ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

Transkript

1 Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger fra kommunens skoler FAGCENTER SMÅBØRN & UNDERVISNING TAG UD OG GEM

2 2 Folkeskolereformen i Kalundborg Kommune I disse dage begynder en ny periode for folkeskolen i Danmark. Folkeskolereformen træder i kraft. Elever og forældre kommer til at opleve en skole i forandring de kommende år. Eleverne vil opleve en længere og ikke mindst mere varieret skoledag. Skolen skal have fokus på læring, trivsel og den enkelte elevs udvikling. Et andet væsentligt punkt i folkeskolereformen er skolernes samarbejde med lokalsamfundet, foreninger og frivillige, som skal bidrage til elevernes uddannelse og udvikling. Det er en spændende proces med et indhold, som kommer til at udfolde sig gennem de næste år. Allerede inden folkeskolereformen blev en realitet, havde kommunalbestyrelsen vedtaget»fremtidens folke-skole«, som sætter fokus på, hvordan Kalundborgs folkeskoler skal udvikle sig. Fokuspunkterne i»fremtidens folkeskole«er trivsel og læring, ligesom i folkeskolereformen. Den sammenhæng mellem Kalundborg Kommunes egne visioner for folkeskolen og reformens målsætninger er en god kombination og et godt match, som vi skal bygge videre på de kommende år. Startskuddet til Folkeskolereformen, lød allerede i november 2013, da Kalundborg Kommune inviterede 80 engagerede mennesker til»kalundborgmødet«om folkeskolen, med særlig vægt på den åbne skole og den sammenhængende skoledag. Her blev inspiration og viden sat i spil, for at begynde arbejdet med den nye folkeskole. Resultatet blev 12 pejlemærker, som skolerne bruger som en del af deres grundlag for deres arbejde. Nogle af pejlemærkerne sætter fokus på, at skolerne i Kalundborg er for alle elever. Særligt 4 af pejlemærkerne har fokus på børns læring og trivsel. Et inspirerende læringsmiljø skal motivere alle børn Alle elever skal udfordres Læringen giver mening for det enkelte barn Et inspirerende læringsmiljø skal motivere alle børn En vigtig forudsætning for at skabe en god skole for eleverne i Kalundborg er engagerede lærere, pædagoger og skoleledelse, der har fokus på udviklingen af skolen, og jeg har stor tillid til, at både lærere og skoleledere vil arbejde engageret for at få folkeskolereformen til at blomstre i Kalundborg. En anden vigtig forudsætning for en god skole, er forældre der bakker skolen op, og deltager i skolens daglige liv. Det er forældrene som er med til at motivere deres børn til at gå i skole, og motivere deres børn til læring. Derfor er det vigtigt at skole Gitte Johansen, formand for Børn- og Familieudvalget. og forældre har en tæt og god dialog, så man sammen kan støtte elevens skolegang. Alle børn skal trives og udvikle sig, både socialt og fagligt, og i Kalundborg er vi godt på vej til at skabe gode muligheder for eleverne i folkeskolen. Jeg ser frem til at følge udviklingen af folkeskolereformen, og som I kan læse i artiklerne er skolerne allerede i gang med at skabe en ny skole for børnene. Med venlig hilsen Gitte Johansen Formand for Børn - og Familieudvalget Centrale rammer og lokale rammer omkring folkeskolen Folkeskolereformen er et resultat af et forlig mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Reformens formål er, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Reformen bygger på en længere og mere varieret skoledag Med reformen opstilles der få klare mål, der angiver et fælles højt ambitionsniveau. Fordi alle elever skal blive så dygtige, de kan. De tre mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. På baggrund af folkeskolereformens nationale mål har Kalundborg Kommune vedtaget en række decentrale mål, som skal danne ramme for arbejdet med folkeskolereformen i Kalundborg Kommune. De enkelte skoler har derudover et ansvar for at skabe en skoledag for eleverne, som både opfylder de nationale og kommunale mål, men som også er tilpasset den lokale skoles kultur. Skolerne skal forankre folkeskolereformen lokalt og med udgangspunkt i at eleverne på skolen oplever en anderledes skoledag. Folkeskolereformen byder på en længere og mere varieret skoledag for eleverne. Alle elever får en mere varieret og sammenhængende skoledag. Skoledagen bliver længere for at skabe plads til at styrke den enkelte elevs trivsel og læring. Der indføres lektiehjælp, understøttende undervisning og mere motion i elevernes skemaer. Nye fag kommer til, og andre får nyt navn og nyt indhold. Eleverne skal gå i skole i flere timer, end de har været vant til, og det betyder at alle børn i 0. til 3. klasse skal gå i skole 30 timer alle børn i 4. til 6.klasse skal gå i skole 33 timer alle børn i 7. til 9.klasse skal gå i skole i 35 timer Indskoling Mellemtrin Udskoling (0. 