Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

Transkript

1 Nyt fra Barnelandet EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN / SEPTEMBER 2009 d+ Levebrødet forsvinder + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

2 Annelene Højvang BI M ZA A Harare zimbabwe A AN W TS BO Er folk ikke ved at være trætte af at høre om klimaforandringer, spørger jeg mig selv, før jeg begynder min research til dette nummer af Nyt fra Barnelandet. Men selvom jeg tænker, at vi efterhånden må have hørt det hele, bliver jeg alligevel overrasket. For mig er klimaforandringer en snak om, hvad der kan ske i fremtiden, hvis vi ikke begynder at være mere bevidste om miljøet. For Trust og Leonard Chibare, som jeg møder i Zimbabwe, betyder klimaforandringerne dårligere høst og mindre mad. Mange zimbabwere har ikke hørt om begrebet klimaforandringer, men de kan se på deres høst, at det regner mindre. Det er ikke deres fremtid, der er truet. Det er deres nutid. Og det er den vigtigste grund til, at vi skal blive ved med at tale om klimaforandringer. Og at jeg måske også bedre kan huske at slukke lyset, spare på vandet og i det hele taget opføre mig mere miljøbevidst. Ikke for mine kommende børnebørns skyld, men for Trust og Leonards skyld. Chivi masvingo SYDAFRIKA MOZ AMB IQUE Min fremtid er allerede nutid i Zimbabwe

3 Klimaforandringerne truer nationalspisen I Afrika er klimaforandringer andet end snak om CO2-udslip og elsparepærer. Her mærker befolkningen allerede konsekvenserne af et utilregneligt klima. af annelene højvang larsen Miljøvenlige biler, kortere brusebade og elsparepærer. Vi diskuterer, hvordan vi kan skære ned på CO2-udslippet, så klimaforandringerne ikke får alvorlige konsekvenser for os om hundrede år. Men i nogle dele af verden er klimaforandringerne ikke ude i fremtiden. De er her nu! Og det er de fattigste, der mærker de alvorlige følger. Ustadigt vejr I Afrika er uforudsigeligheden er en af de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Det betyder nemlig, at de områder, der hidtil har fået meget regn, ikke længere kan forvente de samme regnskyl, mens andre områder pludselig plages af oversvømmelser.»det kan give problemer i forhold til landbruget. Regntiden kan for eksempel være forsinket, og hvis de ikke kan planlægge sig ud af det, går høsten tabt,«forklarer Wilhelm May, som er klimaforsker hos Danmarks Klimacenter.»Klimaforandringerne er kraftige i det sydlige Afrika, og befolkningen er også meget sårbar, fordi de lever af landbrug og dermed er afhængige af vejret,«fortsætter han. Sårbarheden bringer dem ind i en slags ond cirkel, hvor de bliver endnu mere udsatte. De har ikke overskuddet til at omstille sig, og det betyder, at de, der allerede har det dårligt, vil få det endnu værre. Træning i landbrug Den manglende regn giver store problemer i forhold til zimbabwernes primære kost majs, som har brug for meget vand. Det er fra majs, befolkningen er vant til at få kulhydrater og mæthedsfornemmelse.»vi giver træning i landbrug og uddeler såsæd, hvor vi opfordrer modtagerne i de tørre områder til at så afgrøder, der er mindre afhængige af vand end majs,«fortæller Desmond Mudombi, der er katastrofekoordinator hos Zimbabwe Røde Kors. For ham er det vigtigt at få klarlagt, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kommer til at have. For som han siger:»klimaforandringerne er uundgåelige. Og nu er den største udfordring at finde ud af, hvad det egentlig er, der sker, og hvordan vi tilpasser os,«slutter han Verdensdeles andel af CO2-udslip Selvom Afrika står for en meget lille del af det samlede CO2-udslip i verden, betaler de næsten hele prisen USA DANMARK KINA AFRIKA

4 Trust og Leo kan ikke regne med vejret

5 Trust, 15, og Leonard, 17, bor i Chivi i det sydlige Zimbabwe sammen med deres to ældre tvillingebrødre på 18. Drengenes forældre er døde af aids, og de fire brødre har boet alene siden De lever af landbrug, men Chivi er et meget tørt område, så de er afhængige af en god regnsæson for at få en vellykket høst. Men de ender ofte med at spejde forgæves efter dråberne. Heldigvis får de også tid til at spille fodbold og høre musik i weekenderne, mens de i hverdagen passer deres skole og arbejdet i marken og køkkenhaven. Mød brødrene, som du sender i skole

6 Din hjælp til Trust og Chibare Din hjælp til Trust og Chibare Leonard og Trust Chibare modtager såsæd og gødning fra Barnelandet. Derudover får de også træning i landbrug, så de kan få mest muligt ud af deres jord og afgrøder.»det værste er dårlig regn«i skolen lærer Leonard Chibare om klimaforandringer i geografi. De bliver også undervist i landbrug, hvor de lærer, hvordan de kan tilpasse sig til det tørre klima. af annelene højvang larsen»til efteråret vil vi plante sorghum på markerne. Jeg har lært, at det er en bedre afgrøde end majs, fordi den ikke har brug for så meget vand,«fortæller Leonard Chibare på 17 år, mens han viser udbyttet af årets høst frem. Gulvet i forrådskammeret er dækket af et tykt lag majskolber, som Leonard Chibare og hans lillebror Trust Chibare, 15, får malet til mel ved møllen tre kilometer væk. Melet bruger de til at lave sadza majsmel og vand kogt sammen til en klistret masse. Selvom høsten har været god i år, giver det ikke nok til et helt år, og drengene har derfor brug for mad fra Barnelandet. Undervises i klimaforandringer Leonard Chibare kan rigtig godt lide matematik, men han sørger også for at følge godt med i faget landbrug, hvor han lærer, hvordan han kan tilpasse sig det tørre klima. Det er for eksempel ved at skifte majsen ud med sorghum. I geografi har han lært om klimaforandringer, og begge brødre har også hørt naboerne fortælle om, at klimaet er blevet mere tørt end tidligere. Regnen er heller ikke så stabil, som den har været. Krydser fingre for regn Drengene skal lægge såsæd i jorden igen i oktober. De har to køer, men ingen redskaber og deres plov mangler dele. Når de skal pløje deres to marker, slår de sig derfor sammen med naboen, der også har to køer og en stor plov. Med fire køer foran ploven, går det lettere med at få pløjet markerne. Derefter kan drengene plante det såsæd, de har fået af Røde Kors. På den ene mark skal der være majs eller sorghum, mens der bliver sået jordnødder på den anden mark. Så er det bare at vente og håbe, at regnen kommer, når regnsæsonen begynder i oktober.»det værste er, når regnen er dårlig. Så er der ikke noget, vi kan gøre,«siger Leonard Chibare.

