vi samtidig skal sikre balance både i forhold til samfundsøkonomien og i forhold til de økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune, det enkelte hospital og den enkelte praksis. I sundhedsaftalen sætter vi både en fælles og overordnet retning for vores samarbejde på sundhedsområdet, og vi prioriterer konkrete områder. Vi vil have fokus på i fællesskab at skabe resultater for borgeren og understøtte hinanden i opgaveløsningen. Vi prioriterer i første omgang tre indsatsområder, for vi kan ikke løse alt på én gang. Vi sætter fokus på forebyggelse, samarbejdet om den ældre borger og udvikling af den nære psykiatri. Det gør vi for at få et mere dynamisk, effektfuldt og enkelt grundlag for samarbejdet om sundhed, hvor vi når i mål med konkrete resultater. Indsatsområderne bygger ovenpå de mange indsatser og det samarbejde, der allerede foregår i det daglige mellem de enkelte hospitaler, kommuner og lægepraksis. Vi gør allerede meget hver især og i fællesskab for at skabe de rette rammer for borgernes sundhed og det skal vi blive ved med. Region og kommuner er aftaleparter og PLO-Midtjylland har bidraget til at udarbejde aftalen. Vi har forskellige roller men er sammen om opgaveløsningen, og med sundhedsaftalen sætter vi en fælles retning, som vi alle bakker op om. Men dette er blot rammen og retningen. Nu skal vi i arbejdstøjet og udvikle og omsætte aftalen til konkrete handlinger, der gør en forskel for vores fælles borgere i Midt jylland. Vi glæder os! Henrik Fjeldgaard Regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget Ib Lauritsen Borgmester Ikast-Brande Kommune, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Lise Høyer Formand for PLO-Midtjylland Sundhedsaftalen

12 4

13 1. Visioner Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance er et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for et sundt og langt liv, hvor alle borgere er aktivt inddraget i egen sundhed, hvor flere sundhedsløsninger bliver løftet i det nære, og hvor vi får mere sundhed for pengene. Sundhedsaftalen bygger på fire visioner for det fælles sundheds væsen i Midtjylland: MERE LIGHED I SUNDHED SOCIALT OG GEOGRAFISK Vi kan konstatere en stigende social ulighed i sundhed. Hvis alle skal have lige muligheder for et sundt og langt liv, er det nødvendigt at behandle borgerne forskelligt og styrke den forebyggende indsats. Vi vil derfor tilpasse vores indsatser til den enkelte borger (differentierede indsatser) og understøtte den enkelte borger i at styrke sine sundhedskompetencer. Vi skal tilbyde mere støtte og koordinering af indsatsen til de borgere, der har behov for dette. Og vi skal understøtte, at de borgere, der selv kan varetage og koordinere, får mulighed for dette. Lighed i sundhed handler også om geografisk lighed, hvor borgerne får høj kvalitet i tilbuddene, uanset hvor de bor. PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager borgerne og de pårørende i behandlings- og rehabiliteringsforløbet, så borgerne oplever mulighed for at være aktive i eget forløb. Det har positiv effekt på både brugertilfredshed, kvalitet og ressourceudnyttelse. Vi understøtter derfor borgeren i at klare mest muligt selv med tilbud om brugerstyring og telemedicinske løsninger, der understøtter egen mestring, egen træning mv. Det betyder fx, at de borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, støttes i at fastholde arbejde. Værdigheden i at have ansvar for og indflydelse på eget liv og sundhed er vigtig for alle at bevare. I dialogen med borgeren vælger vi en løsning, der er faglig bedst ud fra borgerens situation og præmisser. Ingen borger skal falde mellem to stole. Hvis der opstår tvivl, er det den part, der har kontakten til borgeren, der handler. Vi vil samtidig arbejde på at gøre borgerne til medproducenter af sundhed. Både egen og andres. Vi ved fx, at det betyder noget for ens sundhed og livskvalitet at være en del af et fællesskab. Derfor vil vi også samarbejde med pårørende, foreninger og frivillige om opgaveløsningen. SUNDHEDSLØSNINGER TÆT PÅ BORGEREN Det er til gavn for den enkelte borger at få en behandling og en indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen. Der er meget livskvalitet at hente ved at modtage behandling i de nære omgivelser. Det stiller krav til indretningen af sundhedsvæsenet, til samarbejdet mellem parterne og et stærkere fokus på hvilke opgaver, der kan løses og forankres tættere på borgernes hverdag. Det gælder både i forhold til behandling, tidlig opsporing og forebyggelse. Sundhedsløsninger tæt på borgeren handler ikke kun om at omlægge indsatser og flytte personaleressourcer og tilbud ud i hjemmet. Det handler også om at understøtte borgerens ansvar og mulighed for egen sundhed og behandling. MERE SUNDHED FOR PENGENE Vi har fokus på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at skabe mest mulig sundhed for borgerne for de ressourcer, der er. Vi vil derfor have blik for den samlede opgaveløsning, hvor vi integrerer vores tilbud og sikrer, at de hænger sammen. Der skal ikke være parallelle tilbud, men de skal løses i de rammer, der giver mest værdi for borgerne, for sundhedstilstanden og for samfundsøkonomien. Samtidig skal løsningerne være i økonomisk balance. Med det mener vi løsninger, der både er samfundsøkonomiske og i balance i forhold til konsekvenser for den enkelte kommune, det enkelte hospital og den enkelte praksis. Sundhedsaftalen

14 2. Indsatsområder og fælles målsætninger Vi skal prioritere og samle kræfterne på udvalgte områder. De udvalgte indsatsområder er: Fælles investering i forebyggelse først med fokus på rygning Sammen om ældre borgere først med fokus på akutområdet Den nære psykiatri først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom. De valgte indsatsområder skal ses som fælles udviklingsområder, hvor vi mener, at der i de kommende år er brug for en ekstra indsats. Og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i et tæt samspil mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Sundhedsaftalen er dynamisk. Det betyder, at indsatsområderne er områder, hvor vi tager fat først, og hvor vi har en mulighed for at gøre stor gavn for mange med en fokuseret fælles indsats. Når vi er i god udvikling med en indsats, udvælger vi og går videre med nye indsatser. På den måde tager vi i vores samarbejde højde for de aktuelle behov, der opstår og viser sig i løbet af de næste fire år. 6

15 FÆLLES INVESTERING I FOREBYGGELSE SAMMEN OM ÆLDRE BORGERE UDVIKLING AF DEN NÆRE PSYKIATRI Vi prioriterer forebyggelse, fordi sundhed spiller en helt central rolle for den enkeltes trivsel og mulighed for at udfolde sit potentiale i det daglige. Samtidig er forebyggelse helt nødvendig for at kunne imødekomme udviklingen med stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster. Der er potentiale i at investere i forebyggelse i forhold til borgere i alle aldre for børn og unge så de tilegner sig sunde vaner fra start, men også at rehabilitere den ældre befolkning, så de lever et sundt og aktivt liv. Borgernes sundhed er et fælles ansvar, og vi har derfor alle tre parter et ansvar, når det drejer sig om forebyggelse. Vi har dog forskellige roller, hvor kommunerne typisk står for de enkelte sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, mens hospitalerne og praktiserende læger har en vigtig rolle i forhold til at agere proaktivt og forebyggende ved tidlig opsporing og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Derudover understøtter hospitaler med specialiseret ekspertise og sparring til kommuner og praktiserende læger. Vi ser et særligt potentiale i tværsektorielt samarbejde om forebyggelsesindsatser inden for rygning og overvægt. Rygning prioriteres som første fokus. Når vi er godt på vej med indsatser i forhold til rygning, vil vi prioritere tværsektorielle indsatser i forhold til overvægt. Rygning som det første fokus Rygning er det første område, som vi tager fat på i fællesskab. Det gør vi, fordi rygning fortsat er den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en dagligryger mere end 10 år tidligere end en person, der aldrig har røget. Rygere kan forvente færre gode leveår end ikke-rygere, da rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Desuden er konsekvenserne af rygning også dyrt for samfundet. Der er således store gevinster at hente ved tobaksforebyggelse og rygestop både for den enkelte ryger og for samfundet. Målsætning: Vi vil nedbringe antallet af dagligrygere i Region Midtjylland. I løbet af de næste år vil der ske en kraftig stigning i andelen af ældre og borgere med kronisk sygdom og multisygdom. For den ældre borger med en eller flere sygdomme vil en videreudvikling af det tværsektorielle samarbejde kunne bidrage til rette borger i rette seng på rette tid, færre forebyggelige indlæggelser og færre akutte indlæggelser og genindlæggelser. For borgeren giver det tryghed og en behandling og indsats, der griber mindst muligt ind i hverdagen og dermed bedre livskvalitet. Akutområdet som det første fokus Vi prioriterer i første omgang samarbejdet om varetagelsen af akut sygdom hos ældre borgere. Det gør vi, da en række akutte indlæggelser kan forebygges, når vi gennem en proaktiv indsats er på forkant med indlæggelse, og når vi udvikler og etablerer alternativer til indlæggelse, hvor behandling og pleje kan iværksættes straks. Akutområdet er et fælles ansvar, derfor skal kommuner, hospitaler og almen praksis have fokus på at udvikle og tilbyde indsatser, som kan medvirke til, at en del af de forløb, der i dag er akutte, ikke udvikler sig hertil. Målsætning: Vi vil styrke sam arbejdet om akut syge ældre og nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre. Vi prioriterer den nære psykiatri, da flere borgere rammes af psykiske lidelser. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt og har sværere ved at bevare tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked end borgere med somatiske lidelser. Den nære psykiatri handler om borgerens hverdagsliv i et års perspektiv, og spænder fra børn, unge og voksne i mistrivsel eller med dårlig mental sundhed til børn, unge og voksne med svær psykisk sygdom. En fælles retning for udviklingen af den nære psykiatri på tværs af kommuner, region, almen praksis og civilsamfund er helt afgørende. Derfor er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og bruger- og pårørendeorganisationer om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom som det første fokus Hvordan har du det-undersøgelsen 2017 viser en markant stigning i andelen af unge med dårlig mental sundhed (svær ensomhed, højt stressniveau, angst og anspændthed). Vi ved, at mistrivsel og dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser for den enkelte og for omgivelserne både på kort og lang sigt. Vi vil derfor sætte ind ift. at forbedre den mentale sundhed hos børn og unge for at forebygge, at psykisk sygdom opstår og udvikler sig. Samtidig har de svært psykisk syge voksne borgere tilbagevendende behov for støtte og behandling på tværs af fagområder fra både region, kommune og almen praksis. Her er der risiko for, at borgerne pendulerer mellem indlæggelse, bosted, ambulante tilbud, almen praksis, bostøtte i eget hjem etc., og risiko for at borgerne tabes mellem flere stole. Vi vil derfor finde løsninger for denne målgruppe. Målsætning: Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland. Vi vil forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom. Sundhedsaftalen