3. klasse) (4. 6. klasse) (7. 9. klasse) August ALLE: 30 timer om ugen ALLE: 33 timer om ugen ALLE: 35 timer om ugen 2014 (inkl. 2 timers lektiehjælp) (inkl. 3 timers lektiehjælp) (inkl. 2 timers lektiehjælp) Her er frikvarterne en del Her er frikvarterne en del Her er frikvarterne en del af timetallet af timetallet af timetallet Før 0. klasse: 20 lektioner 4. klasse: 26,75 7. klasse: 29 lektioner reform 1. klasse: 23 lektioner 5. klasse: 25,75 8. klasse: 33 lektioner 2. klasse: 23 lektioner 6. klasse: klasse: 31 lektioner 3. klasse: 26 lektioner Dertil kommer Dertil kommer Dertil kommer frikvarterer frikvarterer frikvarterer

3 3 Musikprofilskole - et samarbejde mellem Høng skole og Musisk skole Efter sommerferien indleder Høng Skole og Musisk Skole i Kalundborg et samarbejde, der skal få mere musik ind i skolen. I forbindelse med skolereformen er det tanken, at skolerne skal åbne sig mere mod et samarbejde med de forskellige foreninger og virksomhederne i lokalområdet. I den sammenhæng bliver det muligt at holde fokus på de kulturelle aktiviteter og værdier i samarbejde med mennesker, der brænder for lige netop deres aktiviteter. Musisk Skole vil gerne arbejde for at blive mere synlige i den sydlige ende af kommunen, og har derfor foreslået, at nogle af deres dygtige musikundervisere skal deltage i musikundervisningen i indskolingen på Høng Skole, så der deltager både en lærer fra skolen og en af Musisk Skoles undervisere. Projektet er foreløbig godkendt af Børn og Familieudvalget i de næste to år. Tanken er, at skolen skal få bedre mulighed for at etablere et egentligt musisk miljø, hvor de implicerede klasser kan optræde med det, som de har lært, og forhåbentlig få lyst til meget mere musik i deres hverdag, f.eks. ved at deltage i Musisk Skoles aktiviteter efter skoletid. I begyndelsen vil der blive taget udgangspunkt i det nære musikliv og eleverne kommer til at optræde til morgensang, juleafslutninger eller andre arrangementer på skolen. Håbet er at projektet kan udvikle sig til både kor og skoleband. Alle elever får mere motion og bevægelse Alle elever skal have mere motion og bevægelse på skoleskemaet, end de har været vant til. Eleverne skal fremover, i gennemsnit, bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag. Det er bevægelse, der kan foregå i forlængelse af en almindelig time, eller det kan være en del af undervisningen i fagene. Det vigtigste er, at eleverne får rørt sig i løbet af dagen, og nogle gange kan det kombineres med andre ting eleverne også skal lære. Motion t er sund Ændring Indskoling: klasse Mere motion Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter om dagen. og bevægelse Mellemtrin: klasse Der kan både være tale om små afgrænsede aktiviteter, der lægges ind efter behov, fx når eleverne har siddet stille længe og har brug for et skift for at sikre et godt læringsmiljø. Idrætstimerne indgår stadig, og her vil eleverne både skulle medbringe idrætstøj og håndklæde, som de plejer. Målet er både at styrke elevernes sundhed og læring, så eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen. Udskoling: klasse I praksis bliver det to musikundervisere fra Musisk Skole og to af skolens egne musiklærere, der skal planlægge og afvikle undervisningen i 2 lektioner om ugen. Både musiktimer og understøttende undervisning bliver en del af projektet Målet er, at alle elever i indskolingen skal have mulighed for at deltage i almen musisk dannelse. Høng Skole håber, at det øgede fokus på musik i undervisningen vil styrke indlæringen og udvikle evnen til fordybelse og koncentration. Ligeledes kan musik understøtte fællesskaber og bygge bro mellem mennesker. Lektiehjælp Der bliver mulighed for at modtage lektiehjælp på skolen, så eleverne kan få hjælp til deres lektier og opgaver i skolen. Lektiehjælp kan have mange forskellige former og navne fx lektiecafé, lektiehjælp eller videnscafé. Det er et tilbud til den enkelte elev om hjælp til lektierne eller mulighed for at fordybe sig fagligt og dermed blive dygtigere. Derfor anbefales det at eleverne tager imod tilbuddet. Lektiehjælpen er dog ikke obligatorisk, før der har været afholdt nyt folketingsvalg. Hvis man fravælger lektiehjælp, skal en elev gå 2-3 timer mindre i skole om ugen afhængig af klassetrin. Hvis eleven fravælger lektiehjælpen eller ikke er blevet færdig med lektierne i lektiecaféen, skal lektierne fortsat laves derhjemme.

