Tilpasning af indsats

Transkript

1 Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats I børnehaven ses mange fine samspil og dialoger mellem det enkelte barn og den voksne og mellem grupper af børn og den voksne. De voksne er imødekommende, smilende og lydhøre over for børnene og det observeres at samværet bærer præg af interesse for børnene. Det ses at de voksne er til rådighed og tilbyder børnene deres hjælp, hvis barnet har brug for det. I vuggestuen ses en variation i arbejdet med sociale relationer. F.eks. observeres følgende: Fra det store fællesrum høres fra en af vuggestuegrupperne i længere tid et barn græde. Jeg går ind på stuen og ser et forholdsvist gammelt vuggestuebarn en pige sidde oppe i en høj stole ved et bord med en bog foran sig. Hun rækker hænderne ud mod mig. Jeg smiler og vinker til hende og sætter mig ved nabobordet. Overfor pigen sidder et andet barn og læser i en bog. Den voksne sidder på en stol ved siden af pigen der græder, og forsøger flere gange af henlede pigens opmærksomhed på bogen. Det synes ikke at virke. Pigen græder stort set hele tiden og tager flere gange hænderne op mod munden for ligesom at trøste sig selv. Den voksne siger henvendt til mig Hun er ikke vant til at blive passet ude. Efter 13 min. forlader jeg stuen. Pigen græder stadig. I vuggestuen observeres ligeså få voksne, der taler med børnene om deres oplevelser/sætter ord på børnenes handlinger og intentioner. Dette medfører en oplevelse af, at ikke alle personalers sprog og handlinger er tilpasset barnets udtryk, således at personalets handlinger tydeligt viser at barnets perspektiv er forstået. Generelt observeres der ingen voksne, der taler hen over hovedet på børnene og personalets engagement er primært rettet mod børnene. I tilsynsdialogen blev følgende dilemmaer drøftet ifm. indkøring af nye børn/etablering af relation mellem barn og voksen: Hvordan modtager vi ældre vuggestueog børnehavebørn, der ikke kan tale eller forstå dansk og eller har været passet før? Hvordan adskiller disse indkøringer sig fra andre indkøringer? Er det muligt

2 at lave et voksenskifte i indkøringen? Der blev endvidere drøftet et muligt kompetence forløb ift. "Tryghedsskabende relationer og samspil i vuggestuen". : Det vurderes ud fra ovenstående observationer og dialoger at Ørnen har gjort en indsats i arbejdet med sociale relationer, og at dette har sat sig spor i praksis. Ørnen udarbejder forskellige principper for, hvordan de modtager børn og familier i Ørnen - med særligt fokus på udsathed, sproglige udfordringer, yngre børn versus ældre børn mv. Pædagogisk leder, særligt for de fire vuggestuegrupper, planlægger en proces for personalet med henblik på at udvikle og forbedre arbejdet med sociale relationer, således at særligt udsatte børn sikres positiv voksenkontakt hver dag. Denne proces kunne f.eks. være at indgå i et samarbejde med forvaltningens psykologer omkring et praksisorienteret tilbud med fokus på at styrke relations- og samspilskompetencer hos de professionelle voksne. Inklusion og fællesskab Tilpasning af indsats Det observeres, at børnene i både vuggestuen og børnehaven har adgang til mange forskellige legeformer f.eks. rolleleg, regelleg, konstruktionsleg mv. I både vuggestuen og børnehaven understøtter indretningen flere steder børnene i at kunne lege og fordybe sig i længere tid ad gangen. Dog observeres der en variation af dette - særligt i de fire vuggestuegrupper - her observeres der en del uro/rod og børn der bevæger sig fra leg til leg uden længerevarende fordybelse (uddybes under pejlemærket Sprogindsatsen). Der observeres en del konflikter blandt vuggestuebørnene, hvilket medfører irettesættelser fra de voksnes side. Disse konflikter ses primært i det store fællesrum ifm. overgangen fra stue til legeplads og omvendt. Her kommer alle børnene ud/ind på en gang, og det observeres at de voksne mister

3 overblikket over børnegruppen, hvilket gør at flere af børnene begynder at skubbe voldsomt til hinanden, løber væk fra de voksne mv. Konkret overhøres følgende irettesættelser: En voksen tager fat i et barns arm og siger: Du er en stor dreng nu, og når jeg siger, at du skal gå ud i garderoben, så skal du gå ud i garderoben". Den voksnes tone er hård og direkte. Et andet eksempel: En voksen rækker en flad hånd meget tæt op i et barns ansigt og siger med hård stemme "Jeg sagde stop, du må ikke slå". I ingen af ovenstående situationer tilbyder den voksne handlealternativer til børnene: Hvad må barnet gerne? Hvilken adfærd ønsker den voksne hos barnet? I børnehaven observeres flere inkluderende fællesskaber, hvor de voksne i gennem aktiviteter (samling, fri for mobberi, bevægelseslege, "krea - værksted") tilbyder børnene forskellige deltagelsesmuligheder, og hvor samværet bærer præg af at alle børn er med i et børnefællesskab med positive barn-barn relationer. : Det vurderes ud fra ovenstående observationer og dialoger at Ørnen har gjort en indsats i arbejdet med inklusion og fællesskab, og at dette har sat sig spor i praksis. Ørnen gennemfører et forløb ift., hvordan de voksne kan hjælpe børnene med at løse konflikter, hvis børnene ikke selv kan, ved at tale om, hvad der skete, og hvor begge børns perspektiv inddrages. I forløbet skal der ligeledes være fokus på, hvordan de voksne, i konfliktsituationer, tilbyder børnene handlealternativer og inkluderer dem i fællesskabet fremfor at irettesætte dem og fjerne dem fra fællesskabet. Ørnen reflekterer over, hvordan den pædagogiske praksis i de lokale overgange kan justeres (f.eks. de dage der er præget at kursus og eller sygdom blandt personalet), således at børn med særlige behov inkluderes i fællesskaberne. Sprogindsatsen Tilpasning af indsats

4 Der observeres en positiv udvikling i indretning af de fysiske lege- og læringsmiljøer i hele Ørnen. Det ses, at der er arbejdet med at skabe rum i rummet og tydelige legemiljøer. I både vuggestue og børnehave er legetøjet tilgængeligt for børnene. Særligt i børnehaverne kan det ses, at der er ryddet op i kurvene med legetøj, og der er dét legetøj i kurvene, som skiltene viser. Der er ikke dækket op til leg og legemiljøerne opleves derfor en anelse tomme, smårodede og ikke inviterende/inspirerende til længerevarende lege. Ørnen kunne med fordel kvalificere deres arbejde yderligere omkring lege- og læringsmiljøer således at rummene og indretningen i højere grad understøtter sproget/legen/børnefællesskabet. I tilsynsdialogen blev det drøftet, hvordan Ørnen kan bevæge sig fra en "oprydningskultur" til en "gøre klar/dække op til leg kultur" - på både børne- og voksenniveau. Hvordan kan børnene inddrages i denne kulturforandring - "at gøre klar/dække op til leg"? I børnehaven observeres mange gode dialoger med f.eks. 5 turtagninger eller mere mellem barn - voksen og mellem barn - barn. Dette ses i både samlinger og ved frokostmåltidet. I vuggestuen observeres færre dialoger og turtagninger i f.eks. samlingen om morgenen. Ørnen fortæller, at de fire vuggestuegrupper praktisere morgensamling meget forskelligt, og at der er brug for på tværs af de fire stuer at videndele omkring, hvad der virker godt og er meningsfuldt for børnene. Ørnen sprogvurderer alle børn, og udarbejder handleplaner ved behov. Ørnen fortæller, at de har etableret sprogindsatsmøder hver 3. uge, hvor sprogansvarlige fra alle 6 stuer mødes, sparre og videndeler på sprogarbejdet. : Det vurderes ud fra ovenstående observationer og dialoger at Ørnen har gjort en indsats i arbejdet med sprog, og at dette har sat sig spor i praksis. Vuggestuen i Ørnen drøfter og reflekterer over formålet med morgensamling og herefter implementerer ens praksis på

5 alle fire stuer. Denne drøftelse/refleksion kan fint deles op i to dele: Hvordan skal rammen omkring måltidet være? Hvordan skal rammen og indholdet omkring samlingen være? Ørnen skaber en feedbackpraksis fra børnehave til vuggestue efter 3 års vurderingen for dermed at sikre læring hos pædagogerne og evt. justering af den pædagogiske praksis (anbefaling fra 2017). Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Ørnen fortæller, at de siden sidste tilsyn har implementeret nye procedurer for forældresamtaler. Der er blevet udarbejdet synlige dagsordener, der dels tager udgangspunkt i, hvad forældrene ønsker at tale om/hvad forældrene er optaget af mv. og dels tager udgangspunkt i TOPI. Forældrerådsarbejdet er ligeledes blevet kvalificeret. F.eks. udarbejder pædagogisk leder dagsordenen i tæt samarbejde med formanden for forældrerådet. Derudover har forældrerådet skabt systematik omkring rådets arbejde, og hvordan den øvrige forældregruppe får afgang til forældrerådet. Ørnen fortæller endvidere, at efterårets forældremøde planlægges af institutionen og at forårets forældremøde planlægges af forældrerådet med oplægsholder udefra. Forældrerepræsentanten fortæller, at forældregruppen oplever at der er et ligeværdigt samarbejde mellem forældrene og personalet, og at dette samarbejde starter ved modtagelsen, idet personalet inviterer forældrene ind i praksis - "Man er velkommen til at være her som aktiv deltager". : Det vurderes ud fra ovenstående dialoger at Ørnen har gjort en særlig indsats for at styrke arbejdet med forældresamarbejde, og at dette har sat sig tydelige spor i praksis. Ørnen planlægger og gennemfører en evaluering af deres forældresamarbejde/partnerskab - på en sådan måde, at alle forældrestemmer bliver inddraget.

