VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse

2 Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Sophie Amalie Jensen og Anne Wind Ansvarshavende redaktør: Lene Stavngaard Layout: Andreas Bergmann Steen og Didde Lykke Jakobsen Foto: Pernille Ane Egebæk 2

3 INDHOLD Introduktion... Skolebaseret tilgang... Fælles mål, læseplan og vejledning... Sex & Samfunds undervisningsprincippet... Ansvars- og rollefordeling... Planlægning af seksualundervisning i skolen... Planlægning i indskolingen... Planlægning i mellemtrinnet... Planlægning i udskolingen... Undervisnings- og rådgivningstilbud fra Sex & Samfund Sex & Samfund kæmper nationalt og internationalt for alles lige ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Læs mere om Sex & Samfund på 3

4 INTRODUKTION Seksualundervisning er obligatorisk i den danske folkeskole fra klasse. Rammer og mål for undervisningen er beskrevet i Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF). SSF er et obligatorisk emne, men der er ikke afsat et selvstændigt timetal til undervisningen. Seksualundervisningen skal derimod integreres i skolens skemalagte fag. Det er skolelederens ansvar at tage beslutning om hvilke fag, seksualundervisning skal integreres i. Da seksualundervisning skal integreres i undervisningen fra klasse og i en bred vifte af fag, er det en beslutning, der kræver et samlet overblik over undervisningen på skolens forskellige trin og en ansvarsfordeling mellem skolens medarbejdere og faggrupper. I 2019 udgav Als Research for Undervisningsministeriet en evaluering af undervisningen i Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab. Evalueringen viste, at seksualundervisning på mange skoler er mangelfuld. Både skoleledere og undervisere pegede på følgende barrierer for seksualundervisning: Der mangler en klar ansvarsfordeling Der er ikke afsat et fast timetal Der er ikke udpeget en tovholder for undervisningen på skolen Vejledningen her er Sex & Samfunds bud på, hvordan der kan tages hånd om ovenstående barrierer for seksualundervisning. Vejledningen indeholder et eksempel på, hvordan seksualundervisning kan integreres i skolens skemalagte fag fra klasse. Eksemplet kan bruges som inspiration i skolens egen planlægning. Vi anbefaler, at man som del af den generelle årsplanlægning på skolen udarbejder en samlet oversigt over seksualundervisningen på de enkelte klassetrin. Denne vejledning indeholder en skabelon, der kan anvendes i den forbindelse. 4

5 SKOLEBASERET TILGANG En skolebaseret tilgang indebærer, at alle skolens aktører involveres i et fælles skolemiljø, og at der på skolen bliver taget et overordnet ansvar og lagt en plan for en sammenhængende seksualundervisningen på hele skolen. Der foregår meget seksualundervisning ude i klasserne, men i stedet for alene at lade det være op til de enkelte lærere i klasserne at vurdere, hvornår der er et aktuelt behov for seksualundervisning, lægger vi med denne vejledning op til en systematisering af undervisningen. Når læreren alene har ansvaret for at prioritere seksualundervisning, kan det være vanskeligt både at afsætte tid til det i et ellers tætpakket skoleskema, men også at vurdere den enkelte klasses faglige udgangspunkt. Desuden kan seksualundervisning nemt blive til noget, der kun sker ved akutte behov i klassen i forbindelse med konkrete opståede situationer i klassen. Dette sikrer ikke, at eleverne lever op til Fælles mål for emnet, og samtidig giver det ringe vilkår for forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde, som læseplanen for emnet lægger op til. Når der arbejdes skolebaseret, bliver emnet systematiseret, så det ikke længere er tilfældigt eller udelukkende afhængigt af den enkelte lærers behovsvurderinger, hvilken seksualundervisning eleverne modtager. Med en sådan systematisering bliver der taget et overordnet ansvar for emnet, og når der sættes et konkret timeantal på det ellers timeløse emne, sikres en prioritering af emnet på hele skolen. Der bliver givet en klar rollefordeling mellem skolens fagpersoner, så seksualundervisningsopgaven løftes bredt af hele skolen. Samtidig prioriteres et tværfagligt samarbejde både lærere imellem men også med inddragelse af pædagoger, sundhedsplejersker og eventuelle eksterne undervisere. Desuden bliver det i en skolebaseret tilgang systematiseret, hvordan konkrete undervisningsforløb retter sig mod de videns- og færdighedsområder, der er for emnet. Dette lægger op til en faglig progression i emnet, som ligner folkeskolens obligatoriske fag. En skolebaseret indsats betyder altså, at skolen systematiserer en helhedsorienteret, sammenhængende, tværfaglig og ledelsesprioriteret seksualundervisning. 5

