En pluricentrisk styringsarena bliver til
|
|
- Karl Carstensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til 5 En pluricentrisk styringsarena bliver til I artiklen analyses den form for styring og koordination, som er opstået i samspillet mellem kommuner og regioner efter strukturreformen i Der peges på de centrale udfordringer, som knytter sig til denne form for styring og koordination. Eva Sørensen Professor, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet Indledning Med strukturreformen i 2007 skabtes en interessant institutionel konstruktion. Man bevægede sig nemlig væk fra en offentlig styringsmodel baseret på en relativ klar niveaudelt opgaveog arbejdsdeling over i retning af en situation, hvor styringen tilvejebringes i samarbejde mellem de forskellige niveauer. Særligt regioner og kommuner er sat i en sådan situation. I en netop udgivet bog, der præsenterer resultaterne af et studie af samspillet mellem region og kommuner i Region Sjælland, kalder vi den form for samstyring, som strukturreformen institutionaliserer, for pluricentrisk koordination, fordi ideen er, at styringen skal tilvejebringes gennem en gensidig tilpasningsproces mellem mange forskellige gensidigt afhængige niveauer og aktører (Sørensen, Sehested og Reff, 2011a, 2011b). Formålet med denne artikel er at give en karakteristisk af, hvordan pluricentrisk koordination udøves, hvordan den kommer til udtryk i samspillet mellem regioner og kommuner, hvilke problemstillinger der rejser sig, når offentlig styring antager denne form, og hvordan de involverede aktørers adfærd influerer på den styring, som tilvejebringes. I bestræbelserne på at belyse disse spørgsmål trækkes der på resultaterne af den nyeste forskning om samspillet mellem regioner og kommuner i de første år efter at strukturreformen trådte i kraft. Den pluricentriske koordination involverer ofte revir- og positioneringskampe, hvor der både er vindere og tabere. Kampene skyldes bl.a. det institutionelle vakuum, som let opstår, når styringsopgaven formuleres som et samstyringsanliggende, hvor ansvaret for opgaveløsningen er delt mellem parterne. Revirog positioneringskampene ser ud til at være særligt fremherskende, når en pluricentrisk styringsarena er under etablering, og hverken magtbalancerne eller rammevilkårene har sat sig igennem Selvom revir- og positioneringskampene udgør et vedvarende element i pluricentriske koordineringsprocesser, så aftager de i nogen grad, når den pluricentriske styringsarena har opnået en vis institutionaliserings- og formaliseringsgrad. Endeligt argumenteres der for, at omfanget af de tidlige revirog positioneringskampe synes at hænge sammen med en række forhold i udgangssituationen: relationen mellem de involverede aktører; hvor tvingende kravet om at man arbejder sammen forekommer de involverede parter; og i hvilken grad aktørernes rolleopfattelser og referencerammer understøtter deres deltagelse i udøvelsen af pluricentrisk koordination. Artiklen er opbygget som følger. Indledningsvist afklares det, hvad der nærmere bestemt menes med begrebet pluricentrisk koordination. Derefter redegøres der for, i hvilken forstand strukturreformen kan siges at konstruere regionalpolitikken som en pluricentrisk styringsarena, hvor regioner og kommuner arbejder tæt sammen om tilvejebringelsen af offentlig styring. Her rettes blikket i særlig grad mod den samstyring, som lovgivningen lægger op til skal finde sted på sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. Endelig analyseres det med afsæt i den nyeste forskning på området, hvordan den pluricentriske styring mellem regioner og kommuner har udfoldet sig i perioden efter strukturreformens gennemførelse, og der peges på en række af de forhold, som ser ud til at have haft betydning for karakteren af samspillet mellem regioner og kommuner i de første 4-5 år efter strukturreformen. Afslutningsvist drages nogle konklusioner om, hvilke udfordringer
