Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
|
|
- Fredrik Johannsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle Roskilde Beretning nr Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked meadow grass for seed in winter barley in autumn ANTON NORDESTGAARD Resume Ved efterårsudlæg af engrapgræs i vinterbyg kan det tilrådes at anvende lille udsædsmængde - højst 125 kg/ha - dobbelt kornrækkeafstand og omtrent normal kvælstofmængde tilført ved delt gødskning tidligt+sent til vinterbyggen. Forudsætningen er, at lejesæd kan undgås. I gennemsnit af 10 forsøg med 100 og 200 kg ud- sæd/ha, 12 og 24 cm rækkeafstand kombineret med 60 og 120 kg kvælstof/ha samt delt gødskning af de 120 kg med 60 kg tidligt + 60 kg sent til vinterbyggen, blev det bedste økonomiske resultat af dæksæd og 1. frøavlsår tilsammen opnået ved at anvende mindste såmængde, største rækkeafstand og 120 kg kvælstof/ha tilført ved delt gødskning. Nøgleord: Engrapgræs, frøavl, udlæg i vinterbyg. Summary In order to find the best method of undersowing smooth-stalked meadow grass in winter barley in the autumn ten trials were carried out at the Government Research Stations Roskilde and Rønhave. Seed rates of 100 and 200 kg per ha were used with 12 and 24 cm row spacing combined with 60 and 120 kg nitrogen per ha and fertilization of 120 kg divided into 60 kg applied early and 60 kg applied late. Economically the hest result of the cover crop and ist seeding year together was obtained when using minimum seed rate, maximum row spacing and 120 kg nitrogen per ha as divided application. Key words: Smooth-stalked meadow grass, seed production, undersowing in winter barleg. Indledning Ved Statens Forsøgsstationer Roskilde og Bønhave udførtes i forsøg med efterårsudlæg af engrapgræs i vinterhvede, og resultaterne derfra blev offentliggjort i Tidsskrift for Planteavl i 1984(3). Tidsskr. Planteavl 92 (1988), Efter afslutningen af disse forsøg begyndtes forsøg med udlægsmåder for engrapgræs i vinterbyg. Resultaterne herfra omtales i det følgende. 199
2
3 Bestandstætheden af udlægsplanter Forud for vinteren i udlægsåret og igen om foråret i frø avlsåret blev der givet karakter for bestand af udlægget. Ændring af dæksædens såmåde og kvælstoftilførsel havde samme virkning på de 2 sorter af engrapgræs, og da efterårs- og forårsbedømmelsen stemte overens, er i tabel to kun vist resultater af efterårsbedømmelsen af Erte. Ændringerne i bestandstætheden var små, men ret sikre. Nedsættelse af såmængden hos dæksæden forbedrede bestandstætheden lidt, men ændring af rækkeafstanden havde ingen indflydelse. Nedsættelse af kvælstofmængden fra 120 kg til 60 kg/ha forbedrede bestanden, og deling af de 120 kg kvælstof/ha i 60 kg tidligt + 60 kg sent havde også en gunstig virkning. Lejetilbøjelighed i frøgræsset Lejesæd forekom ikke i Trampas, men i 6 forsøg med Erte. Gennemsnitskaraktererne herfor er ligeledes vist i tabel 2. Nedsættelse af såmængden og forøgelse af rækkeafstanden hos dæksæden forøgede lejetilbøjeligheden hos Erte. Kvælstofmængden til dæksæden havde kun en meget lille indflydelse. Bestand af frøstængler Frøstængler på 0,25 m 2 /parcel taltes i alle forsøg. Gennemsnit heraf er vist i tabel 3. Nedsættelse af såmængden og i nogen grad også forøgelse af rækkeafstanden hos dæksæden havde en forøgende virkning på antallet af frøstængler. Nedsættelsen af kvælstofmængden fra 120 til 60 kg/ha hos dæksæden havde ligeledes en forøgende virkning, som dog ikke var signifikant hos Erte. Deling af de 120 kg kvælstof havde ingen sikker virkning. Udbytte af frø De gennemsnitlige frøudbytter i tabel 3 viser, at både nedsættelse af såmængden og forøgelse af rækkeafstanden hos dæksæden gav et sikkert merudbytte hos begge sorter. Kvælstofmængden til dæksæden havde også betydelig indflydelse. Nedsættelse fra 120 kg til 60 kg kvælstof/ha gav et merudbytte på ca. 50 kg frø/ha hos begge sorter. Delingen af de 120 kg i 60 kg tidligt + 60 kg sent gav især hos Trampas et stort merudbytte. Økonomiske beregninger I det følgende er foretaget en grov beregning af økonomien for dæksæden og 1. frøavlsår ved at Tabel 2. Karakter for bestand af frøgræs og for lejesæd før høst i sorten Erte, gns. Duncan test. Score for population of seed grass and for lodging before harvest in the variety Erte, mean. Duncan test. N kg/ha 1) = fuld bestand eller helt i leje 10 = fult population or total lodging Såmængde, kg/ha / rækkeafstand, cm Seed rate, kg/ha / row spacing, cm 200 kg/ 12 cm 100 kg/12 cm Karakter' for bestand, 7 fs. Score' for population, 7 trials 100 kg/24 cm gns. mean 60 8,8 8,9 8,9 8,9 a 120 8,5 8,6 8,6 8,6c ,7 8,8 8,9 8,8b gns.,mean 8,7 b 8,8 a 8,8 a Karakter ) for lejesæd, 6 fs. Score ) for lodging, 6 trials 60 4,8 5,8 6,2 5,6 ab 120 4,9 5,6 5,9 5,5 b ,2 6,0 6,2 5,8 a gns.,mean 5,Oc 5,8b 6,1 a 201
