AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
|
|
- Rudolf Mortensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Svins aktivitet rettet mod træstokke som beskæftigelses- og rodemateriale i konventionelle svinestier. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling (inkl. projektbeskrivelse) fremsendt d. 13. marts 2018 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at gennemføre et projekt med formålet, at opnå viden om svins aktivitetsniveau i konventionelle stier, således at der kan tages stilling til mængden/antallet af beskæftigelsesog rodematerialer, der bør tildeles for at opfylde kravet om permanent og tilstrækkelig adgang til materialet. Projektet fokuserer specifikt på tildelingen af træstokke som beskæftigelses- og rodemateriale og undersøger, hvordan adgang til henholdsvis 2 eller 4 træstokke påvirker svinenes adfærd. Der sammenlignes endvidere med halm som rodemateriale. Som besvarelse følger nedenfor et dansksproget notat, der kan offentliggøres umiddelbart, samt et engelsksproget manuskript, der er vedlagt som bilag 1. Dette bilag kan ikke offentliggøres elektronisk pt. pga muligheden for publicering i et videnskabeligt tidsskrift. Det kan dog udleveres eller videreomdeles som hard copy ved forespørgsel. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Klaus.Horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Besvarelsen er udarbejdet af Videnskabelig assistent Mona Lilian Vestbjerg Larsen, Seniorforsker Margit Bak Jensen og Professor Lene Juul Pedersen alle fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelse er foretaget af Seniorforsker Karen Thodberg fra samme Institut. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser Opgaven er anført i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Husdyrproduktion. Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 Slagtesvins aktivitet rettet mod trælægter som beskæftigelses- og rodemateriale i konventionelle svinestier Kortlægning af slagtesvins aktivitet rettet mod trælægter i den konventionelle svineproduktion ved adgang til to eller fire trælægter per sti, samt en vurdering af trælægternes værdi for grisene som beskæftigelses- og rodemateriale. Mona Lilian Vestbjerg Larsen, Margit Bak Jensen & Lene Juul Pedersen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet December Introduktion 2. Slagtesvins aktivitet rettet mod to versus fire trælægter 3. Værdien af trælægterne som beskæftigelses- og rodemateriale 4. Opsummering 5. Referencer Yderligere information omkring forsøgsdesignet samt de statistiske analyser kan findes i manuskriptet i Bilag 1. 1
3 1. Introduktion Grise er stærkt motiverede for at undersøge deres omgivelser. Derfor er det et krav ifølge den danske lovgivning (samt EU direktivet), at alle svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesog rodematerialer: 5. Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Anonym, 2017) Mangel på sådanne materialer kan lede til uønsket adfærd hos grisene, såsom halebid. Miljø og Fødevareministeriet udsendte i 2017 en vejledning om brugen af beskæftigelses- og rodematerialer til svin i henhold til opfyldning af lovgivningen (Miljø og Fødevareministeriet, 2017). Af materialer, der opfylder kravene for både beskæftigelses- og rodematerialer, nævnes blandt andet trælægter i lodrette holdere, hvor træet er i kontakt med gulvet. Desuden nævnes, at en sti med grise skal tildeles mindst to eksempler af materialet (dvs. eksempelvis to lodrette holdere med hver sin trælægte). Dog forefindes endnu ingen undersøgelser omkring slagtesvins brug af disse trælægter samt hvorvidt slagtesvin i højere grad vil få opfyldt deres behov for at undersøge hvis antallet af lægter til samme antal grise øges. Trælægter i lodrette holdere er et populært beskæftigelses- og rodemateriale til slagtesvin, da de ikke skal tildeles dagligt og ikke giver yderligere udfordringer for landmanden som f.eks. tilstopning af gyllesystemet. Dette kan derimod være tilfældet med materialer såsom halm. Halm er et velundersøgt beskæftigelses- og rodemateriale til grise. Det er derfor relevant at sammenligne slagtesvins brug af trælægter med slagtesvins brug af halm i henhold til en vurdering af trælægternes værdi for slagtesvinene som beskæftigelses- og rodemateriale. Målet med følgende undersøgelse var todelt: 1) Kortlægning af grises aktivitet rettet mod trælægter og hvorvidt denne ændres ved et øget antal trælægter tildelt per sti. 2) Sammenligning af mængden af aktivitet rettet mod trælægter i forhold til aktivitet rettet mod halm fundet i tidligere undersøgelser med henblik på en vurdering af trælægternes værdi for grisene som beskæftigelses- og rodemateriale. 2
