Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Transkript

1 Om de professionelles læring og udvikling

2 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling 0,84 Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson

3 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Ledelse med fokus på At organisere og rammesætte professionel udvikling At deltage i fælles lærings- og udviklingsprocesser - at integrere det at udføre arbejdet med det at lære, hvordan man kan udvikle arbejdet

4 Ledelse af de professionelles læring og udvikling walk the talk At gå fra en individuel/privat til en kollektiv/offentlig kultur At have forståelse for hvad lærerne taber / at skabe forståelse for hvad de får

5 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er det fælles centralt? 1. Undervisning er et fælles ansvar 2. Refleksion over egen praksis er svært 3. Læring i fællesskab understøtter en sammenhængende didaktisk tænkning og sprog

6 Ledelse af de professionelles læring og udvikling Hvorfor er ledelsens deltagelse central? 1. Symbolsk værdi 2. Øget indsigt/ekspertise giver øget indflydelse 3. Øget indsigt i hvad der skal til for at nå målene

7 At organisere og rammesætte Hvilke faglige opgaver skal der samarbejdes om? læringsmålsstyret didaktik, relationskompetence, klasseledelse, inklusion det enkelte barn gruppen af børn organisering, koordinering, logistik i hverdagen

8 Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar?

9 Observation er som sagt ÈN METODE til at komme tættere på elevernes læring og undervisningen METODEN kan oplagt bruges i andre konstellationer GOD UNDERVISNING GOD UNDERVISNING Observation/Video LÆRER LEDER LÆRER Observation/Video VEJLEDER GOD UNDERVISNING Observation/Video LÆRER LÆRER/PÆDAGOG Lederen skal orkestrere alt dette! 9

10 Hvem skal samarbejde om hvilke opgaver? Hvilke samarbejdskonstellationer er bedst til hvad? Hvad kan team? og hvilken slags team kan hvad? klasseteam, årgangsteam, fagteam, afdelingsteam Så hvad tænker I? Hvad kan ressourcepersoner/vejledere? til kl. Hvad kan andre samarbejdskonstellationer fx makkerpar?

11 Om team i skolen 11

12 På den ene side Det perfekte team og andre løgnehistorier! Litteraturen er propfyldt med fortællinger om perfekte teams, og hvordan team er svaret på (næsten) alle skolens udfordringer Disser beskrivelser står i dyb kontrast til virkelighedens kompleksitet. 12

13 På den anden side FX LÆRINGSMÅLSSTYRET DIDAKTIK er stor udfordring for mange medarbejdere! Hvis den enkelte overlades til selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne/pædagoger - og for didaktisk reflekterende fagteam Leon Dalgas Jensen

14 På den anden side FX LÆRINGSMÅLSSTYRET DIDAKTIK er stor udfordring for mange medarbejdere! Det gælder også for andre faglige Hvis den enkelte opgaver overlades i skolen til som selv fx at finde veje i mødet med denne opgave, vil Relationskompetence mange ikke nå frem til tilfredsstillende løsninger Klasseledelse Inklusion Der er behov for en kombination af stærke faglige og didaktiske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne/pædagoger - og for didaktisk reflekterende fagteam Leon Dalgas Jensen

15 Dynamikker i teamsamarbejdet Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet Fra Lise Tingleff Nielsen s Ph.D (2011) 15

16 Lærere og skyld Andy Hargreaves (2000) Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade 16

17 Hvordan skal samarbejdet praktiseres? Hvilke metoder skal bringes i spil i samarbejdet? Hvordan skal disse metoder læres, anvendes og vedligeholdes/udvikles?