16 3. Bærende principper for samarbejdet I arbejdet med at omsætte sundhedsaftalen til handlinger har vi erfaring for, at der er flere forhold, der udfordrer det tværsektorielle samarbejde. Derfor har vi behov for fælles principper, som vi kan stå på, når vi indgår aftaler med hinanden. Principperne skal være grundlaget for et stærkt samarbejde, også når vi er uenige. ØKONOMI Både de regionale og kommunale opgaver samt det tværsektorielle samarbejde er dynamiske og under fortsat udvikling. Når vi indgår aftaler, der ændrer på opgavevaretagelsen mellem kommuner og region, er der enighed om, at de økonomiske konsekvenser skal været klarlagt, så der er gennemsigtighed for alle parter i det fælles beslutningsgrundlag. Vi er enige om, at udviklingen af det samlede sundhedsvæsen kan finansieres ud fra et princip om, at der over tid er en fair balance i økonomien mellem kommuner og region. For almen praksis gælder som omtalt særlige forhold. Vi fortsætter og videreudvikler samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgeren og effektiviseringer for kommuner og region. Endelig skal region og kommuner i fællesskab søge at påvirke de nationale rammer og de årlige økonomiforhandlinger. KVALITET Vi arbejder for en høj og mere ensartet kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve en region i balance, og at der er kvalitet i sundhedstilbuddene fra kyst til kyst. Der skal være plads til forskellighed, men samtidig har vi brug for at arbejde ud fra de samme kvalitetsmål og standarder. Når vi indgår aftaler, tager vi derfor udgangspunkt i fælles normkrav frem for minimumskrav. Normkravene definerer og specificerer, hvad vi i fællesskab har besluttet at arbejde efter og for. Vi er fælles om normkravene, men der vil være forskel på, hvor hurtigt vi hver især kan implementere de enkelte normkrav. Det er vores ambition, at alle samarbejdsaftaler på sigt bliver regionsdækkende. Når vi udvikler indsatser og aftaler normkrav, gør vi det på grundlag af viden, forskning og data, og her har vi som udgangspunkt fokus på, at indsatserne forbedrer sundhedstilstanden, den brugeroplevede og den sundhedsfaglige kvalitet samt samfundsøkonomien. Videndeling, fælles kompetenceudvikling og fælles sprog er centrale elementer i arbejdet med kvalitet. FÆLLES POPULATIONSANSVAR Vi skal i fællesskab skabe mest mulig sundhed og en mere lige fordeling af sundhed i befolkningen. Det løfter vi bedst sammen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte grupper af borgere. Et vigtigt redskab er i den forbindelse at identificere populationer med særlige sundhedsudfordringer, hvor vi i fællesskab kan bidrage til mere sundhed fx højrisikogruppen med komplekse og mange sygdomme, eller populationer der er i stigende risiko for at udvikle sygdomme og komme i højrisikogruppen. 8

17 AT BRYDE MED VANETÆNKNINGEN Prøvehandlinger er et stærkt redskab til at afprøve nye idéer og få erfaringer med løsninger, hvor der tænkes ud af boksen. Nogle gange er der også behov for, at vi sammen udfordrer de gældende rammer fx lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer. Herunder også forsøg med fælles ledelse og fælles økonomi. VIDENDELING OG SPREDNING Vi skal dele de gode erfaringer og lære af hinanden. Det skal vi fx gøre ved at sprede de indsatser, der har vist god effekt i ét geografisk område. Vi skal øge kendskabet til andre sektorers indsatser og blive bedre til at koordinere indsatser på tværs af sektorer. Og vi skal understøtte gode relationer, hvor vi kender og respekterer andre sektorers vilkår. TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS En tidlig og rettidig indsats handler både om, at forebygge at sygdom opstår og om tidligt at opspore sygdom og undgå, at sygdommen forværres. Det betyder, at vi hver især sætter ind i rette tid, og at der nogle gange skal investeres tidligt i et forløb for at undgå, at kompleksiteten øges. Det er til gavn for den enkelte borger, for økonomien og for befolkningens sundhedstilstand. IT, DATA OG TELEMEDICIN PÅ TVÆRS Flere borgere skal ved hjælp af telemedicinske løsninger understøttes i at klare mest muligt selv. Og kommunikation på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis skal være understøttet digitalt. Det fordrer, at vi i tilstrækkelig grad kan dele data på tværs. Her er der behov for at udfordre de tekniske og lovgivningsmæssige rammer. Sundhedsaftalen

18 4. Nationale mål og lokale målsætninger De otte nationale mål for sundhedsvæsenet sætter en fælles retning og udgør en overordnet ramme for sundhedsaftalen. De indsatsområder, som vi arbejder med i sundhedsaftalen, skal bidrage til at realisere de nationale mål. Udover de nationale mål er vi enige om de fire visioner, som sætter en fælles retning for sundhedsvæsenet i Midtjylland. Visionerne skal gennemsyre alle indsatser, der igangsættes. Vores tre prioriterede indsatsområder har tilhørende fælles forpligtende målsætninger. Og til hver målsætning er der udpeget få målbare indikatorer med henblik på løbende at kunne følge op på sundhedsaftalen. Indikatorerne er valgt med afsæt i eksisterende tilgængelige data og skal ses som udtryk for, om vi bevæger os i den ønskede retning i forhold til de opsatte målsætninger. Under hvert indsatsområde udarbejdes konkrete samarbejdsaftaler med indsatser, der skal sættes i værk. Som opfølgning på implementering af samarbejdsaftaler formuleres specifikke indikatorer, der følges i en aftalt periode. Overbliksbilledet illustrerer sammenhængen mellem de nationale mål og sundhedsaftalens fire visioner og tre indsatsområder med tilhørende målsætninger og indikatorer. 10

19 VISIONER I SUNDHEDSAFTALEN Mere lighed i sundhed socialt og geografisk, på borgerens præmisser, sundhedsløsninger tæt på borgeren, mere sundhed for pengene NATIONALE MÅL Bedre kvalitet, sammenhæng og geografisk lighed i sundhedsvæsnet Bedre sammen hængende patient forløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patient inddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundheds væsen MÅLSÆTNINGER OG UNDERLIGGENDE INDIKATORER i Sundhedsaftalen Vi vil nedbringe antallet af dagligrygere i Region Midtjylland Antal dagligrygere* Vi vil styrke samarbejdet om akut syge ældre og nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ændre Samarbejde mellem hospitalerne og hjemmepleje/hjemmesygepleje omkring udskrivelsen af akut syge ældre (LUP) Antal akutte indlæggelser blandt ældre Forebyggelige indlæggelser blandt ældre* Akutte somatiske genindlæggelser* blandt ældre Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland Fordeling mellem antal henvisninger og visitationer til BUC Vi vil forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage * (i psykiatrien) Udviklingsområde kommunale trivselsdata Psykiatriske færdigbehandlingsdage* Tvangsindlæggelser for voksne og unge (16+) Overdødelighed ved psykisk sygdom* INDIKATORER UNDER DE NATIONALE MÅL Indikatorerne følges op som led i opfølgningen på Sundhedsaftalen Ventetid til genoptræning Brug af antipsykotika blandt borgere med demens Ajourførte medicinoplysninger Middellevetid Tilknytning til arbejdsmarkedet Antibiotikaforbrug i almen praksis Færdigbehandlingsdage (somatisk og psykiatri) Tilknytning til uddannelse for psykiatriske patienter Akutte indlæggelser pr. KOL/Diabetes- patient Akutte somatiske og psykiatriske genindlæggelser Overdødelighed ved psykisk sygdom * Indikatoren er sammenfaldende med indikator under de nationale mål Sundhedsaftalen Indikatorerne følges to gange årligt. To indikatorer kan dog kun følges én gang årligt (overdødelighed for psykiatriske patienter samt patienttilfredshedsmåling vedr. samarbejdet mellem sektorer), mens en enkelt kun foreligger hvert fjerde år (andelen af dagligrygere) Når Hvordan Har Du Det-undersøgelsen 2021 foreligger, vil relevante resultater indgå i opfølgningen på sundhedsaftalen. Her vil relevante indikatorer, i forhold til hvorvidt vi lykkes med at skabe mere lighed i sundhed for vores borgere, kunne ses Det skal bemærkes, at PLO har tiltrådt de nationale mål men ikke de nationale indikatorer. Som led i den seneste aftale om overenskomst om almen praksis blev aftalt, at der skal arbejdes på et antal forslag til praksisrelevante indikatorer under de nationale mål. Disse indikatorer vil blive indarbejdet i sundhedsaftalen, når der foreligger en endelig aftale med PLO om indikatorer under de nationale mål vedr. almen praksis. 11

20 12

21 5. Implementering og opfølgning Sundhedsaftalen sætter som nævnt en overordnet fælles retning for den videre udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsaftalens indsatsområder vil blive udmøntet i aftaleperioden via konkrete handlingsorienterede samarbejdsaftaler og prøvehandlinger mv. Relevante parter vil blive inddraget i udarbejdelsen. Samarbejdsaftalerne vil indeholde stillingtagen til relevante delelementer parterne imellem som fx ansvarsfordeling, kapacitet, adgang til kompetencer og rådgivning, herunder kompetenceudvikling, vilkår for ændret opgaveløsning og arbejdsdeling, herunder økonomi. Samarbejdsaftalerne godkendes i de enkelte byråd og i regionsrådet inden efterfølgende implementering på hospitaler og i kommuner. Opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen skal udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op med underliggende aftaler i Praksisplanudvalget inden implementering i praksis. Sundhedskoordinationsudvalget følger op på indikatorerne i sundhedsaftalen én gang årligt. Derudover følger Sundhedskoordinationsudvalget løbende op på implementering af samarbejdsaftaler. Fokus vil være på at skabe vedvarende forbedringer inden for de prioriterede indsatsområder. Herved har vi mulighed for at sætte ind med konkret handling, hvis vi ikke bevæger os i den ønskede retning. Ved den årlige opfølgning tages stilling til eventuel revision af overbliksbilledet med målsætninger og indikatorer. Den årlige afrapportering sendes ligeledes til regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Derudover udarbejder Sundhedskoordinationsudvalget en midtvejsstatus pr. 1. juli 2021 samt en slutstatus pr. 1. januar Begge indsendes til Sundhedsstyrelsen til orientering. Sundhedsaftalen

