1. Kort sammenfattende vurdering af skolernes indsatser s Rammebetingelser for kommunens samlede skolevæsen s. 2

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Nordfyns Kommunes skolevæsen 2006/2007

2 Indholdsfortegnelse Forord 1. Kort sammenfattende vurdering af skolernes indsatser s Rammebetingelser for kommunens samlede skolevæsen s. 2 - Skolevæsenets struktur - Skolevæsenets udgiftsniveau - Nøgletal for de enkelte skoler - Øvrige forhold. 3. Pædagogiske processer s Kommunale indsatsområder - Løbende evaluering - Elevplaner - Skolehjemsamarbejdet - Specialpædagogisk bistand - Dansk som andetsprog 4. Resultater s Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver - Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse - Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Skolernes kvalitetsrapporter kan findes på kommunens udvekslingsdrev under u:skoler/kvalitetsrapport 2006/2007 eller kan rekvireres i undervisningsafdelingen. Kvalitetsrapport for Nordfyns Kommunes skolevæsen 2006/2007

3 Forord Denne rapport er Nordfyns Kommunes først kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Det skal understreges, at rapporten dækker skoleåret 2006/2007. Den beskriver altså situationen i et overgangsår, hvilket også præger indholdet. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtiget til at udarbejde en kvalitetsrapport, der indeholder beskrivelser og analyser af skolernes indsatser. Formålet er at styrke den kommunale tilsynsforpligtigelse med folkeskoleområdet. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter ganske præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten. Derfor er skolerne blevet bedt om at udarbejde deres kvalitetsrapport efter en fast skabelon, som knytter an til bekendtgørelsens punkter. Herefter har Undervisningsafdelingen sammenskrevet rapporterne til nærværende fælles rapport. Undervisningsafdelingens har endvidere indhentet data fra centrale registre i Undervisningsministeriet mv. På trods af forsøget på standardisering (den faste skabelon), har det i år ikke været muligt at undgå en vis forskel i tolkningen af de stillede spørgsmål. Derfor er det også væsentlig at holde sig for øje, at den ønskede sammenlignelighed skolerne imellem ikke altid er til stede. Det er naturligvis et forhold, som vi i Undervisningsafdelingen er opmærksomme på, og som skal forbedres inden næste rapportering. Det skal understreges, at arbejdet med kvalitetsrapporten er foregået under et stærkt tidspres. Derfor er ikke alle temaer og data lige veldokumenterede. Undervisningsafdelingen vil dog gerne bemærke, at skolerne på trods af de givne vilkår har bidraget positivt og aktivt i arbejdet med kvalitetsrapporten. En helt central forudsætning for skolernes videre arbejde med kvalitetsudviklingen er imidlertid, at vi som kommune får opstillet nogle mere konkrete politiske mål for skole- og SFO området, men dette vil også kunne ske, så snart arbejdet med Børne- og Ungepolitikken er tilendebragt. Målene skal være så præcise, at skolerne har mulighed for, hver især at kunne dokumentere, hvad de har gjort i forhold til de opstillede mål, og hvilke resultater, der er opnået i forhold hertil. Undervisningsafdelingen forventer, at kvalitetsrapporterne vil kunne anvendes i dette målsætningsarbejde. For den enkelte skole må arbejdet med at dokumentere kvaliteten og effekten af indsatser ikke kun opleves som et formelt administrativt og politisk krav uden mening for den enkelte skoles leder og medarbejdere. Derfor er dialogen mellem politikere, administration og skole vigtig. Udviklingen af en evalueringskultur i folkeskolen skal baseres på en fælles oplevelse af, at evaluering er et nyttigt redskab til at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne. Undervisningsafdelingen 14. september 2007 Flemming Schultz Skolechef Kvalitetsrapport for Nordfyns Kommunes skolevæsen 2006/2007