2 6 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til der knytter sig til udøvelsen af offentlig styring som pluricentrisk koordination, og hvad der kan gøres for at håndtere disse udfordringer. Offentlig styring som pluricentrisk koordination Begrebet pluricentrisk koordination kan defineres som de mere eller mindre konfliktbetonede styringsprocesser, der involverer en række autonome men gensidigt afhængige aktører i bestræbelser på at løse en nærmere bestemt offentlig styringsopgave. Med afsæt i denne definition skulle det stå klart, at pluricentrisk koordination involverer udøvelsen af magt. Magten kommer ikke alene til udtryk som den vertikale, hierarkiske koordination, der udspiller sig mellem principal og agenter. Den er tillige på spil i den horisontale koordination, der finder sted mellem ligestillede, autonome aktører. Dermed lægger jeg afstand til anvendelsen af koordinationsbegrebet som en betegnelse for et plussumsspil, hvor den gensidige tilpasning gør alle til vindere, fordi resultatet er en bedre målopfyldelse og opgavevaretagelse. Koordinationsbegrebet anvendes her i en bredere betydning som betegnelse for både den mere lydefrie gensidige tilpasning og de former for koordination, der tager form af mere eller mindre eksplicitte magtkampe. Jeg vil her skelne mellem den koordination, der er resultat af interessekampe, og den koordination, der finder sted gennem fortolkningskampe. Interessekampe fører til koordination, når en række gensidigt afhængige aktører med forskellige interesser forhandler sig frem til mere eller mindre ambitiøse grader af koordineret samhandlen (jf. Fritz Scharpfs (1994) begreber om negativ og positiv koordination). Det sker på baggrund af en strategisk afvejning af, hvad de enkelte aktører kan opnå indenfor de gældende rammebetingelser. Koordination finder imidlertid også sted gennem fortolkningskampe. Det sker, når der udkæmpes kampe om rammebetingelsernes udformning, fortolkning og konkrete implikationer for den måde, som koordinationsprocesserne forløber på, og om fordelingen af indflydelse og ressourcer blandt de deltagende aktører. Når sådanne fortolkningskampe resulterer i en situation, hvor de toneangivende aktører agerer med reference til nogenlunde samme fortolkning, er der tale om koordination. Magt spiller altså en central rolle i pluricentriske koordinationsprocesser. Dermed ikke sagt, at magtkampe nødvendigvis bidrager til at skabe pluricentrisk koordination. Det afhænger af, i hvilket omfang de ender med at bidrage til at gøre samstyring mulig. Hvad er det så nærmere bestemt for aktiviteter, der skal koordineres på tværs af niveauer i det politiske system? I de fleste tilfælde vil en pluricentrisk koordination af offentlige styring både omfatte en vis grad af politikkoordination, administrativ koordination og opgaverelateret koordination. Den politiske koordination mellem politikere fra forskellige niveauer i det politiske system er diskursivt indlejret i forestillingen om, at politikerne kontrollerer den styring, der udøves i offentligt regi, og at pluricentrisk koordination derfor er et spørgsmål om at få fastlagt hvilke politikere, der skal bestemme hvad. Administratorerne fra de forskellige politiske niveauer og offentlige institutioner ser det som deres opgave at lede og designe samspillet mellem de involverede aktører og niveauer, så der opnås den mest effektive og driftssikre koordination af opgaveløsningen som muligt. Her er det ledelses- og styreformerne, der ses som den afgørende kilde til pluricentrisk koordination. Endelig er den opgaverelaterede koordinationen, der finder sted blandt de offentlige medarbejdere, som står for den konkrete opgavevaretagelse, forankret i en fagligt funderet selvforståelse og styringsdiskurs, der sætter professionelle kvalitetsstandarder og faglige kvalitetskriterier i centrum. Det er med andre ord professionsfagligheden, der er kilde til koordination. Det, at der ikke bare er forskellige niveauer men også forskellige rolleopfattelser på spil blandt deltagerne i de pluricentriske koordinationsprocesser, betyder, at pluricentrisk