22 Organisering Sundhedskoordinationsudvalget sætter politisk retning og mål for sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger for sundhedsaftalesamarbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget indstiller bl.a. samarbejdsaftaler til godkendelse og implementering i kommunerne og regionen. Praksisplanudvalget udarbejder en praksisplan, som udstikker de overordnede rammer for opgavevaretagelsen i almen praksis. Praksisplanudvalget udarbejder underliggende aftaler for de opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre. Patientinddragelsesudvalget bidrager til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særligt fokus på det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektor og kommuner. Udvalget inddrages systematisk i drøftelsen af emner, der ligger inden for Praksisplanudvalgets og Sundhedskoordinationsudvalgets områder. Sundhedsstyregruppen sætter på baggrund af de politiske mål administrativ strategisk retning for sundhedsaftalesamarbejdet og implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen igangsætter udarbejdelse af fælles aftaler og udviklingsopgaver, herunder uddelegerer opgaver til klynger og nedsætter midlertidige arbejdsgrupper. Sundhedsstyregruppen behandler sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning herunder spredning af initiativer. Sundhedsstyregruppen forbereder sager til Sundhedskoordinationsudvalget. Klyngerne har en central rolle i forhold til udvikling og afprøvning af nye løsninger med henblik på spredning til hele regionen. Klyngerne udvikler og afprøver på opdrag fra Sundhedsstyregruppen eller eget initiativ løsninger på en given udfordring. Desuden står klyngerne for at implementere de samarbejdsaftaler, der indgås i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Derudover kan klyngerne vælge at prioritere andre områder og tiltag inden for sundhedsaftalen og de nationale mål. Sundhedsaftalesekretariatet varetager den tværgående koordinering og udmøntning af indsatser og udviklingstiltag i regi af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalesekretariatet sikrer koordinering og igangsætning af opgaver i regi af sundhedsaftalen, herunder udarbejdelse af kommissorier og udpegninger til midlertidige arbejdsgrupper. Sekretariatet skal desuden sikre, at de relevante sager bringes ind i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget, samt at der tilvejebringes et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Herudover skal Sundhedsaftalesekretariatet understøtte monitorering, kvalitets- og økonomiopfølgning af de enkelte indsatser samt den generelle afrapportering på sundhedsaftalen. Arbejdsgrupper (midlertidige) etableres efter behov til at løfte forskellige typer af tværgående opgaver som fx udarbejdelse af forslag til samarbejdsaftaler, tværgående analyser og lignende. Grupperne udarbejder inden for kommissorium fra Sundhedsstyregruppen aftaleudkast, som godkendes i Sundhedsstyregruppen med henblik på beslutning om implementering i klyngerne. BYRÅD OG REGIONSRÅD SUNDHEDSKOORDINATIONS- UDVALGET PRAKSISPLANUDVALGET PATIENTINDDRAGELSES- UDVALGET Klynger Fællesaftaler Udvikling Sundhedsstyregruppen Horsens Midt Randers Vest Aarhus Sundhedsstyregruppens formandskab Sundhedsaftalesekretariatet Arbejdsgrupper 14

23 Sundhedsaftalen

24 ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN I BALANCE Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Maj 2019

25 11 Godkendelse af Sundhedsaftale Bilag: Sagsfremstilling sundhedskoordinationsudvalgsmøde pkt. 2 sundhedsaftalen DokumentID:

26 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 30. april 2019 Sagnr.: Behandling af høringssvar og godkendelse af Sundhedsaftalen Indstilling at Sundhedskoordinationsudvalget godkender kvitteringsbrev til Patientinddragelsesudvalget og de faglige organisationer, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, der har indsendt høringssvar at Sundhedskoordinationsudvalget godkender forslag til Sundhedsaftalen med følgende ændringsforslag: At inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar præciseres i afsnit om visioner under 'På borgerens præmisser At et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde i de prioriterede indsatser tydeliggøres i afsnit om visioner under Sundhedsløsninger tæt på borgeren og indsatsområdet Fælles investering i forebyggelse At den fælles forpligtelse i de prioriterede indsatser tydeliggøres i indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' under akutområdet At forsøg med fælles ledelse og økonomi tilføjes afsnittet om bærende principper under 'At bryde med vanetænkning' At kompetenceudvikling tilføjes under afsnittet Implementering og opfølgning At inddragelse af relevante parter i udmøntning af sundhedsaftalen i samarbejdsaftaler tilføjes under afsnittet Implementering og opfølgning At opfølgning på sundhedsaftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt og at der løbende følges op på implementeringen af samarbejdsaftaler (tilføjes afsnittet om Implementering og opfølgning ) Sagsfremstilling Sundhedskoordinationsudvalget sendte primo januar udkast til Sundhedsaftalen i høring. Indkomne høringssvar er vedlagt. Sundhedsstyregruppen behandlede høringssvar på mødet 27. marts På mødet ønskes drøftelse af indkomne høringssvar med henblik på godkendelse af konkrete ændringsforslag. Herefter sendes endelig sundhedsaftale til godkendelse i regionsrådet og de 19 byråd, inden den træder i kraft den 1. juli Opsummering af høringssvar og forslag til konkrete ændringer Sundhedsaftalesekretariatet har lavet vedlagte opsummering af de indkomne høringssvar. I det følgende listes temaer, som er nævnt af flere af høringsparterne, efterfulgt af Sundhedsstyregruppens forslag til håndtering.

27 Opbakning Der er generelt opbakning til indholdet i sundhedsaftalen og ros til processen. Økonomi Vigtigheden af at have opmærksomhed på økonomien i den løbende udmøntning af samarbejdsaftaler mv. bliver påpeget. I den forbindelse er der generelt opbakning til princippet om gynger og karruseller. Dog forslår enkelte, at man omformulerer til en anden overskrift. Samtidig ønsker enkelte kommuner et princip om, at 'pengene følger opgaven' fremfor 'gynger og karruseller'. Sundhedsstyregruppen foreslår, at de eksisterende formuleringer om økonomi (s. 8) fastholdes. Ensartethed Flere fremhæver ønsket om ensartethed og regionsdækkende aftaler. Sundhedsstyregruppen foreslår, at de eksisterende formuleringer om geografisk lighed (s. 2) og ensartet kvalitet (s. 8) fastholdes. Indikatorer og opfølgning Flere ønsker mere specifikke indikatorer, herunder en konkret målsætning for størrelsen på fald i antal dagligrygere. Endvidere er der ønske om, at der ændres fra opfølgning på aftalen to gange om året til én gang årligt. Sundhedsstyregruppen foreslår, at eksisterende målsætninger og indikatorer, som tager afsæt i nationale mål og indikatorer, fastholdes. Som supplement hertil vil der i opfølgning på konkrete samarbejdsaftaler, der indgås i perioden, formuleres mere specifikke indikatorer målrettet den konkrete aftale. Der er samtidig igangsat et udviklingsarbejde ift. bedre indikatorer for mental sundhed hos børn og unge på baggrund af kommunale trivselsdata. Der tilføjes en sætning i afsnit 5 (s. 13) om, at der løbende følges op på implementering af samarbejdsaftaler at opfølgning på aftalen ændres fra to gange årligt til én gang årligt, samt at der ved den årlige opfølgning tages stilling til eventuel revision af overbliksbilledet med målsætninger og indikatorer. Dette da de nationale indikatorer er dynamiske og løbende tilpasses. Der er fx i februar 2019 ved overgang til Landspatientregister 3 (LPR3) sket ændringer, som får indflydelse på indikatorerne. Inddragelse af borgere og pårørende Flere ønsker større fokus på inddragelse af pårørende og borgerens eget ansvar. Sundhedsstyregruppen foreslår, at denne del præciseres i visionen 'På borgerens præmisser' (s. 5). Fælles ansvar for de prioriterede indsatsområder Ønske om et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde og fælles forpligtelse i de prioriterede indsatser. Sundhedsstyregruppen foreslår, at den fælles forpligtelse tydeliggøres i afsnittet om akutområdet under indsatsområdet 'Sammen om ældre borgere' (s. 7). Og at et klart fokus på det tværsektorielle samarbejde tydeliggøres i afsnit om visioner under Sundhedsløsninger tæt på borgeren (s. 5) og under indsatsområdet 'Fælles investering i forebyggelse' (s.7).

28 Tilgængelighed til specialiseret ekspertise Ønske om at der er mere fokus på hospitalernes forpligtelser, herunder tilgængelighed til specialiseret ekspertise og sparring fra hospitaler og speciallæger. Sundhedsstyregruppen foreslår, at hospitalernes rolle skal præciseres hvor relevant, når Sundhedsaftalen udmøntes i samarbejdsaftaler. Kompetenceudvikling Ønske om fokus på (fælles) kompetenceudvikling, så de rette ressourcer er tilstede, der hvor opgaven løses. Sundhedsstyregruppen foreslår, at der tilføjes 'kompetenceudvikling' i afsnit om Implementering og opfølgning (s. 13). Fælles ledelse og økonomi Ønske om fælles ledelse og økonomi på tværs af sektorer. Sundhedsstyregruppen foreslår, at der indsættes formulering om forsøg med fælles ledelse og økonomi under 'At bryde med vanetænkning' (s. 9). Almen praksis' rolle Flere anerkender, at PLO-Midtjylland er medunderskriver på Sundhedsaftalen Samtidig påpeges behovet for, at almen praksis kommer endnu mere i spil og bliver en forpligtet aftalepart. Sundhedsstyregruppen foreslår, at de eksisterende beskrivelser af almen praksis' rolle og sundhedsaftalens sammenhæng til Praksisplanudvalget (s. 2, 8 og 13) fastholdes. PLO-Midtjylland har signaleret den forpligtelse og opbakning til sundhedsaftalen, der er mulig indenfor rammerne af den gældende lovgivning. Inddragelse af relevante parter Flere anbefaler, at relevante parter (fx faglige organisationer/frontpersonale, patientforeninger, Patientinddragelsesudvalget) inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen. Sundhedsstyregruppen foreslår, at der indsættes en formulering i afsnit om Implementering og opfølgning (s. 13) om, at relevante parter inddrages i udmøntning af sundhedsaftalen i samarbejdsaftaler. Dokument med konkrete ændringsforslag er vedlagt. Supplerende til ovenstående har Sundhedsaftalesekretariatet lavet mindre redaktionelle rettelser, som ligeledes fremgår af vedlagte dokument. Håndtering af øvrige input Sundhedsaftalesekretariatet har opsummeret høringssvarenes konkrete input, der kan indgå som baggrund for det videre arbejde med implementering af sundhedsaftalen. Der er dels input til nuværende og mulige kommende indsatsområder og dels en række opmærksomhedsområder, som bør medtænkes i den kommende udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler. Det drejer sig fx om: opmærksomhed på økonomi og gennemsigtighed opmærksomhed på inddragelse af relevante parter i den videre udmøntning af sundhedsaftalen i konkrete samarbejdsaftaler konkrete input til udmøntning af de prioriterede indsatsområder om forebyggelse, ældre og den nære psykiatri

