Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Transkript

1 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

2 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den vertikale fordeling); Omfordeling fra rig til fattig inden for det enkelte år (årsindkomsternes fordeling), Omfordeling af den enkeltes indkomster fra perioder af livet til andre perioder af livet (den horisontale fordeling); Indkomstudviklingen for forskellige familietyper. Omfordelingsproblemet drejer sig dels om forholdet inden for den enkelte generation og dels om forholdet mellem generationer (holdbarhedsproblemet).

3 Stiliseret fremstilling af det horisontale omfordelingsproblem for det enkelte individ Forbrug/indkomst Indkomstprofil Forbrugsprofil Omfordeling Erhverv påbegyndes Tilbagetrækning Død

4 Holdbarhed (sustainability). Balancen mellem generationerne (afsnit 4. og 4.2) II. Nulevende generationers etik og forståelse af fremtidige generationers behov IV. Hvad betyder økonomisk vækst? III. Hvilket forbrugsniveau skal fremtidige generationer sikres? I. Varetagelse af fremtidige generationers interesser og levevilkår

5 Hovedproblemerne Vurdering af fremtidige generationers behov for ydelser; Balancen mellem generationer afhænger bl.a. af valget af pensionssystem (opsparingsbaserede vs. her-og-nu finansierede); Holdbarhedsbegrebet; Sikre at den offentlige sektor fremadrettet kan opfylde borgernes behov i samme grad som den eksisterende offentlige sektor (Velfærdskommissionens problem) Finanspolitisk holdbarhed

6 Velfærdskommissionens definition af finanspolitisk holdbarhed (boks 4.) Overførselsindkomster pr. individ reguleres (fuldt ud) efter satsreguleringsloven (parallelitet til lønudvikling); Udbredelsen af de enkelte typer af overførselsindkomst antages konstant i fremtiden, så andelen af en given befolkningsgruppe (fordelt på køn, alder, uddannelse osv.) er uændret over tid; Forbruget af offentlig service har en bestemt fordeling i forhold til henholdsvis køn, alder og oprindelse. Den gennemsnitlige udgift pr. person reguleres med lønudviklingen; Kollektivt offentligt forbrug justeres med BNP væksten; Offentlige investeringer fastlægges så kapital/output ratio er konstant; Skatte- og afgiftssatser antages at blive fastholdt uændret bortset fra mængdeafgifter der reguleres med prisstigningerne; Uændret arbejdstid i fremtiden; Det beregnede grundforløb illustrerer, hvad der skal til for at sikre en udvikling, der muliggør disse forudsætninger.

7 Udgangspunktet for en vurdering af den finanspolitiske holdbarhed, jf. plancherne til tema Befolkningens udvikling (/Analyserapport kapitel 0) Den samlede befolknings udvikling efter oprindelse (tema, dias 22, 23) Aldersfordelingen (tema, dias 33, 36) Demografiske forsørgerkvoter (tema, dias 34) Indvandringen (tema, dias 23) Antagelser om middellevetid (tema, dias 32) Fødsler (tema, dias 3) Usikkerhedsovervejelser (afgørende usikkerhed ligger i middellevetid, fordi det er den, som afgørende forrykker forsørgerkvoterne)

8 Udgangspunktet for en vurdering af den finanspolitiske holdbarhed, jf. plancherne til tema Et sæt af forudsætninger om offentlige udgifter, arbejdsstyrke og overførselsindkomster (Analyserapporten, kapitel ) Aldersfordelte udgifter til overførselsindkomster og serviceydelser (tema, dias 25, 26, 35). Bemærk diskussionen p om uændret aldersfordeling, restlevetidsmetode og år-til-død metoden) Arbejdsstyrken og antallet af overførselsindkomstmodtagere (tema, dias 36) Betydningen af befolkningens uddannelsesniveau (Analyserapporten, afs..5) Udvikling i arbejdstid m.v. (tema, dias 4, 42, 43 og 44)