6 FÆLLES MÅL, LÆSEPLAN OG VEJLEDNING Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Den obligatoriske ramme for seksualundervisning i folkeskolen er beskrevet i Fælles mål for Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab og den tilhørende læseplan. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) er et obligatorisk emne i skolen, men der er ikke som udgangspunkt fastsat et bestemt antal lektioner til emnet. Emnet skal derimod integreres i skolens skemalagte fag. Til SSF hører også en vejledning, der blandt andet beskriver den didaktiske tilgang til emnet. Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles mål for emnet er opdelt i to kompetenceområder: 1) Sundhed og trivsel og 2) Køn, krop og seksualitet. Der er kompetencemål til hvert af områderne efter 3., 6. og 9. klasse. Kompetencemålene er konkretiseret i en række obligatoriske Færdigheds- og vidensområder med tilhørende vejledende Færdigheds- og vidensmål. Læseplan for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplanen for emnet beskriver grundlaget for undervisningen i SSF blandt andet gennem en uddybning af de obligatoriske færdigheds- og vidensområder. Læseplanen er obligatorisk medmindre den enkelte folkeskoles kommune har vedtaget en kommunal læseplan for emnet, der så erstatter den nationale læseplan. Vejledning for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Vejledningen for faget indeholder en beskrivelse af undervisningstilgang og konkrete eksempler på centrale dele af emnets indhold. Fælles mål, læseplan og vejledning kan findes på Danmarks læringsportal 6

7 SEX & SAMFUNDS UNDERVISNINGSPRINCIPPER Formålet med Sex & Samfunds seksualundervisningsindsatser er: At børn og unge udvikler handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed At bidrage til øget anerkendelse af mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination. Alle Sex & Samfunds undervisningsindsatser til grundskolen tager udgangspunkt i den ramme for seksualundervisning, der beskrives i Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og Sex & Samfunds undervisningsprincipper. Sex & Samfunds tilgang til seksualundervisning er baseret på en anbefaling om et trygt læringsrum samt seks grundlæggende pædagogiske og didaktiske principper:. 1. Børn og unge er kompetente aktører 2. Et aktivt læringssyn 3. Handlingsorienteret viden 4. Det brede positive sundhedssyn 5. Et positivt syn på seksualitet 6. Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource 1. Børn og unge er kompetente aktører I sundheds- og seksualundervisningen skal børn og unge ses som kompetente aktører i deres eget liv. Elevernes ressourcer skal tages alvorligt og bruges aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen på alle klassetrin. Det skaber ejerskab og udvikler elevernes kompetencer til at være aktive medborgere i samfundet. Det betyder, at elevmedbestemmelse og -inddragelse i undervisningen er afgørende for god sundheds- og seksualundervisning. 2. Et aktivt læringssyn En undervisning, der har som mål at udvikle handlekompetence, skal være baseret på et aktivt læringssyn. Eleverne skal undersøge problemstillinger i bøger, på nettet og i mødet med hinanden og underviseren. Det er eleverne, der skal finde både spørgsmål og svar naturligvis med relevant modspil fra underviseren. Eleverne kan være aktive og deltagende på mange måder, og forskellige elever og aldersgrupper vil have forskellige muligheder. I Sex & Samfund bruger vi eksempelvis dialogbaseret undervisning med fokus på rollespil, dilemma- og 7