29 forslag til mulige kommende indsatsområder: rehabilitering, alkohol, fysisk aktivitet, kost, medicin/polyfarmaci, ensomhed, KOL, diabetes, muskel-skeletsygdomme løbende opmærksomhed på behovet for tydelighed om, hvem der har initiativpligten, så borgeren ikke kommer i klemme. Sundhedskoordinationsudvalget bedes godkende vedlagte kvitteringsbrev, som på vegne af udvalget sendes til Patientinddragelsesudvalget og de faglige organisationer, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, der har indsendt høringssvar. Nogle høringsparter har spurgt til, hvordan og hvornår der prioriteres nye indsatsområder. Dette vil løbende blive taget op i Sundhedskoordinationsudvalget. Ud fra en foreløbig drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget er der peget på, at Sundhedskoordinationsudvalget løbende vurderer, hvornår vi er i god udvikling med et igangsat indsatsområde og har mulighed for at igangsætte nye, hvorefter nyt område prioriteres. Bilag Kvitteringsbrev Ændringsforslag på baggrund af høringssvar Opsummering høringssvar sundhedsaftalen (190319) Samlet pdf høringssvar sundhedsaftalen Høringsversion sundhedsaftale

30 11 Godkendelse af Sundhedsaftale Bilag: Høringsvar på høringsversion sundhedsaftale Godkendt DokumentID:

31 Evaluation Only. Created with Aspose.Pdf. Copyright Aspose Pty Ltd. 8. februar 2019 Høringssvar på høringsversion sundhedsaftale Godkendt Fra Silkeborg Kommune er der stor ros til høringsversionen af sundhedsaftale og en klar opbakning til dens indhold og intentioner, som sætter en gennemtænkt politisk retning for sundhedssamarbejdet. Den er kortfattet og let læselig, og det er prisværdigt, at der er taget en klar prioritering af konkrete indsatsområder. Vi kan således tilslutte os visionerne og finder de prioriterede indsatsområder yderst relevante. Også de bærende principper for samarbejdet, målsætningerne og tankerne omkring implementering og opfølgning kan vi helt overordnet støtte. Vi ser det dog som en svaghed for udmøntning af sundhedsaftalen, at aftaleparterne udelukkende er region og kommuner. Et ligeværdigt samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis fordrer, at alle parter indgår en fælles aftale. I det følgende er Silkeborg Kommunes mere specifikke bemærkninger til udvalgte dele af høringsversion sundhedsaftale beskrevet: Visioner Visionen om mere lighed i sundhed og det øgede fokus på inddragelse af borgeren i egne behandlings- og rehabiliteringsforløb er særdeles velvalgt. Vigtigheden af, at vi tilpasser indsatserne til den enkelte borger og understøtter borgerens egen mestring, er fint beskrevet og bifaldes. Vi værdsætter også visionen om en mere samlet opgaveløsning tæt på borgeren og med større sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet samt sundheds- og børne-/ungeområdet og tror på, at lykkes vi med dette, får det stor betydning for både den enkelte borgers trivsel og for den generelle sundhedstilstand i regionen. Fælles investering i forebyggelse Der er ligeledes en klar støtte til at prioritere rygning som første fokus i et tværsektorielt samarbejde om forebyggelsesindsatser. En efterfølgende indsats mod overvægt er også vigtig. Men alkoholmisbrug er en risikofaktor, der påvirker vores middellevetid mere end overvægt; derfor foreslår vi, at også forebyggelse af alkoholmisbrug skrives ind i sundhedsaftalen. Sammen om ældre borgere Den eneste bemærkning her er til første del af målsætningen, der handler om at styrke samarbejdet om akut syge ældre. Vores vurdering er, at det mere er et middel til at nå Birthe Thoft Knudsen (22864) Sundheds- og Omsorgsafdelingen BirtheThoft.Knudsen@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN Søvej Silkeborg Tlf.:

32 Evaluation Only. Created with Aspose.Pdf. Copyright Aspose Pty Ltd. målet om at nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre, end et selvstændigt mål. Vi forslår derfor, at undlade den første del af målsætningen. Udvikling af den nære psykiatri Målsætningen om at forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge hilses særdeles velkommen. Der mangler dog noget tydelighed omkring, hvad der skal arbejdes med. I Silkeborg Kommune ser vi en tidlig koordineret opsporing og indsats på tværs af sektorerne som helt afgørende for at nå målsætningen. Og hvis der findes gode erfaringer med afprøvede indsatser andre steder fra, kunne det med fordel skrives ind. Også på voksenområdet hilses målsætningen om at forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende forløb for voksne med svær psykisk sygdom velkommen. Et opmærksomhedspunkt herfra er, at det er vigtigt, at psykiatrien generelt får en større stemme, og at der i højere grad inddrages kompetencer fra det psykiatriske område end tilfældet er i dag. Økonomi Vi støtter fuldt ud, at økonomiske konsekvenser af aftaler om ændret opgavevaretagelse mellem kommuner og region skal være klarlagt, så der er gennemsigtighed omkring det for alle parter. I forlængelse deraf mener vi, at formuleringen omkring princippet om gynger og karruseller mellem kommuner og region er uheldig og bør fremstå mere præcist og seriøst. Vidensdeling og spredning Vi kunne ønske os, at der tilføjes en beskrivelse af, hvilke beslutningsprocesser der skal til for at igangsætte en mere forpligtende vidensdeling og spredning af projekter som eksempelvis Fleksible Indlæggelser, der blandt andet medvirker til at nedbringe antallet af akutte indlæggelser betydeligt. Nationale mål og lokale målsætninger Det er en god idé, at målsætningerne holdes op mod de otte nationale sundhedsmål. Vi kunne desuden ønske, at de underliggende indikatorer bliver mere specifikke i forhold til målsætningerne om henholdsvis at nedbringe antallet af dagligrygere og forbedre den mentale sundhed og trivsel hos børn og unge. Der må eksempelvis være bedre indikatorer for mental sundhed og trivsel end at følge fordelingen af henvisninger og visitationer til BUC. I den forbindelse vil vi gerne indgå i en drøftelse af, om kommunale trivselsdata i dagtilbud og skole kan anvendes til at fremme børns sundhed og trivsel. Der lægges op til, at indikatorerne følges to gange årligt. Vurderingen herfra er, at det vil kræve en uforholdsmæssigt stor arbejdsindsats i forhold til den værdi, det vil skabe. Vi foreslår derfor, at indikatorerne følges én gang årligt. Side 2 2

33 Evaluation Only. Created with Aspose.Pdf. Copyright Aspose Pty Ltd. Layout Høringsversion sundhedsaftale er overskuelig og let at finde rundt i. Vi har dog nogle få ønsker til layout: Publikationen skal også indeholde billeder af børn og unge, og ikke kun af den ældre og/eller syge del af befolkningen. Ingen forkortelser, men alle ord skal skrives helt ud; for eksempel side 11 under indikatorer BUC. Venlig hilsen Søren Kristensen Formand, Børn- og Ungeudvalget Helle Gade Formand, Socialudvalget Gitte Willumsen Formand, Sundheds- og Ældreudvalget Morten Høgh Formand, Arbejdsmarkedsudvalget Side 3 3

34 25 Godkendelse af budget 2020 samt overslagsår for Midtjysk Brand & Redning Bilag: Budgetforslag 2020 DokumentID:

35 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 1 Generelt Rapportversion:...: Budget20 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår Dato for afviklingen...: Tidspunkt...: 09:28:15 Aktiv bruger...: R0003 Niveauregister...: Bevillingsniveau...: Sidste benyttelsesår...: Tekstdato...: Afledt dimension dato...: Formatering Startside...: Rapportlayout...: Standard Standard layout Præsentation...: Reg.niv. Registreringskontonr. niveau Struktur...: S1 F1 F2 F3 D1 E1 S2 S3 G1 G2 G3 G4 A1 A2 Afrund før kalkulation...: Nej Undertryk nul linier...: Ja Sammenskriv art 1. og 2. nive : Ja Sammenskriv ifølge præsenta : Nej Kolonneoverskrifter Vis datointervalkode...: Nej Vis datointerval...: Ja Vis budgetmodel...: Nej Vis afrunding...: Nej Vis prisregisterversion...: Nej Vis basisår...: Nej Vis kolonnetype...: Nej Vis formel...: Nej Vis faktor...: Nej Antal konti...: 686 af 754

36 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 2 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING U I Byudvikling, bolig og F1 U miljøforanstaltninger F1 I Redningsberedskab F2 U F2 I Redningsberedskab F3 U F3 I Drift D1 U D1 I FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER S2 U S2 I VAGTCENTRAL PÅ STATION SILKEBORG S3 U S3 I Fælles formål G1 U G1 I Personale G2 U Løn G3 U Lønninger A1 U Indtægter G2 I Ikke momsregistreret G3 I Salg af produkter og ydelser A2 I TEAM AUTO S3 U S3 I Fælles formål G1 U G1 I Personale G2 U Løn G3 U Lønninger A1 U Indtægter G2 I Ikke momsregistreret G3 I Øvrige indtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I TEAM SERVICE S3 U S3 I Fælles formål G1 U G1 I Personale G2 U Løn G3 U Lønninger A1 U Indtægter G2 I Ikke momsregistreret G3 I Slukkerservice 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I Nøgleservice 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I

37 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 3 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER 30 Kommuneservice 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I Øvrige indtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I TANKANLÆG S3 U S3 I Fælles formål G1 U G1 I Materiale og aktivitetsudgifter G2 U Køb af brændstof G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Indtægter G2 U G2 I Momsregistreret G3 I Salg af produkter og ydelser A2 I Ikke momsregistreret G3 U G3 I Tjenesteydelser uden moms A2 U Salg af produkter og ydelser A2 I KURSUSVIRKSOMHED S3 U S3 I Fælles formål G1 U G1 I Personale G2 U Løn G3 U Lønninger A1 U Indtægter G2 I Momsregistreret G3 I Salg af produkter og ydelser A2 I Ikke momsregistreret G3 I Salg af produkter og ydelser A2 I ØVRIGE FÆLLESUDGIFTER OG S3 U INDTÆGTER S3 I Fælles formål G1 U G1 I Personale G2 U Uddannelse (incl. kørsel) G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Beklædning G3 U Øvrige varekøb A2 U

