Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
|
|
- Dagmar Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse Rikke M Friis Trine Friis Henriette Engel Hansen Casper Højgaard Mikkelsen Janet Samuel Heidi Smollerup Rasmussen Marianne Steding- Jessen Jes Søgaard Vi trak lod og jeg tabte. Næste år er DMCG.dk logoet med
2 Den demografiske udfordring Efterkrigsgenerationen er stor! Vi lever længere! Danskere i 1-års aldersgrupper 2013 og årige 2013: : : Fuldt optrukne blå er 2013 Grå og blå stiplede er 2025
3 Incidens af tyktarmskræft efter køn, alder og 2013 vs 2025 (stiplet) M M F-2013 F år år90
4 Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Vi ved, at kræftincidensen stiger 30+ % de næste 10 år Der er usikkerheder, men 30% incidensstigning er aldersbetinget, +20%p eller mere af andre årsager Hertil kommer prævalensstigning, fordi dansk behandling i dag er i verdensklasse Patienterne vil være ældre, formentlig højere komorbiditet Patienterne skal have den bedst mulige behandling Det giver systemudfordringer som vi skal planlægge os ud af (2007 må ikke gentages) Vi skal planlægge dygtigt og i god tid der er 10 år til 2025
5 Hvor meget stiger antallet af nye patienter med kræftsygdom til ca. 2025? Prostata (C61)1 Lunge (C33-34) Bryst (C50)2 Tyktarm (C18) Anden og uspec cancer (C26 C97) Hjerne og centralnervesystem (C70-72+D ) Modermærke, hud (C43)1 Blære mm (C65-8, D ) Endetarm-anus (C19-C21) Bugspytkirtel (C25) Non-Hodgkins (C82-85,C96) Læbe-mundhule-svælg (C00-14) Nyre (C64) Livmoder (C54) Mave (C16) Spiserør (C15) Leukæmi (C91-95) Æggestok (C56,C57.0-4) Bindevæv (C49+C46.1) Lever (C22) Myelomatose (C90) Livmoderhals (C53) Galdeblære mm (C22-23) Skjoldbruskkirtel (C73) Testikel (C62) Strube (C32) Øvr. kv. kønsorganer (C51-2,57.7-9) Hodgkins lymfom (C81) Tyndtarm (C17) Lungehinde (C ) Penis mm. (C60+63) Næse-bihuler (C30-31) Øje (C69) Knogle (C40-41) Livmoder u. spec (C55+C58) Lyseblå incidens nu Rødbrun + incidens Hvordan gør vi? Hvis abnorme stigninger medtages? 1. Fremskriver kræftsygdom for kræftsygdom prostatakræfttilf (PSA test) 2. Ganger befolkningstal efter alder ind i aldersspecifikke incidensrater brystkræfttilf. (screening) 3. Fremskriver også ændringer i aldersspecifikke incidensrater modermærke (opmærksomhed) 4. Medmindre stigningstakt skønnes abnorm 5. Så fremskrives på senest regelmæssige aldersspecifikke incidensrater
6 Hvor meget stiger antallet af nye patienter med kræftsygdom til ca. 2025? Prostata (C61)1 Lunge (C33-34) Bryst (C50)2 Tyktarm (C18) Anden og uspec cancer (C26 C97) Hjerne og centralnervesystem (C70-72+D ) Modermærke, hud (C43)1 Blære mm (C65-8, D ) Endetarm-anus (C19-C21) Bugspytkirtel (C25) Non-Hodgkins (C82-85,C96) Læbe-mundhule-svælg (C00-14) Nyre (C64) Livmoder (C54) Mave (C16) Spiserør (C15) Leukæmi (C91-95) Æggestok (C56,C57.0-4) Bindevæv (C49+C46.1) Lever (C22) Myelomatose (C90) Livmoderhals (C53) Galdeblære mm (C22-23) Skjoldbruskkirtel (C73) Testikel (C62) Strube (C32) Øvr. kv. kønsorganer (C51-2,57.7-9) Hodgkins lymfom (C81) Tyndtarm (C17) Lungehinde (C ) Penis mm. (C60+63) Næse-bihuler (C30-31) Øje (C69) Knogle (C40-41) Livmoder u. spec (C55+C58) Lyseblå incidens nu Rødbrun + incidens
