Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, Neuroanæstesiologisk Klinik, Nia, afsnit 2093, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Neuroanæstesiologisk Klinik: nik/neuroanaestesiologisk+klinik.htm Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Connie Jørgensen Stilling: Funktionschef adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: ny undervisningsansvarlig pr.1/8, navn? Stilling: Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske adresse: Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er ansat to kliniske vejledere i afdelingen. Én er ansat på 37 timer ugentlig i blandet vagter, med 8 års klinisk erfaring samt 5 års speciale erfaring og klinisk videre uddannelse for intensivsygeplejersker samt 1/6 diplom siden juni Den anden vejleder er ansat på 35 timer ugentligt i fast dagvagt, med 23 år klinisk erfaring, 12 års speciale erfaring og kliniske videre uddannelse for intensivsygeplejersker samt 1/6 diplom siden år Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet er organiseret med heldagsmøder 1 dag om måneden, her deltager uddannelsesansvarlig fra Neurocenteret, klinisk underviser fra Neurologisk klinik og kliniske vejledere fra Neurokirurgisk- og Neuroanæstesiologisk klinik og operationsgang. Uddannelsesopgaven koordineres på møderne, desuden finder der faglig sparring sted og med mellemrum deltager de undervisere fra uddannelsesinstitutionen der er tilknyttet klinikken. Udover det formelt strukturerede samarbejde, samarbejdes der ad hoc. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der er ikke planlagt og fastsat timer til forberedelse. Men der frigives, som udgangspunkt den tid, som skal bruges til at varetage opgaven tilfredsstillende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den daglige kliniske undervisning foregår i afdelingens studieunit. Den ene klinisk vejleder har 35 timer/ugen i dagvagt og er fuld tilstede med de studerende. Den anden kliniske vejleder har 37 timer i blandede vagter, og går med studerende i alle dagvagter. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Afsnittet benytter sig af daglige vejledere, disse er sygeplejersker, som har mere end 1 års klinisk erfaring i 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 neurointensivspecialet. Klinisk og daglig vejleder har tæt samarbejde med daglige dialoger, og sparring, ligeledes samarbejder de kliniske vejledere på Noa og Nia i Neuroanæstesiologisk klinik om de studerende. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvar for, at varetage den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionerne og på tværs af Rigshospitalet. Hun varetager overordnede undervisningsopgaver, og træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold. Fx fælles introduktion, lærings- og uddannelsesmæssige problemstillinger Klinisk vejleder varetager introduktion af studerende, direkte klinisk undervisning (bed side), fælles refleksion med studerende, studiesamtaler med inddragelse af portfolio/ studieplaner/ logbog i medicinhåndtering, fastlagt studieaktivitet samt vejledning og gennemførelse af intern prøve. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Klinikken og afsnittets personalesammensætning er tværfaglig og består af sygeplejersker, kirurger, neurologer, anæstesiologer, hospitalsmedhjælpere, sekretærer, serviceassistenter og portører. Derudover er der daglig et tæt samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter, bioanalytikere, radiografer, krise psykologer og præsten. Der er et tæt samarbejde med andre intensive afsnit på Rigshospitalet og øvrig Sjælland, Neurorehabiliteringsafsnittet på Hvidovre Hospital, som genoptræner traumatisk hjerneskadede, Respirationscenter Øst og Fysiologisk Hospital Hornbæk, der arbejder med genoptræning af para-og tetraplegikere. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Afsnittet modtager patienter i alle aldersgrupper( >1 år) med neurokirurgisk/neurologiske komplekse og ofte livstruende problemstillinger, samt deres pårørende. De primære indlæggelsesdiagnoser er hovedtraumer, subarachnoidalblødninger, intracerabrale blødninger, intracranielle tumorer, hydrocephalus, rygmarsskadede samt neurologiske lidelser, som myastenia gravis eller Guillan Barrè, som kræver akut respirator intervention. Derudover varetager afsnittet plejen til patienter som er hjernedøde, som hermed er potentielle donorer samt deres pårørende. Afsnittet modtager patienter til opvågning efter neurokirurgiske indgreb ligesom opvågningsbørn modtages fra de er 3 måneder. Patientforløbene på afsnit 2093 er præget af en høj grad af kompleksitet og har alle problemstillinger af svær og mangeartet karakterer. Størstedelen af patienterne er ved indlæggelsen kritiske syge. Både patienter og pårørende er psykisk påvirkede af den usikre og ofte livstruende situation, patienten -befinder sig i. Derfor indgår plejen af pårørende også som en væsentlig del af sygeplejen. Den intensive komplicerede tilstand, og afsnittets patienter har dermed meget varierende behov for observationer. Optageområdet er hele øst Danmark, Grønland og Færøerne. Alle patientforløb har en høj kompleksitet og patienterne har mange forskellige individuelle sygeplejefaglige behov. Alle patienter, og medfølgende pårørende, er psykisk påvirkede af den usikre og livstruende situation, de befinder sig i. Derfor indgår den psykiske pleje som en stor del af sygeplejeopgaverne. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinisk underviser udarbejder en overordnet plan for den studerende for hele modulet. Planen indeholder aftaler om introduktion, studiesamtaler, fælles refleksion, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Der planlægges med 300 fremmødetimer i klinikken. Ved studiesamtaler deltager de kliniske vejleder. Den studerende arbejder med ugentlige fokusområder og tilknyttes enkelte patienter. Den studerende har mulighed for at følge patienten i deres forløb til operation, undersøgelser og lignende. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende følger i størst mulig omfang sin kliniske eller daglige vejleder i klinikken. Oplever den studerende eller kliniske vejleder der er problemstillinger, der skal tages hånd om, inddrages den kliniske underviser. Der samles op på forløbet i forbindelse med studiesamtaler. Der er mulighed for ønsker til arbejdstiderne. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) I forbindelse med første studiesamtale bedes den studerende redegøre for om hun/ han har erfaring med nogle studie- og læringsmetoder, der fungere godt for hende/ ham. Mulighed for anvendelse af logbog drøftes. Medicinlogbog anvendes løbende i klinikken og der gøres status ved studiesamtalerne. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes, at den studerende møder til aftalt tid, er opsøgende og interesseret. Den studerende opfordres til at dele overvejelser og refleksioner med klinisk/daglig vejleder. I forbindelse med tildeling af patienter arbejdes der med, at den studerende redegør for, hvilke sygeplejefaglige problemstillinger patienten har, og hvordan hun/han vil planlægge plejen. Den studerende bliver vejledt i denne proces. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Productiv ward Tavlemøde Cosbid projekt Chic projekt We Care møde Mikrodialyse projekt GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Ved brug af studieaktivitetsmodellen har de studerende mulighed for at opnå sine læringsudbytter i relation til sygeplejefaglige opgaver i afsnittet, hvor niveauet af de sygeplejefaglige opgaver sættes i relation til læringsudbytterne for det niveau de studerende skal opnå kompetence i at udføre de sygeplejefaglige opgaver på. Læringsudbytterne for det enkelte modul er udgangspunktet for udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af det kliniske undervisningsforløb. De sygeplejefaglige opgaver indenfor kirurgisk og medicinsk sygepleje med fokus på modul 4 studerende er tilrettelagt ud fra, at den studerende kan træne færdigheder og interventioner i forhold til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje. Den studerende trænes i at identificere sygeplejebehov, opstille mål samt sygeplejeinterventioner for den neurointensivepatient, som dokumenteres i pleje- og behandlingsplanen i OPUS. De studerende opfordres til og vejledes i at bruge deres portfolio aktivt. Der arbejdes med skriftligt materiale som praksisbeskrivelser, patientbeskrivelser og lignende som udgangspunkt for refleksion bedside. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vil kunne stifte bekendtskab med en lang række lægemidler og administrationsformer. Den studerende vil kunne deltage i håndtering af div. forskellige administrations former som per-cutan, peroralt, inhalation, suppositorier, medicin via nasal sonde. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende har mulighed for at indgå i plejen af patienter som er akut kritisk syg. Muligheden for, at reflektere over betydningen af dette i et fagligt fællesskab medvirker til, at den studerende kan udvikle en forståelse for betydningen af, at tage højde for betydningen for disse forskelle i tilrettelæggelse af kompleks sygepleje til den enkelte patient. I det daglige kliniske arbejde deltager den studerende under vejledning. Der anvendes før-, under- og eftervejledning i forbindelse med tilrettelæggelse af sygeplejeinterventionerne hvor begrundelser fra praksisudviklings- og forskningsbaseret viden inddrages. Kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger som kontrol og observation af vitale værdier, respirationsfysiologi, kredsløb, bevidsthedsniveau (GCS scoring), pareser, væskebalance, blodprøver og arteriel blod gasser, indgår i det daglige arbejde. Desuden vil anlæggelse/ fjernelse/observation af sonder, dræn, A.kanyle, sutur, KAD, perifere venekather og lignende være hyppigt forekommende Der arbejdes systematisk ud fra kliniske retningslinjer og regionale vejledninger der tilpasses den enkelte patient. Observation af patientens tilstand og hvordan det påvirker vedkommende, at være ramt af en neurologisk/neurokirurgiske skade både fysisk, psykisk og socialt danner, i kombination med teoretisk viden, baggrund for tilrettelæggelsen af sygeplejen. Der arbejdes på afdelingen ud fra systematikken i VIPS, hvor sygeplejebehov afdækkes ved en struktureret vurdering af patienten, der opstilles mål og udarbejdes behandling/ plejeplaner. Denne behandling/ plejeplaner understøtter kontinuitet og fremadrettethed i patientens forløb. Anvendelse af grundlæggende hygiejniske principper udgør en naturlig del af det daglige arbejde. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer løbende det kliniske forløb sammen med den kliniske underviser og de daglige vejledere. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag. Evalueringerne inddrages i den fremadrettede udvikling og tilrettelæggelse af de 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 studerendes forløb. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Kim Larsen og Birgitte Engstrøm. Titel (er): Kliniske vejleder. adresse (r): Tlf.: Afd: Dect: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6