4 1. Kort sammenfattende vurdering af skolernes indsatser med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapporter og øvrige data. I Nordfyns Kommune har vi ikke valgt at fokusere på udvalgte temaer, som man går mere i dybden med. Vi har valgt at prøve at belyse alle elementer i bekendtgørelsen. Fordelen ved dette har været, at vi får erfaringer med, hvordan vi fremover skal indsamle data for at kunne beskrive temaerne. Ulempen har imidlertid vist sig ved, at det ganske enkelt ikke har været muligt at gå tilstrækkeligt i dybden med de enkelte temaer. Om skolernes interne kvalitetssystemer/evalueringskultur kan der konkluderes, at samtlige 14 skoler har fokus på evaluering. Den løbende evaluering af eleverne sker bl.a. via de skriftlige elevplaner, elevsamtaler og skolehjemsamtaler mv. Hertil kommer brugen af tests på de enkelte skoler. Udover de obligatoriske nationale test gennemfører eleverne en meget lang række af test op igennem deres skolegang. Læsetests har således gennem en længere årrække været anvendt på alle kommunens skoler. Hertil kommer, at en del skoler har bevæget sig videre i udviklingen af alternative evalueringsværktøjer, som f.eks. brug af logbøger, elevportfolier m.v.. Evalueringen af undervisningen og øvrige indsatser på skolen sker primært via medarbejdersamtaler, teamsamtaler og drøftelser på pædagogiske rådsmøder. Alle skolerne er i gang med at udvikle en meningsfuld evalueringskultur, men der vil stadig og fortløbende være et behov for at skolerne udvikler en faglig kompetence i forhold til at mestre forskellige metoder, ligesom der skal skabes et miljø, hvor evalueringer indgår som en naturlig del af alle aktiviteter. Den specialpædagogiske bistand har i skoleåret 2006/2007 været forskelligt organiseret i de 3 tidligere kommuner, men størstedelen af den særlig tilrettelagte specialundervisning har været tilbudt i specialklasseafdelingerne på 3 skoler. De fleste skoler har fået en mindre tildeling til enkeltintegrering af elever med særlige behov. Alle elever har været vurderet af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og årlige visitationer og revurderinger af eleverne gennemføres. Det er Undervisningsafdelingens vurdering, at den styrkelse af PPR organisationen som er sket, vil blive til stor gavn for både børn, forældre og skoler. I Undervisningsafdelingen ser vi en række nye muligheder for i tæt samarbejde med PPR, at udvikle kvalitativt bedre, specifikke tilbud til støttekrævende børn. Allerede iværksatte nyskabelser er Læseklassen på Otterup Skole for børn med svære læsehandicaps (dyslektikere), og den reorganisering og udbygning af kommunens Heldagsskoletilbud, som starter op i oktober Det er en erklæret målsætning, at PPR i stigende grad skal fokusere på konsultativ bistand til skolerne, med henblik på at gøre disse endnu bedre til at håndtere elever med specialpædagogiske behov, og forbygge eksklusion. Skolerne har behov for, i et tæt samarbejde med PPR, løbende at udvikle deres systematik og målrettethed i forhold til at udarbejde handlingsplaner for de enkelte elever, gennemføre evalueringer og højne personalets pædagogiske kvalifikationer i arbejdet med denne elevgruppe. Det skal her fremhæves, at der på området er et stort efteruddannelsesbehov og at de afsatte midler vanskeligt kan dække dette. Nordfyns Kommune gør brug af specialskoler / specialklasser og heldagstilbud primært i Middelfart og Odense kommuner. Pr var der 94 elever i specialpædagogiske tilbud i andre kommuner, hvilket må siges at være et stort antal. Undervisningsafdelingen har meget fokus på området, og vil i de kommende år i et tæt samarbejde med PPR nøje undersøge mulighederne for forebyggelse af eksklusion og for at etablere tilbud i egen kommune. Omfanget og organiseringen af Undervisning af dansk som andetsprog har varieret meget i de 3 tidligere kommuner på grund af forskelle i antallet af tosprogede og tildelte ressourcer. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 1

5 På Otterup Skole er der etableret en kombination af en modtagegruppe og et sprogstøttecenter, og det er i vid udstrækning lykkedes - at give de tosprogede elever et individuelt og målrettet undervisningstilbud - at sikre en udvikling af undervisningskompetencen på hele skolen i forhold til at medtænke dansk som andetsprog i alle fag og aktiviteter - at udvikle et fagligt center, som kan være rådgivende og initiativtagende i forhold til undervisningen af skolens tosprogede elever På Bogense Skole og på Søndersøskolen har der været tilført et meget begrænset antal timer til løsning af opgaven. Timerne har været anvendt til en indsats i forhold til enkeltelever eller små grupper af elever ud fra en konkret behovsvurdering. Skolerne giver selv udtryk for, at dette på ingen måde har været et optimalt tilbud. Undervisningsafdelingen har fokus på området og vil i samarbejde med skolerne undersøge mulighederne for at optimere indsatsen gennem et mere ensartet tilbud. Generelt viser skolernes rapporter en meget stor interesse for og vilje til udvikling. Løbende forsøger skolerne at leve op til alle de nye krav, der stilles fra nationalt og lokalt hold. Når skolelederne konkluderer på deres kvalitetsrapporter, udtrykker mange en stolthed og glæde ved deres skole. Det skal imidlertid påpeges, at skolerne og skolelederne i netop 2007 kæmper med store frustrationer grundet de manglende udmeldinger omkring institutionernes budgetter. Uden søkort og uden en udstukken kurs er det som bekendt ganske vanskeligt at føre skib på betryggende vis. I 2008 skal skolerne sikres en klar udmelding om budgettets størrelse, samt de regler og rammer, som gælder for administrationen heraf altså en gennemarbejdet og entydig selvforvaltningsaftale. Det vil ligeledes være ønskeligt, at skolerne får udmeldt nogle mere præcise skolepolitiske mål. Dog skal der her fremhæves, at skolerne allerede er blevet pålagt en stort udviklingsopgave, nemlig opbygningen af en helhedsskole, kombineret med nye fritidstilbud. Sammenholdt med alle de nye nationale krav, har skolerne generelt rigtig mange udviklingsopgaver, - og derfor er det vigtigt ikke at sætte for mange nye skibe i søen. Vigtigere vil det nok være, at få justeret og præciseret kursen for nogle af dem, som allerede har forladt beddingen. Fremover venter forsat en masse nye udfordringer, senest har der været fokus på den fremtidige lærermangel. Det er vigtigt, at vi kan fastholde det gode image, som vi i Undervisningsafdelingen vurderer, at Nordfyns Kommune har på skoleområdet. Det sker bl.a. ved at fastholde ressourcerne og skabe gode arbejdsvilkår for medarbejderne. Men også i den sammenhæng, er det nødvendigt at kunne dokumentere, hvorfor vi har et godt skolevæsen, som generelt bibringer eleverne et godt fundament for livet, og som er værd at arbejde i - både som leder og som medarbejder. 2. Rammebetingelser for det samlede skolevæsen 2. 1 Skolevæsenets struktur Undervisningsdelen: Der tilbydes undervisning for klasse i kommunen. I Nordfyns Kommune er der 14 folkeskoler: - 8 skoler tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 6. klassetrin: Horsebækskole, Hårslev skole, Klinte Skole, Kongslundskolen, Løkkemarkskolen, Nordvestskolen, Skovløkkeskolen og Veflinge Skole. - 3 skoler tilbyder undervisning fra 0. 9 klassetrin: Havrehedskolen, Krogsbølle Skole og Særslev Skole. - 3 skoler tilbyder undervisning fra klasetrin: Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen. Desuden etableres pr. 1. oktober 2007 en Heldagsskole for børn med svære sociale - og følelsesmæssige udviklingsforstyrrelser. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 2

6 I tabel 1 ses skolernes elevtal herunder det antal elever, som modtager særlig tilrettelagt specialundervisning enten i specialklasser eller via enkeltintegration i normalklasser, samt andelen af tosprogede elever. Tabel 1. Antal elever i alt, elever i specialklasser og tosprogede elever 2006/2007 Skole Elever i alt Elever i Tosprogede elever specialklasser Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge skole Total Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter SFO-delen: Tabel 2. Andel børn i SFO og angivelse i % af målgruppen 2006/2007 Skole Antal Børn Procentdel af målgruppen Bogense Skole ,9 Havrehedskolen ,8 Horsebækskolen 52 70,0 Hårslev Skole 58 70,0 Klinteskolen 35 68,6 Kongslundskolen 33 80,5 Krogsbølle Skole 61 68,9 Løkkemarkskolen 25 38,0 Nordvestskolen 68 72,0 Otterup Skole 82 82,0 Skovløkkeskolen 42 64,6 Særslev Skole 36 70,0 Søndersøskolen Veflinge Skole 38 70,0 Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter 2. 2 Skolevæsenets udgiftsniveau Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 3

7 2.2.1 Udgifter til undervisning i alt Tabel 3. Samlede driftsudgifter til undervisning iflg. budgettal 2007 Antal elever Udgift pr. Skoledelen Budget 2007 elev Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen Veflinge Skole Udgifter i alt Kilde: økonomisk afd. og KMD-elev Vi har valgt at anvende budgettallene for budget 2008 angivet i 2007 priser. Efter vores vurdering er det det mest sammenlignelige tal, idet vi ikke har overblik over budget / regnskab Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 4

8 2.2.2 Udgifter til kommunens specialpædagogiske bistand Den specialpædagogiske bistand bevilges ud fra en visitering i tæt samarbejde med PPR- Her er afgrænsningen af elever defineret ved, at eleven skal være visiteret til specialpædagogisk bistand for at indgå i denne oversigt. Tabel 4. Beregnet udgift til skolernes specialklasser den særlige tilrettelagte specialundervisning Særlig tilrettelagt undervisning I undervisningstimer I stillinger - beregnet I kr. - anslået Bogense Skole , Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole 654 0, Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole 540 0, Løkkemarkskolen 671 0, Nordvestskolen 645 0, Otterup Skole , Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen , Veflinge Skole I alt , Kilde: KMD-Matrix Opgørelsen er for at være sammenlignelig taget fra skolernes indberetninger til KMD-Matrix, programmet hvor skolerne planlægger skoleåret. Ikke alle har anvendt Matrix før 2007 og de 3 tidligere kommuners praksis har været så uensartet, at vi har valgt at anvende tal fra 2007/08. Antallet af stillinger er fremkommet ved at dele timetal med det gennemsnitlige undervisningstimetal for en lærer. Lønudgiften er fremkommet ved anvendelse at en lærers bruttoløn der er sat til kr. ifølge økonomisk afdeling. Beregnet udgift til den almindelige specialundervisning: Den almindelige specialundervisning er ikke er visiteret af PPR, men tildeles og tilrettelægges i et tæt samarbejde med PPR. Det kan være etablering af særlige hold, støttelærer i klassen m.v. Til denne undervisningsopgave får skolerne tildelt resurser via en nøgle i normeringsmodellen. I skoleåret 2007/08 er der i alt tildelt skolerne timer, hvilket svarer til 16,9 lærerstillinger med en lønudgift på i alt , - kr. Der kan være usikkerhed i de angivne timer, idet det kræver en særlig opgørelse i Matrix, som ikke alle skoler har anvendt. Det er allerede aftalt, at vi sikrer fælles standarder og rutiner ved den fremadrettede anvendelsen af Matrix. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 5

9 Elever i andre kommuners og amters/regioner tilbud Pr var der 94 børn, som fik undervisning i andre kommuners specialundervisningstilbud. I budget 2007 er der afsat 31,8 mill. kr. Forbruget i 2007 kendes endnu ikke med baggrund i manglende forbrugsrapporter Udgifter til tosprogede elever Som tidligere beskrevet har der været vidt forskellig praksis på hvorledes opgaven har været løst i de 3 gamle kommuner, hvorfor det ikke er muligt at give et samlet billede. I skoleåret 2007/08 er der afsat 2450 undervisningstimer hvilket svarer til ca. 3,42 lærerstilling og en samlet lønudgift på ca. 1,3 million kr Uddgifter til SFO Tabel 5. Samlede driftsudgifter til SFO + SFO klub pr. 1/ Skole Budget 2007 Antal børn i SFO + klub Bogense Skole (ingen SFO-klub) Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen (inkl. børnehave) Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen (ingen SFO-klub) Otterup Skole (ingen SFO-klub) Skovløkkeskolen (inkl. børnehave) Særslev Skole Søndersøskolen (ingen SFO-klub) Veflinge Skole I alt Kilde: Økonomiafdelingen og pladsanvisningen Vi har valgt at anvende budgettallene for budget 2008 angivet i 2007 priser. Efter vores vurdering er det det mest sammenlignelige tal, idet vi ikke har overblik over budget / regnskab Der er ikke etableret SFO-klub på 4 af kommunens skoler, det gælder Bogense, Søndersø, Nordvest og Otterup. Derfor kan disse 4 skoler ikke sammenlignes med de øvrige. På Klinteskole og Skovløkkeskolen er børnehaven også en del af budgetrammen. Det er ikke muligt at adskille driftsudgifterne på de op til tre forskellige tilbud, hvorfor det er svært at se hvad de enkelte pladser koster pr. elev. Vi håber at det efterfølgende bliver muligt at bryde regnskaberne op, så vi kan differentierer udgifterne. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 6

10 2.3 Nøgletal for de enkelte skoler Tabel 6. Antal elever pr. klasse den gennemsnitlige klassekvotient pr. skole 2006/2007 Skole Kvotient Bogense Skole 22,9 Havrehedskolen 21,6 Horsebækskolen 17,6 Hårslev Skole 18,5 Klinteskolen 14,6 Kongslundskolen 14,7 Krogsbølle Skole 19,4 Løkkemarkskolen 15,0 Nordvestskolen 19,5 Otterup Skole 23,6 Skovløkkeskolen 18,1 Særslev Skole 17,3 Søndersøskolen 21,4 Veflinge Skole 16,9 Kilde: Skolernes tal pr excl. specialklasser Kommunens gennemsnitlige klassekvotient er 19,7 elev pr. klasse. Tabel 7. Klassekvotient pr. årgang i alt 2006/2007 Trin Antal klasser Antal elever Kvotient pr. trin , , , , , , , , , , ,3 I alt ,7 Kilde: Skolernes tal pr Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 7

11 Tabel 8. Elev/lærer- ratio 2006/2007 Skole Antal elever Antal stillinger Ratio Bogense Skole ,97 11,7 Havrehedskolen ,48 13,1 Horsebækskolen 123 9,95 12,4 Hårslev Skole ,4 14,2 Klinteskolen ,9 Kongslundskolen 103 9,63 10,7 Krogsbølle Skole ,72 12,1 Løkkemarkskolen 108 9,7 11,1 Nordvestskolen ,92 12,5 Otterup Skole ,0 Skovløkkeskolen ,93 14,0 Særslev Skole ,6 Søndersøskolen ,46 11,9 Veflinge Skole 126 Kilde: skolernes indberetninger i kvalitetsrapporten Jo højere et tal, jo flere børn er der pr. lærer. I ratioen indgår samtlige elever fra klasse herunder specialklasseelever og de tilknyttede lærere. Tabel 9. Elevernes fravær 2006/2007 Skole Sygedag pr. elev Ulovligt fravær pr. elev Lovligt fravær pr. elev Bogense Skole 2,95 0,39 1,08 Havrehedskolen 5,58 1,59 0,34 Horsebækskolen 4,38 0,21 1,96 Hårslev Skole 6,20 1,30 0,43 Klinteskolen 4,60 0,10 3,30 Kongslundskolen 5,61 0,03 2,27 Krogsbølle Skole 6,54 0,72 2,08 Løkkemarkskolen 6,15 0,32 1,55 Nordvestskolen 4,44 0,01 2,66 Otterup Skole 6,44 0,82 1,91 Skovløkkeskolen 5,20 0,29 2,08 Særslev Skole 1,01 0,50 0,20 Søndersøskolen 5,94 1,60 0,68 Veflinge Skole 3,39 1,11 0,40 Kilde: KMD-EASY eller skolernes indberetninger i kvalitetsrapporten Ikke alle skoler har anvendt elektroniske indberetninger i KMD Easy, men har opgjort fraværet manuelt. Også på registrering af elevernes fravær er der brug for at aftale fælles standarder og rutiner fremover. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 8

12 Tabel 10. Antal af elever pr. nyere computer 2006/2007 Elever pr. nyere Med netadgang Skole pc under 5 år Bogense Skole 5,5 5,5 Havrehedskolen 5,2 5,2 Horsebækskolen 0 0 Hårslev Skole 4,11 4,23 Klinteskolen 4,9 4,9 Kongslundskolen 3 3 Krogsbølle Skole 2,8 2,8 Løkkemarkskolen 0,66 0,66 Nordvestskolen 3,12 3,12 Otterup Skole 2,5 2,5 Skovløkkeskolen 3,4 3,7 Særslev Skole 3,0 3,0 Søndersøskolen 5,0 5,4 Veflinge Skole 4,8 5,0 Kilde : Skolernes kvalitetsrapporter Tabel 11. Undervisningsmidler pr. elev 2006/2007 Skole Antal elever Undervisningsmidler pr. elev Bogense Skole Havrehedskolen Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole Søndersøskolen 539 Veflinge Skole Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 9

13 Tabel 12. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2006/2007 Andel af nettoarbejdstid anvendt til undervisning Andel af bruttoarbejdstid anvendt til undervisning Skole Bogense Skole 41,0 % 35,8 % Havrehedskolen 44,8% 39,1 % Horsebækskolen 42,2% 36,8 % Hårslev Skole 44,0% 38,4 % Klinteskolen 45,0% 39,3 % Kongslundskolen 47,2 % 41,2 % Krogsbølle Skole 38,6% 33,7 % Løkkemarkskolen 44,0% 38,4 % Nordvestskolen 41,8% 36,5 % Otterup Skole 40,6% 35,5 % Skovløkkeskolen 39,3% 34,3 % Særslev Skole 45,0% 39,3 % Søndersøskolen 42,6% 37,2 % Veflinge Skole 42,0% 36, 7 % Kilde Skolernes rapporter Andel af lærernes undervisningstid i forhold til den samlede arbejdstid med en årsnorm på (brutto) og (netto) 2.4 Øvrige særlige væsentlige forhold ved skolerne Planlagte og gennemførte timer Tabel 13. Gennemførte timer i procent af planlagte undervisningstimer 2006/2007 Skole Bogense Skole 98 % Havrehedskolen 99,75 % Horsebækskolen 100 % Hårslev Skole 99 % Klinteskolen 100 % Kongslundskolen 99 % Krogsbølle Skole 99,1 % Løkkemarkskolen 100 % Nordvestskolen 99,6 % Otterup Skole 98 % Skovløkkeskolen 99,99 % Særslev Skole 99 % Søndersøskolen 98,5 % Veflinge Skole 98 % Kilde: skolernes kvalitetsrapporter Tabel 13 viser, hvor mange timer af de planlagte, der er rent faktisk er blevet gennemført med læreren eller en vikar til klassen. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 10

14 Linjefagsuddannede Tabel 14. Liniefagsuddannede - Andel af lærere der underviser i de enkelte fag, og som har liniefagsuddannelse. Skole Dansk Eng. Ty. Hist. Samf. Mat. Bio. Fys/ kemi Geo. Natur/ teknik Dansk som andet sprog Special undervisning Bogense 91,29 89, , Havrehed Horsebæk Hårslev ,67 Klinte Kongslund Krogsbølle 50 71, , ,6 Løkkemark Nordvest Otterup Skovløkke 66,7 66,7-33, Særslev Søndersø Veflinge Kilde: skolernes indberetninger i kvalitetsrapport 3. Pædagogiske processer 3. 1 Kommunale indsatsfelter Som tidligere omtalt mangler vi i Nordfyns Kommune p.t. en klar politisk målsætning for skolevæsenet. I forbindelse med en planlægning af reorganisering og udbygning af Søndersøskolen vedtog Familieudvalget imidlertid et antal såkaldte pædagogiske pejlemærker for skolevæsenet: Skolen for alle den fleksible skole Skolerne i Nordfyns Kommune udvikler sig med fokus på følgende pædagogiske pejlemærker: vi udvikler fleksible udviklingsmiljøer for børn og unge vi skaber sammenhæng i børns udvikling og læring ( Den røde tråd ) vi fremmer og tilstræber inklusion vi samarbejder mellem faggrupper internt og eksternt og inddrager alle faglige kompetencer i arbejdet med børns udvikling vi evaluerer vores praksis og lader evalueringen danne basis for optimering og udvikling Disse pædagogiske pejlemærker er af generel karakter og er tænkt som en foreløbig erstatning for kommunens overordnede målsætning for skoleområdet. Hertil kommer, at der fra Undervisningsafdelingen, Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen er blevet udpeget nogle satsningsområder, som man stillede forventninger til at skolerne tog fat på: - udvikling / reorganisering af indskolingsområdet (Helhedsskolen) - reorganisering af SFO tilbuddet (for 0. til 2. årgang) i kombination med et klubtilbud (for 3. til 6. årgang) - etablering af et tilbud om køb af sund kost til skolens elever Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 11

15 Ovenstående forberedes i 2006/07 og løsningerne realiseres pr. 1. august Følgende arbejdes der løbende med: - elevplaner udvikles og implementeres - udvikling af intern og ekstern kommunikation på elektronisk platform (Skoleintra) Det er Undervisningsafdelingens vurdering, at alle skolerne er bevidste om, at det er vigtigt at skabe systematik omkring udviklingsprojekterne. Skolerne henviser i den forbindelse til brugen af specifikke, anerkendte udviklingsmodeller. Der, hvor vi som kommune samlet skal sætte ind, er i forhold til selve dokumentations og evalueringsdelen hvad er succeskriterierne og hvordan dokumenterer vi, om det virker? I kvalitetsrapporterne ses tydeligt, at alle skoler på den ene eller anden måde har sat evalueringskulturen på dagsordenen. Skolernes løbende interne evaluering af den konkrete undervisning og af større udviklingsprojekter er lige så vigtige, i forhold til at kunne dokumentere effektivitet og kvalitet, som karaktergennemsnit og testresultater. Mange skoler peger på de selvstyrende teams som et meget væsentligt forum for pædagogisk udvikling. Arbejdet her understøttes ofte af en direkte dialog med skolens ledelse eller med eksterne rådgivere fra f.eks. PPR. Men traditionelle samarbejdsfora som pædagogisk råd og skolebestyrelse spiller naturligvis også en rolle i både planlægning og evaluering af projekter. Det kan her være relevant at give eksempler på nogle af de mange udviklingsprojekter som nævnes i rapporterne. De handler bl.a. om: - at kvalitetsudvikle Helhedsskolen - at udvikle fritidstilbuddet (SFO og klubtilbud) - at implementere nye prøveformer og nationale tests - at udvikle arbejdsmiljøet (omgangsformer, trivsels- eller mobbepolitik, skolefe) - at arbejde med inklusion af specialklasseelever - at styrke læseindlæringen - at udvikle den elektroniske kommunikation internt og eksternt - at udvikle specialpædagogiske tilbud (inklusion, AKT tilbud, forældreklasse ) 3.2 Den løbende evaluering af undervisningen Flere skoler har beskrevet dette tema i deres kvalitetsrapporter. Den løbende evaluering sker primært gennem elevplaner, brug af logbøger, udarbejdelse af portfoliomapper, elevsamtaler og skole-hjemsamtaler. Flere skoler nævner også, at ledelsen gennemfører både medarbejdersamtaler og teamsamtaler for at følge op på undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er undervisningsafdelingens vurdering, at skoler har stor fokus på at følge op på elevernes udbytte af undervisningen, og er interesseret i at udvikle nye metoder til supplement af de nu alment kendte metoder som f.eks. SMTTE og Kvalitetsstjernen Elevplaner Loven om skriftlige elevplaner trådte i kraft i skoleåret 2006/2007. Det var en meget stormombrust lov, hvor især lærersiden var skeptisk. Flere steder i landet var der arbejdsnedlæggelser. I Nordfyns Kommune valgte Undervisningsafdelingen, at invitere lærerkreds og skoleledere til en dialog om målsætninger og rammer. Dette mundede ud i en målsætning for anvendelsen og blev suppleret med 1 SMTTE = Status, Mål, Tiltag, Tegn, Evaluering. Kvalitetsstjernen = kvalitetskriterier, mål, handlingsplaner, evaluering Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 12

16 et sæt skabeloner til inspiration for den konkrete udformning. Endvidere blev rammerne aftalt med den lokale lærerkreds. Generelt er det undervisningsafdelingens opfattelse, at skolerne seriøst arbejder med at finde brugbare modeller for elevplanerne, som både kan anvendes i tilbagemeldingerne til eleven og forældrene om barnets udbytte af undervisningen, og som planlægningsredskab for den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Det ser ud til at langt de fleste skoler har valgt at basere elevplanerne på en elektronisk platform. 3.4 Skole- hjemsamarbejdet Skolerne er blevet bedt om at beskrive skole-hjem-samarbejdet i deres kvalitetsrapport. Det er undervisningsafdelingens generelle vurdering, at skole-hjem samarbejdet alle steder vægtes endog meget højt. Flere skoler har beskrevet deres principper for skole-hjem-samarbejdet, og hvilke værdier der ligger bag samarbejdet. Oftest er det ord som anerkendelse, åbenhed og gensidig respekt, der fremhæves som bærende værdier. Skole-hjem samarbejdet antager mange konkrete former, som f.eks skolehjemsamtaler årligt - Forældre/elevaftaler med skolen skriftlige eller mundtlige - Forældremøder i klassen - Forældrebreve/nyhedsbreve/skoleblad - Kontaktforældre/klasseforældreråd - Skolebestyrelsesarbejde - Fælles skolearrangementer Derudover kommer det mere uformelle daglige samarbejde, telefonsamtaler mv Den specialpædagogiske bistand Der er, som tidligere nævnt, stor fokus på kommunernes varetagelse af den specialpædagogiske bistand. Dels har kommunerne fået ansvaret for langt de fleste specialpædagogiske opgaver (amternes nedlæggelse), dels er det et meget ressourcetungt område, og endelig pågår der en pædagogisk og etisk debat om rummelighed, udskillelse osv. Skolernes specialpædagogiske bistand kan opdeles i - den almindelige specialundervisning - den særlig tilrettelagte specialundervisning - specialpædagogisk bistand i andre kommuner/regionen. Den almindelige specialundervisning er skoleledelsens ansvar og finansieres indenfor den ramme, som er udmeldt til skolerne. Denne ramme udmeldes via normeringen, og fastlægges på basis af skolens samlede elevtal. De yngste elever vægter i den sammenhæng højere end de ældre elever. Hermed tilskyndes til tidlig indsats. Den enkelte skole anvender ressourcerne til at yde støtte til enkelte elever eller mindre hold. På alle skoler kan mindre grupper af børn f.eks. få intensive læse- og stavekurser. Herved har specialundervisningen en forebyggende karakter. Lovgivningen på området indebærer, at det ikke er muligt, at iværksætte specialundervisningen uden at det sker i på baggrund af en psykologisk pædagogisk vurdering af barnet. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 13

17 Den særlig tilrettelagte specialundervisning foregår i specialklasser eller som enkeltintegration af elever i egen klasse. Kun tre af vore skoler (Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen) har egentlige specialklasser, men en stor del af vore skoler har fået tildelt midler til brug for enkeltintegration. Bogense Skole og Otterup Skole rummer begge tilbud til elever med særligt svære indlæringsvanskeligheder. På Otterup Skole er der foreløbigt tale om en treårig forsøgsperiode, som udløber med skoleåret 2008/09. Alternativet til disse elever havde været en placering på specialskoler uden for kommunen. På Bogense Skole og på Otterup Skole er der også specielle AKT klasser. Kongslundskolen har i et par år arbejdet med udviklingen af en såkaldt forældreklasse et tilbud, hvor forældre og skole, arbejder sammen om elever med AKT problemer. Som en nyskabelse på området, blev der på Otterup Skole opstartet en Læseklasse pr. 1. august Tilbuddet henvender sig til børn med meget svære læsevanskeligheder (dysleksi), og tilbydes til børn på 5. og 6. klassetrin fra hele kommunen. I forbindelse med beslutningen om lukningen af den tidligere amtslige observationsskole Bøgelundskolen, er det besluttet at udvide antallet af pladser på kommunens Heldagsskole fra 8 til 18. For at rumme børnene har det været nødvendigt, at placere en ny afdeling i den tidligere daginstitution i Skolegade 14 i Otterup. Tilbuddet henvender sig til alle børn i kommunen med svære sociale og følelsesmæssige forstyrrelser. Tilbuddet er et skole- og behandlingstilbud, som suppleres med familiebehandling. Denne forestås af en familiekonsulent. Der er al mulig grund til at have særligt fokus på den specialpædagogiske bistand i årene frem dels først og fremmest for børnenes og forældrenes skyld, dels fordi kommunerne i dag anvender en meget stor del af sit budget på specialundervisningen. Det er naturligvis altid relevant, at forholde sig til om disse penge anvendes rigtigt. Skal vi satse endnu mere på den tidlige indsats, f.eks. i daginstitutionerne? Skal og kan vi tilstræbe yderligere inklusion? Skal vi skabe flere lokale specialtilbud? Skal vi satse mere på efteruddannelse af personalet? 3.6 Dansk som andetsprog Dansk som andet sprog har været organiseret meget forskelligt i de 3 tidligere kommuner. Dette skyldes dels forskelle i antallet af tosprogede elever, dels forskelle i tildelinger til området. Det er undervisningsafdelingens vurdering, at der er opbygget et velfungerende tilbud på Otterup Skole, mens løsningerne andre steder er mere ad hoc prægede. Der er derfor ingen tvivl om, at dette område i lighed med hele specialundervisningsområdet bør gøres til genstand for revurdering og nytænkning, og dette skal naturligvis gøres i sammenhæng med en analyse af det fremtidige behov. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 14

18 4. Resultater 9. klasses afgangsprøveresultater (FSA) 2006 Kilde: Da = dansk, Ret = retskrivning, Skr = Skriftlig prøve, Mdt = mundtlig prøve, Ma = matematik, Ty = tysk, Fr = fransk, Bio = biologi, F/K = fysik og kemi Da. Ret Da. Skr Da. Ord. Da. Mdt Ma. Skr Ma. Mdt Eng. Mdt Ty. Mdt Fr. Mdt Bio. Skr Bio. Mdt F/K Skr F/K Mdt Bio/ - fysik / kemi Latin Landsgns. 7,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 7,7 8,0 7,7 8,2 7,8 7, ,1 - - Bogense 7,4 7,9 8,0 8,8 7,2 7,4 8,0 7,5-7,5 7,8 8,3 6, Havrehed 7,4 7,9 7,7 8,1 8,3 8,3 8,4 7,9-8,1 8,1 8,2 8, Særslev 7,4 8,2 7,6 8,2 7,9 7,6 8,2 7,0-7,4-7,9-7, Søndersøskolen 8,2 8,8 7,9 8,3 8,3 8,0 8,8 7,9-7,7 8,3 8,6 7, Krogsbølle 7,4 7,6 8,3 8,2 7,4 7,8 7,8 7,9-8,0 7,9 7,7 6, Otterup Skole 8,0 7,7 8,3 8,2 7,9 7,9 8,1 7,8-7,6 8,0 6,9 7, ,0 - - Hånd arb Sløjd Hje mku ndsk ab. 4.1 De obligatoriske test Da skolernes resultater ikke er offentligt tilgængelige, vil de ikke blive omtalt i denne rapport. Kvalitetsrapporten forventes at blive behandlet på lukket møde i kommunalbestyrelsen i oktober, - og her planlægger undervisningsafdelingen at orientere kommunalbestyrelsen om testsystemet og skolernes konkrete resultater. De obligatoriske test er første gang gennemført foråret I nedenstående skema ses, hvor mange test, der skal gennemføres. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 15

19 På sigt forventes det, at resultaterne vil blive en fast integreret del af den enkelte skoles og kommunes samlede vurdering af kvaliteten. En del skoler bemærker i rapporterne, at gennemførelse af testene har været kendetegnet af tekniske problemer. Der stilles også tvivl om kvaliteten af spørgsmålene i testene og anvendeligheden af de elektroniske tilmeldinger på testene. Også for Undervisningsministeriet er al begyndelse svær - der er ingen tvivl om, at ministeriet her har en stor udviklingsopgave. Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 16

20 4.2 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelse Der er både på nationalt og kommunalt plan stor fokus på den problemstilling, at alt for mange unge ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor er det relevant at se på, hvad der sker med afgangseleverne. Tabel 16. Overgangsfrekvens til 10. kl. og ungdomsuddannelser skoleåret 2006/ kl. i fs Pct. af antal elever i 9.kl 10. kl. eft.sk Ungdomsudd Andet Bogense Skole 36,3 9,1 52,3 - Havrehedskolen 25,6 48,7 25,6 - Horsebækskolen Hårslev Skole Klinteskolen Kongslundskolen Krogsbølle Skole 28,3 17,4 54,3 - Løkkemarkskolen Nordvestskolen Otterup Skole Skovløkkeskolen Særslev Skole 19,2 34,6 45,6 - Søndersøskolen Veflinge Skole Kilde: Skolernes kvalitetsrapporter 4.3 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Kommunen har ikke modtaget klager vedr. skoleåret 2006/2007 Kvalitetsrapport for Nordfyns kommunes skolevæsen 2006/07 17