18 Samarbejde og samarbejde Fælles planlægning som anledning til Opfattelse og funktion Objekt Koordinering Praktisk planlægning Det koorporative Uv. funktionalitet Ideudveksling Pædagogisk udvikling Udveksling af ideer til aktiviteter, forløb, materialer etc. Joint work Det kollaborative Uv. funktionalitet og Elevernes læring Elevernes læring Lise Tingleff Nielsen (2011) Side 18

19 Professionelle læringsfællesskaber - definition Professionelle som har en ekspertise og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel etik Læringsfællesskaber som en kollektiv forpligtelse til at være undersøgende og videndelende medhenblik på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle (Helmke, 2013)

20 Vilkår for at professionelle læringsfællesskaber kan opstå og udvikles Ledelsen tillægger det betydning, at de udvikles Læringsfællesskaberne giver mening for dem, der skal skabe dem Læringsfællesskaberne er organisatorisk rammesat Læringsfællesskaberne er tildelt ressourcer Medarbejderne udvikler kompetence til at skabe læringsfællesskaber (Albrechtsen, 2013)

21 KILDER & METODER til at understøtte didaktiske refleksion Observation/video Dialog og spørgedata fra fx elever og kolleger Analyser af elevprodukter Litteraturstudier Leon Dalgas Jensen

22 Eksempel på opgave til team Side 22

23 Pause-sumning til kl. Hvordan har professionelle læringsfællesskaber det på jeres skole? Side 23

24 Pause til kl.

25 Det er lettere sagt end gjort at være kollegial vejleder Hvordan får man adgang til kollegerne? Hvordan får man skabt en legitim position? Hvordan får man etableret en tillidsfuld, ufarlig /konstruktiv relation? - Særligt med henblik på, at kollegerne (frivilligt) vil søge individuel vejledning Vejledernes strategier afspejler OG medskaber kultur 25

26 Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag! Altså, hvilke krav og forventninger rettes mod vejlederen formelt set som giver formel ret og magt til at handle. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. 26

27 Brugbarhedsideologien BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed BRUGBARHED symboliseret ved: - Praktisk hjælp i hverdagen - Tips og ideer til undervisningen - Håndgribeligt og Håndterbart - Fælles aktivitet og gøren - Praksisnærhed 27

28 Fra Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, (2009) Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKTvanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform DRIFT UDVIKLING 28

29 Kulturelle udfordringer DET PARADOKSALE OMKRNG DET BRUGBARE: Refleksion/teori/læring: det højeste, - men svært at gøre brugbart Råd & tips: det laveste, - men mest brugbare 29

30 TILPASNING ELLER FORANDRING Rolletager Tilpasning : at blive kulturelt genkendt & respekteret Rollemager Forandring : at udnytte muligheder & insisterer på uvante og ubekvemme læreprocesser 30

31 Relationen ressourceperson ledelse Ledelsens perspektiv Relationen vurderes generelt positivt. Forskelle i indholdet i samarbejdet i forhold til de forskellige typer RP Ressourcepersonerne opleves generelt som en væsentlig kilde til viden om, hvad der sker på skolen. De fortæller os da om den virkelighed de ser. De giver os nogle meldinger fra frontlinjen som vi ellers ikke ville få. De er som krigskorrespondenter Citat fra skoleleder 31

32 Relationen ressourceperson ledelse Ressourcepersonens perspektiv Ledelsesopbakning er afgørende Synliggørelse, opmærksomhed Hyppig kontakt til ledelsen Der er det med at hvis man er profet i sit eget hjemland, så er det rædselsfuldt hvis der ikke er nogen der siger: Jeg har gjort hende til profet så ledelsen er et omdrejningspunkt Citat fra rapporten Stof til eftertanke: Ingen ressourcepersoner efterspørger mere autonomi og mindre ledelsesinvolvering tværtimod! kan opleves som en belastning af ledelsen 32

33 Ledelse og vejledere Fra Rudersdalprojektet, (2012) AF GENNEM OMKRING sparring/hjælp/evaluering ift. den enkelte vejleder ift. vejlederne som team på skolen fx skabe mulighed for videndeling rammesætning af opgaven - legaliteten Påvirke lærere og team Påvirke kultur og praksisser Fagteam / enkelte lærere Skabe strukturer/formulerer mål Hjælpe med rolleafklaring - legitimitet Gøde kulturen holde gryden i kog

34 Ud fra denne formiddag, hvilke opgaver bliver tydelige for os som skoleledelse? Side 34