4 2. Svins aktivitet rettet mod trælægter I vinteren 2017/2018 udførte Aarhus Universitet en eksperimentel undersøgelse i slagtesvinestaldene ved Institut for Husdyrvidenskab, Foulum. Undersøgelsen inkluderede 16 identiske slagtesvinestier med en gruppestørrelse på 18 slagtesvin ved indsættelse. Slagtesvinene vejede ved indsættelse i gennemsnit 29 kg og var alle krydsninger mellem Danavl Yorkshire, Landrace og Duroc. Alle slagtesvin havde adgang til trælægter som den eneste kilde til beskæftigelses- og rodemateriale. Trælægterne var af grantræ, høvlede, uden bark og ubehandlede. Alle trælægter var placeret i separate lodrette holdere og trælægterne var i kontakt med gulvet. Figur 1 viser dimensionerne på trælægterne, de lodrette holdere samt et foto af opstillingen i en slagtesvinesti. Halvdelen af stierne blev tildelt to lodrette holdere med hver sin trælægte, begge placeret på langsiden af stien i samme side som foderautomaten og over det faste gulv (jf. position 1 og 2, Figur 1). Den anden halvdel af stierne blev tildelt fire lodrette holdere med hver sin trælægte; to i samme position som de andre stier og to på modsatte langside, placeret på hhv. det faste og drænede gulv (jf. position 1-4, Figur 1). Figur 1. Illustration af dimension af en trælægte og dens lodrette holder, et foto af opstillingen i en slagtesvinesti, samt en illustration af placering af trælægterne i stien. Halvdelen af stierne havde trælægter placeret i position 1 og 2, og den anden halvdel af stierne havde trælægter placeret i position 1-4. Videooptagelser blev brugt til at kvantificere/observere grisenes adfærd rettet mod trælægterne. Dette blev gjort samme ugedag i uge 2, 4, 6 og 8 efter indsættelse. Manipulation af en trælægte, blev noteret, hvis grisen havde hovedet nede ved trælægten og toppen af trælægten bevægede sig 3
5 ovenover den lodrette holder. Hvis grisen ikke manipulerede trælægten i 5 sekunder eller derover, eller skiftede trælægte, blev dette noteret som en ny manipulation dvs. et nyt event. Hvor ofte bruger grisene trælægterne? Antal gange grisene manipulerede trælægterne i løbet af timerne med lys i stalden (klokken til 18:30; i alt 13 timer/dag) blev observeret kontinuerligt for alle grise i stien. Figur 2 viser det gennemsnitlige antal events per gris i stien inden for hver af de 13 timer for stier med hhv. to og fire trælægter (som et gennemsnit af de fire observationsuger). Figur 2. Det gennemsnitlige antal manipulation events per gris inden for hver af de 13 timer med lys i stalden i hhv. stier med to og fire trælægter. Det ses ud fra Figur 2, at grisenes brug af trælægterne varierede over dagen med det højeste forbrug om eftermiddagen samt en mindre top om formiddagen. Dette passer godt overens med de mønstre i dagsaktivitet, som tidligere undersøgelser har fundet i grises aktivitetsniveau og drikkeadfærd. Det ses også, at grise i stier med fire trælægter havde et højere brug af trælægterne end grise i stier med to trælægter, specielt i den aktive eftermiddagsperiode. Dette blev bekræftet af den statistiske analyse, der viste at grise i stier med fire trælægter manipulerede trælægterne oftere i alle fire observationsuger (uge 2, 4, 6 og 8 efter indsættelse). Desuden viste analysen, at brugen af trælægter i stier med to trælægter faldt allerede efter uge 2, hvorimod forbruget først faldt efter uge 6 i stier med fire trælægter. Resultaterne viser at grisene bruger trælægterne oftere, når antallet af trælægter øges fra to til fire lægter, og at forbruget af trælægterne ikke falder over tid (uger slagtesvinene 4