7 Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid II Vi insisterer på Cost management i stedet for cost cutting Datadreven planlægning Alle data er der ikke nu, men vi arbejder på at få dem Med 2015 behandlingsadfærd og teknologi Hvad er så behandlingsbehov i 2025? Hvor detaljeret kan vi beskrive det? Vi vil gerne DRG-vægte behandlingerne Hvad er der i pipeline nye lægemidler, nye Kan vi lave noget Early Warning? Nye forventninger hos 2025 patienten og lægen? Fra behandlingsbehov til kapacitetsbehov Kan DMCG.dk hjælpe Kan DMCG.dk hjælpe
8 Specialevejledning for klinisk onkologi første udgave 2010 Opdateret udgave 2014 Det skønnes, at 40 % af alle kræfttilfælde kan behandles med kurativ intention ved hjælp af kirurgi, medicinsk behandling, stråleterapi eller kombinationer heraf. Ca % af alle kræftpatienter vil på et eller andet tidspunkt have behov for strålebehandling. Ca patienter har hvert år behov for palliativ behandling, støtte og pleje. Dette foregår såvel i klinisk onkologi som i en del andre specialer, herunder almen medicin. Stigningen i antal dødsfald som følge af kræft er mindre end stigningen i forekomsten af kræft som udtryk for en forbedret behandling og overlevelse for langt de fleste kræftformer. Det skønnes, at % af alle kræfttilfælde kan behandles med kurativ intention ved hjælp af kirurgi, medicinsk behandling, stråleterapi eller kombinationer heraf. Ca % af alle kræftpatienter vil på et eller andet tidspunkt have behov for strålebehandling. Ca patienter har hvert år behov for palliativ behandling, støtte og pleje. Dette foregår såvel i klinisk onkologi som i en del andre specialer, herunder almen medicin. Stigningen i antal dødsfald som følge af kræft er mindre end stigningen i forekomsten af kræft som udtryk for en forbedret behandling og overlevelse for langt de fleste kræftformer.
9 Vi vil gerne DRG vægte Hidtidige ressourceopgørelser lægger nominelt procedurer sammen Små og store operationer tæller ens Kun DMCG specialister kan koderne og klinikconnecte Vi (DaR + KB) kan DRG-vægte procedurerne Men det kan vi ikke i dag. Vi kan se total DRG værdi profiler på patienterne Men vi kan ikke DRG vægte de enkelte interventioner/procedurer! OMKOSTNINGSDATABASEN Kan den bruges eller kan den ikke? Er det verdens bedste aktivitets- og cost data base? Eller er det en rodet kasse sand og muld?
10 DRG-værdi efter alder i 2013 pr. patient med tyktarmskræft M-2013 F To pointer 1. Stigning i behandlingsbehov < incidensstigning 2. Incidensstigning blandt ældre borgere er udfordrende 1. Vi er begyndt at behandle de ældre mere 2. Højere comorbiditet år 85+ år Somatisk kumuleret DRG værdivægtet sygehus produktion pr. patient 1 mdr før til 6 mdr efter diagnose
11 Early warning Tør vi spekulere i hvad der kommer af nyt fremover? Kun DMCG.dk kan kvalificere den viden Nye lægemidler Nye Nye behandlingsparadigmer Hvordan sætter vi tal på den del af behandlingsbehovet, som ikke tilskrives incidensstigningen?
