VEJLEDNING I PRODUKTION AF MEDLEMSBERETNINGER TIL HJEMMESIDEN

Transkript

1 VEJLEDNING I PRODUKTION AF MEDLEMSBERETNINGER TIL HJEMMESIDEN Alle aktive medlemmer (på sigt også passive) kan lægge deres egne rejseberetninger ind på hjemmesiden. Artikler fra medlemsbladet vil blive lagt ind af nogle hertil udpegede medlemmer, så vejledningen nedenfor gælder kun de beretninger, som du lægger ind på eget initiativ. Formatteringsmulighederne i hjemmesidens system er begrænsede, så det anbefales at du først skriver en version af din beretning i for eksempel Word, og derefter kan du ved at følge vejledningen nedenfor få den overført til hjemmesiden. Det kan ikke betale sig at lave for mange formatteringsmæssige tricks, for resultatet kommer IKKE til at ligne det du har stående på din tekstbehandlingsskærm. Hovedreglen er: skriv brødteksten i et tekstbehandlingsprogram, evt. med tabeller til at styre billeder og billedtekster, og marker kun overskrifter, fed skrift og kursiv andre former for formatering mistes. Du kan også lave en webside først med en editor og kopiere siden fra din browser, men her gælder i det store og hele de samme restriktioner (bortset fra at kursiv og fed skrift her også kan gå tabt). Som nævnt overlever tabeller, så hvis du har struktureret din tekst med tabeller for at holde billedtekster og billeder sammen kommer disse tabeller med over men billederne gør ikke (selv om det i første omgang ser sådan ud). Du får derfor brug for en samling billeder i jpg-format i et katalog på din harddisk. Den korteste side skal være på mindst 250 pixels, og hvis den største er på over 1500 pixels, bliver billedets størrelse automatisk mindsket - så den grænse kan du ligeså godt også tage højde for på forhånd. Du gør sig selv en tjeneste ved at give billederne navne, der gør det muligt at ordne dem i den orden de skal stå i i artiklen (såsom 01xxx.jpg osv.), og derudover bør du skrive en separat liste med korte billedtekster i samme rækkefølge. Ved indlægningen skal det billede der skal brugers som blikfang ganske vist stå forrest - men det kommer vi tilbage til. NB: hvis man allerede har en tekstbehandlingsfil med indlagte billeder eller en ditto hjemmeside, er der en smutvej til at få trukket billederne ud af den: man skal blot lagre i html-format på sin harddisk. Når forarbejdet er gjort og du har brødtekst, billeder og billedtekster klar, logger du på hjemmesiden med dit medlemsnummer og password. Ude til venstre på hjemmesiden klikker du på 'Rejseberetning' og ser så den formular, som beretningen skal oprettes i. Feltet til selve beretningens tekst står i midten, så vi kigger lige først på felterne ovenover. Titlen er obligatorisk (markeret ved den gule stjerne), og den kan hentes fra den tekst man har skrevet i sin tekstbehandling - men behold overskrift og "skrevet af.." i selve beretningen, så det følger den hvis den f.eks. bliver udskrevet eller kopieret. Titlen skal ikke formatteres. Herefter følger rejseåret, og der er kun plads til ét fircifret årstal. Men man kan skrive den reelle varighed i titlen eller nede i artiklen. Angivelser i beretninger påvirker ikke registreringen af nye lande mv. det gøres via landebesøg/postkort.

2 Land er obligatorisk, og der kan angives mere end ét. Man klikker på den lille sort trekant, og hvis man ellers har en fungerende java på sin maskine, fremkommer der en liste over kontinenter, og klikker man på den lille sorte trekant ved ét af disse, få man serveret en liste over de relevante lande - ganske som i postkort/landebesøg-modulet. Man skal imidlertid huske at klikke på tilføj-knappen - ellers gælder valget ikke. Og når dette er gjort kan man om nødvendigt tilføje flere lande. Det først valgte land er det, der bliver vist på oversigterne over artikler, så man skal lige overveje rækkefølgen den behøver ikke være kronologisk. Hvis man vil angive et territorium (ikke obligatorisk), skal man også klikke på en lille sort trekant, og man klikker så på det ønskede territorium. Dette kan gøres flere gange. NB: man skal huske at også at markere det tilsvarende 'hovedland' - også selv om man kan synes at territoriet ligger meget langt fra dette hovedland.. Herefter følger rejsetema, og det er obligatorisk. Det er samme opstilling som ved lande, dvs. først vælger man mellem Rejsepartnere, Rejsetyper og Transportformer, og når man har klikket på én af disse, får man nogle underkategorier at vælge mellem (ingen ved klik på en lille sort trekant). Heldigvis er det nok at vælge én ting fra hele dette system - og det er godt nok, for nogle gange er det svært at se blot én eneste valgmulighed der virkelig dækker éns rejse. For eksempel mangler der p.t 'rundrejser' som valgmulighed under 'rejsetyper', og under rejsepartnere må man vælge 'gruppe', hvis man rejser med en ven - og det er der jo nogen der gør.