8 vurderingsøvelser, interviews samt arbejde i mindre og større grupper. 3. Handlingsorienteret viden Sundheds- og seksualundervisningen skal naturligvis bidrage til udvikling af elevernes viden. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan viden forstås, hvis målet er udvikling af handlekompetence. Viden må være handlingsorienteret, hvilket betyder, at det må inkludere fire dimensioner: 1) viden om effekter 2) viden om årsager 3) viden om forandringsstrategier 4) viden om alternativer Ofte fokuserer sundheds- og seksualundervisningen imidlertid kun på de to første dimensioner. Fx undervisning om prævention og sexsygdomme der kun handler om, at usikker sex (årsag) kan føre til uønsket graviditet eller smitte med sexsygdomme (effekt). børns, unges og voksnes, og at seksualiteten er dynamisk og kan ændre og udvikle sig hele livet igennem. Med udgangspunkt i de seksuelle rettigheder 1 mener Sex & Samfund, at børn og unge har ret til deres seksualitet. Det vil sige ret til at udøve den, tale om den og udforske den, uden det forbindes med noget skamfuldt eller forbudt. Denne positive tilgang betyder ikke, at man som underviser skal undlade at italesætte de udfordringer og problematikker, der knytter sig til seksualitet og sex. Men det betyder, at man skal træffe et valg om at sætte et positivt fokus på seksualitet og trivsel gennem de fortællinger, eksempler og øvelser, der anvendes. 1 De seksuelle rettigheder er formuleret af den internationale organisation IPPF (International Planned Parenthood Federation), som Sex & Samfund er medlem af. Rettighederne tager udgangspunkt i FNs Menneskerettighedserklæring og Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet. Læs mere om rettighederne på Ippf.org (Sexual rights: an IPPF declaration). For at inkludere de to andre dimensioner må undervisningen imidlertid også handle om, hvad der for eksempel skal til for at få unge til at dyrke sikker sex (forandringsstrategier), og hvilke visioner eleverne selv har for deres eget liv (alternativer). Disse to sidste dimensioner er vigtige forudsætninger, dels for elevernes evne til at kunne se nye handlemuligheder for dem selv og andre, dels for at sundhedsog seksualundervisningen øger elevernes kompetencer og motivation til at skabe forandringer. 4. Det brede positive sundhedssyn I Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab slås det fast, at sundheds- og seksualundervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. I praksis betyder det, at man i undervisningen både skal inddrage perspektiver omkring forebyggelse og fremme af sundhed og trivsel i relation til sundheds - og seksualundervisningens temaer omkring krop, køn, relationer, sex og seksualitet. Et andet væsentligt element i det brede positive sundhedssyn er, at der skal lægges vægt på sammenhængen mellem livsstil og levevilkår samt handlemuligheder i forhold til at påvirke de levevilkår, der har betydning for ens seksuelle sundhed og trivsel. 5. Et positivt syn på seksualitet Sex & Samfunds udgangspunkt er, at seksualitet er en almindelig del af de fleste menneskers liv både 8

9 6. Forskelligheder og mangfoldighed er en ressource I sundheds- og seksualundervisningen er det vigtigt at opfatte forskelligheder og mangfoldighed som en ressource. Fokus på forskelligheder og mangfoldighed er medvirkende til, at alle elever uanset deres køn, seksualitet, krop, familier, religion, etnicitet, funktionsnedsættelser med mere oplever, at undervisningen er rettet imod dem. Fordi den handler om emner, der er relevante for dem ud fra eksempler, der inkluderer dem, og gennem arbejdsmåder, der taler til dem. Når man skal arbejde med princippet om forskelligheder og mangfoldighed, kan man anvende en normkritisk tilgang til undervisningen. At undervisningen er normkritisk betyder, at man reflekterer over gældende normer for eksempelvis krop, køn, familier og seksualitet. Det gøres gennem eksempler, fortællinger, billeder, film og øvelser, der viser mangfoldighed og brud på normer. Formålet er at udvikle elevernes bevidsthed om de normer i klassen, familien og samfundet, der påvirker dem med henblik på at øge deres handlemuligheder i forhold til at udvide eller bryde med disse. I planlægningen af undervisningen bør man som underviser derfor altid overveje, hvilke normer man bevidst eller ubevidst formidler i mødet med eleverne - og hvordan det påvirker elevernes handlemuligheder. Det trygge rum International forskning viser, at hvis seksualundervisning skal skabe sundhedsfremmende ændringer for eleverne, så er det vigtigt, at undervisningen foregår i et trygt socialt miljø, hvor der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer. Det påpeges også, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for, om undervisningen kan fremme en forandringsproces. Sex & Samfunds erfaringer har også vist, at elever, der oplever sundheds- og seksualundervisningen som et utrygt forum, for eksempel undlader at stille spørgsmål af frygt for at blive grinet af eller at udstille sig selv. Et trygt læringsrum er en forudsætning for, at eleverne oplever tillid og åbenhed over for hinanden, og at der er plads til at stille spørgsmål og sammen undersøge, hvad de forskellige emner og dilemmaer handler om. Underviserens ansvar Det er underviserens ansvar at skabe trygge rammer for undervisningen. For nogle elever kan der være en usikkerhed og utryghed omkring, hvad sundheds- og seksualundervisningen handler om, og hvad der skal ske. Man kan imødekomme og minimere denne usikkerhed ved at være tydelig omkring, hvad der skal foregå og ved at fastsætte klare aftaler for undervisningen sammen med eleverne. For eleverne er det desuden afgørende for udbyttet af undervisningen, at de oplever, at der er respekt for 9