38 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 4 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER 500 Materiale og aktivitetsudgifter G2 U Budgetramme til materiale og G3 U aktivitetsudgifter på fælles formål 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Revision G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Administrationsbidrag til G3 U Silkeborg Kommune 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Administrationsbidrag til G3 U Viborg Kommune 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U IT, inventar og materiel G2 U Budgetramme til IT, inventar G3 U og materiel på fælles formål 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Drift og vedligeholdelse af G3 U IT, inventar og materiel 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Betaling andre offentlige G2 I myndigheder 820 Betaling fra Viborg og G3 I Silkeborg 7.9 Øvrige indtægter A2 I Betaling fra Viborg og G3 I Silkeborg, udvendig bygningsvedligeholdelse 7.9 Øvrige indtægter A2 I Betaling fra Viborg og G3 I Silkeborg, administrationsbidrag 7.9 Øvrige indtægter A2 I Indtægter G2 I Ikke momsregistreret G3 I Huslejebetaling fra Respons og Falck m.v. 7.1 Egne huslejeindtægter A2 I Forebyggelse G1 U Personale G2 U Løn G3 U

39 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 5 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER 1. Lønninger A1 U Tjenestekørsel G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Telefongodtgørelse G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Personforsikringer G3 U Arbejdsskadeforsikring 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Andet G3 U Fødevarer A2 U Materiale og G2 U aktivitetsudgifter 500 Budgetramme til materiale og G3 U aktivitetsudgifter på forebyggelse 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U IT, inventar og materiel G2 U Budgetramme til IT, inventar G3 U og materiel på forebyggelse 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Afhjælpende indsats G1 U G1 I Personale G2 U Løn til fastansatte G3 U Lønninger A1 U Materiale og G2 U aktivitetsudgifter 500 Budgetramme til materiale og G3 U aktivitetsudgifter på afhjælpende indsats 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Ansvarsforsikring G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U IT, inventar og materiel G2 U Budgetramme til IT, inventar G3 U og materiel på afhjælpende indsats 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U Køb af IT, inventar og G3 U materiel, som ikke skal aktiveres 01 Ramme til nyanskaffelser af materiel

40 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 6 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift FÆLLESUDGIFTER OG INDTÆGTER 01 Ramme til nyanskaffelser af materiel 2.7 Anskaffelser A2 U Leje/leasing af IT, inventar G3 U og materiel 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Drift og vedligeholdelse af G3 U IT, inventar og materiel 10 Køretøjer 2.3 Brændsel og drivmidler A2 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Indtægter G2 I Momsregistreret G3 I Slukningsaftale med Faurskov Kommune vedr. Kongensbroomådet 7.2 Salg af produkter og ydelser A2 I Ikke momsregistreret G3 I Gebyr for blinde alarmer 7.9 Øvrige indtægter A2 I Ledelse og administration G1 U Personale G2 U Løn G3 U Lønninger A1 U Personforsikringer G3 U Ansvarsforsikring 4.0 Tjenesteydelser uden moms A2 U SILKEBORG S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 705 Udenomsarealer G3 U

41 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 7 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift SILKEBORG 4.5 Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Lønninger A1 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Øvrige skatter og afgifter G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U VIBORG S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 705 Udenomsarealer G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Lønninger A1 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U

42 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 8 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift VIBORG 726 Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Andet G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U KARUP S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U STOHOLM S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U

43 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 9 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift STOHOLM 701 Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U MØLDRUP S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U

44 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 10 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift MØLDRUP 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Husleje G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U BJERRINGBRO S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Husleje G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U ØRUM S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U

45 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 11 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift ØRUM håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U THEM S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U

46 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 12 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift FÅRVANG S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Husleje G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U KJELLERUP S2 U Afhjælpende indsats G1 U Personale G2 U Honorarlønnet G3 U Lønninger A1 U Fast ejendom G2 U Indvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 703 Udvendig vedligeholdelse G3 U Entreprenør og A2 U håndværkerydelser 707 Rengøring G3 U

47 :28:13 Budget på registreringsniv. pr. d.d overslagsår MIDTJYSK BRAND & REDNING 13 Struktur og tekst Niv. U/I Kontonummer Budget 2019 i Budget 2020 Overslagsår Overslagsår Overslagsår 2020 priser MIDTJYSK BRAND & REDNING 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 58 Redningsberedskab 95 Redningsberedskab 1 Drift KJELLERUP 2.9 Øvrige varekøb A2 U Varme G3 U Brændsel og drivmidler A2 U El G3 U Brændsel og drivmidler A2 U Vand og vandafledningsbidrag G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Renovation G3 U Øvrige tjenesteydelser m.v. A2 U Forsikringer G3 U Tjenesteydelser uden moms A2 U Total ('Udgift') U Total ('Indtægt') I Total ('Netto') N

48 26 Godkendelse af ændringer i to bilag til Silkeborg Kommunes Overordnede Økonomistyringsprincipper Bilag: Bilag D til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper DokumentID:

49 Bilag D til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Opkrævning af garantiprovision ved garantistillelse Silkeborg Kommune opkræver pr. 1. august 2013 garantiprovision for lånegarantier ydet til forsyningsvirksomheder, dvs. i forbindelse med kommunale garantistillelser på vand-, kloak-, el-, gas-, varme- og renovationsområdet. Fra 2018 gælder dette også for 60-selskaber, som kommunen selv ejer. Garantiprovision opkræves ikke på andre områder. Garantiprovisionen opkræves dels som en stiftelsesprovision og dels som en løbende garantiprovision. Der opkræves en stiftelsesprovision på 1 %. Stiftelsesprovisionen udgør den samlede udgift for det kalenderår, hvor garantien gives samt det næste kalenderår Der opkræves årligt en garantiprovision af restgælden pr. 31. december året før. Opkrævningen af garantiprovision opkræves i første kvartal. Økonomi- og Erhvervsudvalget er bemyndiget til i forbindelse med konkrete ansøgninger om garantier, der besluttes i byrådet, at fastlægge en aktuel garantiprovisionsprocent. Økonomi- og IT-staben forestår opkrævningen af stiftelsesprovision samt garantiprovision. Baggrund: Kommunerne kan stille garanti for låneoptag til forsyningsselskaber og virksomheder, selvejende institutioner og foreninger. Adgangen til at stille garanti fremgår dels af den kommunale styrelseslov og af lånebekendtgørelsen. Formålet med garantistillelsen er at sikre lånefinansiering og gode lånevilkår, og der er i forbindelse med garantistillelse for forsyningsvirksomhed en automatisk låneadgang, således at garantistillelse er neutral for kommunens adgang til låneoptag. Garantistillelsen indebærer dog en vis økonomisk risiko ifald lånet misholdes. I forlængelse af selskabsgørelsen af forsyningsvirksomheden kom der fokus på garantiprovision/vederlag, når der gives en kommunal garanti, og ministerier og statsforvaltninger har vejledt om forpligtelsen hertil. I januar 2016 fastslog Vestre Landsret således endegyldigt, at der er krav om, at der opkræves garantiprovision. I Budgetvejledning 2019 (af 29. juni 2018) har KL præciseret, at kravet om opkrævning af garantiprovision også gælder for 60-selskaber. Økonomi- og IT-staben /JBL 1

50 26 Godkendelse af ændringer i to bilag til Silkeborg Kommunes Overordnede Økonomistyringsprincipper Bilag: Silkeborg Kommunes Opkrævningspolitik 2019 DokumentID:

51 Silkeborg Kommunes Opkrævningspolitik Formål Silkeborg Kommunes Opkrævningspolitik har til formål at - forebygge restancer, så betalinger for kommunale ydelser i videst muligt omfang finder sted, inden eventuelle manglende betalinger udvikler sig til restancer. - yde borgere/virksomheder service i form af information om reglerne for betalinger til offentlige myndigheder samt om reglerne for gældsforhold og gældsafvikling. Afgrænsning/definition Ved opkrævning forstås udsendelse af opkrævninger til borgere og virksomheder, samt kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist. Hvis der ikke betales inden for betalingsfristen, udsendes rykkere. Der kan som led i opkrævningen indgås aftaler om henstand eller afdragsvis betaling på de fleste krav. Udsendelse af opkrævninger Kravene dannes dels i fagsystemer og dels i debitorsystemet. Ansvaret for kravets korrekthed er placeret hos den person/afdeling som påligner kravet. Spørgsmål til kravene skal rettes til den afdeling/stab, som har dannet kravet. Udsendelse af opkrævninger sker via filforsendelse til NETS, der står for videredistribution til bankerne (Betalingsservice), digital post, e-post og Post Nord. Betalingsfrister Betalingsfristen fremgår af de fremsendte opkrævninger. I Silkeborg kommune forfalder hovedparten af kravene til betaling den 1. i måneden. På individuelle regninger, der bliver lavet løbende, er der en betalingsfrist på 21 dage. Aftaler/henstand Opkrævningsteamet kan indgå aftaler/henstand om betaling. Indgåelse af aftaler vil i hvert enkelt tilfælde ske ud fra en individuel administrativ vurdering på baggrund af f.eks. restancens størrelse, kravets type, sociale hensyn, tabeltræk mv. Der kan ikke indgås aftaler/henstand på krav med særlige forhold: - Ejendomsskat, som er et fortrinsberettiget krav på ejendommen - Børnepasning, som er en løbende ydelse og med adgang til modregning i børnefamilieydelse. Rykkerskrivelse Opkrævningsteamet sørger for at borgere/virksomheder, der ikke overholder betalingsfristen, modtager en rykkerskrivelse. Inden udsendelse af rykkerskrivelsen gøres, Økonomi- og IT-staben Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

52 de borgere, der er tilmeldt NEM-SMS opmærksom på deres restance. Alle borgere opfordres til at tilmelde sig NEM-SMS. Hvis en rykkerskrivelse ikke betales, oversendes kravet til inddrivelse hos SKAT. Dog er der særlige regler omkring ejendomsskat, kontanthjælp og regningskrav. Når et krav oversendes til SKAT vil der blive fremsendt en underretning til borgeren. Ejendomsskat, fortrinsberettigede krav. Fra 2. februar 2017 har kommunerne overtaget inddrivelse af fortrinsberettigede krav (herunder ejendomsskatter) fra SKAT. Ved manglende betaling sender Silkeborg Kommune en NEM-SMS. Efterfølgende sendes der en rykker, som indeholder en forkyndelse. Betales der fortsat ikke, sender Silkeborg Kommune en: - Underretning til skyldner med henblik på udlægsforretning, hvor der pålægges en retsafgift (mindstebeløb på 300 kr. + 0,5 % at det beløb, der overstiger kr.). - der bliver foretaget et kontorudlæg, hvor fogedbog sendes til skyldner. - Restancen bliver derefter sendt til advokat med henblik på tvangsauktion. Kontanthjælp Ved tilbagebetaling af kontanthjælp skal Silkeborg Kommune fastsætte en afdragsvis betaling, hvis ikke borgeren retter henvendelse. Hvis borgeren misligholder denne aftale kan Silkeborg Kommune sende hele restancen til SKAT. Regningskrav Regningskrav indeholder flere forskellige slags fordringer med forskellige inddrivelsesregler ikke alle krav kan sendes til SKAT. Renter Silkeborg Kommune beregner rente efter gældende lovgivning ved for sen betaling. Der beregnes renter på ejendomskatter og visse regningskrav. Gebyr Kommunale krav som er tillagt udpantningsret følger den kommunale rente- og gebyrlov. Gebyret udgør 250 kr. pr. rykker. Kommunale krav som ikke er tillagt udpantningsret følger renteloven. Gebyret udgør 100 kr. pr. rykker. Modregning og indtrædelsesret Opkrævningsteamet anvender modregning i de tilfælde, der er lovhjemmel til dette i udbetalinger fra kommunen, staten og Udbetaling Danmark. Derudover har SKAT indtrædelsesret i overskydende skat for en række sociale krav. Side 2