koordination er en heterogen og fragmenteret affære. Den finder sted på mange planer, involverer forskellige aktørgrupper og tjener forskellige formål. Succeskriteriet er at tilstræbe en vis grad af sammenkobling og gensidig tilpasning mellem de forskellige forståelser, således at samarbejde bliver muligt. Strukturreformen som iscenesætter af pluricentrisk koordination mellem regioner og kommuner I hvilken forstand kan strukturreformen så siges at have etableret rammebetingelserne for skabelsen af en pluricentrisk styringsarena, hvor regioner og kommuner samarbejder om tilvejebringelse af offentlig styring? Rent opgavemæssigt er der indenfor såvel sundhedsområdet som det regionale udviklingsområde etableret en arbejdsdeling, der stiller store krav om både politisk, administrativ og opgaverelateret koordination. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at der rent lovgivningsmæssigt primært er gjort noget for at sikre en pluricentrisk koordination af den politiske styring. En sådan koordination er fremmet med etableringen af en række tværgående politiske organer, hvor regions- og kommunalpolitikere mødes i hver af de fem regioner. Kommunekontaktudvalget (KKU) har til formål at fremme en løbende koordination og fælles beslutningstagen mellem regioner og kommuner, mens Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) og Vækstforum kan ses som pluricentriske koordinationsorganer, der skal danne ramme for at de politiske niveauer arbejder sammen om opgaveløsningen indenfor henholdsvis sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. I lovgrundlaget er der imidlertid relativt upræcis beskrevet, hvordan dette politiske samarbejde nærmere bestemt skal foregå, hvilket skaber gunstige betingelser for fortolkningskampe. Ud over disse lovbestemte politiske koordinationsorganer findes Kommunekontaktrådene (KKR), som KL tog initiativ til at etablere i hver af de fem regioner i forbindelse med implementeringen af strukturreformen. Disse råd, som hver især består af ledende politikere fra de kommuner, der er placeret i samme region, har til formål at koordinere kommunernes politik på de områder, hvor de skal samstyre med regionen, herunder ikke mindst på sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. Når KKR nævnes i denne sammenhæng, skyldes det, at rådet er kommet til at spille en central rolle på den regionalpolitiske pluricentriske styringsarena. Dermed står det klart, at den betydning som forskellige organer får i styringsprocesserne, langt fra er bestemt at, hvorvidt de er lovbestemt eller ej. På sundhedsområdet er
3 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til 7 behovet for politisk, administrativ og opgaverelateret koordination mellem region og kommuner stort, selvom der er et særligt behov for administrativ og opgaverelateret koordination. Hvert år skal der udarbejdes sundhedsaftaler, der fastsætter de takster, som kommunerne skal betale, når deres borgere benytter hospitalerne. Den komplekse arbejdsdeling omkring leveringen af de primære og sekundære sundhedsydelser skaber et stort behov for løbende koordination mellem driftsenhederne. Koordinationsopgaven bliver ikke lettere og mindre af, at der på forebyggelses- og genoptræningsområdet i udgangspunktet var en relativt uklar ansvarsfordeling mellem region og kommuner (Sundhedsstyrelsen, 2006). Med strukturreformen blev der også skabt et særligt stort behov for koordination af regionens og kommunernes aktiviteter på det regionale udviklingsområde. Det gælder ikke mindst den politiske styring, hvor region og kommuner har fået til opgave at udarbejde regionale udviklingsstrategier, og etablere en tæt sammenhæng mellem disse. Behovet for et tæt politisk samarbejde er endvidere et resultat af det forhold, at Vækstforum, hvor både region og kommuner deltager, har til opgave at udvikle en erhvervspolitisk strategi (Lov om Vækstforum, 2005). Det er interessant at notere sig, at strukturreformen ikke gør noget for at formalisere en administrativ og driftsrelateret