6 har opholdt sig i stierne) med samme hastighed når der er fire sammenlignet med to trælægter per sti. Hvor længe bruger grisene trælægterne? At grisene bruger trælægterne oftere kan dog også være et tegn på uro i stien. For bedre at kunne forklare grisenes øgede manipulationsrate ved tildeling af det større antal trælægter, blev der også set på den gennemsnitlige eventvarighed samt den totale manipulationsvarighed per time per gris i stien. Disse blev observeret kontinuerligt for seks tilfældigt udvalgte grise i hver sti i tidsrummene fra klokken , og Figur 3 viser resultaterne fra den statistiske analyse. Figur 3. Den gennemsnitlige event varighed og den totale manipulations varighed per gris per time i stier med hhv. to og fire trælægter. Data blev transformeret før analyse, men de tilbagetransformerede estimerede varigheder i sekunder er angivet inde i hver søjle. Forskelle i a og b imellem søjlerne inden for hvert diagram indikere en signifikant forskel. Det ses ud fra Figur 3, at både den gennemsnitlige eventvarighed og den totale manipulationsvarighed per gris per time var højere i stier med fire trælægter sammenlignet med stier med to trælægter. Grisene brugte altså både trælægterne oftere og i længere tid, når flere trælægter blev tildelt stien, hvilket ikke understøtter hypotesen om øget uro i stien. Den øgede manipulation af trælægterne skyldes højst sandsynligt det øgede antal af trælægter, men det kan ikke udelukkes at det også skyldes trælægternes placering i stien. I stier med to trælægter var der ingen forskel i brugen af de to trælægter. I stier med fire trælægter, blev trælægterne i position 3 og 4 brugt oftere, men ikke længere tid, end trælægterne i position 1 og 2. Resultaterne antyder altså, at grisene oftere brugte trælægterne placeret på modsatte side af stien af foderautomaten, når de fik muligheden for det. En forklaring kan være at tilgængeligheden til 5
7 trælægterne i position 1 og 2 var begrænset af nærheden til fodertruget, hvor der typisk opholder sig flere grise ad gangen. Er trælægterne en begrænset ressource for grisene? Et andet vigtig aspekt af grisenes brug af trælægterne er hvorvidt grisene oplever trælægterne som en begrænset ressource. Hvis det var tilfældet ville det forventes, at flere grise blev involveret i manipulationen af trælægterne, samt at flere grise ville manipulere dem samtidigt, når flere trælægter blev tildelt. Dette blev undersøgt på to måder. For det første blev der set på, hvor mange af de seks tilfældigt udvalgte grise fra hver sti, der manipulerede en trælægte mindst en gang inden for hver af de 13 timers observation. Disse observationer viste, at sandsynligheden for at mere end én gris manipulerede inden for hver time var højere i stier med fire trælægter end i stier med to trælægter, hvilket indikere, at flere trælægter også fik flere grise engagerede i manipulationen af trælægterne. For det andet blev der hver 15. minut i perioderne fra klokken , og taget et øjebliksbillede, hvor det blev talt, hvor mange grise, der manipulerede trælægterne. Dette blev gjort for at få et mål for hvor meget grisene manipulerede samtidigt og denne metode blev valgt, da den tidligere har været brugt ved undersøgelse af halm manipulation hos slagtesvin (Jensen et al., 2015). Tabel 1 viser antallet af øjebliksbilleder med 0, 1, 2 eller 3 grise, der manipulerer trælægterne samtidigt. Tabel 1. Antal øjebliksbilleder, hvor hhv. 0, 1, 2 eller 3 grise manipulerer trælægterne samtidigt i stier med hhv. to og fire trælægter. Antal øjebliksbilleder Antal grise, der manipulerer trælægterne samtidigt (n = 1536) Total trælægter trælægter Det ses fra Tabel 1, at i langt størstedelen af øjebliksbillederne, var der nul grise, der manipulerede trælægterne. Dette illustrer at varigheden af et manipulationsevent var kort og at adfærden var sjældent forekommende. Det ses også, at alle trælægter aldrig var i brug samtidigt i stier med fire trælægter, hvilket understøtter at adfærden var sjældent forekommende. Hvis der kun fokuseres på de øjebliksbilleder, hvor grisene rent faktisk manipulerede trælægterne (n = 88), så var sandsynligheden for at mere end én gris manipulerede samtidigt ikke forskellig mellem stier med fire og to trælægter. Ud fra disse resultater er der intet der tyder på at der er konkurrence om trælægterne, hverken når der er to eller fire trælægter per sti. Det kan eventuelt skyldes, at 6
8 trælægterne ikke har stor nok værdi for grisene til at være en begrænsende ressource og underbygges af, at grisenes manipulation af trælægterne ikke var påvirket af deres indsættelsesvægt og dermed rangforhold (trods en variation fra 20 til 42 kg). 7