3 Under feltet til beretningen kommer den en blok til billeder og en anden til en eventuel faktabox - dem kommer vi tilbage til. Medmindre man har redaktørrettigheder vil feltet med "Skrevet af" altid være forhåndsudfyldt med éns medlemsnummer, og der er kun plads til dette ene medlemsnummer. Man kan angive andre aktive medlemmer som medforfattere, mens der såvidt vides stadig er begrænsninger på passive og forhenværende medlemmer. Personer uden for klubben kan ikke angives her, og det er der vist ikke planer om at ændre. Hvis man ikke har taget alle billeder selv, kan der tilsvarende angives medfotografer - men p.t., at man ikke selv har bidraget med fotos. Heldigvis kan man dog skrive den sædvanlige klamamse med "Tekst NN, billeder YY" i selve brødteksten under titellinjen, og det er også her eksterne bidragydere skal nævnes. NB: det bør af hensyn til ophavsret etc. Og man bør også markere med initialer, hvem der har taget hvilke billeder, hvis ikke dette er åbenlyst. Nederst står der en gem-knap og en gennemse-knap. Ideen med sidstnævnte er vist at man skal kunne se det foreløbige resultat, inden dette gøres offentligt tilgængeligt, men i praksis kan man lige så godt gemme og tage et hurtigt kik på sit produkt, hvorefter man vælger "Rediger" for at rette op

4 på eventuelle mangler. Når en artikel har været gemt og redigeres, dukker der også en slet-knap op, sm naturligvis skal omgås med varsomhed - der kommer dog et kontrolspørgsmål inden en artikel endegyldigt slettes. Så er vi vist nået til det vigtigste af det hele, nemlig selve tekstboksen. Man markerer teksten i sit tekstbehandlingsprogram eller i sin browser, kopierer til udklipsholderen og indsætter med CTRL V. Herefter anbefales det at man rydder op i formatteringen hele vejen gennem dokumentet, inden man gør noget som helst andet - dvs. fjerner overflødige dobbelte tomme linjer, markerer titlen og vælger et overskriftsformat til den (som hovedregel: vælg Overskrift 2, der er den største). Hvis man har sin tekst fra en html-side, skal man også fjerne og genetablere alle forekomster af fed og kursiv (hhv. B oog I). Herefter kan man indsætte små tabeller til billeder. Man kan ganske vist placere billeder uden at bruge tabeller, men så lander de altid i venstre side og der kommer ikke nogen billedtekst ved dem. Brug derfor tabeller til alt andet end store billeder, der fylder hele bredden ud og ingen forklaring har. Når man klikker på tabelikonen (den længst til højre på foregående skærmdump), fremkommer der en dialogboks. Til enkeltbilleder bør man vælge 2 rækker, 1 kolonne, ingen header, rammebredde 0 og en justering. Resumé bliver vist til alternativ-tekst på den endelige hjemmeside, mens både en eventuel titel og en header lander ovenover tabellen, hvilket jeg personligt ikke er tilhænger af. Men man kan naturligvis eksperimentere med de forskellige muligheder. Bredde, højde, celleafstande og cellemargener kan angives hvis man har lyst, men det er langt bedre at foretage de nødvendige størrelsestilpasninger med sin mus.