53 Årlig opfølgning Opkrævningsteamet udarbejder en årlig årsrapport, som fremsendes til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Af rapporten fremgår udviklingen i restancerne og SKAT s indsats i forhold til inddrivelse af de kommunale fordringer. Side 3

54 27 Høring og efterfølgende stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Dansk Civilhundeforening, Silkeborg Bilag: Skabelon for ansøgninger til puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter DokumentID:

55 Puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter Skabelon for ansøgninger Ansøger Projektets navn Formål med projektet Navn: Danmarks civile Hundeførerforening afd. Silkeborg (DcH Silkeborg) Mail: Tlf: Bæredygtig facilitetsopgradering Danmarks civile Hundeførerforening afd. Silkeborg (DcH Silkeborg) ønsker med dette kombinerede projekt dels at understøtte Silkeborg Kommunes ambition om mindre Co2 udledning og større grad af bæredygtighed i bygningsmassen samt at skabe forbedrede forhold for frivillige og medlemmer i DcH Silkeborg. Vi forventer, at vi kan tiltrække 50-70% flere medlemmer og frivillige, at vi får mulighed for et højt aktivitetsniveau hele året, at vi kan tilbyde nye discipliner, som henvender sig til nye grupper af medlemmer som fx ungdomshold, familie lydighed, nosework, et motionshold med fokus på både hundeførerens og hunden sundhed, at vi kan styrke vores konkurrencelinjer og at familieafdelingen og konkurrenceafdelingen styrkes og får et bedre sammenhold, fordi de kan træne ved siden af hinanden. Lokal forankring og opbakning I DcH Silkeborg samarbejder vi tæt med Politihundeforeningen, som også vil kunne få stor gavn af projektet. Derfor er de en aktiv partner og økonomisk støtte i projektet. Projektet er ikke som så tiltænkt lokalområdet, da området ligger i et industrikvarter uden beboelse. Derimod vil vi i samarbejde med Dansk Politihundeforening gøre projektet og aktiviteterne synlige og tilgængelige for medlemmer og frivillige, som er de primære målgrupper, gennem formidling i nyhedsbrev, personlig kontakt og på opslagstavle og hjemmeside/facebook. Området vil i øvrigt være åbent og frit tilgængeligt for alle interesserede, når foreningen ikke bruger det. Ansøgningsbeløb Anlæggets samlede budget Budget for projektet Ejerforhold Drift af anlægget Myndighedsmæssige forhold og godkendelser kr ,50 kr. Budget, tilbud og finansieringsplan er vedlagt særskilt. Foruden Silkeborg Kommune vil ansøger og samarbejdspartnere bidrage til projektet som skitseret med ,50 kr.. Desuden er Foreningspuljen hos DGI/DIF søgt pr. 30. marts 2019 med forventet svar primo maj Projektet etableres på Silkeborg Kommunes grund jf. bilagsmaterialet. Anlægget vil være ejet af ansøger. Klubhuset er også ejet af ansøger. Anlægget vil ligge på Silkeborg Kommunes grund, men DcH Silkeborg står for drift og vedligehold af lysanlæg i samarbejde med Politihundeforeningen. I forhold til vores klubhus vil vi få en markant forbedret drift, da vi ikke længere skal opvarme huset med el og i stedet kan overgå til varmepumper. Nogle af disse penge går til udgifter til LED-belysning. Installation af varmepumper og udskiftning af belysning til LED i klubhuset kræver ikke godkendelser. Vi får arbejdet udført af professionelle, som sikrer en sikker installation.

56 I forhold til opsætning af lysmaster har vi søgt om og fået tilladelse fra Silkeborg Kommune. Se bilag. Opsætning af fleksibelt og flytbart hegn kræver ingen godkendelser. Lokaletilskud Momsregistrering Ansøger får lokaletilskud, men etableringen af projektet vil ikke medføre ændringer her, da der ikke sker m2-udvidelse. Ansøger er ikke momsregistreret, hvorfor momsen ikke kan løftes af projektet. Derfor søges der inkl. moms.

57 27 Høring og efterfølgende stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Dansk Civilhundeforening, Silkeborg Bilag: Projektbeskrivelse_DcH Silkeborg DokumentID:

58 Bæredygtig facilitetsopgradering for DcH Silkeborg Silkeborg d Danmarks civile Hundeførerforening afd. Silkeborg (DcH Silkeborg) ønsker med dette kombinerede projekt dels at understøtte Silkeborg Kommunes ambition om mindre Co2 udledning og større grad af bæredygtighed i bygningsmassen samt at skabe forbedrede forhold for frivillige og medlemmer i DcH Silkeborg. Projektet har to delelementer, som hver for sig understøtter ovenstående: 1: Opsætning af LED-lysmaster samt mobilt hegn på træningsområde ved klubhus 2: Opsætning af varmepumper i stedet for el-radiatorer og udskiftning af belysning til LED i klubhus. Delprojekt 1: Lysmaster og mobilt hegn I Danmark bliver det hurtigt mørkt i de 4-6 måneder om året, hvor solen går tidligt ned. I nogle perioder er det allerede kl.16, så det ikke er muligt at træne udenfor uden lys. Andre gange er det lidt senere, at det bliver mørkt, men det er stadig ikke godt nok til at være ude og træne hunde. Som det er nu, så er vi nødt til at træne hundene i vores lille klubhus med kun en hund af gangen. Det giver i sagens natur nogle meget lange træningsaftner, hvor udbyttet rent træningsmæssigt såvel som socialt er meget lavt. Vi har ikke et lysanlæg eller et (mobilt) hegn til adskillelse af hundene til de forskellige typer af træning. Det resulterer i, at vi kun kan træne tidlig eftermiddag, hvor folk er på arbejde, eller weekender, som typisk prioriteres til forskellige andre aktiviteter. Vi har mærket det ved, at vi har fået vanskeligere ved at få instruktører til at være frivillige i weekenderne og ligeledes oplever vi fra medlemmer side et stort ønske om og behov for træning på hverdage hele året. Dette kan ikke lade sig gøre uden lys på anlægget. Og ved at få lys og et mobilt hegn til adskillelse af hundene på arealet, så kan vi træne flere hold af gangen, hvilket både giver flere medlemmer men også større glæde og sammenhold i klubben, da vi kan træne på samme tid. I DcH Silkeborg samarbejder vi tæt med Politihundeforeningen, som også vil kunne få stor gavn af projektet. Derfor er de en aktiv partner og økonomisk støtte i projektet. Udbytte: Hvis vi får lys på træningsbanerne og et mobilt hegn, så vil det betyde for os, at At vi kan tilbyde træning om aftenen hele året rundt At vi får mulighed for et højt aktivitetsniveau hele året At vi kan øget antallet af frivillige og instruktører At vi kan øget antal medlemmer At vi kan tilbyde nye discipliner, som henvender sig til nye grupper af medlemmer som fx ungdomshold, familie lydighed, nosework, et motionshold med fokus på både hundeførerens og hunden sundhed. At vi kan styrke vores konkurrencelinjer i DcH Silkeborg og Politihundeforeningen, da det vil være attraktivt at træne hos os pga. aftentræning hele året. At familieafdelingen og konkurrenceafdeling styrkes og får et bedre sammenhold, fordi de kan træen ved siden af hinanden. At DcH Silkeborg og Politihundeforeningen vil kunne udvikles yderligere i fremtiden ud fra den samarbejdsaftale om brug af vores arealer, som vi har lavet. Lysanlægget skal naturligvis være så Co2 venligt og bæredygtig som muligt med LED-belysning.

59 Delprojekt 2: Varmepumpe og LED lys i klublokalet: Vores klubhus bliver i dag opvarmet med el-radiatorer, som er af ældre dato, og belysningen er gamle lysstofrør, som er meget dyre i drift og desuden er dårlige for miljøet. El-radiatorer giver desuden ikke en kontant varme og i kombination med den dårlige belysning er det ikke behageligt at opholde sig i klubhuset, hvilket resulterer i, at vi ikke har et socialt fællesskab som vi gerne vil have det. Udbytte: Ved at få installeret varmepumper og udskifte de gamle el-pærer forventer vi: At vi kan spare 2/3 af vores udgifter til strøm/el. At vi får et bedre indeklima i klubhuset, så det bliver mere attraktivt at opholde sig der. At vi bedre kan regulere varmen i sommer- og vinterperioderne og dermed opholde os før, under og efter træning. At vi får bedre socialt sammenhold i klubben, fordi vi får et godt klublokale. Vi håber, at I kan se perspektiverne i at støtte op om projektet til gavn og glæde for vores mange frivillige, medlemmerne samt den grønne omstilling og bæredygtighed. Mange venlige hilsener Else Grønkjær Formand for Danmarks civile Hundeførerforening afd. Silkeborg (DcH Silkeborg) formand@dch-silkeborg.dk, Mobil: F.L. Smidths Vej 3, 8600 Silkeborg CVR nr Bank forbindelse: Jyske Bank. Reg nr. 7170, Konto nr Samarbejdspartner: Dansk Politihundeforening F. L. Smidths Vej 5, 8600 Silkeborg Formand, Jørgen Schytter.

