GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N Å R

Transkript

1 GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N Å R Storyline af Helle Bennedsen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Historien: Grisen Arthur Værksted Modellervoks, Klodser. Natur Bladkranse, Bålmad. Medier Fotografering med ipads, Historie på PC Musik Calypso, Grisen Arthur -sangen. Drama Fællesleg, Efterlignerleg. Lad hjertet lede dig tilbage til indholdsfortegnelsen.

3 HISTORIEN OM GRISEN ARTHUR Der var engang en helt almindelig gris, som boede i en stor stald, sammen med 269 andre grise. Båsene i stalden var ikke ret store, og hver stakkels gris kunne kun lige vende sig i sin bås. Arthur havde ikke mange venner i den store stald, da de fleste af grisene var deprimerede, og mest holdt sig for sig selv. Arthur gik altid og drømte for sig selv. Han ønskede sig frihed.

4 Han havde hørt bondemanden og grisepasserne snakke om at nogle grise kunne komme ud i det fri, og få mere plads. Dog havde Arthur nu boet her i stalden længe, og der var ingen forandring at spore. Arthur tænkte så meget på friheden, at han nogle gange slet ikke kunne spise. Det var hans største ønske at kunne se, hvordan der så ud udenfor, og at kunne føle den friske luft.

5 En dag i stalden kom der en fin herre, og skrev en masse ting ned i sin mappe. Bondemanden og den fine mand gav hinanden hånden, og bondemanden klappede Arthur på hovedet, inden han gik ud af stalden, og sagde: Så Arthur verden venter forude.

6 Flere dage gik og alt var som det plejede, dog var Arthurs humør bedre, da bondemanden aldrig havde henvendt sig direkte til ham før. Hvad mon det han havde sagt betød?

7 Pludselig en dag åbnede porten ud til gårdspladsen, og 10 grise af gangen blev fragtet til den modsatte side af stalden. Her ventede paradis!

8 Et stort grønt område, og nogle dejlige huse med halm, samt masser af mad i trug rundt omkring. Arthur løftede sin tryne i vejret, og sprang vildt rundt, og viftede med sin lille, krøllede hale. Her duftede vidunderligt.

9 Arthur kunne efter nogle timer godt se, at der manglede nogle fra flokken, men det tænkte han ikke videre over, for dette var livet! Og sådan gik det til, at Arthur gik fra kun at kunne vende sig i en boks, til at have masser af plads, og blive den gladeste frilandsgris.

10 VÆRKSTED - T E O R I O G S VA R Hvordan udvikler man børns kreativitet og fantasi? Man udvikler børns kreativitet og fantasi, ved at de prøver at lege med og udforske forskellige materialer. Jo mere de prøver, jo mere nysgerrige bliver de på at give sig kast med kreativiteten, og derved bruge deres fantasi.

11 VÆRKSTED - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Modellervoks: Arthur kiggede rundt på de andre grise og tænkte: Vi ser da ikke ens ud. Nogle er tykke, andre tynde. Form din egen fantasigris i modellervoks.

12 VÆRKSTED - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Modellervoks: Læs motivationshistorien. Find modellervoks frem, og få børnene til at forme en gris af modellervoksen (Husk grise kan se meget forskellige ud. Det er kun børnenes fantasi, der sætter grænser).

13 VÆRKSTED - MAT E R I A L E L I S T E Modellervoks: Modellervoks Redskaber til at forme ansigter osv. Eventuelt kageruller til at rulle modellervoksen ud.

14 VÆRKSTED - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Klodser: Arthur kiggede rundt og ærgrede sig over, at de ikke havde mere plads. Byg en stor boks af klodser til Arthur.

15 VÆRKSTED - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Klodser: Læs motivationshistorien. Find klodserne frem. Børnene skal nu bygge en stald eller en boks til grisene. De bestemmer selv, hvor meget plads grisene skal have.

16 VÆRKSTED - MAT E R I A L E L I S T E Klodser. Limpistol. Evt. farver (hvid trægrunder og temprafarver).

17 NATUR - T E O R I O G S VA R Hvordan opfatter børn naturen, og hvordan udfolder de sig i naturen? Mange børn ser naturen som et redskab; et sted de kan lege og udfolde sig. Legepladsen er i børns øjne også ofte en del af naturen. De bruger naturen til f.eks. gåture i skoven, leg på legepladsen (i naturen) osv.

18 NATUR - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Bladkranse: Arthur tænkte: Hvordan mon det er, at være ude i naturen frem for inde i en stald. Tænk at kunne rulle sig i bladene, og nyde efterårsfarverne. Lav en bladkrans til Arthur, så I bringer naturen ind i stalden.

19 NATUR - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Bladkranse: Læs motivationshistorien. Find ståltråd, og træd ud i naturen. Tag evt. en kurv med, som du kan have børnenes kranse i. Fold et stykke ståltråd ud. Stik tråden gennem bladene, og fortsæt til tråden er fuld af blade. Sno til sidst enderne sammen. Drej rundt flere gange, så du har en lukning. Kransen kan nu bruges som halssmykke eller pynt.

20 NATUR - M AT E R I A L E L I S T E Bladkranse: Ståltråd. Blade.

21 NATUR - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E R Bålmad: Arthur tænkte tit på, at der måtte findes andet mad, end det han fik. Han havde set bondemanden gumle på noget brød med noget imellem. Lav en lækker ret på bål, som Arthur kan smage.

22 NATUR - BESKRIVELSE A F A K T I V I T E T E N Bålmad (snobrød): Læs motivationshistorien. Gå til bålpladsen. Byg bålet op som en pyramide, med sammenfoldede aviser i bunden, derefter et lag tørre kviste, evt. et lag tørre grene, og til sidst 2-3 store stk. brænde. Tænd bålet fra bunden med tændstikker. Vær opmærksom på at brændet skal være tørt, da der ellers udvikles store mængder røg. Børnene kan nu på en plade, være med til at lave dejen til snobrød: bland de tørre dele sammen. Tilsæt derefter olien i melblandingen. Til sidst mælken, og rør til en god sammenhængende dej. Form dejen i tommelfingertykke stænger, og vikl dem rundt om toppen af pølsepinden. Bag snobrødene over gløder til de er flotte og gyldne.

23 NATUR - M AT E R I A L E L I S T E Bålmad: Bålplads Aviser Kviste. 2-3 store stykker brænde. Tændstikker En pølsepind til hver deltager. En stor spand med vand, til slukning af bålet. Til 10 stk. snobrød: 3 dl. hvedemel; 2 dl. grahamsmel; 1 tsk. salt; 2 tsk. bagepulver; 0,75 dl. olie; 1½ dl. mælk.

24 MEDIER - T E O R I O G S VA R Hvordan bliver børn fortrolige med teknologi, og hvordan lærer man dem, at begrænse forbruget? I dagens Danmark er teknologien en efterhånden en fast del af børnenes hverdag, og derfor kommer det som regel af sig selv, at de via påvirkninger fra deres omgivelser, automatisk bliver fortrolige med IT. Det kan dog tage overhånd, og begrænse børns muligheder for social og fysisk udfoldelse. Man kan begrænse børns IT-forbrug, ved at flytte deres fokus andetsteds, ved f.eks. at finde på en aktivitet, der overskygger brugen af elektronik. Man kan også vælge, at afsætte faste tidspunkter på dagen, hvor det er ok, at være medieaktiv. Tid til tv, tid til sociale medier, tid til spillekonsoller osv. På den måde for børnene et mere naturligt og fornuftigt forhold til de forskellige medier.

25 MEDIER - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Fotografér med ipads: Nogle gange kom der mennesker i stalden i hvide dragter. De havde nogle mærkelige genstande med, som kunne blitze. Efter de havde blitzet, kiggede de på genstanden og skrev ned. Tag billeder med ipads af ting, der gør jer glade. Skriv ned, hvorfor tingene gør jer glade.

26 MEDIER - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Fotografering med ipads: Læs motivationshistorien. Send børnene rundt på institutionen, og giv dem hver en ipad(hvis muligt) De skal nu tage billeder af ting, der gør dem glade. Derefter skriver de ned på et stykke papir, hvorfor det, de har fotograferet gør dem glade. Fremlæg det derefter for gruppen vha. billeder og tekst.

27 MEDIER - M AT E R I A L E R Fotografering med ipads: ipads. Papir og blyant. Trygge, vante omgivelser.

28 MEDIER - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Historie på PC: Arthur tænkte en hel masse tanker hele tiden nogle gange så mange, at han ville ønske, han kunne skrive dem ned. Skriv dine tanker om din bolig ned inddrag evt. din familie og venner.