4 Tabel 3. Antal frøstængler/m 2 og frø kg/ha (13 pct. vand og 100 pct. renhed), gns. Duncan test. Number of fertile tillers/m 2 and seed kg/ha (13 p. c. moisture and 100 p. c. purity), mean. Duncan test. N kg/ha Erte Såmængde, kg/ha / rækkeafstand, cm Seed rate, kg/ha / row spacing, cm 200 kg/12 cm 100 kg/12 cm Antal frøstængler/m 2, gns. 7 fs. No. of fertile tillers/m 2, mean 7 trials 100 kg/24 cm gns. mean a a a gns., mean 1325 b 1517 a 1553 a Trampas Antal frøstængler/m 2, gns. 3 forsøg No. of fertile tillers/m 2, mean 3 trials a b b gns.,mean 1403 b 1540 ab 1672 a Erte Frø kg/ha, gns. 7 forsøg Seed kg/ha, mean 7 trials a b b gns., mean 823 c 866 b 892 a Trampas Frø kg/ha, gns. 3 forsøg Seed kg/ha, mean 3 trials a b a gns., mean 516 c 578 b 612 a trække de variable omkostninger til udsæd, kvælstofgødning samt arbejdet ved udstrøningen af gødningen til dæksæden fra indtægt af dæksæd og frø. Der er regnet med følgende priser Udsæd af dæksæd 260,- kr./100 kg Kerneudbytte af dæksæd 130,- Kvælstof: kalkammonsalpeter Gødningsudstr. pr. gang Frøpris til avler incl. EF-tilskud Engrapgræs Erte Trampas 18,- 4,20 kr./kg 120,- kr. 2,60 kr./kg 16,- - Priserne svarer nogenlunde til niveauet, men vil variere fra år til år. Der kan til enhver tid sættes andre priser ind og foretages en ny beregning. Der skal dog væsentlige prisforskydninger til, for at det kan få større betydning for beregningsresultatet. Ud fra de anførte priser er gennemsnitsudbytterne af dæksæden (tabel 1) og frøudbytterne (tabel 3) omregnet til værdi i kr./ha. Fra bruttoudbyttet af dæksæden er så trukket de variable omkostninger til udsæd, kvælstofgødning og udstrøningen af gødningen. Disse reducerede bruttoudbytter af dæksæden er så lagt sammen med bruttoværdien af frø. Fremgangsmåden blev vist i tabel 202
5
6 Ved begge kvælstofmængder og ved delt udbringning forbedredes Økonomien lidt, mest hos Trampas, ved at ændre dæksædens såmængde fra 200 til 100 kg/ha og Øge rækkeafstanden fra 12 til 24 cm. Mest iøjnefaldende er dog det forbedrede økonomiske resultat - og igen især hos Trampas - ved at ændre dæksædens kvælstofmængde fra 60 til 120 kg/ha og desuden en yderligere forbedring ved at tilføre de 120 kg kvælstof ad to gange. Diskussion Den ret betydelige nedgang i dæksædens kerneudbytte på gennemsnitlig 5,6 hkg ved at reducere såmængden fra 200 til 100 kg/ha var noget større end forventet vurderet ud fra resultater af tidligere udførte forsøg i med såmængder af vinterbyg (4). Årsagen hertil er nok, at nogle af forsøgsårene med udlægsmåder for engrapgræs i vinterbyg havde strenge vintre med ret stærk udvintring af vinterbyggen til følge. Udvintringsskaderne var mest mærkbare i den på forhånd ret tynde bestand efter anvendelse af kun 100 kg udsæd, Den tynde bestand af dæksæden var til fordel for udviklingen af udlægget, som kvitterede med et større frøudbytte det følgende år. Merudbyttet af frø omregnet til kr./ha efter 100 kg udsæd/ha af dæksæden var hos begge sorter af engrapgræs stort nok til, at det kunne opveje mindreudbyttet af kerne, hvilket er vist i den grafiske fremstilling i fig. 1 af bruttoudbytte af dæksæden - variable omkostninger + frøudbytte i 1. frøavlsår. Dette var tilfældet uanset anvendt kvælstofmængde til dæksæden. Endnu bedre økonomisk resultat opnåedes, når der samtidig med den lille såmængde af dæksæden anvendtes dobbelt kornrækkeafstand på 24 cm og især hos sorten Trampas. I forsøgsplanen var kun medtaget 100 og 200 kg udsæd af vinterbyggen, men der findes mange andre muligheder mellem disse to såmængder. De omtalte tidligere udførte forsøg med såmængder af vinterbyg (4) viste, at når der blev taget hensyn til den sparede udsæd, opnåedes ved rettidig såning ikke noget sikkert merudbytte ved at gå højere op end til ca. 150 kg udsæd/ha. Når så vinterbyggen anvendes som dæksæd for engrapgræs, vil det være en fordel at gå endnu længere ned, antagelig til ca. 125 kg udsæd/ha. Kvælstofmængden havde meget stor indflydelse på kerneudbyttet af vinterbyggen. En nedsættelse af kvælstofmængden fra 120 til 60 kg/ha gav således en reduktion af kerneudbyttet på 12,8 hkg i gennemsnit. Den lille kvælstofmængde til vinterbyggen var meget gavnlig for udviklingen af udlægget, som kvitterede med statistisk sikkert merudbytte af frø det følgende år. Merudbyttet af frø var blot ikke stort nok til at kunne opveje det store mindreudbytte af kerne. Det bedste samlede resultat af dæksædens