9 Finansiering af velfærdssamfundet (Analyserapporten kapitel 2) Fremskrivninger uden tilpasninger i den økonomiske politik Makroøkonomisk udvikling Fremskrivning af offentlige udgifter og indtægter (tema, dias 49) Velfærdskommissionens grundforløb Finansieringsmuligheder Øget beskatning i form afstigning i den statslige bundskat Øget beskæftigelse ved reduktion af antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken og oppebærer en eller anden form for overførselsindkomst Besparelser på det kollektive offentlige konsum Grundforløbet justeret, belysning via analyse af den makroøkonomiske udvikling og reviderede fremskrivninger af offentlige udgifter og indtægter

10 Følsomhedsberegninger jf. tabel 2. Hvad betyder en udskydelse af finansieringstidspunktet? Øget fertilitet Øget indvandring fra mere udviklede lande Ændret middellevetid Renten Væksten Vækst uden øget vækst i offentlige serviceudgifter Regulering af udgifter til offentlige serviceydelser med udvikling i restlevetid Øget arbejdsmarkedspensionsopsparing Ledighedsstigning Erhvervsdeltagelse for efterkommere fra mindre udviklede lande Forlænget ferie Reduceret arbejdstid Mervækst i individuel offentlig service

11 Velfærdsdilemmaer Middellevetiden vokser Ønsker om reduktioner i arbejdstiden Stigende efterspørgsel efter offentlige serviceydelser Spændingsforhold Finanspolitisk holdbarhed

12 Omfordelingsmekanismer Lagerdannelse (risiko for negativ realrente) Aftægtssystemer (svækkes ved ændrede familiemønstre) Privat opsparing/forsikring Kollektive/offentlige sikringssystemer (den sociale kontrakt mellem generationerne)

13 Den sociale kontrakt mellem generationerne Børn og unge i periode Erhvervsaktive i periode Pensionister i periode Børn og unge i periode 2 Erhvervsaktive i periode 2 Pensionister i periode 2 Børn og unge i periode 3 Erhvervsaktive i periode 3 Pensionister i periode 3

14 Andel af produktion og faktorindkomst med alderdomsforsørgelse for øje Pensionisterne skal realt kunne forbruge en andel af den indenlandsk frembragte produktion ved betalingsbalanceligevægt Værdien af de erhvervsaktives indtjente faktorindkomster modsvarer ved betalingsbalanceligevægt værdien af produktionen. De erhvervsaktive skal derfor have deres trækningsrettigheder reduceret svarende til den andel af produktionen, de ældre skal forbruge.

15 Her-og-nu-identiteten Indkomstmassen: Ældreudgift: gns. faktorindkomst antal aktive gns. udgift til ældreforsørgelse antal ældre skatterate indkomstmasse = ældreudgift skatterate gns. faktorindkomst antal aktive = gns. udgift til ældreforsørgelse antal ældre

16 Her-og-nu identiteten 2 gns. udgift ' skatterate' = faktorindkomst ældreantal aktivantal kompensationsfaktor primært politisk bestemt pensionistkvote delvis politisk og delvis demografisk bestemt

17 Her-og-nu identiteten 3 Skatterate = pensionistkvote kompensationsfaktor skatterate Konstant Opad gående Nedad gående Opad gående Nedad gående pensionistkvote Opad gående Nedad gående Konstant Opad gående Nedad gående Kompensationsfaktor Nedad gående Opad gående Opad gående Nedad gående Konstant

18 Afkastraten Den erhvervsaktive generation betaler i periode : t w A Den efterfølgende erhvervsaktive generation betaler i periode 2 det, den tidligere erhvervsaktive generation får: t w 2 A 2

19 Afkastraten 2 (ligevægtsafkastraten) ( ) w w w 2 ~ + = ( ) A A A 2 ~ + = ( ) ( ) ( ) + + = = + t t r t A A w w A w A w 2 2 ~ ~ ( ) ( ) ( ) A w A w r r ~ ~ ~ ~ = +

20 De tre generationsformer Initialgenerationer er dem, der er gamle, når systemet indføres, eller som lever, når skatteraten sættes op. De oplever ekstraordinært stort afkast; Ligevægtsgenerationer er dem, der lever med samme skatterate gennem hele deres liv, og som derfor får en afkastrate svarende til summen af befolkningens og produktivitetens vækstrate; Terminalgenerationer er dem, der lever, hvis systemet afskaffes. De vil derfor lide tab.

21 Pensionering baseret på forudgående opsparing Opsparingsfase Nedsparingsfase t 0 t p t d Erhvervsaktiv fase: t p t 0 Otiumfase: t d t p Antagelser: Konstant årsindtægt w Ønsket pension P Opsparingskvote p Kendt tilbagetrækningsog dødstidspunkt Realrente 0 Pensionsindbetalinger: p w ( ) t - t p d Pensionsudbetalinger: P ( ) t - t d p

22 Pensionsidentiteten p w ( ) = P ( ) t p t 0 t d t p = p = P w ( t ) d t p ( ) t p t 0 = kompensationsbrøk otiumfase erhvervsfase 00 5 eksempel : p = = ,875

23 Opsparing og nedsparing Opsparingsfasen: indbetalinger + forrentning formueakkumulation Nedsparingsfase: forrentning formueforbrug

24 Formuebegrebet Formue set fra individets synspunkt Investering i reale aktiver Formue set fra samfundets synspunkt Investering i reale aktiver Investering i finansielle fordringer Investeringer i finansielle fordringer på udlandet Nationalformuen

25 Opsparing og nedsparing 2 Opsparing: afkald på trækningsrettigheder på produktionen = erhvervelse af formue (fremtidige trækningsrettigheder) Nedsparing: afhændelse af formue erhvervelse af trækningsret på produktionen

26 Problemer vedr. arbejdsmarkedspensionerne Øger de reelt opsparingen, eller erstatter de opsparing, der alligevel ville have fundet sted (substitution)? Påvirker de den økonomiske politik, så en øget privat opsparing neutraliseres gennem en reduceret offentlig opsparing? Hvordan kan den forøgede opsparing omsættes til fremtidige forbrugsmuligheder?

27 Sammenligning af de to finansieringsmekanismer Her-og-nu finansiering Forudgående opsparing Fordele Relativ inflationssikker Generationssolidaritet Muliggør omfordeling Mindre forvridning af arbejdsudbud Måske øget opsparing Ulemper Påvirkes af demografi Politisk risiko Virker som skat og forvrider arbejdsudbud Usikkerhed om afkast på finansielle fordringer Inflationsfølsom Politisk risiko (fremtidig beskatning) Administrative omkostninger

28 Stiliserede egenskaber ved et her-og-nu-finansieret og et opsparingsbaseret pensionssystem Robusthed mod Uligheder mellem generationer Demografiske forskydninger Lav vækst i realløn Lavt afkast på værdipapirer Politiske risici Forvrider ikke tilskyndelse til Opsparing Arbejde Uddannelse Valgfrihed i deltagelse og udformning Mulighed for at undgå fravalg Fattigdomsforebyggelse Lave administrationsomkostninger Her-og-nu finansieret Individuelt opsparingsbaseret (+)

29 Ændring i erhvervsfrekvens fra 2002 til 2003for generationer. Danmark. Figur 6.9 Pct.point Pct.point Kvinder Mænd -30

30 Ændring i erhvervsfrekvens fra 2002 til 2003for generationer. Sverige. Figur 6.9. Pct.point Pct.point Mænd Kvinder -30 Kilde: Eurostat Labour Force Survey.

31 Bruttokompensationsgrad ved 60 år og ændring i erhvervsdeltagelse for mænd, 999. Figur 6.20 Relativ ændring i erhvervsfrekvens for mænd fra år til år, pct. 0-0 ISL KOR NOR JPN CHE IRL PRT USA SWE NZL AUS CAN UK DK ESP ITA DEU NLD BEL FIN LUX AUT FRA Bruttokompensationsgrad ved 60 år, pct. Anm.: Bruttokompensationsgraden er et gennemsnit for seks familietyper. Enlig eller gift med en indkomst svarende til 60, 00 eller 40 pct. af gennemsnitlønnen for en industriarbejder (Average Production Worker). Bruttokompensationsgraden er beregnet på baggrund af den pensionsydelse, man kan få som 60-årig enten i alderspensionssystemet eller i en førtidig tilbagetrækningsordning. Egne beregninger for Danmark på baggrund af efterlønsreglerne i Hældningen er -0,46, R 2 er 0,45 og p- værdien er 0,09. Kilde:Duval (2004) samt egne beregninger for Danmark.

32 Implicit skat ved at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra 60 til 65år og ændring i erhvervsdeltagelse for mænd, 999. Figur 6.2 Relativ ændring i erhvervsfrekvens for mænd fra år til år, pct. 0-0 ISL AUS KOR NZL USA CAN CHE SWE UK IRE JPN NOR DK ESP PRT ITA DEU BEL AUT FIN NLD LUX FRA Implicit skat, pct. Anm.: Den implicitte skat angiver ændringen i den tilbagediskonterede værdi af offentlige pensionsydelser for den enkelte ved at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra 60 til 65 år, jf. bilag 6.. Den implicitte skat er beregnet for en enlig med en indkomst svarende til gennemsnitslønnen for en industriarbejder. Egne beregninger for Danmark på baggrund af reglerne for efterløn og folkepension i Hældningen er -0,42, R 2 er 0,50 og p- værdien er 0,02. Kilde: Duval (2004) samt egne beregninger for Danmark.

33 Indførelse af efterløn og udvikling i erhvervsdeltagelse. Figur Pct Efterløn indføres. januar 979 Pct år år Anm.: Data for 980 vedrører aldersgruppen år. Kilde: Danmarks Statistik.

34 Sammenfald mellem ændringer af tilbagetrækningsordninger og udvikling i ældres erhvervsfrekvenser, New Zealand. Figur 6.25 Pct Øges fra 60 til 65 år i perioden 992 til 200 Pct Nedsættes 20 fra 65 til 60 år i løbet 0 af 970'erne år år Anm.: ILO-estimater for perioden og OECD-data for perioden Figuren viser erhvervsfrekvensen for mænd. Kilde: ILO og OECD, Labour Statistics.

35 Sammenfald mellem ændringer af tilbagetrækningsordninger og udvikling i ældres erhvervsfrekvenser, Danmark. Figur 6.25 Pct Overgangsydelse indføres i 992 Tilgang til overgangsydelse stoppes i 996 Pct Kilde: Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.

36 Sammenhæng mellem ældres erhvervs-og beskæftigelsesfrekvens, Figur Beskæftigelsesfrekvens for årige, pct. 90 ISL TUR BEL LUX HUNITA AUS POL 45 º SLO GRE GER FRA NLD IRE CZE ESP MEX AUS USA KOR UK CAN PRT FIN CHE DK NOR NZL JAP SWE Erhvervsfrekvens for årige, pct. Kilde: OECD, Labour Statistics.

37 50-59-åriges fordeling på beskæftigerlse, ledighed og uden for arbejdsstyrken, Danmark. Figur 6.29 Pct. 00 Pct Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigede Ledige Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.

38 Udvikling i ledighed for ældre og resten af arbejdsmarkedet. Figur 6.30 Pct. Pct årige årige Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.

39 Ledighed for ældre i de nordiske lande Indeks, ledighedsprocent for 50-årig= Finland: ledighedspension og særlig førtidspension 60-64; Danmark: efterløn 60-64; Sverige: 65; Norge: 67; Alderstrin 0 Danmark Finland Sverige Norge Anm.: Danmark: Gennemsnit for årene Sverige: Gennemsnit for årene Finland: 200. Norge: 2004 Kilde: Danmark: Danmarks Statistik (Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Sverige: Særkørsel fra Eurostat. Finland: OECD, Ageing and Employment Policies, Norge: Særkørsel fra Eurostat, Statiske sentralbyrå og oplysninger fra det norske arbejdsdirektorat (AETAT) 39

40 Merledighed og fald i erhvervsfrekvens. Figur 6.34 Fald i erhv.frek. fra år til år 50 FRA DEU 40 FIN DK 30 AUT Merledighed for årige, pct.point Anm.: Merledigheden er forskellen i ledighedsprocenten mellem aldersgrupperne år og år. Jf. endvidere anmærkning til figur Kilde: OECD, Labour Statistics og Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.