10 hinandens forskellige erfaringer og synspunkter. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på og reagerer på drillende eller diskriminerende udsagn. Det kan være nedgørende kommentarer i forhold til seksualitet, seksuelle lyster, bestemte måder at være dreng og pige på og fordomsfulde kommentarer i forhold til etnicitet og hudfarve. Redskaber til at sætte grænser For nogle elever kan det opleves som tabubelagt og grænseoverskridende at tale om krop, sex og seksualitet. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle elever har redskaber til selv at sætte grænser, hvis der er noget, de finder ubehageligt eller ikke ønsker at deltage i. Man kan eksempelvis give eleverne mulighed for at melde fra som aktiv deltager i forhold til konkrete øvelser og diskussioner. Det anbefales, at underviseren sammen med eleverne aftaler, hvad de konkret kan gøre, hvis man ønsker at melde fra. Et godt udgangspunkt for at skabe tryghed i undervisningen er at anonymisere denne ved at aftale, at hverken elever eller underviser taler om egne erfaringer. Det betyder for eksempel, at der tages afsæt i fiktive eller autentiske historier om børn og unge frem for elevernes egne erfaringer. Det er underviserens opgave at støtte eleverne i at holde fast i dette. At skabe et trygt læringsrum kræver, at man som underviser er bevidst om denne opgave og er opmærksom på elevernes signaler individuelt og som gruppe. Forslag til aftaler om det trygge rum: Alle ved, hvad der skal ske. Man deltager men har mulighed for at sige fra. Der er respekt for forskelligheder. Homofobi og andre diskriminerende kommentarer accepteres ikke. Deltagere og undervisere taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. 10

11 ANSVARS- OG ROLLEFORDELING Ansvars- og rollefordeling er vigtig i forhold til seksualundervisning, fordi undervisning som udgangspunkt er et ansvar for alle skolens professionelle. I afsnittet her følger Sex & Samfunds forslag til ansvars- og rollefordeling blandt skolens professionelle. Dette suppleres med inspiration til, hvordan elevernes, forældrenes og skolebestyrelsens rolle kan forstås. Da vejledningen her ikke er tiltænkt elever eller forældre men skolens professionelle, beskriver den, hvordan skolens fagpersoner kan være opmærksomme på elever og forældres rolle og på at inddrage elever, forældre og skolebestyrelse i seksualundervisningen. Skoleledelse Skoleledelsen træffer overordnet beslutning om, hvordan seksualundervisning implementeres i skolens skema, hvordan trivsel og respekt for forskellighed i forhold køn, krop og seksualitet integreres i skolens pædagogiske arbejde, og hvordan der samarbejdes mellem skole og hjem på området. Skoleledelsen igangsætter arbejdet med udvikling af en samlet oversigt over seksualundervisning på skolen fra klasse og uddelegerer ansvaret for den konkrete planlægning til vejledere for seksualundervisning på skolen. Vejleder Der tilknyttes en vejleder til indskolingen, en til melletrinnet og en til udskolingen. Vejlederne har til opgave at koordinere seksualundervisning med det øvrige personale på skolen og herigennem sikre en systematik og progression i arbejdet med seksualundervisning på skolen. Konkret har vejlederen til opgave at sørge for, at den generelle årsplanlægning også inkluderer seksualundervisning og for at udarbejde et samlet overblik over, hvordan seksualundervisning integreres på skolens forskellige klassetrin. 11