29 MEDIER - BESKRIVELSE A F A K T I V I T E T E N Historie på PC: Læs motivationshistorien. Find en PC frem til hvert barn (hvis muligt). De skal nu fortælle om deres bolig, og de må gerne inddrage deres venner og familie. Dokumentet gemmes og sendes til dig. De kan evt. fremlægge for resten af gruppen.

30 MEDIER - M AT E R I A L E L I S T E Historie på PC: PC ere.

31 MUSIK - T E O R I O G S VA R Hvordan ændrer vi børns tilgang til musik? - Fra genert til fortrolig med musikken. Børnene skal prøve af, hvad de godt kan lide ved musikken, og på den måde blive fortrolige med musikkens indhold. Jo mere de prøver, jo mere naturligt bliver det for dem.

32 MUSIK - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Calypso: Arthur hørte tit musik fra bilerne, der kom og hentede grisene. Han ville ønske, der var musik i stalden, så han kunne blive lidt gladere. Spil en calypso-melodi, der kan køre i stalden under fodringen.

33 MUSIK - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Calypso: Læs motivationshistorien. Find trommerne frem. Børnene skal nu lære de gængse rytmer på trommerne, som skal ende ud i calypso. Calypso skaber glæde, og når den sidder på rygraden, spiller børnene den nærmest ubevidst på lår osv.

34 MUSIK - M AT E R I A L E R Calypso: Trommer Calypso lydfil:

35 MUSIK - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Grisen Arthur -sangen: Arthur hørte også nogle synge somme tider. Han ville ønske, der var nogle der sang for ham. Lær sangen, og opvis for Arthur, efter han er blevet frilandsgris.

36 MUSIK - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Grisen Arthur -sangen: Læs motivationshistorien. Øv sangen igennem med børnene et par gange, og tal evt. om dyrevelfærd (i forbindelse med sangen). Print sangen ud, og inddel børnene i grupper. Hver gruppe skal nu lære sangen udenad, og opvise for klassen med den. Her kan deres trommefærdigheder fra tidligere evt. inddrages, hvis de har lyst.

37 MUSIK - M AT E R I A L E R Grisen Arthur -sangen: Grisen Arthur -sangen. Kopi af sangen til hvert barn. Evt. trommer. Teksten: Grisen Arthur : Sangen Grisen Arthur :

38 DRAMA - TEORI OG SVA R Hvordan bruger børn deres kropssprog, og hvordan udvikles det? Børn bruger deres kropssprog når de bevæger og viser sig, som er en nødvendighed i drama. Kropssproget kan udvikles, så de bliver mere bevidste om det, f.eks. ved at bruge kroppen mere og lokke dem ud af deres skal.

39 DRAMA - M O T I VAT I O N S H I S T O R I E Fællesleg: Arthur tænkte tit på de andre grise. Hvordan mon de havde det? Mon de havde de samme tanker som Arthur, og mon de havde andre ting til fælles? Lav en fællesleg, så I kan se, hvad I har til fælles på en sjov måde.

40 DRAMA - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Fællesleg: Læs motivationshistorien. Lav grupper med lige mange i hver. Hver gruppe aftaler og finder frem til 4 ting, de har til fælles. Nu skal de vise dem ved hjælp af kropssprog. De må IKKE sige noget. Resten af klassen skal nu gætte, hvad det er, børnene har til fælles. Det skal gå på skift, så alle grupper får vist og gættet.

41 DRAMA - M AT E R I A L E L I S T E Fællesleg: Glade og opfindsomme børn.

42 DRAMA - MOTIVAT I O N S H I S T O R I E Efterlignerleg: Tit i stalden betragtede Arthur, hvordan de andre grise bevægede og vendte sig. Han prøvede at efterligne de andre, for måske at finde en bedre sovestilling. Leg efterlignerlegen.

43 DRAMA - B E S K R I V E L S E A F A K T I V I T E T E N Efterlignerleg: Læs motivationshistorien. Børnene sidder på deres stole i en rundkreds. Et barn udvælges til at skulle starte bagved de siddende børn. Den der bliver valgt, prikker vilkårlige børn ud fra rundkredsen, og de skal så rejse sig, og efterligne den, der har prikket. Der skal være fagter, og der må også gerne være lyd på det må gerne være fjollet Når alle er oppe og efterligner hinanden, udpejes der en ny, og en ny efterligning er i gang. Fortættes så længe det er sjovt.

44 DRAMA - MAT E R I A L E R Efterlignerleg: Stole. Plads.