Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Transkript

1 Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

2 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard Den 1. januar 2010 træder nye regler om multimediebeskatning (ligningslovens 16, stk. 12) i kraft, som gør det relevant for arbejdsgiverne at forholde sig til, hvordan de fremadrettet vil stille mobil- og fastnettelefoner, pc'er og bredbånds-/mobilabonnementer til rådighed for deres ansatte. Hvis arbejdsgiveren som følge af de nye regler vælger at introducere en bruttolønsordning, vil dette ikke blot have skatteretlige virkninger, men også gribe ind i måden, arbejdsgiveren håndterer dette område på. Bruttolønsordninger En bruttolønsordning kan i princippet etableres for alle typer af goder. Der er imidlertid kun økonomiske fordele forbundet med en sådan ordning, hvis den skattepligtige værdi af godet skattemæssigt ansættes til en lavere værdi end markedsværdien. Det kan med andre ord ikke svare sig at etablere en bruttolønsordning, hvis nedgangen i bruttolønnen blot modsvares af, at den ansatte sættes i skat med markedsværdien af godet. internetforbindelse og lignende, vil indebære, at bruttolønsordninger vil kunne etableres med fordel forudsat der er tale om ydelser, der samlet har en handelsværdi på over kr. Hovedproblemstillinger I forbindelse med etableringen af en arbejdsgiverordning skal arbejdsgiveren særligt have øje for følgende hovedproblemstillinger inden for følgende fire juridiske områder: 1 Skatteretligt Hvilke muligheder og begrænsninger giver skatteretten i forhold til: Udbud af udstyr og abonnementer og de vilkår, som ydelserne stilles til rådighed på? De nye regler om værdiansættelse af multimedier, såsom computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, forbrugs- og abonnementsudgifter,

3 4 Aftaleretligt - Outsourcing (i forholdet mellem arbejdsgiveren og dennes (outsourcing)-leverandør(er)) I hvilket omfang bør administration af ordningen outsources, og hvilke forhold bør arbejdsgiveren være opmærksom på i den forbindelse, herunder i forhold til leveringsprocedurer, servicemål og support? Særligt om skat Som det ses, byder etablering af arbejdsgiverordninger i form af bruttolønsordninger på en række udfordringer, som ikke blot er af skattemæssig karakter. Det er dog vigtigt, at de skattemæssige forhold indtænkes i alle de forskellige problemstillinger, da der skatteretligt fastsættes en række krav, som skal være opfyldt, hvis man ønsker at indføre en bruttolønsordning. I ligningsvejledningen er der således opregnet følgende krav, som skal være opfyldt for, at en bruttolønsordning kan anerkendes: 2 Ansættelsesretligt Hvilke krav og begrænsninger giver ansættelsesretten i forhold til: Vilkårene for ordningen, herunder i forhold til ordningens omfang, tillæg til ansættelseskontrakt og goders bevarelse ved opsigelse og orlov? 3 Aftaleretligt (i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager) Hvilke vilkår bør aftales i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager (vederlagsaftalen), herunder i forhold til: Risikoen for godet, loft på forbrug, eventuel afbrydelse af betaling ved orlov, varighed af aftale og ret til opsigelse og den ansattes beføjelser ved forsinkelse og mangler? Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens 46, stk. 3. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Dette indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med ansattes forbrug af godet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed. Aftalen skal være frivillig for medarbejderen, og medarbejderen skal have mulighed for at komme ud af ordningen igen. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for medarbejderen. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

