Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd.

Transkript

1 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox København V. Indsigelse mod kommuneplantillæg til opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd. Hvidovre Kommune Høvedstensvej Hvidovre Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Danna Borg Telefon: Mobil: Sagsnr.: 11/51334 Dok.nr.: /13 Planforslaget ønsker at muliggøre opførelsen af fire store vindmøller i Kalvebod Syd. Forslaget har tidligere været i offentlig høring, men på grund af indsigelser fra bl.a. Naturstyrelsen kunne forslaget ikke vedtages. Forslaget er nu sendt i ny høring bilagt supplerende materiale. Hvidovre Kommune har tidligere fremsendt høringssvar Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd af 6. februar 2012 samt Præcisering af Hvidovre Kommunes indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd af 3. maj Begge dokumenter er bilagt denne indsigelse. Indledningsvis skal det oplyses, at Hvidovre Kommune fastholder sin tidligere indsigelse, jf. ovenstående dokumenter. Hvidovre Kommune fastholder således den tidligere fremsatte indsigelse (veto) i henhold til planlovens 29b, stk. 1, hvilket betyder, at Københavns Kommune ikke kan vedtage Forslag til Kommuneplantillæg Om Store Vindmøller ved Kalvebod Syd med tilknyttede redegørelser, bilag mm. endeligt, jf. planlovens 28, stk. 3. Udover det anførte i den tidligere indsigelse, giver det nye bilag vedrørende Støj, Lavfrekvent Støj, Kystnærhedszone, Fingerplan 2007 og Natura 2000, anledning til følgende supplerende bemærkninger til støtte for den rejste indsigelse. Støj Det fremgår af materialet, at de 4 nye møller forøger den samlede lavfrekvente indendørs støj på Hvidovresiden med 1 db (fra 16 til 17dB i for eksempel modtagepunkt H). Grænseværdien er 20 db. Man har til beregningerne brugt tidligere støjmålinger fra Hvidovre (DONG Energy, 2008). 1. Selv med de i bilaget præsenterede tal, vil Kalvebodmøllernes bidrag til den allerede høje lavfrekvente støjbelastning være uacceptabel.

2 Jævnfør materialet, vil Kalvebodmøllerne beslaglægge 1 db af de tilbageværende 4 dbs margen op til grænseværdien. Det betyder en væsentlig begrænsning af Hvidovre Kommunes muligheder for at videreudvikle sit store industriområde på Avedøre Holme. Området huser i dag mange af Hovedstadens store, støjbidragende virksomheder og modtager løbende flere. Avedøre Holme skal modtage og forbeholdes virksomheder med særlige beliggenhedskrav. (Naturstyrelsen, jævnfør forslag til fingerplan 2013, Klasse 6 & 7 i Håndbog om Miljø og Planlægning). Hvidovre Kommune ønsker ikke at afgive 1 db til Kalvebodmøllerne, da Kommunen selv skal bruge alle tilbageværende db til at erhvervsudvikle Avedøre Holme som et særligt industriområdet - til gavn for både region og kommune. 2. Man har til beregningerne genbrugt 5 år gamle støjmålinger fra Hvidovre (DONG Energy 2008), Det er tal, som hverken repræsenterer situationen i dag eller den umiddelbare fremtid: De forældede 2008-tal medtager ikke bidrag fra S-tog og andre lokale kilder. Det fremgår ikke af materialet, at trafikken på den aktuelle motorvejsstrækning jævnfør Vejdirektoratet er øget med over 5 % i perioden Det fremgår ikke, at Vejdirektoratet forventer en yderligere 2,5 % årlig trafikstigning på strækningen på grund af udvidelserne i Sluseholmen og Ørestaden. Det nævnes heller ikke, at trafikken på strækningen er steget med hele 70 % siden Øresundsbroens åbning i 2000 og kun er stigende. Det nævnes ikke, at den foreslåede fire-sporede havnetunnel, der via Nordhavn skal forbinde Helsingørmotorvejen med Amager-motorvejen og videre med Holbækmotorvejen forventes at modtage køretøjer om dagen. Det giver netto væsentligt mere trafik og dermed øget lavfrekvent støj i Hvidovre. Disse data og planer, der er helt centrale for at vurdere 20 db grænseværdien i forhold til møllernes 25 års levetid, er slet ikke berørt og det er vanskeligt at få øje på redegørelsens regionale perspektiv og ansvar. Hvidovre kommune ser det således ikke dokumenteret, at grænseværdien på 20 db ikke allerede er overskredet eller vil blive overskredet indenfor en kort tidshorisont. Natura 2000 og det videnskabelige grundlag I det nye bilag konkluderes det, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke vil have skadelige virkninger på Natura 2000-området. Hvidovre Kommune er ikke enige i denne konklusion. Det videnskabelige grundlag er funderet på et spinkelt grundlag og der er intet sikkert fagligt grundlag for at konkludere, at projektet ikke har skadelige virkninger. Nedenfor er afsnit om usikkerhed og ufuldstændighed fra Notat om forekomst af rastende andefugle ved Vestamager citeret: Den samlede forekomst i området kan vanskeligt opgøres (side 4.20) Det har ikke været muligt at finde præcise data, der viser tilisningens forløb i Kalveboderne. (side 6.20) Så snart fuglene pga. isdannelser må flytte. er information om deres forekomst og antal meget sparsom. (side 9.20) Side 2 af 6