60 27 Høring og efterfølgende stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Dansk Civilhundeforening, Silkeborg Bilag: Samlede bilag til Silkeborg Kommune DokumentID:

61 Budget Navn Beløb FACILITETSOPGRADERING Lysanlæg jf. tilbud kr ,00 Master og opsætning jf. tilbud kr ,00 Mobilt hegn jf. tilbud kr ,00 KLUBHUS Varmepumper jf. tilbud kr ,00 LED-belysning (anslået) kr ,00 I alt kr ,00 Moms kr ,50 Samlet budget inkl. moms kr ,50 Finansieringsplan Navn Beløb Silkeborg Kommune kr ,00 Foreningspuljen DGI/DIF kr ,00 Dch Silkeborg kr ,50 Politihundeforeningen kr ,00 Samlet finansiering inkl. moms kr ,50

62 Tilbud belysningsanlæg Fl. Smitsvej Træningsbaner Flemming Daugaard Daugaard Energi ApS 0

63 Tilbud Tilbudsdato Hermed følger tilbud på levering af nyt belysningsanlæg til F.L. Smitsvej Træningsbaner: Leveringen omfatter: Alt kabel i jord 6 stk. 200 watt. LED projektør i kelvin Lynsikring til projektør 10 KVA Alt el-materiel, dåser, monteringsbeslag mm. Ny relæ for belysning i tavle Udvendig nøgleafbryder placeret på klubhus Lift til evt. ind justering af projektør Ikke med i tilbuddet: Gravearbejde Rejsning af master Ligesom der forudsættes at HPFI relæ og jordforbindelse er intakt i el tavle, og der er plads til ny lysgruppe. Vi regner med at kunne placer kabler til master, den dag der graves, og yderlig montering af el evt. den følgende dag herunder montering af projektør på master. Skal der evt. bruges SMS tænding af lyset i stedet for nøgleafbryder, vil der være en tillægspris på dette. Samlet pris kr ,00 + moms = ,00 Tilbud er gældende: Betaling: 1 måned fra dato 8 dage netto efter færdig montering Med venlig hilsen Flemming Daugaard Daugaard Energi ApS Aakandevej Tjele CVR Tlf

64 200 Watt Led Projektør Daugaard Energi ApS Aakandevej Tjele CVR Tlf

65 Telka a/s - Sabroesvej Silkeborg F.L.Smidtsvej Træningsbane sag 0,00 Beskrivelse antal à pris beløb OVERSLAG Nedgravning af el kabel iflg skitse samt 0,00 opsætning af maste ( er på stedet) 6 stk 1, , ,00 tillæg for maste sat i beton 6,00 300, ,00 0,00 I alt excl moms ,00 Moms 25% 5.762,50 I alt incl moms ,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

66 SER HEGN A/S Prins Christians Kvarter 26 DK-7000 Fredericia T info@ser-hegn.dk CVR Bank: Spar Nord Hundeklub Silkeborg Fredericia d Att: Mohamed Lamri Det er os en fornøjelse at tilbyde dig følgende sikringsløsning. Vi tilbyder dig en løsning hvor produkterne er af højeste kvalitet i Europa og monteret af Danske autoriserede montører, hvis produkterne ønskes monteret. Ovenstående er medvirkende til at du får den mest optimale løsning der kan tilbydes, både hvad angår kvalitet, pris og ikke mindst håndværksmæssigt korrekte udførsel. Projektbeskrivelse: Tilbud på levering af mobilhegn til Silkeborg Mobilhegn, Type M stk. (84 lbm) Størrelsen er 3,5 meter lang, 1,2 meter høj, maskevidde er 100x250mm, horisontal tråd tykkelse er 3 mm og vertikal tråd tykkelse er 3 mm. Rammen er udført i 42 mm rundt rør vertikal og 30 mm horisontal samt en gods tykkelse på 1.25 mm. Samlet element vægt er 11,5 kg. Hegnet samles med samlebeslag. Mobilhegns fod, Type PVC 29 stk. Mobilhegnsfod i genbrugs plast med en vægt på 15 kg, som sikrer en stabil montering af hegns elementerne. Udført så denne kan stables og via sin form låser den sig sikkert når denne stables. Benyttes til antiløft beslag. Samlebeslag, Type sikkerhed 24 stk. Samlebeslag i stål som fastspændes med 19 mm fastnøgle benyttes til mobil hegn type M350, M300, M200, M500, M100, Z2, Zrt1, G500 Pris leveret i Silkeborg kr ,- Forbehold og betingelser er vedlagt dette tilbud! Kontaktperson fra bygherre: Mohamed Lamri tlf mail: mohamed@lamri.dk Kontaktperson fra SER Hegn Jørgen Jørgensen tlf mail: jj@mobilhegn.dk Med fremsendte tilbud håber jeg at den tilbudte løsning svarer til dine forventninger og dette vil danne grundlag for videre dialog. Du kan se de tilbudte produkter på vor hjemmeside eller Skulle du have brug for yderligere oplysninger, referencer m.m. er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Jørgen Jørgensen HEGN OG SIKRING INDUSTRI HEGN BALUSTERHEGN BYGGEPLADSHEGN STÅLMÅTTE HEGN - BOMANLÆG PULLERT PORTE OG LÅGER GITTERPORTE GITTERLÅGER BALUSTERPORTE - BALUSTER LÅGER SKYDEPORTE - ROTATIONS LÅGER LANDDÆKKENDE SERVICE OG REPARATION For hegnsarbejder er beregnet, at der er ryddet, hvor hegnet skal opsættes samt linier, punkter og højder er afsat eller angivet. Eventuelle skader på kabel eller lignende er os uvedkommende, såfremt der ikke i forvejen er givet os oplysning om disses placering.

67 Tilbud på varmepumper Hej Jeg vil sætte en LG 24 deluxe i enden af mødelokalet hvor den gamle sidder og en LG 12 deluxe hvor der bliver fjernet en væg, måske en 18 deluxe. Så er der wifi og kan styres over telefonen inden møder og slukkes efter man er kørt/ kontrollere at de er slukket kr. plus moms for LG 24 deluxe monteret og fjernet den gamle kr. plus moms for LG12 deluxe monteret. I alt kr. plus moms svarende til: kr. inkl. moms. HLK Køle og Varmeteknik ApS v/heine Lynge Kristensen Nyvang 2, 7430 Ikast Tlf heine@hlkv.dk

68

69 ÿÿÿ8 #$ -*9+$ / 88*1 18%ÿ$88$38ÿ498ÿ %%# &98ÿ'(%)* 098ÿÿ/9 %ÿ#88.%ÿ-898%+ $8ÿ2 $$ %98% +$ 9988,982 %,+88.%2%8 $8, %, %53ÿ %6 ) ÿ72ÿ78898% 398% 98%938, 33, ), 398%2$ %92 98%2 $ !"045 55

70 Vedtægter for DcH Silkeborg Opdateret den 31. januar 2019 Foreningens navn er DcH Silkeborg. Dens hjemsted er Silkeborg kommune. Foreningen er medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening. Foreningens formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder til konkurrencesport, dels at medvirke til fremme og forbedring af vilkårene for hunde generelt. Det er endvidere foreningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke denne aktivitet, samt med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og i det lokale samfund. For at nå disse mål skal foreningen: Samle hundeinteresserede personer i en forening. Det er en forudsætning for udøvelse af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen. 2. Arbejde for at uddanne det enkelte medlem i at forstå og få optimal glæde ved samarbejde og samvær med hunden, så den får et aktivt og indholdsrigt liv. 3. Formidle trænings- og konkurrencetilbud, der tilgodeser hundens behov og hundeførerens interesser. 4. Arbejde med både konkurrence- og breddetræning samt grundlæggende opdragelse af familiehunden. Herunder gennem et aktivt ungdomsarbejde fremme børn og unges omgang med og forståelse for hunden. 5. Arbejde på at fastholde medlemmer gennem et aktivt foreningsliv og desuden skal dette arbejde og søge at øge medlemstallet for foreningen 6. Afholde lokale konkurrencer og/eller prøver. 7. Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer med andre foreninger i DcH. 8. Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere. 3 Enhver, der vil medvirke til fremme af foreningens formål, kan optages som medlem. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i foreningen, såfremt ansøgeren har gjort sig skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling. Foreningen skal betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening og pågældende kreds. For medlemmer, der træningsmæssigt tillige er tilknyttet andre lokalforeninger, betales der kun for ét medlemsskab til landsforeningen og kredsen. Hvis medlemsskabet i den betalende lokalforening ophører, bortfalder den træningsmæssige tilknytning til de øvrige lokalforeninger også. Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne forening for foreningsåret, skal først betale kontingent til foreningen fra næste regnskabsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent og ikke eventuelt træningsgebyr. Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens kasserer. Manglende rettidig betaling af kontingent for nyt kalenderår betragtes som udmeldelse af lokalforeningen. Lokalforeningen tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til landsforeningen.

71 Kontingent for foreningens medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge. Kontingentet består af 3 dele: Kontingent til landsforeningen, kredsen samt klubbens andel. 4 Klubbens del består af et træningsgebyr, der indbetales per hold medlemmet deltager på, samt et klubkontingent til dækning af foreningens omkostninger. Træningsgebyret giver adgang til træning i henhold til forenings træningsplan. Ingen kan deltage i foreningens primære aktiviteter uden at betale et kontingent. Kontingentet dækker grundomkostningerne ved medlemskabet, og giver medlemmet almindelige medlemsrettigheder. Kontingent til landsforeningen og kreds medregnes kun til grundkontingent i den lokalforening, hvor medlemmet er hovedmedlem. Medlemmer, der ikke inden den 07. januar har betalt kontingent, kan slettes af foreningen. Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, forinden skyldigt kontingent for det pågældende regnskabsår er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på foreningen eller dens midler. Bestyrelsen kan vedtage lavere kontingentsatser for forenings frivillige. Kontingentsatser kan ses på klubbens hjemmeside. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender. Generalforsamlingen behandler flg. sager: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning fremlægges af foreningens formand. 3. Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer. 4. Fastsættelse af kontingent satser og træningsgebyr. (Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge). 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand. 7. Valg af kasserer 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 10. Valg af 1 revisorer. 11. Valg af 1 revisorsuppleant. 12. Eventuelt. Skriftlig afstemning skal finde sted. når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når bestyrelsen bestemmer det. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til foreningens formand senest d. 15. december året forinden. 5