12 Det blå, behandlingsintensiveringen, udgjorde knap 2/3 af stigningen Aktivitet på kræftområdet 2002 til 2009: Sygehuse Aktivitet opgjort i DRG points/kroner 93% stigning i behandlingsaktivitet (produktionsværdi): 48% højere produktionsværdi pr. kontakt 11% flere kontakter/patient 34% skyldes flere nye patienter Kilde: Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet - juni 2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet I nullerne udgjorde den rent incidensbetingede stigning i behandlingsaktiviteten kun godt 1/3
13 Kræftinitivativer i Jo før jo bedre 1,1 milliard kroner til at opdage kræft tidligere, så flere kan overleve. 1. Bedre redskaber til at opdage kræft i almen praksis 2. Udvidet adgang til direkte henvisning til undersøgelse på sygehuset 3. Øget kapacitet til udredning af kræft 4. Øget kapacitet til mere skånsom operativ behandling 5. Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn Regionerne skal i løbet af de kommende måneder udarbejde en mere detaljeret plan for den konkrete udrulning af initiativerne Danske Regioner
14 Kræftinitivativer i Jo før jo bedre 1,1 milliard kroner til at opdage kræft tidligere, så flere kan overleve. 1. Bedre redskaber til at opdage kræft i almen praksis 2. Udvidet adgang til direkte henvisning til undersøgelse på sygehuset 3. Øget kapacitet til udredning af kræft 4. Øget kapacitet til mere skånsom operativ behandling 5. Styrket smertelindrende (palliativ) indsats for uhelbredeligt syge børn Regionerne skal i løbet af de kommende måneder udarbejde en mere detaljeret plan for den konkrete udrulning af initiativerne Danske Regioner
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereSundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen
Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereVariabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013
Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereNøgletal for kræft oktober 2007
Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereCANCERREGISTERET 2008
CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereCANCERREGISTERET. Tal og analyser
CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereCANCERREGISTERET 2005 og 2006
CANCERREGISTERET 2005 og 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereDer udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.
NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereÅrsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008
Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 2009 Bilag Bilag 1 November 2008 2 Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer... 4 Kapitel 3. Metode...
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs merevon Hippel-Lindau (vhl)
Den danske vhl koordinationsgruppe Side 1 von Hippel-Lindau (vhl) VANDREJOURNAL for Navn: CPR Adr. Postnr. By Tlf. Mobil E-mail Påbegyndt dato: Side 2 Den danske vhl koordinationsgruppe Denne vandrejournal
Læs mereANCR. PC-NORDCAN version 2.4
PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereHvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?
Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt
Læs mereForeløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland. Almen Praksis
Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland Almen Praksis Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Foreløbig status på kræftpakkeforløb 2 Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs merePatientsikkerhed i kræftbehandlingen
Patientsikkerhed i kræftbehandlingen FPKS seminar 4. maj, 2010 Nyborg Strand Henriette Lipczak Kvalitetsenheden Kræftens Bekæmpelse Baggrund 30.000 danskere får kræft årligt 230.000 lever med kræft Behandlingsforløbet,
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereValideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data
Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mere1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9
Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende
Læs mereMONITORERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 MONITORERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for pakkeforløb
Læs mereCENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNøgletal for kræft april 2009
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereDansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne
Læs mereStatus på Kræftplan II
Status på Kræftplan II - -En spørgeskemaundersøgelse -v/ledende overlæge, dr.med Henrik Harling -Kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital Baggrund for undersøgelsen Kræftplan II s specifikke anbefalinger
Læs mereRegionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker
Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Regionsrådet Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2010
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)
ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.
ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereEVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005
EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 Evaluering af second opinion-ordningen, Sundhedsstyrelsen 22. juni 2005 1 1. Indledning
Læs mereVelkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen
Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad
Læs mereOverlevelse for danske kræftpatienter
Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereVidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis
Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er
Læs mereForretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.
NOTAT Notat om ventetid i sygehusvæsenet Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret. Hovedparten af sygehuspatienterne behandles
Læs mereDen danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL.
Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1 Navn: CPR Adr. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL for Postnr. By Tlf. Mobil e-mail Egen læge Navn: Adr. Postnr. By Tlf. e-mail vhl Tovholder:
Læs mereDrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014
DrHOFTEBRUD. Beregningsgrundlag udarbejdet af den kliniske epidemiolog på den nye indikatorsæt med opstart i december 2014 Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereKonferens om de danske kræftpakker
Konferens om de danske kræftpakker Lund 19. marts 2014 Specialkonsulent Mari-Ann Munch Region Sjælland Program/Indhold Historik Monitoreringsmodel Opfølgning på monitorering Pakkerne som styringsredskab
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs mereAftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning
23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.
Læs mereRegisterundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
Læs mere