3 Uden at der ligger konkrete data, må det formodes (side 9.20) der er ingen dokumentation for, hvor mange ænder, der opholder sig i eller flytter sig gennem området (fuglebeskyttelsesområdet samt nærmeste havområde), eller hvordan fuglene spredes ved udbredt isdække. Det vides heller ikke, hvor længe fuglene opholder sig på de enkelte lokaliteter. (side 10.20) det vides ikke, hvilke former for forstyrrelse, der kan udløse en flugtreaktion for fugle i Kalvebodløbet og hvor mange forstyrrelser, der tåles i vinterhalvåret. (side 10.20) Generelt tyder et større review på, at andefugle udviser en større nedgang i antallet/tætheden i møllers nærområde end andre arter, samt at effekten ikke aftager over tid, men tværtimod viser stigende tendens. (side 11.20) Det står dermed uklart, om fuglene ved Kalveboderne på sigt vil kunne vænne sig til vindmøller (side 11.20) Derfor vil hele Kalvebodløbets bredde være omfattet af påvirkningszonen på strækningen udfor vindmøllerne. Indenfor påvirkningszonen på 40 ha.. er der risiko for, at der vil kunne opholde sig færre troldænder, hvis projektet gennemføres (side 13.20) vil der være risiko for, at påvirkningen fra vindmøllerne kan fremskynde troldændernes flytning til åbent vand. (side 13.20) Det har ikke været muligt at finde specifikke oplysninger om artens respons i forhold til vindmøller. (side ) Kalveboderne er som Natura 2000 område et vigtigt dansk bidrag til EUs naturområder og EU- Domstolen har de seneste år truffet afgørelser, der viser en stram fortolkning af både habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Domstolen har således klart understreget, at der gælder et særligt forsigtighedsprincip, når planer konsekvensvurderes og at planer skal afvises, hvis der er rimelig tvivl om effekter (omvendt bevisbyrde). Kun i særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen, hvis der foretages kompenserende foranstaltninger. Af vejledningen til bekendtgørelse 408/2007 om internationale naturbeskyttelsesområder og visse arter, fremgår det således, at myndigheden skal sikre sig, at det kan afvises, at en plan eller projekt skader området, det vil sige myndigheden skal have vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger. Det er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Der er altså tale om en meget høj prioritering af et sikkert fagligt grundlag. Dette særlige forsigtighedsprincip er fastslået af EU- Domstolen. (Hvidovre Kommunes fremhævelser) Det fremgår også af vejledningen, at konsekvensvurderingen skal omfatte kumulative effekter i forhold til eksisterende belastninger som eksempelvis Amagermotorvejen og anden forstyrrelse, hvilket mangler. Hvidovre Kommune mener, at det videnskabelige grundlag ikke giver myndigheden vished for, at møllerne ikke skader området, at der ikke er vurderet kumulative effekter og at forsigtighedsprincippet ikke er anvendt. Side 3 af 6

4 Vindforhold og placering Hvidovre Kommune er uforstående over de præsenterede alternativer, som alene består i at beskrive alternative møllehøjder. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at kun fire mulige lokaliteter er blevet undersøgt, men ikke hvilke og hvorfor nogle er blevet kasseret. For Kalvebodmøllerne er den valgte placering langtfra optimal, da friktion fra både Amagermotorvejen og Hvidovres bagland sænker vindhastigheden betydeligt. Da Københavns Kommune vides at have undersøgt placeringer til sine 130 vindmøller i andre kommuner og til havs, er det uacceptabelt for Hvidovre Kommune, at der ikke er præsenteret alternativer, hvori møllerne bedst muligt orienteres mod åbent hav og hvor de ikke naturmæssigt, støjmæssigt og visuelt påvirker dyreliv og tusindvis af borgere negativt. Når øvrige konflikter i forhold til Fingerplan, Fredningsbestemmelser, Natura 2000, Strandbeskyttelseslinie, støj, borgerhensyn mm. tages i betragtning, er det indlysende, at det for Københavns Kommune har været helt andre argumenter, såsom egenprofilering og etableringsøkonomi, der har været afgørende for placeringen. Således understregede Københavns Kommune på borgermødet den 11. januar 2011, at det var vigtigt, at vindmøllerne blev placeret indenfor egen kommunegrænse, ligesom ledende Københavnerpolitikere på et senere tidspunkt har udtalt, at man var stolt over, at se møllerne rejse sig i Københavns skyline samt at møllerne vil være Københavns grønne fyrtårne. Hvidovre Kommune kræver at se det argumenteret og dokumenteret, at den tekniske funktionalitet af møller placeret ved Kalvebod Syd effektmæssig er overlegen i forhold til andre alternativer til havs eller mere haveksponerede lokaliteter i andre dele af landet. Visuel påvirkning Hvidovre Kommunes borgere har meget få grønne områder, men dem vi har, bliver flittigt brugt som rekreative åndehuller. Kystagerparken og Lodsparken er Hvidovres Kommunes vigtigste og mest besøgte rekreative områder. Det er Hvidovres mindst støjplagede område og samtidig det sted, hvor den besøgende kan opleve en flere kilometer lang, grøn og uspoleret landskabsstrækning fri for tekniske anlæg. Det er også her, Hvidovre kommune netop har etableret en længe ønsket og velbesøgt badestrand. Side 4 af 6

5 Opsættes møllerne som planlagt, vil Hvidovre Kommunes mulighed for at øge de rekreative værdier på kommunens vigtigste grønne arealer begrænses væsentligt. Vindmøllerne vil dominere det visuelle landskab på stierne langs hele parkens kyststrækning ligesom besøgende ved badestranden vil have direkte udsyn til møllerne. Værditab Afslutningsvis skal det oplyses, at Hvidovre Kommunalbestyrelse har søgt om erstatning efter værditabsordningen. Ifald møllerne opsættes, vil Hvidovre Kommunes eneste attraktive kystområde tabe væsentligt i herlighedsværdi. Samtidig vil det nedsætte tilflytningen af nye ressourcestærke borgere til området, hvilket på flere leder vil ramme kommunen økonomisk og befolkningsmæssigt. Samtidig mister de mange nuværende grundejeres ejendom mod vandsiden betydelig værdi, da boligpriserne på grund af vindmøllernes dominans og støj falder. Demokratisk underskud Hvidovre Kommune finder det yderst problematisk, at Københavns Kommunes politikere har fravalgt at deltage i dialoger ved borgermøder hvor de kunne stå til ansvar for vindmølleplaceringen. Dette selv om man var bekendt med, at den kontroversielle beslutning optager og påvirker mange mennesker. Hvidovre Kommunalbestyrelse er endvidere både uforstående og skuffede over, at Københavns Kommune fra politisk side ikke har ønsket at forholde sig til sin nabokommune. Hvidovre Kommunalbestyrelse har uden held forsøgt at komme i dialog med Københavns Kommunes politikere Side 5 af 6

6 omkring placering og opsætning af vindmøllerne, men det har Københavns Kommune ligeledes fravalgt. Vi anmoder derfor atter Københavns Kommune om at optage forhandlinger med Hvidovre Kommune om ikke at opføre Kalvebodmøllerne, eftersom en enig Kommunalbestyrelse ikke ønsker møllerne opsat. Med venlig hilsen Helle M. Adelborg Borgmester Gert S. Nelth Konstitueret kommunaldirektør Bilag: Hvidovre Kommunes høringssvar af 6. februar 2012 vedrørende indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd Hvidovre Kommunes præcisering af 3. maj 2012 vedrørende indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd Billede af Hvidovre Kommunes badestrand med udsigt til det fremtidige vindmølleområde Side 6 af 6