pluricentrisk koordination. Hvad angår den administrative koordinering, så overlades det til den regionale administration at servicere KKU, SKU og Vækstforum, mens KL har stået for serviceringen af KKR. Det har betydet, at den administrative koordination mellem de regionale og kommunale administrationer, der har været nødvendiggjort af opgavernes karakter, har antaget en mere uformel karakter (Fotel, 2011). Behovet for en institutionalisering af administrativ pluricentrisk koordination afspejles bl.a. af det forhold, at antallet af tværgående administrative arbejdsgrupper mellem regioner og kommuner har været i betydelig vækst, hvilket da også har givet sig udslag i en vis grad af formalisering af det tværgående administrative samarbejde (Sehested, Lund og Rosenbak, 2010; Sehested, 2011; Rasmussen og Sørensen, 2011). Ser vi på den opgaverelaterede koordination mellem regionale og kommunale institutioner, har strukturreformen heller ikke på dette område etableret formelle organer, der kan bidrage til at fremme en tværgående koordination. Grundtanken bag reformen synes at være, at politikkoordineringen og det at der udarbejdes politiske planer, strategier og programmer, vil være nok til at sikre den nødvendige administrative og opgaverelaterede koordination. Ulempen er, at der igangsættes og institutionaliseres en omfattende koordineringsindsats i toppen af pyramiden, som i sidste ende ikke får ret meget betydning, fordi den konkrete opgaveløsning, der finder sted koordineres på samme måde, som den plejer. Sammenfattende kan det siges, at der med strukturreformen er etableret en pluricentrisk styringsarena, hvor regioner og kommuner, befordret af en række politiske koordinationsorganer, har fået til opgave at tilvejebringe pluricentrisk koordination på sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde gennem formuleringen af en række fælles politiske planer, strategier og aftaler. En pluricentrisk styringsarena bliver til Der er på det seneste gennemført en del forskningsprojekter, som kan bidrage til at belyse, hvordan de pluricentriske koordinationsprocesser mellem region og kommuner har udspillet sig i årene efter strukturreformen (Højmark og Tanghøj, 2008; Christoffersen og Klausen, 2006, 2009; Sehested, Lund og Rosenbak, 2010; Iversen og Bjerrum, 2010; Mouritzen, 2010; Sørensen, Sehested og Reff, 2011a). Resultaterne af disse forskningsprojekter bidrager hver på deres måde til at producere konkret viden om, hvordan pluricentriske koordinationsprocesser udspiller sig i den fase, hvor en pluricentrisk styringsarena er under etablering. I det følgende sammenfattes nogle af hovedresultaterne fra denne forskning. Først analyseres dannelsesprocessen med særlig vægt på de revir- og positioneringskampe, som udspillede sig i den forbindelse. Derefter opregnes nogle af de forhold, der kan bidrage til at forklare, hvorfor dannelsesprocessen forløb, som den gjorde. Forskningsresultaterne peger på, at det i starten var vanskeligt at få regioner og kommuner til at samarbejde, men at der, som tiden er gået, er kommet mere gang i samarbejdet. Særligt vanskeligt var det at få regions- og kommunalpolitikerne til at koordinere deres styringsindsats. I de første år efter strukturreformen udspillede der sig således relativt voldsomme politiske revir- og positioneringskampe (Christoffersen og Klausen, 2006, 2009; Sehested, Lund og Rosenbak, 2010; Sørensen, Sehested og Reff, 2011a). Disse kampe tog ikke alene form af interessekampe, men også fortolkningskampe. Fortolkningskampene udspillede sig i særlig grad på det regionale udviklingsområde, hvor der var uenighed om, hvorvidt den regionale udviklingsplan skulle formuleres som en selvstændig strategi eller tage form af en sammenfatning af de kommunale udviklingsstrategier. Fortolkningskampene var noget mindre fremherskende på sundhedsområdet. Det kan bl.a. skyldes, at koordineringsopgaven, herunder ikke mindst indgåelsen af sundhedsaftaler, havde en mere administrativ karakter. Den blev derfor overladt til aktører med helt andre og mere koordinationsbefordrende diskursive referencepunkter. Denne antagelse om, at konfliktniveauet hænger sammen med opgavens karakter, understøttes bl.a. af det forhold, at samstyringen mellem stat og regioner omkring udformningen af de langt mere politiske sygehusplaner resulterede i intense interesse- og fortolkningskampe mellem stat og regioner (Iversen og Bjerrum, 2010; Reff, 2011). Selvom både interesse- og fortolkningskampene skabte en del turbulens i de første år, så bidrog disse kampe til at fremme en gradvis institutionalisering af en pluricentrisk styringsarena. De førte til formningen af nogle forståelsesrammer og praksisformer, som i stigende grad har vundet fodfæste som fælles referencepunkt og manual for, hvordan samarbejdet tilrettelægges. Dermed ikke sagt, at der er skabt fuld konsensus om den institutionelle ramme. Mere korrekt er det nok at sige, at den dels er blevet accepteret som et vilkår, der er givet af de eksi-
4 8 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til sterende magtrelationer mellem aktørerne, og dels ses som en nødvendighed, der skaber den midlertidige orden og mening, som gør det muligt for de involverede aktører at agere på den pluricentriske styringsarena og undslippe den usikkerhed, der er forbundet med fraværet af institutionel orden. Forløbet omkring skabelsen af en regionalpolitisk styringsarena var særligt stormfuldt, fordi kommunerne tidligt i processen rejste tvivl om det hensigtsmæssige i at løfte styringsopgaverne gennem et samarbejde mellem regioner og kommuner. Der var med andre ord ikke bare kamp om fortolkningen af rammebetingelserne. Der blev tillige sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at opretholde dem. Kritikken af rammebetingelserne kom særligt til udtryk på det regionale udviklingsområde, hvor kommunerne argumenterede for, at de godt kunne klare opgaven alene, men manifesterede sig også på socialområdet, hvor stort set alle kommunerne valgte at overtage flertallet af de specialinstitutioner, som før havde været et amtsligt anliggende. Kommunernes forsøg på at ændre rammebetingelserne for opgaveløsningen, så behovet for pluricentrisk koordination mellem region og kommuner mindskedes, kan bl.a. være ansporet af det forhold, at regionerne fra dag ét har været spået en kort levetid (Christoffersen og Klausen, 2009). Dermed var der nemlig fra starten antydet en mulighed for, at der fremadrettet kunne rokkes ved rammebetingelserne. Vejen var med andre ord banet for, at kommunerne kunne anlægge en dobbeltstrategi, hvor man på kort sigt bestræbte sig på at påvirke udformningen af den pluricentriske styringsarena, der var under udformning, så initiativ- og vetoretten i så høj grad som muligt kom til at ligge hos kommunerne, mens man på langt sigt søgte at ændre på rammebetingelserne, så man ikke i samme grad behøvede at arbejde sammen med regionerne. Ikke mindst i relation til interesse- og fortolkningskampene kom KKR til at spille en hovedrolle i alle fem regioner (Sehested, Lund og Rosenbak, 2010). KKR blev nemlig omdrejningspunkt og gatekeeper for kommunernes politiske kommunikation med regionerne og bidrog dermed til at sikre, at kommunerne var i stand til at stå sammen i stort set alle spørgsmål, der skulle forhandles med regionerne. Det betød, at karakteren og graden af samarbejde mellem region og kommuner i vid udstrækning blev bestemt af, hvad kommunerne ville være med til. En af årsagerne til kommunernes begrænsede lyst til at samarbejde med regionerne i opstartsfasen kan findes i det forhold, at der historisk set har været et relativt dårligt forhold mellem amter og kommuner, som bl.a. kan tænkes at være affødt af den myndighedsrolle, som amterne havde i forhold til kommunerne. Mange kommuner oplevede derfor amterne som en kontrolinstans. Det store personsammenfald mellem amter og regioner har gjort det ekstra svært for kommunerne fra den ene dag til den anden at skulle indgå i en mere samarbejdsorienteret relation. En anden årsag til, at det viste sig vanskeligt at få etableret en samarbejdsrelation, kan tænkes at ligge gemt i det forhold, at den pluricentriske koordination først og fremmest blev søgt befæstet på politisk niveau, hvor den traditionelle referenceramme er spørgsmål om at fordele magt og indflydelse mellem niveauerne i det politiske system. Når hovedspørgsmålet er, hvem der skal bestemme hvad, ender det meget let med revirkampe og befæstning af kongedømmer frem for samarbejde. Denne forklaring finder støtte i det forhold, at de administrative og opgaverettede koordinationsbestræbelser generelt set kom langt bedre fra start end de politiske. Det at den administrative og opgaverettede koordination kom bedst fra start er ikke mindst bemærkelsesværdigt set i lyset af den manglende lovbestemte institutionalisering af disse koordinationsprocesser og de organisationsinterne barrierer for administrativ og opgaverettet inter-organisatorisk koordination, som flere studier peger på (Mehdic, 2011; Reff, 2011; Nielsen, 2011; Christensen og Sørensen, 2011; Sehested, Lund og Rosenbak, 2010; Sehested, 2011). At det er gået bedre med at institutionalisere en administrativ og opgaverelateret pluricentrisk styringsarena kan bl.a. tænkes at hænge sammen med, at disse koordinationsbestræbelser finder sted på baggrund af forståelsesrammer som sætter en effektiv og faglig korrekt styring og opgaveløsning i centrum. Derved befordres tvær-institutionel kommunikation og samarbejde. En anden forklaring kan være, at jo mere konkret koordinationsopgaven er, jo mindre påvirkes dens udførelse af strukturreformen, i og med at selve opgaverne og aktørlandskabet ikke har forandret sig. Man har med andre ord kunnet bygge videre på de mange uformelle netværks- og samarbejdsrelationer, der allerede eksisterede (Nielsen, 2011) Som tiden er gået, er de politiske kampe mellem region og kommuner blevet færre og mindre radikale, i og med kampene om, hvordan rammebetingelserne kan fortolkes og mulighederne for at få dem ændret, er mindre i fokus. Den pluricentriske styringsarena er nu på vej til ikke bare at være formelt men også reelt institutionaliseret. Der har udviklet sig nogle fælles opfattelser af og forventninger til samstyringens karakter og forløb, og derfor kan kræfterne nu bruges på de langt mere håndterbare praksisjusteringer og forhandlingsbaserede interessekampe. Dermed ikke sagt, at de store kampe er slut. Der er snarere tale om, at der er skabt en midlertidig orden, som meget let kan destabiliseres. Ikke mindst bidrager de vedvarende rygter om regionernes snarlige død til at skabe en betydelig usikkerhed om fremtidsperspektiverne for den regionale pluricentriske styringsarena, hvilket er med til at åbne feltet op for nye radikale fortolknings- og revirkampe. Konklusion Studierne af relationen mellem kommuner og regioner efter strukturreformen giver et første indblik i, hvordan en pluricentrisk styringsarena bliver til. Helt konkret viser studierne, at det særligt på politisk niveau har været vanskeligt at få regioner og kommuner til at arbejde sammen. For det første skulle man indledningsvist igennem en institutionaliseringsfase med de revir- og positioneringskampe, som det nu medfører. For det andet var der, set i lyset af forholdene omkring vedtagelsen af
5 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til 9 strukturreformen, fra starten sået tvivl om, hvor længe den pluricentriske styringsarena ville overleve. Endelig var relationen mellem regioner og kommuner af historiske årsager så dårlig, at viljen til samarbejde var begrænset. Studierne viser imidlertid samtidig, at samarbejdsrelationerne i de fleste regioner er mærkbart forbedret ved indgangen til den anden valgperiode, hvilket bl.a. skyldes, at de mange kampe og tilpasningsbestræbelser har resulteret i en vis institutionalisering af samstyringen. Hvad kan der så på den baggrund uddrages af viden om pluricentrisk koordination? For det første kan det konstateres, at det tager tid at etablere en pluricentrisk styringsarena. Institutionaliseringen af pluricentriske styringsarenaer kan være særligt krævende og turbulente, i og med at rammevilkår, der lægger op til samarbejde mellem autonome men gensidigt afhængige aktører, er vanskeligere at sætte på formel end rammevilkår, der etablerer en klar og entydig kompetence- og arbejdsdelinger mellem de involverede parter. Derfor er det en god idé fra starten at gøre noget målrettet for at facilitere kampene mellem de involverede aktører. Derved kan aktørerne bidrage konstruktivt til etableringen af en fælles forståelsesramme. Endvidere forekommer det væsentligt at sikre sig, at de aktører, der tænkes inddraget i samstyringen, har et godt forhold til hinanden og hvis ikke de har det i udgangspunktet, må der gøres noget målrettet for at forbedre relationen mellem dem. Endelig er det afgørende, at der ikke kan rejses tvivl om rammevilkårene, idet en sådan tvivl kan underminere den gensidige afhængighed mellem aktørerne, der i sidste ende udgør den energikilde, som sætter skub i samarbejdet?
6 10 samfundsøkonomen nr. 6 december 2011 En PLuricentrisk styringsarena bliver til Referencer Christensen, C. og E. Sørensen (2011), Regionspolitikere i en pluricentrisk kontekst i E. Sørensen, K. Sehested og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Christoffersen, H. og K. K. Klausen (2006), Opfindelsen af det regionale niveau en undersøgelse af dannelsen af Region Midtjylland, København: AKF s Forlag. Christoffersen. H. og K. K. Klausen (2009), Den danske regionskonstruktion: Spillet om Region Midtjyllands dannelse og konsolidering. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Fotel, T. (2011), Politisering af»det regionale«i et internationalt perspektiv i E. Sørensen, K. Sehested og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Højmark, L. og C. Tanghøj (2008), Metastyring vejen til succes, Specialeopgave, Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Iversen, U. og H. Bjerrum (2010), Fremtidens sygehusstruktur en analyse af det statslige niveaus styring af Region Nordjylland og Region Sjælland, Specialeopgave, Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Lov om Vækstforum (2005), Lov nr. 602, 24/06/2005. Mehdic, N. (2011), Strategiske planlæggerroller mellem begreb og praksis i E. Sørensen, K. Sehested og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Mouritzen, P. E. (2010), Opfundet til lejligheden. Evaluering af regionernes politiske styreform, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Nielsen, A. J. (2011), Koordinative praksisser og performative redskaber: I fodsporene på de nye sundhedsaftaler i E. Sørensen, K. Sehested, og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Rasmussen, R. M. og E. Sørensen (2011), Vækstforum og Kommunernes kontaktråd: Grader af netværksidentitet i E. Sørensen, K. Sehested og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Reff, A. (2011), Koordination mellem krig og nødvendighed: Storylines om sundhedsaftaler og sygehusplaner i E. Sørensen, K. Sehested og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Scharpf, F. (1994), Games real actors could play: Positive and negative coordination in embedded negotiations, Journal of Theoretical Politics, 6 (1), s Sehested, K. (2011), Kampen om regional udvikling i E. Sørensen, K. Sehested, og A. Reff (red.), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag, side Sehested, K., D. H. Lund og M. Rosenbak (2010), Kommunekontaktråd (KKR) som ny regional styringsaktør: En evaluering af kommunekontaktråd i de fem regioner KL-rapport, ImageVaultHandler.aspx Sundhedsstyrelsen (2006), Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, Sundhedsstyrelsen. Sørensen, E., K. Sehested, og A. Reff (red.) (2011a), Offentlig styring som pluricentrisk koordination, København: Jurist- og økonomforbundets forlag. Sørensen, E., K. Sehested og A. Reff (2011b), Pluricentric coordination: Towards and interactive approach to coordination, American Review of Public Administration. Publiceret første gang d. 18. august 2010 (doi: / ).
OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION
Eva Sørensen, Karina Sehested & Anne Reff (RED.) OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig styring som pluricentrisk koordination Eva Sørensen, Karina
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereN OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag
N OTAT Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag KKR Nordjylland varetager opgaver på en lang række politiske områder, herunder i særlig grad i forhold til Sundhedsområdet og det specialiserede socialområde.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereKommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver
Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereÅrskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet
Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, 2019 v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereKommunerne i den nye regionale struktur
Kommunerne i den nye regionale struktur Reformen er ikke mere af det samme reformen indebærer en ny offentlig sektor Amterne er nedlagt 5 regioner fra 2007 Kommunerne er tiltænkt en langt mere fremtrædende
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereBasisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører
Læs mereTværsektorielle løsninger problemer og muligheder?
Tværsektorielle løsninger problemer og muligheder? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Fælles løsninger, d. 11.-12. jan. 2019 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2019-20 Gældende pr. 1.1. 2019 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs merePOLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER
POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereFremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005
Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereVejen til en ny forvaltningspolitik
Vejen til en ny forvaltningspolitik - en ny ramme for ledelse og styring af kommunerne 4 givne dagsordener Færre mål og mere ledelse Skab fælles forståelse Sæt borgeren i centrum Mere folkestyre Oktober
Læs mereLæseplan Organisationsteori
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereOrganisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland
Bilag 6 til Rammeaftale 2018 Gældende pr. 1.1. 2018 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereKommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1]
Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1] Karina Sehested Skov og Landskab, KU Kommunekontaktråd (KKR) i den regionale styring [1] KL, juni 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVeje til reelt medborgerskab
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereNotat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010
Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4
Læs mereJob- og kompetenceanalyse. Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland
Job- og kompetenceanalyse Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland 1 Indhold Indledning... 3 Udviklingen af Det fælleskommunale sekretariat... 3 Fælleskommunalt sekretariat for
Læs mereSlutdokument Aktiv hele livet
Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereIdeerne bag projektet
Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereNotat om nyt styringskoncept for Region Sjælland
Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereÅrsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011
Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereFølgegruppen for uddannelse og arbejde
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mereDe enkelte kommuners høringssvar skal ses som et supplement hertil.
Regionsrådet i Midtjylland KKR MIDTJYLLAND Høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Social Strategi Den 2. september 2013 Sags ID: SAG-2013-04325 Dok.ID: 1732346 De midtjyske kommuners administrative
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereOplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen
20. april 2018 Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen Turismen er et vigtigt erhverv, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.
Læs mereNuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet
Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereTematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13
1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...
Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE
Læs mereN OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering
N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereEva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Hvordan arbejde innovativt med gamle problemstillinger? Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Hvorfor taler alle om innovation? 2. Hvad er offentlig innovation? 3. Forskellige slags innovation
Læs mereDigital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereSkanKomp-præsentation FCE & CARMA AALBORG UNIVERSITET, TRANQUIST UTVÄRDERING & AGDER FORSKNING
SkanKomp-præsentation FCE & CARMA AALBORG UNIVERSITET, TRANQUIST UTVÄRDERING & AGDER FORSKNING Evalueringsopgaven Monitorering analyse af aktivitetsindikatorer Analyser af: Projektets implementering og
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereHvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet
Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mere