Evidensinformeret udvikling af dagtilbud og skoler i Fredericia

Transkript

1 Evidensinformeret udvikling af dagtilbud og skoler i Fredericia Oplæg for Ballerup Kommune den 2. september 2015

2 De nye krav og forventninger - g in else r Læ ann udd Den arv e l a i soc Mind re mi sbrug ti s a r k o m undh de ed Min dre krim inal itet in kl us io n 7. september 2015

3 der var engang skole Familie og børnesundhed Institutions- og klubafdelingen klub skole DMK Dagpleje Klub ende Skoleafdelingen UU institution Institution USK 7. september 2015

4 Andre udfordringer En sektoropdelt børne-/ungepolitik De begrænsede ressourcer Den gamle professionskultur/-forståelse på alle niveauer

5 De skærpede krav kræver samarbejde og kulturforandring på alle niveauer e h i r f me e tod n de Flyv end pensum e ho llæn Den priva tp der e Ledels Børn skal pa raktiseren d e d fstan a å p e Mangel på feedback sse ind i sys temet er ng synsni

6 Forandringer inden for de seneste år Ny institutionsstruktur Ny skolestruktur Nye økonomitildelingsmodeller Ny 0 18 års organisering Nye fritidstilbud Ny sammenhængende børne-/ungepolitik

7 Nyorganiseringen Stendalen Frederiksodde Videns- og RessourceCenter Pædagogisk Udviklingscenter Familie og Børnesundhed Administrativt Sekretariat 1 skole 1 institution 1 tværsteam Distriktsmodellen UU USK 10

8 Distriktsmodellen Skal fremme Kvaliteten Sammenhæng (horisontalt, vertikalt) Samarbejde Tidlig koordineret & målrettet indsats Effektiv anvendelse af støttestrukturen Gevinster ved stordrift (internt og mellem skole/institution)

9 Børne- og Ungepolitik Vision: Fredericia Former Fremtiden En god start for alle uddannelse til alle En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores kompetencer. Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under hastig forandring. De skal i stigende grad kunne begå sig og tage del i et globaliseret samfund, hvor viden, netværk, digitale kompetencer og kreativitet har en væsentlig betydning. Vi vil forme fremtidens dagtilbud, skoler og klubtilbud, så de udfordrer alle børn og unge til at tage aktivt del i samfundet. Vi vil påtage os at udvikle læringsmiljøer, der giver alle en fair chance for at være aktive deltagere i formningen af fremtidens fællesskaber. Vi vil sikre tryghed, udfordringer og stærke fællesskaber, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. 7. september 2015

10 Indsatsområder INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER MÅLRETTEDE LØSNINGER TIL ALLE BØRN/UNGE SUNDHED OG FYSISK UDFOLDELSE BØRN OG UNGE MED ANSVAR OG MEDINDFLYDELSE I EN GLOBALISERET VERDEN 7. september 2015

11 Delmål dagtilbud Fra sprogvurderingerne i 3-årsalderen til sprogvurderingerne i indskolingen skal andelen af børn med et alderssvarende sprog være steget markant. (Måles ved de årlige sprogvurderinger) Børn oplever tryghed, tilpas udfordring og læringsbefordrende fællesskaber i dagtilbud, så 98% af en årgang starter i folkeskolen sammen med børn på samme alder. (Måles ved hjælp af de tilgængelige evalueringsredskaber på området) Ved skolestart er der, for hvert år ( ), flere motorisk velfungerende elever. (Vurdering på baggrund af sundhedsplejens indskolingsundersøgelse) Ved overgangen fra dagtilbud til skole starter en stigende andel af børnene i klasser i almenområdet- og ikke specialklasser. (Måles ved overgang fra dagtilbud til skole) 7. september 2015

12 Delmål - skole Færdighederne blandt eleverne på 4. årgang i læsning, matematik og naturfag på de fire distriktsskoler ligger over landsgennemsnittet under forudsætning af, at det ikke er faldende. (Måles ved hjælp af nationale test) At børn og unge ikke flytter skole på grund af dårlig trivsel, som skyldes mobning. (Vurdering på baggrund af indberetninger fra forældre) Under 2% af Fredericias børn og unge i skolealderen har brug for et segregeret specialskoletilbud (vurdering på baggrund af Skoleafdelingens statistikker, opgøres årligt i kvalitetsrapporten) De unge der forlader folkeskolen vurderes uddannelsesparate (vurdering på baggrund af UU-Lillebælts samtaler med de unge og tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne) Frafaldet fra uddannelserne og forældrenes uddannelsesbaggrund skal udvise en mindre og mindre sammenhæng (måles på alle elever ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse) 7. september 2015

13 Det nye fælles grundlag Capacity Building

14 Inspirationen: Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af lærerne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere God og relevansorienteret uddannelsesforskning Det at bruge forskningsresultater skal føre til en mere informeret uddannelsespolitik, mere kvalificerede beslutninger, en mere effektiv undervisningspraksis og som følge heraf bedre læringsresultater Capacity building

15 rb e ejd Vi la ska vid er s a b ens et Forskningsviden Professionsviden Praksisviden

16 DAGTILBUD SKOLE FRITID sprog natur EFFEKT -MÅL motorik trivsel ing r y t åls M 0 Fra til syn s ev ide ning er ns Fokus på effekt/virkning 18 år 7. september 2015

17 FØR/ NPM RESULTAT POLITIK - MÅL Fokus på : Vi skal arbejde målstyret, evidensbaseret og forskningsinformeret PFL NU Kapacitetsopbygning POLITIK - MÅL Strategi er Læreren Pædagogen teamet Pæd. Ledelse Forvaltning /Støttestruktur 7. september 2015 RESULTATER /EFFEKTER Opfølgning

18 Samarbejdet med LSP skal holde os på rette vej

19 Program for læringsledelse mål: Bedre trivsel og læring for alle

20 (Effekt-) Mål i Fredericia Læsefærdigheder: Elevernes læsefærdigheder er på hver af de fire folkeskoler over landsgennemsnittet i Naturfaglige færdigheder: Elevernes færdigheder inden for de naturfaglige fag ligger minimum på landsgennemsnittet eller over (nationale test i mat., fysik/kemi, bio., geo.) Innovationsfærdigheder: Udvikling af elevernes kompetencer til at finde kreative løsninger, samarbejdskompetencer, foretagsomhed, undren, risikovillighed etc..

21 (Effekt-) Mål for inklusion og trivsel Fysisk inklusion: Der er mellem 2-3 % af eleverne i grundskolen, der har behov for et alternativt skoletilbud på Frederiksodde Skole i Psykisk og social inklusion: Eleverne oplever at være psykisk og socialt inkluderet.

22 Mål for kapacitetsopbygning Teamsamarbejde: Opleves af lærerne/pædagogerne som et stærkt fundament for fælles pædagogiske/didaktiske refleksioner og videndeling - med henblik på at øge læringseffekten

23 Mål for kapacitetsopbygning Pædagogisk ledelse: Opleves af lærerne/pædagogerne som fagligt og pædagogisk udfordrende og udviklende for kvalificering af undervisningen med henblik på at øge læringseffekten.

24 Mål for kapacitetsopbygning Skolernes PLUC, skolernes ressourcecentre, Fredericia Videns- og Ressourcecenter: Opleves af medarbejderne som en udviklende samt understøttende faglig, pædagogisk og didaktisk struktur i forhold til at kvalificere undervisningen med henblik på at øge læringseffekten.

25 Kortlægningerne

26 Vi følger op på resultaterne af kortlægningerne Kommune-, skole/institution- og klasse-/stueprofiler. Vi skal lære at oversætte, forstå og anvende data (arbejde vidensbaseret) Igangsætte målrettede handlinger /kompetenceudvikling

27 Hvad lærte vi af 1. kortlægning baseline?

28 Store forskelle mellem institutioner: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem de enkelte skoler og børnehaver og mellem enkeltklasser med hensyn til læring, udvikling og trivsel. Det skal understreges, at dette er helt normalt for danske kommuner og er blevet påvist af andre undersøgelser, af PISA med videre. Det nye er, at vi kan vise, at enkeltinstitutioner ikke bare er generelt gode eller dårlige, men at de typisk er gode til nogle ting og mindre gode til andre. Det nye er endvidere, at disse forskelle nu kan dokumenteres på en måde, så man kan sætte ind med databaserede indsatser i form af pædagogisk udvikling, ledelsesindsatser og kompetence-udvikling i forhold til skoler, stuer/børnegrupper og klasser og best practice samarbejde på tværs af institutioner.

29 Stor spredning mellem børn og elever: Kortlægningen viser, at der er en relativt stor spredning mellem de svageste og de stærkeste børn i de centrale skolefag. Det er kendt, at denne spredning generelt set er større i Danmark end fx i Finland. På baggrund af kortlægningen er der nu mulighed for at sætte ind, så både de børn, der har vanskeligheder, og de børn der har særlige forudsætninger, stimuleres bedst muligt.

30 Store forskelle mellem drenge og piger: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem piger og drenge både med hensyn til vurdering af trivsel, læring og udvikling. Drenge er fx mere udadreagerende, mens pigerne i gennemsnit føler sig mere socialt isolerede. Drengene synes, de klarer sig godt fagligt, selv om lærerne vurderer at pigerne har de bedste resultater. Opfølgende analyser må afklare, om dette skyldes forskelle mellem piger og drenge, eller om det skyldes forskelle mellem læreres og pædagogers ofte ubevidste måde at forholde sig til piger og drenge på.

31 Inklusion kan lade sig gøre: Kortlægningen viser, sammen med supplerende undersøgelser der er gennemført af kommunens Videns- og Ressourcecenter og af PPR, at Fredericia Kommunes målrettede inklusionsindsats har været en succes. Der er grund til at tro, at succesen skyldes, at man har udarbejdet og efterlevet en omfattende og målrettet kommunal inklusionsstrategi og tilstræbt at følge hvert enkelt barn, der er overført fra specialskole til almenundervisning, med målrettede indsatser.

32 Ledelse er vigtig: Kortlægningen viser, at der er stor forskel på læreres og pædagogers trivsel fra institution til institution og på synet på ledelseskvalitet. Der er også forskel på vurderingen af pædagogisk ledelse, trivselsledelse og ledelse af skolens kultur. Dette indikerer, at læreres og pædagogers oplevelse af deres arbejdssituation ikke kun eller måske først og fremmest kan sættes i relation til ydre rammebetingelser, men i lige så høj grad eller i endnu højere grad skyldes ledelsesform og kvalitet på den enkelte institution.

33 Kortlægning er et værktøj for alle: Kortlægningsresultaterne og kvalitetsprofilerne på institutions- og klasseniveau kan og bør bruges: Af forvaltning og institutionsledelser som grundlag for strategiske og pædagogiske indsatser og kompetenceudviklingsindsatser i forhold til børns og elevers læring og trivsel, fx i form af faglig, pædagogisk og/eller ledelsesmæssig dygtiggørelse Af alle lærere og pædagoger i det daglige arbejde i forhold til det enkelte barn og den enkelte klasse eller gruppe af børn. Af lærer- og pædagogteam i forhold til den enkelte klasse eller stue i forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret stimulering af læring og udvikling, institutions-/hjemsamarbejde, undervisningssupervision, erfaringsudveksling og målrettet kompetenceudvikling.

34 Alle medarbejdere på skoler og børnehaver skal lære at arbejde på basis af data og ud fra profiler af klassens eller gruppens stærke og mindre stærke sider: Data og kvalitetsprofiler skal bruges til at identificere, hvor lærere og pædagoger skal sætte ind med særlige pædagogiske indsatser hvordan de kan lære af hinanden på tværs af institutioner og klasser hvordan indsatserne kan understøttes med målrettede kompetenceindsatser. Resultatet vil være pædagogiske indsatser, der ikke er baseret på det vi synes og det vi plejer, men på det vi ved og det der virker.

35 Eksempel på indsats iværksat med afsæt i LSPundersøgelsen på skoleområdet LSP-resultatet i AI-klasserne (0. 2. klasse) viste resultater (relationer, naturfag), som skolens ledelse ikke havde set komme. Indsats: Derfor valgte man at kontakte støttestrukturen for at få igangsat en proces, hvor man undersøgte, hvad der kunne være årsag til disse resultater. De opsatte mål for LSP-samarbejdet (læsning og matematik) blev sat i fokus her ud fra spørgsmålene: Gør vi det godt nok godt i indskolingen i fagene dansk og matematik? Er målene skarpe nok i vores pædagogiske arbejde? Har vi opsat de rigtige tegn i forhold til læringsmålene for fagene? Evaluerer vi godt nok i forhold til de enkelte kompetencehold? I perioden februar/marts gennemfører støttestrukturen observationer på de to basismatrikler i alle AI -klasser, og her har man særlig fokus på ovennævnte spørgsmål? Efterfølgende gennemføres interviews med faglærerne, hvor afsættet er de erfaringer, som er dukket op gennem observationerne i klasserne. Det hele munder ud i en samlet beskrivelse med anbefalinger til AI-indsatsen i et fremadrettet perspektiv, så skolen sikrer sig, at det de gør også virker!

