Forslag. Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/ DANMARK A/S. Lovforslag nr. L 00 Folketinget

Transkript

1 Lovforslag nr. L 00 Folketinget Fremsat den 6. februar 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/ DANMARK A/S (Ændrede»must-carry«-regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder, afskaffelse af radiolicensen og genindførelse af forbud mod produktplacering samt ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for ) 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011, foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter»side 1«:», og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), EU-Tidende 2002, nr. L 108, side 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EU-Tidende, 2009 nr. L 337, side 11«. 2. I 2, stk. 1, nr. 4, ændres»lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet«til:»lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester«. 3. 3, stk. 4, affattes således:»stk. 4. Tilladelse kan dog efter kulturministerens nærmere bestemmelse meddeles DR, en regional TV 2-virksomhed, flere regionale TV 2-virksomheder i forening eller TV 2/DANMARK A/S. Tilsvarende kan tilladelse meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening.«4. I 6, stk. 1, 1. pkt., udgår»dr1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område,«. 5. 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves affattes således:» 13. Sponsorerede programmer kan ikke indgå i DR s public service-programvirksomhed. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v., indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11. Stk. 3. Medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) kan uanset stk. 1 og 2 indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer, der er sponsoreret af andre end de i stk. 2 nævnte institutioner m.v., i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.«8. 31, stk. 2, affattes således:»stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal i et rimeligt omfang tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.«9. I 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder kan uanset stk. 1 udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af tilladelse udstedt i medfør af 3, stk. 4.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og Efter 34 indsættes: 6. I 7 a ændres»styrelsen for Bibliotek og Medier«til:»Kulturstyrelsen«. Kulturmin. j.nr AK000914

2 2» 34 a. Kulturministeren kan i særlige tilfælde ændre grænserne for de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder.«11. I 43 indsættes efter»og 2«:», samt til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed.«12. I 45 indsættes som stk. 7 og stk. 8:»Stk. 7. Radio- og tv-nævnet kan forlænge tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed. Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af tilladelser efter stk. 7.«13. 69, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk I 69, stk. 3, som bliver stk. 2, og 69 a, stk. 1, udgår»og radiolicensen«. 15. I 70, stk. 1, udgår»eller radioprogrammer«. 16. I 85 a, stk. 1, udgår», jf. dog stk. 3« a, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4. 2 I lov nr. 438 af 10. juni 2003 om TV 2/DANMARK A/S, foretages følgende ændring: 1. 4 ophæves. 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 13, 14 og 15, træder i kraft den 1. juli Stk. 1. 1, nr. 16, 17 og 18, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter lovens ikrafttræden eller indkøb af sådanne programmer efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter lovens ikrafttræden. 18. I 85 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår»og de krav, som programmer med produktplacering efter stk. 3 skal opfylde,«.

3 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Baggrund 2.1. Ændrede»must carry«-forpligtelser 2.2. DR s adgang til sponsorering 2.3. Dækningsområder for de regionale TV 2-virksomheder 2.4. Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed 2.5. Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne 2.6. Afskaffelse af radiolicensen 2.7. Forbud mod produktplacering 2.8. Finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S 3. Hovedpunkter i lovforslaget 3.1. De regionale TV 2-virksomheders adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.2. Ændrede»must carry«-forpligtelser Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.3. DR s adgang til sponsorering Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.4. De regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og køb af programmer i entreprise Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.5. Bemyndigelse til at ændre dækningsområderne for de regionale TV 2-virksomheder Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.6. Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.7. Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.8. Afskaffelse af radiolicensen Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 3.9. Forbud mod produktplacering Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag Finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S Gældende ret Kulturministeriets overvejelser og forslag 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. De administrative konsekvenser for borgerne 7. De miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer 10. Sammenfattende skema

4 4 1. Indledning Med lovforslaget foreslås at ændre eller ophæve de eksisterende regler vedrørende: forpligtelsen for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele DR s og de regionale TV 2-virksomheders kanaler DR s adgang til sponsorering radiolicensen adgangen til produktplacering de regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og køb af programmer i entrepriseforpligtelse finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S. Samtidig foreslås det at indføre mulighed for at kulturministeren kan ændre dækningsområderne for de regionale TV 2-virksomheder at der kan gives støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed at Radio- og tv-nævnet kan forlænge lokalradiotilladelserne de regionale TV 2-virksomheders deltagelse i I/S DIGI- TV. Med undtagelse af ophævelsen af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S foretages samtlige ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Førstnævnte ændring foretages i lov om TV 2/DANMARK A/S. 2. Baggrund Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer, der følger af medieaftalen for (bilag 1), som blev indgået den 9. oktober 2012 af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, samt tillægsaftale til medieaftalen for om DR s og de regionale TV 2-virksomheders adgang til at modtage sponsortilskud (bilag 2), som blev indgået af partierne bag medieaftalen den 23. november Øvrige punkter i medieaftalen og tillægsaftalen kræver ikke umiddelbart lovændring og vil primært blive gennemført administrativt ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af loven og ved indgåelse af nye public service-kontrakter med DR og de regionale TV 2-virksomheder for perioden samt ved ændring af TV 2/DANMARK A/S tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed. Af medieaftalen og tillægsaftalen fremgår følgende om de ovennævnte punkter: 2.1. Ændrede»must carry«-forpligtelser Den gældende forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele bl.a. DR s kanaler i deres anlæg (»must carry«- forpligtelsen) ophæves, bortset fra forpligtelsen til at fordele tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/ DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Partierne bag aftalen vil følge udviklingen og såfremt fællesantenneanlæg ophører med at fordele de programmer, der hidtil har været omfattet af»must carry«-forpligtelsen genindføre forpligtelsen DR s adgang til sponsorering DR har ikke adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra kommercielle virksomheder. DR kan dog fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud i form af produktsponsorering. Desuden kan DR fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud fra offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v Kulturministerens bemyndigelse til at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder I radio- og fjernsynsloven indsættes en bemyndigelse til kulturministeren, som gør det muligt såfremt der er kommunalt ønske herom at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed Puljen til lokal radio og tv forhøjes med 2 mio. kr. i 2013 og i 2014 med henblik på støtte til uddannelsesaktiviteter Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne FM-båndet lukkes ved udgangen af 2019, såfremt det medio 2018 kan konstateres, at minimum 50 pct. af radiolytningen, herunder radiolytningen i biler, sker på digitale platforme. På baggrund af beslutningen om FM-lukning gennemføres en høring af radiobranchen m.v. om interessen for enten forlængelse af de gældende FM-lokalradiotilladelser indtil lukningstidspunktet eller udbud af FM-sendemulighederne, når de nuværende tilladelser udløber med udgangen af 2015 frem til FM-slukningstidspunktet (evt. sammen med udbud af DAB-sendemulighederne i blok 3) Afskaffelse af radiolicensen Af medieaftalen fremgår, at radiolicensen afskaffes, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. Afskaffelsen sker med virkning pr. 1. juli Blinde og svagtseende, som hidtil har betalt radiolicens, selv om de er i besiddelse af et medielicenspligtigt apparat, skal fortsat kunne fritages for betaling af medielicens Genindførelse af forbud mod produktplacering Det tidligere forbud mod produktplacering genindføres Afskaffelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S Bemyndigelsen i lov nr. 438 af 10. juni 2003 om TV 2/ DANMARK A/S til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S ophæves.