6 Sammenhæng og overgange Tilpasning af indsats Ørnen fortæller, at de deltager i Stærkt Samarbejde med Grøndals Vænge Skole. Intensionen bag samarbejdet er god, men det er svært at praktisere, da Ørnen afgiver børn til mange forskellige skoler. Konkret har klynge D etableret et netværk på tværs af klyngen for de pædagoger, der arbejder med de kommende skolestartende børn "storegruppe/skolegruppe". Det er pædagogisk leder fra henholdsvis Himmelbuen og Ørnen der planlægger og facilitere netværksmøderne. Formålet med netværksmøderne på tværs af klyngen er dels at opkvalificere samarbejdet mellem dagtilbud og skoler - herunder fritidsinstitutioner/ KKFO'er, og dels videndeling samt udarbejdelse af et fælles årshjul for aktiviteter og indsatser det sidste år af barnets tid i børnehaven. Klyngen har aftalt at arbejdet med kommende skolestartende børn går fra maj til maj og ikke som tidligere fra september til maj. Konkret starter Ørnen overgangsarbejdet op allerede i april (året før barnet skal i skole), hvor forældrene orienteres via KBH barn. Ørnen fortæller, at de har skabt en øget bevidsthed omkring, hvor mange lokale overgange der er i løbet af en dag, og hvad de forskellige overgange kræver af voksendeltagelse. Som udgangspunkt arbejder Ørnen, ud fra et børneperspektiv, med at dele børnene op i mindre grupper i de mange lokale overgange, samt forbereder børnene på, hvad der skal til at ske. Ørnen giver dog udtryk for, hvilket den pædagogiske konsulent også observerede, at det kan være svært i pressede situationer at fastholde den gode struktur og organisering. Ørnen kan med fordel drøfte og reflektere over, hvordan de fastholder en struktur og organisering af de lokale overgange særligt i pressede situationer (under personalefravær), således at børn med særlige behov ikke kommer til at blive positioneret i en udsat position (se under pejlemærket inklusion og fællesskab). : Det vurderes ud fra ovenstående dialoger

7 at Ørnen har gjort en indsats i arbejdet med sammenhænge og overgange, og at dette har sat sig spor i praksis. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Ørnen fremadrettet inviterer alle forældre til kommende skolestartende børn til et forældremøde i april (året før barnet skal i skole), hvor man laver en gensidig forventningsafstemning til samarbejdet. Vedligeholdelse af indsats Ørnen fortæller, at de siden sidste tilsyn har udviklet og implementeret ny mødestruktur med særlig fokus på indsatser (sprog, inklusion, bevægelse), planlægning af vokseninitierede aktiviteter og udvikling af den pædagogiske praksis. Pædagogisk leder har ligeledes implementeret en systematik, hvor pædagogisk leder observerer på udvalgte temaer/situationer og efterfølgende giver feedback til personalet. Pædagogisk leder fortæller endvidere at intensionen fremadrettet ligeledes er at anvende videooptagelser, når der observeres (Marte Meo). Ørnen kan med fordel bliver endnu tydeligere på, hvilken refleksionsmetode der anvendes i hvilke sammenhænge, samt yderligere kvalificere hvilken evalueringsmetode institutionen anvender, når indsatser evalueres. : Det vurderes ud fra ovenstående dialoger at Ørnen har gjort en særlig indsats for at styrke arbejdet med refleksion og metodisk systematik, og at dette har sat sig tydelige spor i praksis. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling

8 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Det vurderes at Ørnen er i god faglig udvikling - og særligt børnehaven gør sig bemærket ved at stå på et stærkt fagligt fundament, der kommer til udtryk i den pædagogiske praksis. Under den faglige tilsynsdialog deltog: pædagogisk leder, to medarbejdere fra henholdsvis vuggestue og børnehave,

9 Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: klyngeleder, forældrerepræsentant samt pædagogisk konsulent. Ja Karen Gregers