4 4 Hvad betyder den forlængede skoledag for børnenes»frie«tid? Da skoledagen bliver forlænget, betyder det, at eleverne får mindre»fri«tid - og kortere tid i SFO. Til gengæld bliver indholdet i skoledagen langt mere varieret - og der samarbejdes blandt andet med det lokale kultur- og fritidsliv. Det er op til den enkelte skole, indenfor de fastsatte rammer, at organisere skoledagen og udbuddet af aktiviteter og dermed også at sikre og sammensætte en varieret og motiverende skoledag. Da mange fritidsaktiviteter ligger sidst på eftermiddagen, bør det være muligt for eleverne at fortsætte til deres forskellige fritidsaktiviteter i forlængelse af skoledagen, som de gør i dag. Hvis elevens fritidsaktiviteter ligger inden for den lovpligtige skoledag, må det forventes, at de forskellige fritidstilbud tilpasser sig den nye skoledag. SFO erne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i SFO. I Kalundborg Kommune har vi et tilbud for klasse og et tilbud for 5.-6 klasse. SFO erne har ligeledes morgenåbent for klasse som hidtil. NYE FAG kommer til Madkundskab erstatter Hjemkundskab og faget skal være med til at udvikle elevernes viden og færdigheder inden for mad og madlavning. Der vil fx være fokus på mad, smag og sundhed. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen Skolelederen har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten i undervisningen. Derfor er det også skolelederen, der i tæt dialog med lærerne planlægger, hvor og hvordan ressourcerne bruges bedst. Samtidig kommer lærerne både til at tilbringe mere tid sammen - og får mere tid sammen med eleverne. Målet er, at alle - elever som medarbejdere - skal nyde godt af de stærke faglige miljøer, der får grobund på den enkelte skole, så der er rum for videndeling og udvikling af viden i faglige fællesskaber. Håndværk og design erstatter håndarbejde og sløjd. Her vil der være fokus på, at eleverne lærer at tænke fra idé til praksis. Faget tilbydes på et eller flere klassetrin i 4-7. klasse og tilbydes også som valgfag fra 7. klasse. Skolerne tilbyder valgfag, fra 7. klasse. Tidligere introduktion af bl.a. sprog og valgfag Eleverne stifter bekendtskab med engelsk på et langt tidligere tidspunkt, end vi har været vant til, og allerede i 1. og 2. klasse skal de modtage undervisning i engelsk. Når man skal lære et nyt sprog, i den aldersgruppe, foregår det med leg, sang og træning af de mest almindelige ord i sproget. I 5. klasse skal eleverne modtage undervisning i tysk eller fransk Alle skoler skal tilbyde tysk og eleverne kan vælge at tilbyde fransk. Tilbydes begge sprog kan eleverne selv vælge, hvilket sprog de ønsker at følge. Ændring Indskoling: Mellemtrin: klasse klasse Engelsk introduceres tidligere 1. og 2. klasse: 1 lektion 2. fremmedsprog 5. klasse: introduceres tidligere 1 lektion 6. klasse: 2 lektioner

5 UNDERSTØTTENDE undervisning En stor del af den ekstra tid i skolen vil blive brugt til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, klassens tid, pauser, motion og bevægelse. Der er med andre ord tale om nye former for læring. Den understøttende undervisning skal medvirke til at styrke elevernes faglige niveau og stiller bl.a. skarpt på elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal ikke ses som et»ekstra fag«men nærmere som en ressource, der anvendes, så det giver mest mening i forhold til elevernes læring. Indholdet bliver udviklet og planlagt af de involverede lærere og pædagoger. 