5 5 3. Hovedpunkter i lovforslaget 3.1. De regionale TV 2-virksomheders adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet Gældende ret Af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 3 fremgår, at distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet kun kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, idet tilladelse generelt meddeles af nævnet efter udbud. Det fremgår dog af lovens 3, stk. 4, at tilladelse efter kulturministerens nærmere bestemmelse kan meddeles DR, TV 2/DANMARK A/S eller et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller foretagenderne i forening. Lovens 3, stk. 4, har dannet grundlag for den gældende tilladelse til I/S DIGI-TV (der er ejet af DR og TV 2/ DANMARK A/S i forening) til at distribuere public servicetv og andet ikkekommercielt tv via såkaldte»free-to-air«- sendemuligheder. Samtidig fremgår det af lovens 33, stk. 1 og 2, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed som udgangspunkt er begrænset til virksomhed i tilknytning til public service-programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lign. Dog kan de regionale TV 2-virksomheder, jf. lovens 33, stk. 3, deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2- virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2- virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse Kulturministeriets overvejelser og forslag De regionale TV 2-virksomheder har siden januar 2012 haft mulighed for ud over at sende regionale programmer på TV 2-hovedkanalen at sende programmer rettet mod det pågældende regionale område på de respektive 24-timerskanaler, der distribueres»free-to-air«via I/S DIGI-TV. Dette taler for, at virksomhederne på linje med DR og TV 2/ DANMARK A/S får mulighed for at få tilladelse evt. i kraft af medejerskab i I/S DIGI-TV til distribution af egne og evt. øvrige»free-to-air«-kanaler. En sådan mulighed eksisterer hverken direkte eller indirekte i dag, herunder fx i kraft af medejerskab til I/S DIGI- TV, jf. afsnit Det foreslås derfor, at bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens 3, stk. 4, udvides til også at omfatte de regionale TV 2-virksomheder, således at tilladelse til at distribuere danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet fremover kan meddeles DR, TV 2/DANMARK A/S, en regional TV 2-virksomhed eller flere af foretagenderne i forening, ligesom tilladelse vil kunne meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening. Idet de regionale TV 2-virksomheder i hovedreglen ikke har mulighed for at udøve anden virksomhed end public service-programvirksomhed, jf. afsnit , foreslås det som konsekvens af den foreslåede ændring af lovens 3, stk. 4, samtidig at ændre lovens 33. Således foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder gives adgang til at udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af en tilladelse udstedt i medfør af 3, stk Ændrede»must carry«-forpligtelser Gældende ret Ejere af fællesantenneanlæg er ifølge radio- og fjernsynslovens 6 forpligtet til i anlægget at fordele en række tvprogrammer. Disse forpligtelser benævnes almindeligvis»must carry«-forpligtelserne og har udgangspunkt i et kulturpolitisk begrundet ønske om at sikre hele Danmarks befolkning adgang til de danske public service-programmer. Efter radio- og fjernsynslovens 6, stk. 1, skal ejere af fællesantenneanlæg nærmere bestemt sikre, at der i anlægget sker fordeling af DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område, og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Forpligtelsen til at fordele TV 2 gælder ikke, såfremt kulturministeren udnytter bemyndigelsen i lovens 38 a, stk. 2, om finansiering af TV 2/DANMARK A/S public service-programvirksomhed ved abonnementsbetaling. Efter 11. januar 2012, hvor der blev indført abonnementsbetaling for TV 2, har der således ikke været forpligtelse til at fordele TV 2. Der er i bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg fastsat nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg. Ud over en angivelse af, hvilke tv-kanaler der i henhold til lovens 6, stk. 1, skal fordeles, er det i bekendtgørelsen fastsat, at de programmer, der er pligt til at fordele, skal fordeles i mindst samme lyd- og billedkvalitet, som programmerne udsendes i på det terrestriske sendenet, men at programmerne kan fordeles i andre lyd- og billedkvaliteter under forudsætning af, at de samtidig fordeles i mindst samme lyd- og billedkvalitet, som programmerne udsendes i på det terrestriske sendenet. Det følger desuden af bekendtgørelsen, at såfremt fordelingen af programmer i fællesantenneanlæg sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af»must carry«-forpligtelserne, og der skal være mulighed for at købe en pakke, som enten alene indeholder»must carry«-programmerne, eller som ikke indeholder»high-pay«-programmer.»must carry«-forpligtelserne er fastsat i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-