36 Eksempel på indsatser iværksat med afsæt i LSP-undersøgelsen på skoleområdet LSP-resultatet i en 8. klasse Lærere og ledelse var på en skole klar over, at der var en 8. klasse, som fungerede dårligt på grund af meget stor faglig og social spredning i klassen. LSP-resultatet underbyggede og præciserede klart denne oplevelse faktisk på alle parametre. Ledelsen og lærerne drøftede dette forhold og involverede støttestrukturen med henblik på at få igangsat en proces, der kunne understøtte en U-vending i forhold til udvikling af læringsmiljøet for klassen. Indsats: Klasseobservationer gennem 3 uger to konsulenter delte opgaven og planlagde efterfølgende et 1-årigt forløb med flere forskellige indsatsområder (elevforventninger, klassens fysiske indretning fra være-lokale til læringsrum, fælles læringssyn, målstyret læring, supervision til enkelte lærere i teamet etc.).

37 Vi følger op på resultaterne i kvalitetsrapporterne

38 Fokus i kvalitetsrapporterne - både dagtilbud og skole Hvordan ser det samlede resultat ud, og hvordan ser resultaterne ud for hvert distrikt: Børnenes læring og trivsel (ser vi tegn på effekt af indsatserne i forhold til børnenes læringseffekt/trivsel?) Pædagogisk ledelse og brug af støttestruktur (ser vi tegn på en styrkelse af kapacitet og kompetencer?) Fremadrettede indsatser i distrikterne (et samspil om indsatser der sætter af fra forskningsbaseret viden)

39 Uddrag af indsatsområder 2015, baseret på viden fra data: Lederteamet af distriktsskolerne skal have fokus på de enkelte afdelinger og drive aktivt pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til dem med inddragelse af egen og kommunal støttestruktur således, at der bliver taget hånd om den store spredning, der er mellem eleverne. Det er vigtigt, at skolerne ikke kun fokuserer på gennemsnitspræstationer. Alle skoler skal opbygge stærke fagmiljøer i forhold til dansk/læsning, matematik og naturfag. De nuværende fagmiljøer skal undersøges nærmere af PUC i samarbejde med skolerne, fordi det har stor betydning for den kommunale kompetenceplans udformning på dette felt. Distriktskolens ledelse skal have et særligt fokus på effekten af pædagogiske aktiviteter, der er rettet mod henholdsvis læsning, matematik og naturfag.

40 Uddrag af kvalitetsrapport 2013/14 Eksempel: Skole X melder tilbage: Indsatser Der vil være en særlig opmærksomhed rettet mod arbejdet med skolens LSP-resultater. Der er udarbejdet en konkret handleplan for de tre matrikler. Den synlige pædagogiske ledelse (opkvalificering igangsat) tager udgangspunkt i disse, og resultaterne skabes i samarbejde med medarbejderne. Overordnet set mht. LSP er vore mål at fortsætte med at have fokus på følgende: Elev: naturfag og læsning (inklusion) - trivsel Medarbejdere: samarbejde, holddannelse og læringsmål Forældre: information/kommunikation På baggrund af vores vision er der i samarbejde med VRC udarbejdet et pædagogisk fundament (et fælles børnesyn) for X skole. Dette vil der målrettet blive arbejdet med at implementere hos den enkelte medarbejder og i det daglige arbejde i storteamet

41 Eksempler på indsatser iværksat med afsæt i kortlægningen 2014 på skole- eller dagtilbudsområdet i Fredericia

42

43

44

45 Resultater» Systemet (distrikssamarbejdet Capacity Building) begynder at fungere nu skal vi se om det også kommer til at virke» Vi har fået et fælles grundlag et fælles sprog (0 18)» Nu arbejder vi professionelt, målrettet og sammen, om det vi skal blive bedre til for at nå vores mål!» Kortlægning 2 skal give os viden om resultaterne af vores arbejde herefter sættes nye delmål

46 » 95 målsætningen» Gymnasiefrekvens» Læsning og matematik» Naturfag» Inklusion» Cepos (?)