9 3. Værdien af trælægterne som beskæftigelses- og rodemateriale Et tidligere dansk studie, udført i de samme slagtesvinestalde som dette studie, fokuserede på grises manipulation af halm (Jensen et al., 2015). Her fandt man, at grisene øgede tiden brugt på at manipulere halmen ved en øget mængde halm op til ca. 250 g per gris per dag (undersøgt fra 10 g til 500 g). Ved 250 g halm per gris brugte hver gris i gennemsnit ca. 300 sekunder i timen på at manipulere halmen (undersøgt en time efter tildeling, en time om eftermiddagen og en time lige før tildeling dagen efter) og grisene brugte stadigvæk omkring 70 sekunder i timen lige før tildeling af ny halm dagen efter. Ved tildeling af fire trælægter manipulerede hver gris i gennemsnit trælægterne i 22 sekunder i timen, hvilket svarer til ca. 7% og 31% af hvor længe grisene manipulerede halmen hhv. i gennemsnit og lige inden tildeling dagen efter. Grisene ser altså ud til at bruge halmen i langt højere grad end de bruger trælægterne. Dette antyder, at trælægterne ikke har lige så stor værdi for grisene som halmen, uanset antallet af trælægter, hvilket også tidligere er blevet vist at gælde når hængende plastikobjekter blev sammenlignet med halm (Scott et al., 2006). Det sætter også spørgsmålstegn ved, hvorvidt trælægterne i det hele taget opfylder grisenes behov for at undersøge deres omgivelser. I det tidligere danske studie blev det også fundet, at grise i vægtintervallet kg skulle have mindst g halm per gris per dag (afhængig af alder) for at kravet om permanent adgang til materialet var opfyldt (Pedersen et al., 2014). Denne halmmængde resulterede i at grisene manipulerede materialet betydelig mere end det der blev observeret ved tildeling af fire trælægter. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt trælægterne opfylder den intention der er med kravet om permanent adgang, på trods af, at de altid er tilgængelige i stien. Ved nærmere sammenligning, så svarede grisenes brug af to trælægter til grisenes brug af hvad der var tilbage af 10 g halm per gris 24 timer efter tildeling, og grisenes brug af fire trælægter svarede til grisenes brug af den halm der var tilbage af 10 g halm per gris 8-13 timer efter tildeling. Ved tildeling af en mindre mængde halm per gris dagligt i kombination med to trælægter vil derfor højst sandsynligt lede til mere manipulerende adfærd og dermed en bedre opfyldelse af grisenes behov for undersøgende adfærd end en fordobling af antallet af trælægter i stien. Det foreslås, baseret på ovenstående udredning, at fokusere på at kombinere trælægter med en vis mængde af halm eller lignende materiale. Denne strategi stemmer overens med en fornyligt udsendt rapport fra EU kommissionen (European Commission, 2016). I denne rapport defineres halm som et optimalt beskæftigelses- og rodemateriale, der kan tildeles grisene uden yderligere supplerende materiale af anden form da det er både komplekst, foranderligt, destruerbart og manipulerbart (Studnitz et al., 2007), hvorimod materialer såsom blødt ubehandlet træ defineres som et suboptimalt beskæftigelses- og rodemateriale, der skal tildeles grisene i kombination med andre optimale eller suboptimale materialer. 8
10 4. Opsummering En fordobling i forhold til nuværende normalpraksis af antallet af trælægter tildelt slagtesvinestier, dvs. fra to til fire trælægter per sti, stimulerede grisene til at manipulere trælægterne både oftere og i længere tid. Desuden engagerer de flere grise i manipulationen af trælægterne og fastholdt grisenes interesse i trælægterne i længere tid ind i slagtesvineperioden. Det kan altså konkluderes, at det havde værdi for grisene at få tildelt flere trælægter end hvad der på nuværende tidspunkt er et minimumskrav. Dog indikerede undersøgelsen også, at grisene ikke opfattede trælægterne som en begrænset ressource, da der ikke var flere grise, der manipulerede samtidigt ved et højere antal trælægter. Desuden blev de fire trælægter aldrig observeret i brug samtidigt og grisenes indsættelsesvægt påvirkede ikke hvor ofte eller i hvor lang tid den enkelte gris manipulerede trælægterne. Trælægterne ser således ikke ud til at have høj værdi for grisene. Dette blev bekræftet, da grises brug af trælægter blev sammenlignet med grises brug af halm, hvor grisene manipulerede halmen i langt højere grad end trælægterne. Der sættes derfor spørgsmålstegn ved, om trælægterne, uanset antal, udgør et tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale til opfyldelse af grisenes behov for at undersøge deres omgivelser. Det foreslås, at der i praksis fokuseres på at kombinere suboptimale beskæftigelses- og rodematerialer, såsom trælægter, med optimale beskæftigelses- og rodematerialer, såsom halm. 9
11 5. Referencer Anonym, Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 56 af 11. januar URL: European Commission, COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT on best practices with a view to the prevention of routine tail-docking and the provision of enrichment materials to pigs. Brussels, March 8, URL: Jensen M. B., Herskin M. S., Forkman B. and Pedersen L. J Effect of increasing amounts of straw on pigs explorative behaviour. Applied Animal Behaviour Science 171, Miljø og Fødevareministeriet Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer. URL: Dyrevelf%C3%A6rd/Svin/Vejledning%20om%20besk%C3%A6ftigelses-%20og%20rodemateriale.pdf. Pedersen L. J., Herskin M. S., Forkman B., Halekoh U., Kristensen K. M. and Jensen M. B How much is enough? The amount of straw necessary to satisfy pigs need to perform exploratory behaviour. Applied Animal Behaviour Science 160, Scott K., Taylor L., Gill B. P. and Edwards S. A Influence of different types of environmental enrichment on the behaviour of finishing pigs in two different housing systems: 1. Hanging toy versus rootable substrate. Applied animal behaviour science 99, Studnitz M., Jensen M. B. and Pedersen L. J Why do pigs root and in what will they root?: A review on the exploratory behaviour of pigs in relation to environmental enrichment. Applied Animal Behaviour Science 107,
og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereKarakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger Riber, A. B. ; Rangstrup-Christensen, L.; Hansen, Mette Sif; Hinrichsen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende status for projektet Mængder af halm til slagtesvin Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ).
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). Departementet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereVedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning. I forlængelse
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereFødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereVedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed
Læs mereTIDLIG INDGRIBEN MED BESKÆTIGELSESMATERIALE KAN FORHINDRE HALEBIDSUDBRUD HOS SMÅGRISE
Støttet af: TIDLIG INDGRIBEN MED BESKÆTIGELSESMATERIALE KAN FORHINDRE HALEBIDSUDBRUD HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1166 Tildeling af halm på gulv eller wrap i en høkugle, når den første gris blev observeret
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereArbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin
Arbejdsgruppen om hold af svin Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin September 2007 Dok.: ERK40060 1. Indledning 1.1. Baggrund I januar 1998 nedsatte fødevareministeren og justitsministeren
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereGrøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin
Grøn Viden Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin Merete Studnitz, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen Ifølge en ny lov har svin siden
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereBETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING
BETYDNINGEN AF TILDELING AF STRØELSE I FORSKELLIGE STALDAFSNIT FOR FOREKOMSTEN AF HALEBID REGISTRERET VED SLAGTNING ERFARING NR. 1511 Data fra 77 besætninger viste en sammenhæng mellem brug af strøelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereVejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for vejledningen... 2 1.2 Formål med vejledningen... 2 1.3 Lovgrundlag... 3 1.4
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereI dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.
Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mere