6 6 bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) m.v. Ifølge direktivet kan der anvendes lovfæstede»must carry«-forpligtelser for nærmere bestemte radio- og tv-kanaler samt supplerende tjenester, der udbydes af en nærmere bestemt medietjenesteudbyder. Medlemsstaterne bør endvidere sikre, at sådanne forpligtelser er gennemsigtige, forholdsmæssige og klart afgrænsede. Endelig fremgår det af direktivet, at»must carry«-regler jævnligt bør tages op til nyvurdering med det formål at føre dem ajour med den teknologiske og markedsmæssige udvikling og at sikre, at de fortsat står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål Kulturministeriets overvejelser og forslag På baggrund af medieaftalen for foreslås, at»must carry«-forpligtelserne fremover begrænses til at omfatte tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/ DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Det er hensigten at videreføre de gældende regler i den nuværende bekendtgørelse om billedkvalitet i forbindelse med fordelingen af de omhandlede programmer, mens kravene om sammensætningen af og fordelingen i programpakker vil blive overvejet nærmere i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen DR s adgang til sponsorering Gældende ret Det er i radio- og fjernsynslovens 13 fastsat, at sponsorerede programmer kan indgå i DR s public service-programvirksomhed efter reglerne i lovens kapitel 11 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer samt indgåelse af partnerskaber. Reglerne om sponsorering er fastsat i lovens a samt Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 16. april 2011 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber (reklamebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 864 af 23. august 2012 om ændring af reklamebekendtgørelsen. Ved sponsorering af programmer forstås i henhold til lovens 79 enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af programmer i radio, fjernsyn, herunder tekst-tv-sider, og on demand-audiovisuelle medietjenester fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse, udbud eller produktion af programmer i radio, fjernsyn eller on demand-audiovisuelle medietjenester, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, logo, image, aktiviteter eller produkter. Sponsortilskud kan således have form af såvel direkte økonomisk støtte som indirekte støtte i form af fx produkter, som stilles til rådighed for tv-foretagendet i forbindelse med produktionen af programmer. Sidstnævnte støtte såkaldt produktsponsorering er i lovens 85 a, stk. 4, betegnet som»medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program«. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn, logo eller andet symbol, herunder en angivelse af sponsorens produkt, tjenesteydelse eller et kendemærke herfor, er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder, jf. lovens 80. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv skal de ovennævnte oplysninger angives på de enkelte teksttv-sider, som er sponsoreret. Herudover er der i loven og reklamebekendtgørelsen fastsat en række yderligere krav, som sponsorerede programmer skal overholde, herunder eksempelvis krav om, at et sponsoreret program ikke må tilskynde til køb eller leje af sponsorens eller andres produkter eller tjenesteydelser. Produktsponsorering der i praksis ofte forekommer som udlån eller levering til fjernsynsforetagender af tøj, biler eller andet udstyr til en reduceret pris eller gratis, som kan bruges som rekvisitter i produktionen af fjernsynsprogrammer eller som præmier i konkurrencer eller andet ligner produktplacering på den måde, at der indgås en aftale mellem parterne om, at et bestemt produkt kan indgå i et program, jf. afsnit i de almindelige bemærkninger. Definitionen af et sponsortilskud omfatter imidlertid ikke som ved produktplacering betaling af vederlag til medietjenesteudbyderen eller tilknyttet person i relation til visningen eller omtalen af varen m.v. i programmet, men alene direkte og indirekte tilskud til finansieringen af produktionen af det pågældende program. Produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi skal ifølge EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) underlægges de krav om tilladelige genrer, information af seerne m.v., der gælder for produktplacering, jf. afsnit i de almindelige bemærkninger. Særligt betyder dette, at produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi med udgangspunkt i direktivreguleringen i reklamebekendtgørelsen er underlagt de i forhold til sponsorering gældende regler strengere krav for produktplacering om kreditering både før og efter et program, og at sådan produktsponsorering alene kan indgå inden for genrerne spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer Kulturministeriets overvejelser og forslag På baggrund af tillægsaftalen til medieaftalen for foreslås det at ændre lovens 13, så DR fremover alene skal have adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v. efter reglerne i lovens kapitel 11. Samtidig foreslås det, at der fortsat vil være adgang til sponsortilskud i form af produktsponsorering fra alle fysiske eller juridiske personer, der ikke selv udøver programvirksomhed, herunder kommercielle virksomheder, jf. lovens 79. Herefter vil DR ikke fremover kunne indgå særskilte sponsoraftaler med kommercielle virksomheder om nyproducerede programmer, hvor sponsoreringen sker i form af

7 7 kontante pengebeløb m.v. Der vil med sådanne sponsorer alene kunne indgås aftaler om sponsorering i form af produktsponsorering. Da der imidlertid kan forekomme særlige tilfælde, hvor det kan være relevant med en generel adgang til programsponsorering såsom indsamlingsshows, foreslås det endvidere at give kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer i programvirksomheden, der er sponsoreret af andre end offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v De regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og køb af programmer i entreprise Gældende ret Det er i radio- og fjernsynslovens 31, stk. 2, fastsat, at de regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer, og at øvrige programmer fortrinsvis tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter. Siden opstarten af TV 2/DANMARK og de første regionale TV 2-virksomheder i 1988 har de regionale TV 2-virksomheder været underlagt dette entrepriseprincip. Entrepriseprincippet indebærer, at virksomheden kun skal råde over et beskedent produktionsapparat fortrinsvis til nyheds- og aktualitetsudsendelser, mens produktioner i øvrigt skal tilvejebringes fortrinsvis ved bestilling hos virksomheder uden for institutionen eller ved køb af færdige produktioner Kulturministeriets overvejelser og forslag De regionale TV 2-virksomheder har siden januar 2012 haft mulighed for ud over at sende regionale programmer på TV 2-hovedkanalen at sende programmer på de respektive regionale 24-timerskanaler. De regionale TV 2-virksomheder har over for Kulturministeriet anført, at efterlevelse af entrepriseforpligtelsen i lovens 31, stk. 2, er vanskeliggjort efter lanceringen af de nye 24-timerskanaler, idet virksomhederne hertil producerer meget andet end nyhedsog aktualitetsprogrammer. Desuden har de regionale TV 2- virksomheder anført, at de regionale produktionsmiljøer er for små set i forhold til en opfyldelse af lovens entrepriseforpligtelse. De regionale TV 2-virksomheder ønsker således entrepriseforpligtelsen ophævet. Parallelt med ophævelsen af entrepriseforpligtelsen ønsker de regionale TV 2-virksomheder programforpligtelsen omdefineret, så det fremgår, at virksomhederne producerer andet end nyheds- og aktualitetsprogrammer. Med henblik på at gøre entrepriseforpligtelsen i 31, stk. 2, mere tidssvarende foreslås i overensstemmelse med de regionale TV 2-virksomheders ønsker, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder ud over nyheds- og aktualitetsprogrammer skal producere programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. Herved vil det blive fastsat, at de regionale TV 2-virksomheders egenproduktion også skal bestå af programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. Samtidig er det Kulturministeriets vurdering, at det fortsat er væsentligt, at de regionale TV 2-virksomheder er med til at understøtte et regionalt produktionsmiljø. For så vidt angår de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til fortrinsvis at tilvejebringe de programmer, som ikke er omfattet af egenproduktionsforpligtelsen, ved køb hos øvrige producenter, foreslås det derfor at revidere forpligtelsen, så det fremover i stedet fastsættes, at de regionale TV 2-virksomheder i»et rimeligt omfang«skal tilvejebringe de programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, ved køb hos øvrige producenter. Ved udtrykket»i et rimeligt omfang«forstås i størrelsesordenen 1/3 af de pågældende programmer Kulturministerens bemyndigelse til at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder Gældende ret Rammerne for de regionale TV 2-virksomheders virksomhed er fastsat i radio- og fjernsynslovens kapitel 6, bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder, de meddelte godkendelser på tidspunktet for oprettelsen af virksomhederne samt de public service-kontrakter, som kulturministeren indgår med hver af de regionale TV 2-virksomheder. De regionale TV 2-virksomheders geografiske dækningsområder følger de tidligere amtskommunegrænser og er fastsat i virksomhedernes godkendelser fra 1987 og Samtidig er det jordbaserede sendenet opbygget således, at det som udgangspunkt dækker de samme geografiske områder. Det eksisterende sendenet kan ikke umiddelbart ændres, men der er i vidt omfang overlap mellem de enkelte regionale TV 2-virksomheders dækningsområder i forhold til husstandenes modtagelse af programmerne. I grænseområderne er det således muligt at modtage»naboregionens«udsendelser som følge af det såkaldte overspill. Som følge af kommunalreformen 1. januar 2007, hvor de nuværende kommuner og regioner blev etableret, har nogle af de regionale TV 2-virksomheder skullet varetage den journalistiske dækning af kommuner og regioner uden for de pågældende regionale TV 2-virksomheders geografiske dækningsområde, idet kommune- eller regionsgrænsen som nævnt løber et andet sted end den geografiske grænse for dækningsområdet. Blandt andet fordi det på grund af sendenettets opbygning ikke umiddelbart er muligt at ændre på de faktiske modtageforhold i dækningsområderne, blev det i 2007 besluttet ikke at ændre på de geografiske dækningsområder på trods af kommunalreformen. Derimod blev der i de regionale TV 2- virksomheders public service-kontrakter for på forsøgsbasis indført en øget samarbejdsforpligtelse mellem de regionale TV 2-virksomheder, så seerne i»grænseområderne«blev sikret den relevante mediedækning i forbindelse med bl.a. kommunalvalg og folketingsvalg. Af public service-kontrakterne fremgik endvidere, at de regionale TV 2- virksomheder efter forsøgsperioden (på to år) skulle udarbejde en redegørelse for samarbejdet.

8 8 Samarbejdsforpligtelsen er i de efterfølgende public service-kontrakter blevet gjort obligatorisk. Der er hverken i radio- og fjernsynslovgivningen eller i de meddelte godkendelser om oprettelsen af de otte regionale virksomheder taget eksplicit stilling til, om ministeren kan ændre på de regionale virksomheders nuværende dækningsområder Kulturministerens overvejelser og forslag På baggrund af medieaftalen foreslås det at give ministeren bemyndigelse til fremover at ændre de regionale TV 2- virksomheders dækningsområder i»særlige tilfælde«. Med»særlige tilfælde«skal forstås de situationer, hvor det er muligt at modtage signalerne fra en anden regional TV 2-virksomhed i det pågældende dækningsområde det vi sige der, hvor der på nuværende tidspunkt er såkaldt overspill, jf. afsnit Samtidig kræver en ændring af dækningsområderne, at der er ønske herom fra den eller de involverede kommuner. Ønske om ændring vil typisk være begrundet i at skabe bedre overensstemmelse mellem de regionale TV 2- virksomheders dækningsområde og de nuværende administrative grænser såsom kommune-, valgkreds- og retskredsinddeling m.v. Det er med den foreslåedes ændring herefter ikke muligt for en eller flere af de regionale TV 2-virksomheder at blokere for en eventuel justering af dækningsområderne. Det nævnte krav i de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter om samarbejde i grænseområderne fastholdes, idet ministerens bemyndigelse kun kan udnyttes i tilfælde af tilstrækkeligt overspill Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed Gældende ret Det fremgår af radio- og fjernsynslovens 43, at Radioog tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af nævnet i medfør af lovens 45, stk. 1 og 2. Kulturministeren kan i henhold til 92 a fastsætte regler om fordeling af sådanne tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 881 af 17. september 2009 om lokalradiovirksomhed med senere ændringer og bekendtgørelse nr af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1. Heraf fremgår blandt andet, at tilskud ydes som driftstilskud til programvirksomheden Kulturministeriets overvejelser og forslag Som følge af medieaftalen for foreslås, at der fremadrettet også kan ydes støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-virksomhed og ikkekommerciel lokaltv-virksomhed. Der har tidligere i perioden været mulighed for at yde tilskud til uddannelsesaktiviteter, primært for de frivillige medarbejdere på de lokale radio- og tv-stationer. Tilskud til uddannelsesaktiviteterne er i lighed med den tidligere tilskudsordning ikke begrænset til indehavere af en programtilladelse eller til registrerede foretagender og kan derfor ydes til fx organisationerne på lokalradio- og -tvområdet. Det er hensigten i medfør af radio- og fjernsynslovens 92 a at fastsætte de nærmere vilkår for ydelse af tilskud til uddannelsesaktiviteter i de ovennævnte bekendtgørelser om henholdsvis lokalradiovirksomhed og ikkekommercielt tv i MUX Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne Gældende ret Af radio- og fjernsynslovens 45, stk. 1, fremgår blandt andet, at udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere, der hører under dansk myndighed, kun kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Det fremgår videre af 45, stk. 2, at tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Derudover fremgår det af lovens 45, stk. 5, at kulturministeren blandt andet kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v. Tilladelse til lokal radioprogramvirksomhed blev tidligere meddelt af de lokale radio- og fjernsynsnævn. Disse nævn blev nedlagt 1. januar 2006 i forbindelse med gennemførelse af en ny administrativ struktur på lokalradio- og -tv-området, og kompetencen til at udstede tilladelser til lokal programvirksomhed overgik til Radio- og tv-nævnet. Der er pr. 1. januar 2012 givet programtilladelser til i alt 416 lokalradiostationer, som deler de eksisterende sendemuligheder i Danmark Kulturministeriets overvejelser og forslag Det foreslås på baggrund af medieaftalen for , at Radio- og tv-nævnet gives adgang til at forlænge de gældende tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed, ligesom det foreslås at give ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Det er tanken, at Radio- og tv-nævnets adgang til at forlænge de gældende tilladelser skal udnyttes således, at forlængelse kan ske på uændrede vilkår. Det fremgår af medieaftalen, at det på baggrund af beslutningen om FM-lukning skal gennemføres en høring af radiobranchen m.v. om interessen for enten forlængelse af de gældende FM-lokalradiotilladelser indtil lukningstidspunk-

9 9 tet eller udbud af FM-sendemulighederne, når de nuværende tilladelser udløber med udgangen af 2015 frem til FM-slukningstidspunktet. De gældende tilladelser til lokal radioprogramvirkomhed udløber med udgangen af 2015, og en række af tilladelserne har været forlænget flere gange tidligere. Dette er sket med hjemmel i en overgangsbestemmelse i radio- og fjernsynsloven, nemlig 3, stk. 2 og 3, i lov nr af 21. december 2005 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.). Der kan med udgangspunkt i forarbejderne til den ovennævnte bestemmelse om adgang til at forlænge tilladelserne sættes spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig klar hjemmel i den gældende lov til evt. at forlænge de gældende tilladelser endnu en gang. Det foreslås derfor, at der tilvejebringes en sådan hjemmel Afskaffelse af radiolicensen Gældende ret Efter radio- og fjernsynslovens 69 skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, og radiolicens for apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden. Er man i besiddelse af et apparat, som kun kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens. Radiolicensen udgør efter de gældende satser i alt årligt 320 kr. I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 6. maj 2011 om licens er der i medfør af radio- og fjernsynsloven fastsat en række uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og afmelding m.v., jf. bl.a. lovens 69 a, stk. 2, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om gebyrer m.v. I bekendtgørelsens 22 er det fastsat, at DR Licens efter ansøgning kan bevilge blinde og stærkt svagtseende personer, der bor alene eller bor i husstande udelukkende med andre blinde eller stærkt svagtseende personer og/eller børn under 18 år, fritagelse for medielicens. Disse personer betaler i stedet radiolicens. Ved blinde og stærkt svagtseende forstås personer, som er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at blive medlem af Dansk Blindesamfund Kulturministeriets overvejelser og forslag På baggrund af medieaftalen for foreslås, at radiolicensen afskaffes, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. Det er hensigten, at kulturministeren i medfør af lovens 69 a, stk. 2, fastsætter regler om, at blinde og svagtseende, som hidtil har betalt radiolicens, selv om de er i besiddelse af et medielicenspligtigt apparat, fortsat skal kunne fritages for betaling af medielicens forudsat de opfylder de vilkår, der er nævnt i afsnit Det foreslås endvidere, at ændringerne sker med virkning fra 1. juli 2013 af hensyn til DR s opkrævning af licens Forbud mod produktplacering Gældende ret Lovens 85 a fastsætter de overordnede regler om produktplacering, idet nærmere regler om produktplacering er fastsat i reklamebekendtgørelsen, jf. lovens 85 a, stk. 5. Produktplacering er defineret som visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse. Reglerne er på baggrund af EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) lovteknisk opbygget således, at produktplacering som udgangspunkt ikke er tilladt, jf. lovens 85 a, stk. 1. Fra denne formelle hovedregel indgår imidlertid i lovens 85 a, stk. 3, en bred undtagelsesbestemmelse, hvorefter produktplacering er tilladt i tv-udsendelser og tv-lignende on demand-tjenester inden for genrerne spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer. Der er forbud mod produktplacering i programmer henvendt til børn under 14 år. Programmer med produktplacering skal i overensstemmelse med AVMS-direktivet overholde en række vilkår. Vilkårene, der fremgår af reklamebekendtgørelsen, er følgende: 1) Indholdet og programsætningen må ikke påvirkes på en sådan måde, at det indvirker på medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne. 2) Programmet må ikke tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser, navnlig må disse ikke fremhæves på en særlig måde med henblik på at fremme afsætningen af dem. 3) Programmet må ikke give de pågældende varer en unødigt fremtrædende rolle. 4) Seerne skal informeres tydeligt om, at programmet indeholder produktplacering. Denne identifikation skal ske på passende vis ved programmets begyndelse og slutning, samt når et program i fjernsyn fortsætter efter en reklameafbrydelse. 5) Ovenstående identifikationskrav finder dog ikke anvendelse, hvis programmet ikke er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen. 6) Programmer i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester må ikke indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, eller varer fra virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning. Ligeledes må programmerne ikke indeholde produktplacering af lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler. Ud over de ovennævnte begrænsninger fastsætter direktivet og reklamebekendtgørelsen yderligere krav i relation til

10 10 menneskelig værdighed og opførsel, diskrimination og beskyttelse af mindreårige. Særligt kræves, at enhver produktplacering af alkoholiske drikkevarer ikke rettes specifikt mod mindreårige og ikke må tilskynde umådeholden indtagelse. Der er ikke adgang til produktplacering i de licensfinansierede public service-foretagenders DR s og de regionale TV 2-virksomheders egenproducerede programmer og programmer i entreprise. Dog har DR og de regionale TV 2- virksomheder adgang til at udsende spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som indeholder produktplacering. Denne retstilstand skal ses i lyset af, at det også skal være muligt for DR og de regionale TV 2-virksomheder at vise indkøbte udenlandske film m.v., hvori produktplacering kan indgå, samt danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR som led i sine public service-forpligtelser er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering som følge af den generelle adgang til produktplacering i danske film Kulturministeriets overvejelser og forslag Det foreslås på baggrund af medieaftalen for at ændre radio- og fjernsynslovens 85 a, så undtagelserne til den generelle hovedregel om, at produktplacering ikke er tilladt, ophæves. Således vil det i udgangspunktet ikke fremover være tilladt med produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-audiovisuelle medietjenester. Dette vil være i overensstemmelse med AVMS-direktivet, der er et minimumsdirektiv, og hvor medlemsstaterne derfor kan anlægge mere detaljerede eller strengere bestemmelser på de områder, der er omfattet af direktivet. Det foreslås endvidere, at den gældende adgang i lovens 85 a, stk. 5, for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om produktplacering opretholdes. Det er hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester at vise indkøbte programmer (dog ikke børneprogrammer og nyheds- og aktualitetsprogrammer), som indeholder produktplacering, der er produceret i udlandet. På denne måde sikres, at danske tv-foretagender stadig kan vise en række udenlandske programmer, eksempelvis amerikanske film, som indeholder produktplacering. Ligeledes er det hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt at vise spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR og TV 2/DANMARK A/S i medfør af henholdsvis DR s public service-kontrakt og TV 2/DANMARK A/S public service-tilladelse er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering. De undtagelsesvise adgange til produktplacering skal også fremadrettet overholde AVMS-direktivets vilkår og krav i relation til produktplacering. De nærmere regler om produktplacering vil blive fastsat i reklamebekendtgørelsen. Endelig foreslås det at opretholde de eksisterende regler om produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi, der ifølge AVMS-direktivet skal underlægges de krav om tilladelige genrer, information af seerne m.v., der gælder for produktplacering. Der henvises til afsnit 3.3. om DR s adgang til sponsorering Afskaffelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S Gældende ret Af lov om TV 2/DANMARK A/S fremgår af 4, at kulturministeren bemyndiges til at sælge aktierne i TV 2/ DANMARK A/S. Som følge af kgl. resolution af 25. maj 2005 ligger bemyndigelsen i dag hos finansministeren Kulturministeriets overvejelser og forslag Det foreslås at ophæve bemyndigelsen til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S, idet det er indeholdt i medieaftalen for , at det offentlige ejerskab til selskabet skal opretholdes. 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner. 5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Det bemærkes imidlertid, at ophævelsen af adgangen til produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-tjenester i mindre grad vil svække de danske tvforetagenders og øvrige medietjenesteudbyderes konkurrenceposition i forhold til de udenlandske udbydere, ligesom DR s ændrede adgang til sponsorering vil have økonomiske konsekvenser for DR. 6. De administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 22/2002/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/136/EF af 25. november 2009, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester.

11 11 9. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Forbrugerombudsmanden, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Radio- og tv-nævnet, Det Danske Filminstitut, Medierådet for Børn og Unge, Teleklagenævnet, Boxer TV A/S, Canal Digital Danmark A/S, Dk4, DR, FTVS Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, I/S DIGI-TV, METV Mesopotamia TV, MTG A/S, Viasat, SBS TV A/S, SBS-Net, Stofa A/S, Telenor, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TV Midt-Vest, TV SYD A/S, TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/FYN, TV LORRY, TV 2/NORD, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, YOUSEE, GOLD FM/Klassisk FM ApS, Radio 100FM, Radio 2, Radio Nova FM, Radio Pop FM, Radio 24syv, SBS Radio A/S, Danmarks Lokal-tv Forening, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Dansk Student TV forening, Den Kristne Producentkomité, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Forenede Danske Antenneanlæg, KOMM, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet), Sendesamvirket i København, SLRTV, 3, TDC, Telenor, Telia Danmark, WAOO, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Høreforeningen, Advokatfirma Lassen Ricard, BFE, Copy-Dan, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Reklameog Relationsbureauers Brancheforening, Egmont International Holding A/S, Forbrugerrådet, GRAMEX, HORESTA, ITEK Dansk Industri, KODA, Ophavsretligt Forum, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Samrådet for Ophavsret, UBOD, Kommunernes Landsforening. 10. Sammenfattende skema Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre forbrug Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgere Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Negative konsekvenser/merudgifter Ingen Ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel) I fodnote 1) til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed angives, at loven indeholder bestemmelser, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 22/2002/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/136/EF af 25. november 2009, idet denne henvisning ved en fejl ikke tidligere har været angivet. Til nr. 2 ( 2, stk. 1, nr. 4) Der er tale om en konsekvensændring som følge af at lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet den 3. marts 2011 blev erstattet af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Den for bestemmelsen relevante definition er videreført i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Til nr. 3 ( 3, stk. 4) Det foreslås at udvide bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens 3, stk. 4, om hvem, der kan meddeles tilladelse til at distribuere danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, således at også de regionale TV 2-virksomheder fremover kan meddeles en sådan tilladelse. Kombineret med den foreslåede ændring af lovens 33 om de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed, vil de regionale TV 2-virksomheder på den måde få mulighed for at deltage i I/S DIGI-TV. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 4 ( 6, stk. 1, 1. pkt.) Det foreslås, at»must carry«-forpligtelserne fremover begrænses til at omfatte tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Det betyder, at der ikke længere vil være»must carry«på DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og de regionale TV 2 virksom-

12 12 heders programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Af medieaftalen for fremgår, at den gældende forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele bl.a. DR s kanaler i deres anlæg (»must carry«-forpligtelsen) ophæves, bortset fra forpligtelsen til at fordele tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/ DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Samtidig fremgår imidlertid, at partierne bag aftalen vil følge udviklingen og såfremt fællesantenneanlæg ophører med at fordele de programmer, der hidtil har været omfattet af»must carry«-forpligtelsen genindføre forpligtelsen. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 5 ( 6, stk. 1, 2. pkt.) Som en konsekvens af, at der ikke længere er»must-carry«på TV 2, jf. de almindelige bemærkninger afsnit , foreslås det, at ophæve bestemmelsen om, at forpligtelsen til at fordele TV 2 ikke gælder, hvis Kulturministeren udnytter bemyndigelsen i lovens 38 a, stk. 2, 1. pkt. til at give TV 2/DANMARK A/S adgang til at opkræve abonnementsbetaling for hovedkanalen. Til nr. 6 ( 7 a) Der er tale om en konsekvensændring som følge af Kulturministeriets omstrukturering pr. 1. januar Til nr. 7 ( 13) Det foreslås i stk. 1, at indføre et generelt forbud mod at sponsorerede programmer kan indgå i DR s public serviceprogramvirksomhed. I stk. 2 foreslås imidlertid som en undtagelse til det generelle forbud i stk. 1, at programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v., kan indgå i DR s public service-programvirksomhed efter reglerne i kapitel 11. Sådanne sponsorer kan eksempelvis være offentlige myndigheder såsom ministerier og kommuner, EU og velgørende organisationer såsom Dansk Røde Kors. Med forslaget til stk. 1 og 2 foreslås en indsnævring af kredsen af sponsorer, der kan yde sponsortilskud til finansiering af DR s egen programvirksomhed, idet kommercielle virksomheder fremover vil være udelukket fra at yde sponsortilskud til programvirksomheden i form af kontante pengebeløb. Forslaget vedrører alene sponsoraftaler, som DR særskilt indgår med sponsorer om programvirksomheden. Således berører forslaget ikke færdigproducerede indkøbte danske eller udenlandske programmer, film m.v. Heller ikke DR s erhvervelse af rettigheder til visning af store sportsbegivenheder og andre store internationale begivenheder som fx nytårskoncerten fra Wien og Det Internationale Melodigrandprix, hvor tv-foretagenderne forpligtes til at vise de pågældende arrangementers sponsorer, berøres. I stk. 3 foreslås, at det uanset den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2, at medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) tillige kan indgå i DR s public service-programvirksomhed efter reglerne i lovens kapitel 11. Herved sker der en opretholdelse af den nuværende adgang til produktsponsorering, således at DR med alle fysiske eller juridiske personer, der ikke selv udøver programvirksomhed, herunder kommercielle virksomheder, jf. radio- og fjernsynslovens 79, fortsat vil kunne indgå aftaler om sponsorering i form af produktsponsorering. I stk. 4 foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer i public service-programvirksomheden, der er sponsoreret af andre end de i det foreslåede stk. 2 nævnte institutioner m.v. Det er hensigten at benytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorvidt der for særlige programtyper såsom eksempelvis indsamlingsshows og programmer, hvori DR s ensembler og koncertvirksomhed indgår, skal være generel adgang til sponsorering, således at der også kan gives sponsortilskud af kommercielle virksomheder og andre i forbindelse med sådanne programmer. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit i de almindelige bemærkninger. Til nr. 8 ( 31, stk. 2) Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens 31, stk. 2, ændres, så det kommer til at fremgå, at de regionale TV 2-virksomheder producerer nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. Samtidig foreslås bestemmelsen revideret, så det fremgår, at et»rimeligt omfang«af de programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter. Ved udtrykket et»rimeligt omfang«forstås i størrelsesordenen 1/3 af de pågældende programmer. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 9 ( 33, stk. 4) Det foreslås at give de regionale TV 2-virksomheder adgang til at udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, hvis det sker med henblik på at udnyttelse en tilladelse udstedt i medfør af loven 3, stk. 4. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens 3, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 3. Til nr. 10 ( 34 a) De regionale TV 2-virksomheders dækningsområder følger i dag de gamle amtskommunegrænser, men der er hverken i radio- og fjernsynslovgivningen eller i de meddelte godkendelser vedrørende oprettelsen af virksomhederne ta-

13 13 get eksplicit stilling til, om og hvordan en ændring af dækningsområderne kan ske. Derfor foreslås det at give ministeren bemyndigelse hertil i»særlige tilfælde«.»særlige tilfælde«foreligger i de situationer, hvor der er såkaldt overspill, og hvor der er ønske om ændring fra den eller de involverede kommuner. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 11 ( 43, stk. 1) Det foreslås, at der fremadrettet kan ydes støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed. De nærmere vilkår for ydelse af tilskud til uddannelsesaktiviteter vil i medfør af radio- og fjernsynslovens 92 a blive fastsat i bekendtgørelse om lokalradiovirksomhed og bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 12 ( 45, stk. 7) Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet gives eksplicit adgang til at forlænge de gældende lokalradiotilladelser, idet der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig klar hjemmel i den gældende lov til at foretage en evt. forlængelse af de gældende tilladelser endnu en gang. En eventuel forlængelse skal ske på uændrede vilkår. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 13 ( 69, stk. 2) Det er indeholdt i den mediepolitiske aftale for , at radiolicensen skal afskaffes, hvorfor det foreslås at ophæve radio- og fjernsynslovens 69, stk. 2, pr. 1. juli 2013, jf. lovforslagets 3, stk. 2. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 14 ( 69, stk. 3 og 69 a, stk. 1) Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens 69, stk. 2, om radiolicens, som affattet ved denne lovs 1, nr. 13. Til nr. 15 ( 70, stk. 1) Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens 69, stk. 2, om radiolicens, som affattet ved denne lovs 1, nr. 13. Til nr. 16 ( 85 a, stk. 1) Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af lovens 85 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 17. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9. Til nr. 17 ( 85 a, stk. 3) Det foreslås, at ophæve undtagelsesbestemmelsen i lovens 85 a, stk. 3, hvorefter produktplacering er tilladt i spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn eller on demandaudiovisuelle medietjenester, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer. Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til lovens generelle forbud mod produktplacering, som fremgår af 85 a, stk. 1. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9. Til nr. 18 ( 85 a, stk. 5) Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af lovens 85 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 17. Med forslaget opretholdelses således bemyndigelsesbestemmelsen i lovens 85 a, stk. 5, i forhold til at fastsætte nærmere regler om produktplacering, herunder om fravigelse af forbuddet mod produktplacering, og nærmere regler om produktsponsorering. Det er hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester at vise indkøbte programmer (dog ikke børneprogrammer og nyheds- og aktualitetsprogrammer), som indeholder produktplacering, der er produceret i udlandet. Ligeledes er det hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt at vise spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR og TV 2/DANMARK A/S i medfør af henholdsvis DR s public service-kontrakt og TV 2/DANMARK A/S public servicetilladelse er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering. De undtagelsesvise adgange til produktplacering skal også fremadrettet overholde AVMS-direktivets vilkår og krav i relation til produktplacering. De nærmere regler om produktplacering vil blive fastsat i reklamebekendtgørelsen. Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9. Til nr. 1 ( 4) Til 2 I overensstemmelse med medieaftalen for , hvorefter det offentlige ejerskab til TV 2/DANMARK A/S skal bevares, foreslås det at ophæve finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S.