5 Uanset hvad man gør er der nogle tommelfingerregler. Den første er at <intet valgt> og <centreret> i praksis har samme effekt, nemlig at billedet lander til venstre, men - og det er det vigtige - at der ikke kommer til at stå tekst ved siden af det. Højre og venstre fungerer som forventet, dvs. billede i den ene eller den anden side og tekst i den resterende bredde. En anden regel er at man gør klogt i at anbringe sine tabeller i mellemrummene mellem afsnittene i teksten. Noget af det der fungerer mest uforudsigeligt er hvordan teksten flyder rundt om billederne, og det bliver endnu mere kaotisk hvis tekstafsnittene brydes af billeder. Hovedreglen her er at man bare skal sætte sine billeder ind, men ikke spekulere for meget over den æstetiske side af det. Det man ser er nemlig IKKE det man får at se efter lagring, og skal der pilledes ved afstande etc., skal dette baseres på beretningens faktiske udseende på skærmen - og ikke på hvordan den tog sig ud under redigeringsprocessen. Når man klikker på OK i tabel-boksen, fremkommer der en tabel med det ønskede antal rækker og kolonner. Man kan højreklikke på den for at fjerne eller tilføje rækker og kolonner eller ændre på justeringen. Hvis man allerede har sine billeder klar til indsætning (som beskrevet nedenfor), kan man derfor rulle ned og klikke på knappen 'Indsæt', og så bliver det valgte billede indsat på cursorens placering i tabellen. Så kører man op igen og retter på størrelsen. Her skal man være opmrksom på at selve billedet har sin egen størrelse, og den tilpasser tabellen sig til. Hvis man vil ændre på tabellens størrelse (f.eks. for at skabe et mellemrum til den omgivende tekst) skal man huske at klikke på et tomt område inden man hiver i linjerne, for ellers deformerer man billedet. Derefter markerer man rækken hvor billedteksten skal står (normalt under billedet), henter den til udklipsholderen fra sin oversigt og indsætter den med CTRL V. Hvis man nu trykker shift-tasten ned og klikker på starten af den indsatte tekst, markeres den i sin helhed, og man nu gøre den til kursiv ved at klikke på I forven i boksen. Dette er hurtigere end at markere ved at male med musen, og det er fornuftigt at billedteksterne kommer til at stå i kursiv, så de adskiller sig mest muligt fra brødteksten. Som nævnt er der et særligt felt i formularen til eventuelle faktabokse. Man kan imidlertid også lave bokse som tabeller med rammebredde = Og så var der billederne. Dem er man desværre nødt til at indsætte ét ad gangen i området lige nedenfor brødtekstboksen. Man klikker på knappen 'gennemse' (eller på feltet til venstre for knappen), og så får man adgang til at vælge én jpg-fil fra sin samling. Dette sker med den sædvanlige mekanisme. I alt fald i windows skal man dog lige væne sig til at klikke på 'åbn', når man reelt blot vil vælge en fil. Navnet kommer til at stå med sti i feltet, og derefter skal man klikke på Upload.

6 Herefter kan man klikke på 'Tilføj endnu et element', og så vælger man billede nr. 2,3 osv. på samme måde som billede nummer et. Nytten af at have dem ståetnde i den korrekte rækkefølge fra starten turde være åbenlys. Det første billede skal helst være pænt OG vandret, da det bliver artiklens blikfang i alle oversigter, men med denne ene undtagelse bør man overholde den på forhånd fastlagte rækkefølge, som billederne skal optræde i i artiklen. Det kan ikke anbefales at eksperimentere med billedvalg og rækkefølge i redigeringsbilledet, da dette mangler fleksibilitet på afgørende punkter - hvilket f.eks. ytrer sig i at man ikke kan flytte rundt på tabellerne med billeder. Når alle billeder er hentet, skal man GEMME. Dette er meget vigtigt, da det er gemmeprocessen der giver billederne deres interne id'er, og hvis de indsættes i teksten inden dette er i orden, bliver de ikke synlige i artiklen, uanset at de er det i redigeringsvinduet. Derfor gem og vælg rediger for at komme tilbage til artikelteksten. Og nu er det tid til at indsætte billederne i tabellerne. Man markerer efter tur det ønskede sted i hver tabel, ruller ned og klikker på indsæt, hvorefter man ruller tilbage for at tilpasse størrelsen på billedet og evt. også på selve tabellen.. Man kan senere vælge at fjerne et billede og indsætte et andet, men man kan ikke rykke billeder op eller ned i rækkefølgen. Når alle billederne er indsat, gemmer man og kigger grundigt på artiklen. Mangler der plads til bestemte billeder, eller er deres størrelser uharmoniske? Man vælger hvad der skal gøres og vender derefter tilbage til redigeringstilstanden og foretager de nødvendige rettelser uden at ænse hvordan det ser ud i redigeringsvinduet. Og på et eller andet tidspunkt bestemmer man sig så for at alt er såre godt. Hvis man senere vil rette noget, finder man artiklen i en af oversigterne og klikker her på dens navn, hvor efter man kommer ind i det velkendte billede med redigeringsknappen.. Resten forløber på samme måde som ved den oprindelige oprettelse - inclusive det der med at man skal huske at gemme, hvis man udpeger nye billeder, inden man indsætter dem.