5 Målene for understøttende undervisning er blandt andet: At hæve elevernes faglige niveau At sikre, at eleverne lærer på flere forskellige måder At eleverne arbejder med og bliver anerkendt for et bredere udsnit af deres evner, kompetencer og interesser At koble teori og praksis og den vej rundt opnå virkelighedsnær læring At give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer fra den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning i Kalundborg sker i samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det betyder, at den understøttende undervisning kan varetages af enten en lærer eller en pædagog eller i samarbejde mellem lærer og pædagog. Hvilke voksne indgår i børnenes nye skoledag? Lærere Børnene vil opleve, at de får mere tid sammen med deres lærere end tidligere. Lærerne har fokus på barnets læring og den faglige udvikling for barnet, og arbejder sammen med de andre faggrupper på skolerne om at skabe en skoledag, der har fokus på både undervisning, trivsel og fællesskab. Lærerne ved hvilke ting, der er relevante at lære på de forskellige klassetrin, og de arbejder med klasseledelse og fokus på den enkelte elevs læring. Ligesom dit barn vil lærerne også være flere timer til stede på skolen end tidligere. De vil have flere undervisningstimer og samtidig i højere grad planlægge undervisning, afvikle møder mm. på skolen, inden for skolens normale åbningstid. Pædagoger Pædagogerne skal samarbejde med, understøtte og supplere læreren i løbet af skoledagen. De kommer derfor til at spille en stor rolle i dit barns skoleliv fremadrettet. Pædagoger og lærere samarbejder med deres forskellige kompetencer, for at give eleverne de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Pædagogerne er både en del af elevernes fritid i SFO og deres undervisningstid på skolen. Pædagogernes kompetencer er særligt relevante i den understøttende undervisning, hvor eleverne har aktiviteter, der kræver og udfordrer deres alsidige udvikling og trivsel. Voksne med andre kompetencer Skolen åbnes op og inviterer lokalsamfundet til et tættere samarbejde. Hvor skolen skal samarbejde med musik- og ungdomsskolen, er samarbejdet med fx kultur-, fritidsog idrætsforeningen eller virksomheder frivilligt. Med det brede spektrum af muligheder er der stor sandsynlighed for, eleverne kommer til at møde mange forskellige voksne med hver deres spidskompetencer fx musikskolelærere, naturvejledere, medarbejdere i de omkringliggende virksomheder, fodboldtræner mv. Den åbne SKOLE Folkeskolereformen lægger op til, at skolen skal være tættere på det lokale liv, omkring samarbejde med det lokale fritids- og foreningsliv og virksomheder. Det kaldes den åbne skole. Den åbne skole lægger op til et udvidet samarbejde med det lokale fritidsliv og foreningsliv i Kalundborg I Kalundborg Kommune arbejdes der på to fronter med den åbne skole. Den ene måde at arbejde med den åbne skole på, er at indgå i større projekter, sammen med større foreninger eller kommunale samarbejdsparter, og den anden måde at samarbejde på, er at indgå i et tættere lokalt samarbejde med ex. de lokale håndværkere, det lokale bibliotek eller den lokale idrætsforening. Kommune har indledt begyndende samarbejder med foreninger, kultur og fritidslivet og den kommunale sundhedstab, samt musisk skole, om udviklingen af den åbne skole. Det er den enkelte skole, der samarbejder med det lokale fritids og foreningsliv om den åbne skole, så der vil være mange forskellige projekter omkring den åbne skole. Det er også den enkelte skole, der planlægger samarbejde med de lokale foreninger i kommunen, så der kan være en bred vifte af måder, som den åbne skole kommer til at fungere på.