14 14 Til stk. 1. Til 3 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Til stk. 2. Det foreslås som en undtagelse til stk. 1, at lovens 1, nr. 13, 14 og 15, træder i kraft den 1. juli 2013, af hensyn til DR s opkrævning af licens. Til stk. 1. Til 4 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en overgangsbestemmelse om anvendelsen af de foreslåede bestemmelser i 85 a, hvorved produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-audiovisuelle medietjenester ikke fremover vil være tilladt. Det foreslås, at forbuddet i 85 a alene finder anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter lovens ikrafttræden eller indkøb af sådanne programmer. Herved undgås, at de foreslåede nye bestemmelser i 85 a griber ind i aftaler, der allerede er indgået før bestemmelsernes ikrafttræden, jf. lovforslagets 3, stk. 1. Den foreslåede regulering har således kun virkning for programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. april 2013 eller indkøb af sådanne programmer efter lovens ikrafttræden. En aftale, der bliver forlænget efter den 1. april 2013, vil således være at betragte som en ny aftale, og bestemmelserne i 85 a vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen. Ligeledes vil en aftale, der uden genforhandling bliver automatisk forlænget efter den 1. april 2013, være at betragte som en ny aftale, og bestemmelserne i 85 a vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen. Til stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en overgangsbestemmelse om anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i 13, stk. 1 og 2, hvorved der sker en begrænsning af DR s adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden. Det foreslås, at den begrænsede adgang til sponsorering alene finder anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter lovens ikrafttræden. Herved undgås, at den foreslåede nye bestemmelse i 13, stk. 1 og 2, griber ind i aftaler, der allerede er indgået før bestemmelsens ikrafttræden, jf. lovforslagets 3, stk. 1. Den foreslåede regulering har således kun virkning for programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter den 1. april En aftale, der bliver forlænget efter den 1. april 2013, vil således være at betragte som en ny aftale, og bestemmelsen i 13, stk. 1 og 2, vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen. Ligeledes vil en aftale, der uden genforhandling bliver automatisk forlænget efter den 1. april 2013, være at betragte som en ny aftale, og bestemmelsen i 13, stk. 1 og 2, vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen.

15 15 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011, foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter»side 1«:», og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), EU-Tidende 2002, nr. L 108, side 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EU-Tidende, 2009 nr. L 337, side 11«. Kapitel 1 Udøvelse af programvirksomhed 2. Ved udøvelse af programvirksomhed forstås 1) udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg, 2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1, 3) udsendelse af billedprogrammer til almenheden ved hjælp af øvrige elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet end de i nr. 1 og 2 nævnte og 4) udbud af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvis hovedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer med eller uden lyd til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse. Stk. 3. Ved en on demand-audiovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med 2. I 2, stk. 1, nr. 4, ændres»lov om konkurrenceog forbrugerforhold på telemarkedet«til:»lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester«.

16 16 henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen. Stk. 4. Ved en medietjenesteudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Stk. 5. Ved en audiovisuel medietjeneste forstås enten en fjernsynsudsendelse omfattet af stk. 1, nr. 1-3, eller en on demand-audiovisuel medietjeneste omfattet af stk. 1, nr. 4. Kapitel 2 Distribution af lyd- og billedprogrammer Distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg 3. Distribution af danske og udenlandske lydog billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Stk. 2. Tilladelse meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2, herunder om vilkår for tilladelser m.v. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af distributionstilladelser efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for virksomheden m.v. Stk. 4. Tilladelse kan dog efter kulturministerens nærmere bestemmelse meddeles DR, TV 2/ DANMARK A/S eller et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller foretagenderne i forening. Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed. 6. Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker fordeling af DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det på- 3. 3, stk. 4, affattes således:»stk. 4. Tilladelse kan dog efter kulturministerens nærmere bestemmelse meddeles DR, en regional TV 2-virksomhed, flere regionale TV 2-virksomheder i forening eller TV 2/DANMARK A/S. Tilsvarende kan tilladelse meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening.«4. I 6, stk. 1, 1. pkt., udgår»dr1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område,«.

17 17 gældende område, tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Forpligtelsen til at fordele TV 2 gælder ikke, såfremt kulturministeren udnytter bemyndigelsen i 38 a, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg. 7 a. Styrelsen for Bibliotek og Medier fører tilsyn med overholdelse af 6, stk. 1, og regler udstedt i medfør af 6, stk. 2. Styrelsen for Bibliotek og Medier kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af 6, stk. 1, og regler udstedt i medfør af 6, stk. 2. Afgørelser vedrørende 6, stk. 1, og afgørelser efter regler udstedt i medfør af 6, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 5. 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 6. I 7 a ændres»styrelsen for Bibliotek og Medier«til:»Kulturstyrelsen«. Kapitel 4 DR DR s public service-virksomhed 13. Sponsorerede programmer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel affattes således:» 13. Sponsorerede programmer kan ikke indgå i DR s public service-programvirksomhed. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v., indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11. Stk. 3. Medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) kan uanset stk. 1 og 2 indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer, der er sponsoreret af andre end de i stk. 2 nævnte institutioner m.v., i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.«Kapitel 6

18 18 De regionale TV 2-virksomheder De regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed 31. De regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område efter de i 10 nævnte principper. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder skal ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regionen. Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og hver enkelt virksomhed. Stk. 5. De enkelte regionale TV 2-virksomheder skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed 33. De regionale TV 2-virksomheder kan ikke udøve anden programvirksomhed. Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lign. Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse. Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed , stk. 2, affattes således:»stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. De programmer, der ikke er nyhedsog aktualitetsprogrammer, skal i et rimeligt omfang tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.«9. I 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder kan uanset stk. 1 udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af tilladelse udstedt i medfør af 3, stk. 4.«

19 19 Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. De regionale TV 2-virksomheders organisation m.v. Kapitel 7 Radio- og tv-nævnet 43. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. 92 a, til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af 45, stk. 1 og Efter 34 indsættes:» 34 a. Kulturministeren kan i særlige tilfælde ændre grænserne for de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder.«11. I 43 indsættes efter»og 2«:», samt til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed.«kapitel 8 Programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering samt on demand-audiovisuel programvirksomhed 45. Udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af 47 samt DR s, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed efter 12, 31 og 38 a. Stk. 2. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Stk. 3. Tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan betinges af betaling af koncessionsafgift. Stk. 4. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet. Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio-

20 20 og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om sendesamvirker. Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed og midlertidig programvirksomhed. Kapitel 10 Licens 12. I 45 indsættes som stk. 7 og stk. 8:»Stk. 7. Radio- og tv-nævnet kan forlænge tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed. Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af tilladelser efter stk. 7.«69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens. Stk. 2. For apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens. Stk. 3. Størrelsen af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om licensbetaling for selskaber m.v. (juridiske personer). Stk. 5. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører , stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk I 69, stk. 3, som bliver stk. 2, og 69 a, stk. 1, udgår»og radiolicensen«. 69 a. Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om gebyrer