4 Det må forventes, at SKAT vil blive mødt med en række anmodninger om bindende svar. De afgivne svar kan vise sig at få væsentlig betydning for den måde, hvorpå arbejdsgiverordninger fremover kan etableres og administreres. Bruttolønsordninger, der indgås på nuværende tidspunkt, bør derfor tage højde for senere ændringer i praksis. Særligt om outsourcing Eksempel En ansat ønsker multimedier stillet til privat rådighed i form af mobiltelefon og pc. Arbejdsgiverens omkostning til udstyret udgøres af en årlig leasingydelse på netto kr. Den ansatte tjener kr. årligt. Hvis multimedierne stilles til rådighed uden anvendelse af multimediebeskatning og uden anvendelse af en bruttolønsordning, vil regnestykket for den ansatte i forenklet form se ud som følger: Med henblik på at kunne implementere en bruttolønsordning vil arbejdsgiveren have behov for at kunne outsource multimedieydelserne. Outsourcing vil kunne ske helt eller delvist. Således vil der altid være behov for at indgå aftale med et teleselskab vedrørende telefoniog bredbåndsydelser (medmindre man selv er teleselskab). Derudover kan outsourcing være hensigtsmæssig i forhold til følgende ydelser: Lønindkomst Skat 50 % Netto Leasingydelse Til rådighed kr kr kr kr kr. Etablering af ordningen (hvilke ydelser skal tilbydes). Administration af ordningen (bestilling (typisk via website), køb af udstyr, logistik og håndtering af leverandører). Kundeservice (i forhold til medarbejderes reklamationer og forespørgsler m.v.). Leasing af udstyr, som stilles til rådighed. Forsikring af udstyr samt forsikring mod førtidigt ophør af leasingperiode. Eventuel assistance og integration til arbejdsgiverens lønbogholderi. Outsourcing af en eller flere af disse ydelser kan i praksis være helt nødvendig, da arbejdsgiveren i modsat fald vil få en betydelig logistik- og administrationsopgave ved at introducere ordningen, ligesom en arbejdsgiver vil kunne drage fordel af en outsourcingpartners storkunderabatter. Hvis der derimod etableres en bruttolønsordning under multimediebeskatningsreglen under samme forudsætninger, hvor den ansatte går kr. ned i løn (svarende til leasingydelsen), ser regnestykket ud som følger: Lønindkomst Multimedieskat Skattepligtig indkomst Skat 50 % Til rådighed ( ) kr kr kr kr kr. Ordningen indebærer således i dette forenklede eksempel en skattebesparelse for den ansatte. Konklusion Som det vil ses af denne helt overordnede gennemgang, giver indførelsen af de nye regler om multimediebeskatning anledning til en nøje vurdering af, hvordan en lang række juridiske og forretningsorienterede problemstillinger bedst håndteres i praksis. Plesner vil i et kommende nyhedsbrev give en mere detaljeret redegørelse for krav og begrænsninger til arbejdsgiverordninger, ligesom emnet vil blive behandlet mere indgående på et seminar den 20. november 2009, jf. nedenfor

5 2 Invitation til Plesner-seminar om mutimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Plesners forretningsområder for arbejds- og ansættelsesret, skatteret samt It og telekommunikation har hermed fornøjelsen at invitere dig til et seminar om de nye multimediebeskatningsregler Fredag, den 20. november 2009, kl Den 1. januar 2010 træder nye regler om multimediebeskatning i kraft. Den ændrede beskatning stiller arbejdsgiverne over for valget om, hvorvidt multimedier i form af mobiltelefon, fastnettelefon, bærbar pc og tilhørende abonnementer skal stilles til privat rådighed for de ansatte via en arbejdsgiverordning (bruttolønsordninger) og i givet fald på hvilke vilkår. På seminaret vil vi foretage en samlet gennemgang af de problemstillinger, som indførelse af arbejdsgiverordninger på multimedieområdet giver anledning til. Du vil bl.a. få svar på følgende praktiske og juridiske spørgsmål: Hvilke skatte- og ansættelsesretlige spørgsmål giver arbejdsgiverordninger anledning til? Ændrer de nye regler på vilkårene i kontraktforholdet med de ansatte? Hvordan kan din virksomhed gennemføre og administrere de nye regler på den mest praktiske måde? Hvad skal du være opmærksom på, hvis din virksomhed vælger helt eller delvist at outsource ordningen? Tilmelding Tilmelding er gratis, men nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Skriv snarest og senest den 10. november 2009 til: multimediebeskatning@plesner.com og oplys firmanavn og deltagernavne samt det antal, der ønsker at deltage i frokosten. Seminaret tæller som 3 lektioner i relation til Advokatsamfundets regler om advokaters obligatoriske efteruddannelse, og hvis du ønsker at få udleveret et kursusbevis for din deltagelse, beder vi dig om at meddele os dette i din tilmelding. Du vil derefter modtage kursusbeviset på dagen. På gensyn den 20. november 2009! Med venlig hilsen PLESNER Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål til vores advokater inden for forretningsområderne for arbejdsog ansættelsesret, skatteret samt It og telekommunikation. Praktiske oplysninger Seminariet afholdes i vores domicil, Kobbertårnet, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. Der er gode parkeringsforhold i området. Fra morgenstunden byder vi på kaffe/te og croissanter. Arrangementet afsluttes med en let frokost kl

6 Kontakt Jakob Krogsøe advokat, associeret partner Skatter og afgifter Tina Reissmann advokat, partner Arbejds- og ansættelsesret Niels Chr. Ellegaard advokat, partner It og telekommunikation Henrik Bechgaard advokat It og telekommunikation Sussi Lillia Skovgaard-Holm advokat Arbejds- og ansættelsesret OM PLESNER. Med 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 350 medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma - det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning." Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.