72 6 Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmers stemmer. Vedtægterne skal som information indsendes til kredsformanden, senest 4 uger efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget. Kredsformanden videresender efter kontrol en kopi til DcH s sekretariat. 7 Adgang til generalforsamlingen, - samt med stemme- og taleret, har alle medlemmer af foreningen, der ikke er i kontingentrestance. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted. Generalforsamlingen skal afholdes senest den 31. januar. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske med mindst 14 dages varsel, på foreningens hjemmeside, på relevante sociale medier og som opslag i klubhuset. Ved annonceringen skal det meddeles, at dagsordenen samt indkomne forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside og i klubhuset. Dagsordenen, samt ordlyden af eventuelle indkomne forslag, skal offentliggøres ved opslag på foreningens hjemmeside og i klubhuset samtidig med indkaldelsen. 8 En ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. Generalforsamlingen afholdes inden 3 uger efter, at begæringen derom er modtaget. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og tre bestyrelsesmedlemmer. Formanden og kasseren vælges for to år ad gangen af den ordinære generalforsamling og kan ikke være på valg samme år. Den øvrige bestyrelse vælges ligeledes for to år ad gangen, således at et bestyrelsesmedlem er på valg sammen med formanden og de to restende bestyrelsesmedlemmer er på valg sammen med kasseren. Derudover vælges der, en 1. suppleant, en 2. suppleant, en revisor og en revisor suppleant såfremt det er muligt. 9 Indtrådte suppleanter og revisorer er på valg ved førstkommende ordinære generalforsamling. Genvalg kan finde sted ubegrænset. Bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende bestyrelsesmøde hvor der uddelegeres opgaver som beskrevet i foreningens drejebog/forretningsorden. Bestyrelsen er ulønnet. Dog kan der af foreningens midler bevilges fri rejse og eventuelle diæter til repræsentation i foreningens interesse. Formanden og kassereren tegner foreningen over for offentlige myndigheder samt i økonomiske anliggender. Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand inden den ordinære generalforsamling og fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Foreningens midler placeres i et anerkendt pengeinstitut. Regnskaber og bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen. Bestyrelsen fører et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol. 10

73 11 Alle har adgang som tilskuere til konkurrencer eller opvisninger, med mindre andet er anvist. Deltagere som tilskuere skal rette sig efter anvisninger fra arrangement ledelsen. Konkurrencer og opvisninger afholdes, når bestyrelsen finder det formålstjenligt. Valg af dommere, indkøb af præmier og uddeling af disse foretages af bestyrelsen eller en person udpeget af foreningens konkurrenceudvalg. Tilmelding til konkurrencer kan foretages af hundefører selv på DcH s online tilmeldingssystem, men tilmelding skal altid godkendes af bestyrelsen, der om nødvendigt kan fastsætte kvalifikationskrav. Bestyrelsen har ansvaret for, at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig hører hjemme. 12 Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening. Derudover skal medlemmer overholde DcH Silkeborgs etiske retningslinjer, som forefindes på foreningens hjemmeside. 13 Foreningen kan hverken opløses eller udmeldes af Danmarks civile Hundeførerforening, så længe mindst 5 medlemmer gør fordring på dens beståen. Skulle der ske udelukkelse af DcH, opløsning eller udmeldelse, skal ejendele, udlånt eller stillet til disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening leveres tilbage til denne. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens ejendele og kapital en nyoprettet DcH afdeling i Silkeborg. Såfremt, der ikke finder nyoprettelse sted, inden der er gået et år, henvises til landsforeningens vedtægter 23. Opløsning af foreningen eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening kan kun ske efter vedtagelse på 2 generalforsamlinger, afholdt med minimum 4 ugers mellemrum. Til sikring af et optimalt informationsniveau til medlemmerne, skal kredsformanden inviteres med til den 1. generalforsamling med taleret. Referat af denne generalforsamling skal tilsendes kredsformanden inden for 14 dage. Vedtager 1. generalforsamling ophør/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg, kredsformanden har sæde, til varetagelse af daglige opgaver, herunder udfærdigelse af indbydelse til generalforsamling nr.2 samt evt. bilag. Som medlem af forretningsudvalget er kredsformanden selvskreven, deltager i denne 2. generalforsamling med taleret. Som deltager i 2. generalforsamling er et medlem af ordensudvalget, dog ikke kredsens OU-medlem, selvskreven med taleret. Vedtaget på ordinær generalforsamling den Formand Kasserer Næstformand Else Grønkjær Alice Slot Kristiansen Janni Laj Bjerreskov Sekretær Hanne Korsbakke Bestyrelsesmedlem Solveig Larsen

74 28 Stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Levring efterskole Bilag: Skabelon for ansøgninger til puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter DokumentID:

75 Puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter Ansøger Projektets navn Formål med projektet Lokal forankring og opbakning Ansøgningsbeløb Anlæggets samlede budget Levring Efterskole, , Anlægning af kunstgræsbane i Levring Formålet er at få en kunstgræsbane i den nordlige del af kommunen, som kan aflaste den hårdt bookede kunstgræsbane i Kjellerup. En ny kunstgræsbane har stor betydning for Levring Efterskole som idrætsefterskole og for vores fodboldlinje, men vil også få stor betydning for omkringliggende klubber, som vi vil forpligte os på at leje ud til. For at øge anvendeligheden for brugere udefra, bygger vi omklædningsfaciliteter, så spillere og dommere kan klæde om før og efter træning/kamp. Vi har ikke selv et behov for omklædning da vores elever kommer omklædte fra deres værelser, men vi ved, hvor stor betydning det har, når man har transport til og fra banen, at man kan få tørt og rent tøj på. [Midler fra puljen gives til projekter, som styrker lokale fællesskaber. Det er derfor afgørende, at ansøger kan dokumentere lokal forankring og opbakning til projektet. Den lokale forankring og opbakning kan bestå i støtteerklæringer, tilsagn om økonomisk bidrag eller om frivillig arbejdskraft m.v.] kr kr. Budget for projektet Anlæg af kunstgræsbane og lysforhold Flytning af græsbane for plads til kunstgræsbanen Omklædningsfaciliteter Projektering Projektet med anlæg af kunstgræsbane og omklædning er en del af en Masterplan, der skal opgradere Levring Efterskole, så efterskolen også i fremtiden er en attraktiv arbejdsplads og et attraktivt valg for unge mennesker. Vi har sparet halvdelen af prisen på projektet op, og er klar til at gå i gang, hvis Silkeborg Kommune vil være med. Ejerforhold Drift af anlægget Myndighedsmæssige forhold og godkendelser Lokaletilskud Momsregistrering Kunstgræsbanen bliver placeret på egen grund. Efter anlæggelsen ejer Levring Efterskole og Silkeborg Kommune i fællesskab kunstgræsbanen. 50% hver. Levring Efterskole køber over 10 år kommunens andel via den daglige drift og vedligeholdelse. 5% hvert år. Levring Efterskole tager sig af drift og vedligehold. Levring Efterskole administrerer udlejningen og indtægter herfra går til drift. Der er ingen særlige myndighedsmæssige forhold forbundet med projektet. Levring Efterskole får ingen lokaletilskud fra Silkeborg Kommune. [Angiv om ansøger er 100 % momsregistreret eller om det konkrete byggeprojekt momsregistreret.]

76 28 Stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Levring efterskole Bilag: Levring Efterskole - Kunststofbane og omklædning DokumentID:

77 Levring - Idræt og Life Performance Kunststo ane, omklædnings- og fodboldfaciliteter Opvarmet depot og værksted, garage, udedepot Kompagnistræde 2-1. sal DK-8800 Viborg [+45] lars@cintu.dk CVR

78 side 2 Levring - Idræt og Life Performance Overblik

79 side 3 Levring - Idræt og Life Performance Omklædnings- og fodboldfaciliteter, depot og garage

80 side 4 Levring - Idræt og Life Performance Omklædnings- og fodboldfaciliteter, depot og garage

81 side 5 Levring - Idræt og Life Performance Garage

82 side 6 Levring - Idræt og Life Performance Bygningen idag indeholdende garage og cykelparkering

83 side 7 Levring - Idræt og Life Performance Spærkonstruk onen

84 25400 Varmepumper Støvlevask Støvlerum Fodbolddepot Udedepot (lu -lu ) (lu -lu ) (uopvarmet) teknik 3000 Omklædningsrum (lu -vand) WC WC Bad Bad WC Bad Opvarmet værksted og depot (lu -vand) Garage (uopvarmet) Omklædningsrum (lu -vand) INSPIRE INSPIRE INSPIRE Eksisterende vægge Udvidelse Omklædnings- og fodboldfaciliteter, værksted - depot, garage 1:100 side 8 Levring - Idræt og Life Performance

85 Teknik og depot Omklædningsrum Bad 5600 Bad Omklædningsrum 3200 Depot Snit 1:100 side 9 Levring - Idræt og Life Performance

86 Facader 1:100 side 10 Levring - Idræt og Life Performance

87 side 11 Levring - Idræt og Life Performance Kunststo aner, omklædnings- og fodboldfaciliteter

88 Ny kunststo ane Omlægning af fodboldbane Nye omklædningsrum Eksisterende bebyggelse Tilbygninger Kloak lslutning Opvarmet depot Garage Depot Støvle- og bolddepot Ny kunststo ane - opvarmning Lillemøllevej Plantegning af hele skolen 1:1000 side 12 Levring - Idræt og Life Performance

89 Bilag 1 side 13 Levring - Idræt og Life Performance

90 Bilag 2 side 14 Levring - Idræt og Life Performance

91

92 28 Stillingtagen til ansøgning om anlægstilskud fra Levring efterskole Bilag: NDH BYG.DK TILBUD DokumentID:

93 CVR-nummer Telefon Bank : : : Cintu ApS Kompagnistræde Viborg Att. Lars Ilsøe TILBUD Dato Konto nr. : : 6. marts Vare nr. Vare navn Enh.pris Antal Ex. moms Overslag vedr levring efterskole. Prisoverslag vedr. venstre omklædning, støvlerum, fodbolddepot. Pris ex. moms Prisoverslag vedr. Hal, udedepot og garage. Pris ex. moms , ,00 Overslaget indeholder: Alt tømrerarbejde, Malerarbejde VVS, inkl, luft til vand varmepumpe, gulvvarme, vand. Kloakarbejde Landmåler Jordarbejde Nye fundamenter, Isoleret Terrændæk i opvarmet rum, Murerarbejde Sokkelpuds, klinker på alle betongulve og bad, samt brusevægge i bad. Forsikring Statikberegninger El efter forskrifterne (ekskl Lamper indvendig) Alle materialer til bygiet. inkl nyt tag på hele bygningen, 6 stk ovenlys vinduer. Superwood udvendigbeklædning, isoleret samt beklædt med fibergips. Troldtekt loft. Nye stålspær på tilbygninger, Alle porte samt døre & vinduer. ekskl. inventar og billede plancer på facaden. Bortskaffelas af affald. (container) NDH BYG.DK Kaj munks vej Kjellerup

94 CVR-nummer Telefon Bank : : : Cintu ApS Kompagnistræde Viborg Att. Lars Ilsøe TILBUD Dato Konto nr. : : 6. marts Vare nr. Vare navn Enh.pris Antal Ex. moms Beløb ex. moms Moms % Moms kr. Beløb Ialt ,00 25, , ,50 Betaling: 7 dage NDH BYG.DK Kaj munks vej Kjellerup