kerneudbytte + frøudbyttet i 1. frøavlsår opnåedes i begge sorter og ved begge såmængder og rækkeafstande af dæksæden ved anvendelse af 120 kg kvælstof/ha. Deling af de 120 kg kvælstof/ha i 60 kg tidligt + 60 kg sent udbragt havde ingen indflydelse på vinterbyggens kerneudbytte, men medførte en bedre udvikling af udlægget, og især Trampas kvitterede med et betydeligt merudbytte. Deling af kvælstofmængden til vinterbyg har også i tidligere forsøg vist sig ikke at give større kerneudbytte end ved tidlig forårsudbringning på en gang (1). Ved delt kvælstofgødskning opnås en mindre kraftig vegetativ udvikling end ved samlet tidlig gødskning, og dette medfører, at mere lys når ned til udlægget. Hollandske forsøg i vinterhvede har vist dette (2). Desuden vil en deling nedsætte risikoen for tidlig lejesæd. Konklusion Ud fra de gennemgåede resultater og resultater fra tidligere forsøg med udsædsmængder samt med delt kvælstof til vinterbyg må det ved udlæg af engrapgræs i vinterbyg tilrådes til vinterbyggen at anvende små udsædsmængder - højst 125 kg/ha - dobbelt kornrækkeafstand og bibeholde en nogenlunde normal kvælstofmængde, forudsat at lejesæd kan undgås. I øvrigt må det tilrådes at dele kvælstofmængden med ca. halvdelen udbragt tidligt (stadium 2) og resten sent (stadium 4). Litteratur 1. Klausen, P. SØndergård Stigende mængder kvælstof til vinterbyg, udbragt ad en eller flere gange. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr Meyer, W J. M De produktie van bloeiwijzen bij veldbeend en roodzwenk. Bedrijfontwikkeling 15(6), Nordestgaard, Anton Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterhvede. Tidsskr. Planteavl 88, Olsen, Carl Chr Såtids- og såmængdeforsøg i vinterhvede og vinterbyg. Tidsskr. Planteavl 88, Manuskript modtaget den 14. juni I a A f A R Ii uc B saa st uc alk N 204
Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereUdlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl
Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Fritavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1227. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereForskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis)
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1531 Forskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca
Læs mereFrøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 1139. beretning Frøavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) Frøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs Seed growing experiments in frames
Læs mereKey words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing.
When delaying the time of sowing the tendency to lodging and the competitive power of the grass against the weeds decreased whereas an increase was found in the formation of vegetative tillers in the seed-growing
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs merehøst var ikke særlig kraftig, og i ingen af forsøgene blev der foretaget afpudsninger om efteråret.
Indledning Italiensk rajgræs er et hurtigt voksende græs, som kan give store grønt- og tørstofudbytter om foråret. Ved frøavl af italiensk rajgræs tages undertiden en tidlig slæt forud for den egentlige
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereHØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?
HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lv til at udnytte planternes ptentiale lidt bedre. Hvr tjener vi flest penge på det? Lars Skvgaard Larsen Kvælstfnrmer fr 2015/16 De ffentliggjrte nrmer gælder kun frem
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereRettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008
1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereHundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps
Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereØkonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereProduktion af maltbyg
Produktion af maltbyg Agerskov Kro 28. januar 2008 Niels Frandsen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Kilder: Landsforsøgene Danish Malting Group A/S Kvalitetskrav byg til malt Udskrevet d. 29. januar
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs mereDK EXLIBRIS
DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs merePlanteavlsdagen d. 30. jan.
en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereReduceret brug af kvælstof og pesticider
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Reduceret brug af kvælstof og pesticider Økonomisk og miljømæssig effekt Hans Spelling Østergaard, Jørgen Evald Jensen, Niels Bech Jensen og Lars Vissing Pedersen
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mere