6 6 Den åbne skole i Kirke Helsinge Den nye skole skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale foreninger, kulturinstitutioner, erhvervslivet m. m. På Kirke Helsinge Skole har vi valgt at kombinere denne mulighed med nogle af vores nye valgfag. Kirke Helsinge Skole har valgt at gå helt nye veje fra august Elever i 7. til 9. klasse kan f.eks. lære om alt fra psykologi, styrketræning og træsløjd. Det sker som følge af skolereformen, der sætter skub i et langt mere varieret og tværfagligt udbud af valgfag. Kirke Helsinge Skole vil indgå i et samarbejde med de lokale tømrere omkring valgfaget træsløjd. Målet er, at eleverne får mulighed for at arbejde videre og dybere i nogle af de ting, som de ikke har mulighed for i den»obligatoriske«undervisning. Her vil et samarbejde, som kan være i enkelttimer eller længere undervisningsforløb, give eleverne indblik i tømreres forskellige konstruktionsarbejde i bolig- og erhvervsbyggeriet og alle de alsidige arbejdsopgaver der er fra nybyggeri til renovering. Samarbejdet vil måske også bidrage til at 8. og 9. klasses elever i højere grad søger erhvervspraktik hos de lokale tømrere, der hermed måske giver eleverne klarhed for deres videre uddannelsesvalg. Kirke Helsinge Skole har også fokus på kost og motion. Med det nye valgfag styrke- og konditions- TRIVSEL i folkeskolen Alle børn skal have mulighed for at lære og trives i folkeskolen. En af lovens vigtige fokuspunkter er, at børn uanset deres baggrund skal have mulighed for at lære. Det betyder, at skolen skal have fokus på elevernes trivsel, både i skolen og derhjemme. Et barn der ikke er bekymret har nemmere ved at lære, og et barn der oplever sig selv som en del af fællesskabet i skolen har nemmere ved at lære. Det er vigtigt for alle at være en del af et fællesskab, vigtigt at have en god ven og vigtigt at være kunne være sammen med nogen i frikvarterer og fritid. Derfor skal skolerne også måles på, om eleverne trives i skolen. Det kommer til at foregå ved, at eleverne skal deltage i en trivselsmåling, hvor de skal svare på en række spørgsmål om hvordan de trives i skolen. Skolerne arbejder aktivt med trivsel, og flere skoler har legepatruljer, frikvartersaktiviteter og fælles arrangementer, der er med til at styrke trivsel og fællesskab. Elevrådet er en vigtig del af arbejdet med trivsel og kan bidrage med ideer og forslag til at styrke trivslen. træning har skolen indgået et samarbejde med et motionscenter i Gørlev. I Gørlev er der en aktiv gruppe, der for en del år siden startede Gørlev Motionscenter på frivillig basis på den gamle sukkerfabrik (Under Basen). De vil gerne bidrage med deres motionscenter samt viden indenfor dette område og indgår i et undervisnings forløb med skolens lærer. Kirke Helsinge Skole ser meget positivt på disse udbytterige samarbejdsforløb og mener at disse vil bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer i lokalområdet.

7 7 Røsnæs Skole - udeskole BEVÆGELSESTUR: Tirsdag på Røsnæs Skole en anderledes skoledag. Indskolingseleverne på Røsnæs Skole samles under det store kastanjetræ i skolegården (det gør de hver dag). Herfra bevæger elever, lærere og pædagoger sig i samlet flok ud på en 15 minutters motion og bevægelsestur. På en sådan bevægelsestur opleves naturen, sanserne vækkes og der er altid mulighed for at få en snak med en lærer eller pædagog. Efter endt morgentur finder alle elever deres klasser, hvor deres respektive lærere står klar med dagens første læringsforløb. Efter 10-pausen samles alle igen ved det store kastanjetræ i skolegården, og så går turen igen ud i det blå. De næste 3 lektioner står der udeskole på skemaet. Madpakker, drikkevarer og oplæggene til de Haikudigte, som børnene skal lave og materialerne til at måle vinkler i nærmiljøet med, følger med børnene ud i naturen. Turen kan gå mange steder hen, der er de velkendte baser i nærområdet, men det kan ligeså vel være en bustur til Kalundborg, hvor temaet er,»kend din by«. Kl slutter udeskolen og afsluttes med 30 min. understøttende undervisning. Nu er der fokus på bevægelse, lege og trivsel, og herefter bliver skoledagen afløst af SFO-tid. Pædagogerne har sluttet sig til eleverne i udeskolen, og på den måde opleves dagen ikke som opdelt af eleverne, de er langt væk fra en skoleklokke som varsler skift fra skole til SFO. EFTER folkeskolen I Kalundborg Kommune har vi en målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor har vi et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kalundborg Kommune har derfor lavet en ungestrategi, som skal understøtte, at de unge begynder på en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Kalundborg har også nedsat et Uddannelsesråd, som skal være med til understøtte Ungestrategien. Derudover arbejdes der med at etablere et ungeråd, så de unge selv får en stemme i Kalundborg kommune.