7 Tæt på en fadder Nederst afgrøden sorghum, som drengene er blevet anbefalet at så i stedet for majs. Afgrøden kræver nemlig ikke så meget af det sparsomme vand. Alle børn fortjener at have det godt 32-årige Connie Overholm fra Ringkøbing synes, det er vigtigt at hjælpe børn, som ikke kan tage skæbnen i egen hånd. Den følelse er blevet forstærket efter, hun selv er blevet mor for første gang. af annelene højvang larsen En dag da Connie Overholm var på arbejde som salgsassistent hos Shell, kom en person ind og fortalte om Barnelandet. Hun syntes, at det lød som en god sag. Det er fire år siden, men holdningen er den samme. Barnelandet er en god sag.»det, at man går ind og hjælper børn, synes jeg, er vigtigt. De har ikke mulighed for at tage skæbnen i egen hånd,«siger Connie Overholm. Dagsplan Kl Står op og laver sadza med grøntsager til morgenmad Kl Går i skole Kl Hjemme igen. Fejer gårdspladsen, rydder op og laver mad. To gange om ugen passer de deres køkkenhave, der ligger ved en opdæmmet sø nogle kilometer væk. Hver dag går de til brønden efter vand. Kl Spiser sadza med grøntsager. Laver lektier. Kl.21/22 Går i seng Kan ikke få det godt nok Hun er for tiden på barsel, da hun og hendes mand Paolo Clary fik deres første barn for tre måneder siden.»hun kan slet ikke få det godt nok. Og det synes jeg, at alle børn fortjener. Ja, alle mennesker egentlig,«siger Connie Overholm, mens hun ser på sin lille datter Maria, der leger med plastikringe i forskellige farver. Alle bør hjælpe»jeg er slet ikke i tvivl om, at alle bør hjælpe. Det er ikke for at moralisere, men Danmark er så rigt, og vi bør hjælpe, også når der ikke er tsunami. Jeg regner da også med, at Maria holder øje med sine forældre og bliver præget. Hun kommer ikke udenom at lære, at man skal hjælpe andre, hvis man kan,«siger Connie Overholm og smiler, da den lille Maria næsten falder i søvn i hendes arme. Det er på tide at få hende ud i barnevognen.

8 Livet er vidunderligt. Gi det en hånd. Dansk Røde Kors Meld dig som indsamler søndag den 4. oktober fra på eller sms indsamler til 1414 Følg Barnelandet på Twitter og på Facebook Som fadder kan du følge børnene i Barnelandet her i bladet, men også på mail, på Facebook og på Twitter. Vil du høre fra os via det månedlige nyhedsbrev, send en mail til barnelandet@drk.dk. Du kan også følge os løbende på twitter.com/ barnelandet og facebook.com/barnelandet. Nye faddere Der er brug for flere faddere i Barnelandet. Kender du én, der vil hjælpe børnene med at skabe sig en fremtid, kan vi kontaktes på telefon eller pr. på barnelandet@drk.dk Din støtte børnenes fremtid Omkring 1,5 millioner børn i Zimbabwe har mistet en eller begge forældre på grund af aids. Det svarer til hvert fjerde barn. De har ingen forældre til at vejlede og hjælpe sig i dagligdagen. Gennem Barnelandet støtter du af de forældreløse og udsatte børn med nødhjælp til at overleve og udviklingshjælp, så de kan klare sig i fremtiden. Børnene får blandt andet: Mad, medicin, tøj og tæpper Skolepenge og skoleuniform Støtte og omsorg fra voksne Hjælp til at finde slægtninge Udgivet af: d+ Blegdamsvej København Ø Tlf info@drk.dk Redaktion: Lene Vendelbo (red.), Annelene Højvang Larsen og Tora Klevås Schondelmeier. Helle Bjerre Østergaard (design) Foto: Tomas Bertelsen Tryk: Handy-print Se video med børnene fra Barnelandet Besøg Barnelandet. dk og mød Anna, Patricia, Forgiveness, Tendai og mange andre af de børn, du støtter. Oplag: 3000 ISSN: Udkommer med 4 numre om året Næste nummer af Nyt fra Barnelandet udkommer i Mere information Du kan få yderligere information om projektet og børnene i Barnelandet ved at besøge Din støtte trækkes fra i skat Røde Kors indberetter til SKAT det beløb, du støtter os med i løbet af De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede, men støtter du med eksempelvis 1500 kroner, trækkes der 1000 kroner fra. Du kan dog højst trække kr. fra. For at indberette dine bidrag har vi brug for dit cpr-nummer, som du kan oplyse os om på eller registrer dit cprnummer på vores hjemmeside: Vi behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt.