Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Transkript

1 Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber 4. Præcisions landbrug og vandværker 5. Forslag til plan for projektet Projektskitse er udarbejdet af : Heidi Bunk Sørensen, geolog, DVN Marts 2005 SIDE 1

2 1. Baggrund Lyngby vandværk har ingen nuværende problemer med højt indhold af nitrat og pesticider, men alligevel kan det foreslås at afprøve det følgende projekt, som en form for forebyggelse. Vandværkets indvindingsopland består mest af landbrug, og en undersøgelse af de nuværende anvendelser og samtidig forslag til mulige forbedringer på hver enkelt ejendom eller parcel kunne være med til at afklare og afhjælpe mulige forureningstrusler. Foreløbig er en ejendom med 14 ha indvindingsopland og selve ejendommen med i et samarbejde med vandværket om at sikre rent drikkevand. Lyngby vandværk har foreløbigt valgt at følge udviklingen i nitrat, pesticider i det øvre grundvand og evt. på et senere tidspunkt indføre præcisionslandbrugsdrift. 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug Dyrkning efter systemet, som kaldes præcisions landbrug, er udviklet af og til landbruget i midten af 1990 erne for at finde et kompromis mellem en høj produktion (= god økonomi) og samtidig mindst mulig miljøpåvirkning. I korte træk går metoden ud på at tilpasse alle former for behandling af jorden til den variation der er i jordtyperne indenfor en enkelt mark. I normal landbrugsdrift behandles én mark på samme måde over hele marken, mens én mark efter metoden med præcisions landbrug inddeles i forskellige delområder alt efter hvordan fx ler- og sandindholdet er fordelt. På billedet ses en mark på ca. 15 ha, som tidligere er blevet behandlet ens over hele marken. Efter jorden er undersøgt, er det fundet ud af, at marken kan inddeles i forskellige områder, hvor de røde indeholder sandet jord og de grå og blålige indeholder lerjord. Nu kan delområderne behandles forskelligt med metoden præcisions landbrug. SIDE 2

3 Efter inddelingen (= kortlægningen af jordbunden) er idéen så at behandle delområderne forskelligt, så der fx spares på gødning og forskellige bekæmpelsesmidler i de områder, som er sandede, fordi det er her, der sker den største udvaskning af forskellige stoffer, inden planterne når at bruge det. Derimod kan der så være mulighed for at bruge det gødning og de bekæmpelsesmidler, man har sparet i de sandede områder, i de mere lerholdige områder i stedet for. Her i de områder er der nemlig større chance for, at afgrøderne når at spise op, før stofferne udvaskes. Samtidig med de miljømæssige fordele med at de tilførte stoffer så vidt muligt skal bruges af planterne i stedet for at udvaskes, er der også økonomiske fordele. Med de restriktioner der i dag er for, hvor meget gødning og sprøjtemidler der må bruges, er det en fordel at udnytte stofferne bedst muligt. I forskellige forsøg har det vist sig, at det er muligt at forøge udbyttet ved at bruge samme mængde eller endda mindre gødning på samme mark, hvis bare det fordeles bedst muligt, så derfor burde der være mulighed for at overbevise landmændene om mulighederne i at bruge præcisions landbrug. Hovedformålet med præcisions landbrug er som sagt at lave en meget præcis tildeling af fx gødning og bekæmpelsesmidler, så det passer med, at planterne når at spise op, inden stoffer udvaskes og giver miljøproblemer fx i grundvandet. Samtidig med denne præcise tildeling indgår der også andre principper i præcisions landbrug fx : Det er vigtigt at forsøge at vælge afgrøder og sædskifte, så det passer bedst muligt til de jordtyper, der findes. I løbet af hele vækstsæsonen er det vigtigt at følge afgrøderne meget nøje, så de forskellige behandlinger udføres på de rigtige tidspunkter. En ret afgørende størrelse som spiller ind på afgrødernes vækst og på udvaskningen af stoffer i jorden er klimaet i form af fordelingen af nedbør og temperatur. Netop denne størrelse er umulig at styre og forudsige, men alligevel er det vigtigt at forsøge at tage højde for vejrudsigterne i behandlingen af afgrøderne. Alligevel kan fx en tordenbyge umiddelbart efter sprøjtning og store mængder af nedbør efter udbringning af gødning betyde at mange af de tildelte stoffer udvaskes og evt. ender i grundvandet. SIDE 3

4 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber For at kunne dyrke jorden efter metoden med præcisions landbrug er der flere forskellige hjælpemidler og redskaber, som er nødvendige at have til rådighed. Detaljerede jordbundskort Computer og programmer Traktor med GPS til at finde et punkt Såmaskine hvor mængden løbende kan varieres Gødnings- og gyllespreder hvor mængden løbende kan varieres Marksprøjte hvor mængden løbende kan varieres Mejetærsker med udbyttemåler GPS-udstyr til at finde og genfinde bestemte punkter. Traktor med computer og programmer til styring af hele systemet. Satellit GPS i traktor GPS-udstyret i traktoren har forbindelse til nogle satellitter, og herved kan traktorens bestemte positions altid findes. SIDE 4

5 Gødningsspreder, hvor mængden af gødning løbende kan varieres. Mejetærsker med foldmeter, som kan registrere, hvordan udbyttet er fordelt på marken. I dag er der en del større bedrifter og enkelte maskinstationer, som har alle de ovennævnte redskaber, så derfor skulle der være gode muligheder for at indføre præcisions landbrug, hvad redskaberne angår. Det, der ofte mangler for at kunne indføre præcisions landbrug, er tilstrækkeligt detaljerede jordbundskort for hver enkelt mark, og disse kort er meget dyre at fremstille. En helt ny metode til at fremstille jordtypekortene er ved at blive udviklet på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, så kortene bliver hurtigere og billigere at lave. Metoden går ud på at bruge et lille elektromagnetisk instrument (som hedder EM38), som vha. specielt udstyr køres over en mark, og allerede i marken kan der udtegnes et kort over marken. Dette kort kan sammen med nogle få udtagne jordprøver omsættes til et egentligt jordtypekort for marken. 4. Præcisions landbrug og vandværker Hele dyrkningssystemet med præcisions landbrug ville være en mulighed for vandværker at bruge i indvindingsoplandet som et supplement til frivillige dyrkningsaftaler, forpagtning og opkøb af jord, som alle er løsninger, der har vist sig enten at være svære at gennemføre eller meget dyre. Hovedformålet med præcisions landbrug har hele tiden været at forsøge at tilgodese landmændenes økonomi samtidig med, at der tages hensyn til miljøet, så derfor burde det være et system, som også landmændene kunne se det fornuftige i at indføre. SIDE 5

6 5. Forslag til plan for projektet 1. Udarbejdelse af generel materiale med beskrivelse af dyrkningssystemet præcisions landbrug med hensyn til anvendelse, funktion, fordele og ulemper. 2. Gennemgang af det eksisterende materiale, der findes på vandværket og opstilling af liste over berørte landmænd i indvindingsoplandet. 3. Undersøge om og hvor det nødvendige udstyr findes evt. hos maskinstationer eller landmænd i området. 4. Kontakte landbrugskonsulenter i området med henblik på muligheder for og evt. hjælp til at indføre præcisions landbrug. 5. Undersøge økonomien i forbindelse med indføring af præcisions landbrug. Hvilke merudgifter vil der være for den enkelte landmand og dermed evt. for vandværket? 6. Besøge/interviewe de berørte landmænd for at fortælle om projektet og høre om deres syn på det. Indsamle eksisterende oplysninger i form af luftfotos, jordtypekort, jordbundsanalyser, private boringer og deres tilstand m.m. fra hver enkelt lodsejer. 7. Udarbejde udkast til ejendomsrapporter til hver enkelt af de berørte landmænd. Det er vigtigt at de enkelte landmænd behandles som leverandører af drikkevand, og netop deres egen situation og muligheder beskrives i en særskilt rapport. Den enkelte landmand skal ikke blot være et nummer i et regneark 8. Opstille teoretisk model for de effekter det kunne have at indføre præcisions landbrug på fx nitratudvaskningen. Kan udvaskningen af nitrat evt. nedbringes til under 50 mg/l? 9. Evt. forsøge at lave nye detaljerede jordbundskort vha. den nye kortlægningsmetode med instrumentet EM38, som afprøves af Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. 10. Udarbejde mere detaljerede rapporter og handlingsplaner til hver enkelt lodsejer og til vandværket, som kan ligge til grund for videre dyrkningsaftaler. Aftale møde med lodsejerne på vandværket om det videre forløb. SIDE 6