8 8 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Hvidebækskolen For at skabe en ny og anderledes skoledag, skal lærere og pædagoger til at arbejde på en anden måde. Det skal de også, i deres måde at samarbejde på. Lærere og pædagoger på Rørby Skole og Hvidebækskolen, skal arbejde sammen i team. De har forberedt sig på det kommende skoleår, ved at være på en fælles pædagogisk weekend, hvor de arbejdede med det mulige indhold til skolens understøttende timer, fik talt om rammerne for en ny og anderledes skoledag, og blev inspireret af oplæg om samarbejde og problemløsning. Både lærere og pædagoger skal arbejde med, at få deres kompetencer til at spille sammen, så eleverne oplever, at de voksne, de møder, er sammen om at skabe en god skoledag. Det vigtige er, at lærere og pædagoger får et fælles sprog, og ikke fokuserer på hvem der er lærer og hvem der er pædagog, men fokuserer på, hvordan eleverne udvikler sig. Lærerne ved godt, hvad deres opgave er og pædagogerne kender også deres, den fælles opgave er, at få det til at smelte sammen. På den pædagogiske weekend havde personalet besøg af B.S. Christiansen, som fokuserede på problemløsning;»når du kommer med et problem - skal du også kommet med et forslag til en løsning«, sagde han. Den måde at anskue hverdagen på, vil betyde at lærere og pædagoger kan give hinanden hjælp og støtte til at løse opgaverne, og det mest spændende bliver hvor hurtigt vi får overført tænkningen til vores elever, for vi tænker det største udbytte af reformen skal være, at vores elever tager ansvar for deres fremtid. Lærere og pædagoger på Rørby Skole og Hvidebækskolen har i flere år arbejdet sammen om pædagogisk udvikling, og i forbindelse med skolereformen er opgaven, at gå nye veje i samarbejdet, for at kunne skabe en ny og anderledes skoledag for eleverne. Hvis eleverne skal opleve en forandring, skal den ske gennem det pædagogiske personales måde at tænke hverdagen på. På begge skoler har der været tradition for, at benytte de omkringliggende ressourcer, - det skal udbygges og her kommer de forskellige faglige kompetencer i spil, naturen kan nydes, bruges og udforskes på mange måder og det skal vi bruge noget af den mere tid til. MOTION OG BEVÆGELSE i hverdagen på Firhøjskolen Motionen og bevægelsen er med til at styrke det enkeltes barn motoriske udvikling så lysten til bevægelse bibeholdes gennem skoleforløbet og senere i livet. En af sidegevinsterne er, at det giver en god social trivsel. Børnene på Firhøjskolen skal opleve en skole, der indretningsmæssigt indbyder til bevægelse, fysiske udfordringer og fællesskab. Derfor udvikler Firhøjskolen læringsrum, blandt andet skolegårdene og udearealerne, der indbyder til læring og bevægelse. På Firhøjskolen kombineres eksempelvis en ugentlig dansktime og en matematiktime med understøttende undervisning. I disse timer er det en selvfølge at dansk/matematik-aktiviter kobles med fysiske aktiviteter. Det er jo ikke nok, at børnene er fysisk aktive i undervisningen, frikvartererne er mindst ligeså vigtige. Game Boosterne er et eksempel på et frik- varters tilbud for eleverne. Game Boosterne er uddannede elever fra de ældste klasser, der sætter aktiviteter i gang for yngre skolekammerater. Da Firhøjskolen har nogle fantastiske udeområder bliver»udeskole hver onsdag«for 0. klasser fremadrettet en fast del af børnehaveklassens dervisningstilbud. Morgenmotion i SFOén med kondilege, boldspil, dans mv. vil fremadrettet ligeledes tilbydes børn, der er tilmeldt morgenåbningen. For indskoling bliver der et motionsbånd, hvor eleverne får mulighed for at vælge forskellige former for aktiviteter, og lærerne og pædagogerne får mulighed for at tilbyde sjove, skæve aktiviteter, der udvikler det enkelte barn. De 45 minutters bevægelse kommer både unpædagoger og lærere til at stå for. Firhøjskolen blev for 1,5 år siden DGI certificeret idræts SFO. Personalet har gennemgået en uddannelse og har derfor rigtig gode forudsætninger for at implementer de 45 minutters bevægelse om dagen med sjov og lærerige aktiviteter.