12 Vejlederne har også til opgave at give faglig inspiration og sparring til skolens øvrige personale og derigennem styrke det faglige miljø omkring seksualundervisning på skolen. Vejlederen har desuden til opgave at koordinere brugen af ekstern undervisning på de forskellige klassetrin. I samarbejde med skoleledelsen og afhængigt af de kommunale tilbud besluttes det, hvordan skolen gør brug af eksterne undervisere. Lærer Skolens lærere har til opgave at undervise eleverne i seksualundervisning ud fra kompetencemål og områder beskrevet i Fælles mål, den nationale eller den kommunale læseplan og retningslinjerne på skolen. Seksualundervisningen kombineres med de obligatoriske fag, som læreren underviser i. Læreren tager initiativ til at inddrage elevernes forældre i dialog om emner relateret til skolens seksualundervisning. Her kan samarbejde med skolens pædagoger og sundhedsplejerske også indgå. Pædagog Pædagogen kan facilitere øvelser og generelt sparre med læreren om, hvordan undervisningen gribes an. Pædagogen kan også i det generelle pædagogiske arbejde med børnene være opmærksom på normer om køn, krop og seksualitet i klassen og arbejde med at skabe fællesskaber i klassen, der kan inkludere mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet. Sundhedsplejerske Sundhedsplejersker bidrager til seksualundervisningen med en særlig sundhedsfaglig viden. Denne viden kan med fordel inddrages i den del af undervisningen, som relaterer sig til videns-og færdighedsområder om pubertet og seksuel sundhed. Sundhedsplejersken samarbejder med pædagogen og læreren om, at fremme elevernes trivsel og respekt for køn, krop og seksualitet. Sundhedsplejersken kan gennem individuelle samtaler med eleverne have blik for områder af seksualundervisningen, det kan være særligt relevant at tage op i undervisning af klassen. 12

13 Ekstern underviser En ekstern underviser for eksempel fra Sex & Samfund kan bruges som et supplement til skolens seksualundervisning. Ved brug af en ekstern underviser får eleverne mulighed for at stille nogle spørgsmål, som de måske ikke er trygge ved at stilles de lærere og pædagoger, som de ser til daglig. Skolebestyrelsen Den samlede oversigt over seksualundervisning på skolen fra klasse udarbejdet af skolens fagpersoner bringes op i skolebestyrelsen og tilpasses på baggrund af anbefalinger fra skolebestyrelsen. Elev Alle elever har krav på en god og systematisk seksualundervisning. Det kan en samlet plan for seksualundervisning på skolen hjælpe på vej. I skolerne foregår megen seksualundervisning i dag ved, at der opstår et behov i klassen for at tale om et emne, som så bliver omdrejningspunktet for seksualundervisningen. Det er vigtigt, at seksualundervisning bliver både systematisk, så der sikres en faglig progression og bredde i undervisning og spontan, så seksualundervisningen forholder sig til og svarer på de spørgsmål, eleverne måtte have til emner om køn, krop og seksualitet. Medinddragelse af eleverne er gennemgående et vigtigt opmærksomhedspunkt i tilrettelæggelsen af seksualundervisning. Forælder Sex & Samfund anbefaler, at skolens plan for seksualundervisning er tilgængelig på skolens hjemmeside, så forældre kan orientere sig og følge den seksualundervisning, der er planlagt for elevernes skoletid. Sex & Samfund anbefaler ligeledes, at forældrene løbende inddrages og informeres om, hvor de kan finde viden og rådgivning til at tale med deres børn om køn, krop og seksualitet. Eksempler på hvordan dette kan gøres, fremgår af planlægningsmodellerne i denne vejledning. 13

14 14

15 PLANLÆGNING AF SEKSUALUNDERVISNING PÅ SKOLEN Modellen herunder kan bruges som inspiration til en samlet plan på skolen, der viser, hvordan krav og mål til seksualundervisning beskrevet i Fælles mål kan omsættes til konkret undervisning på de enkelte klassetrin. Da seksualundervisning ikke har et selvstændigt timetal men skal integreres i skolens skemalagte fag, er antallet af lektioner i oversigten Sex & Samfunds anbefalinger til, hvor mange lektioner undervisningen som minimum er en del af skolens skemalagte fag. Klassetrin Færdighedsog vidensområde i SSF Antal lektioner Underviser Skole/Hjem-samarbejde 0. Klasse Familieliv, Reproduktion 40 Lærer/ pædagog Information til forældre på Sex & Samfunds forældresite 1. Klasse Krop, Følelser 40 Lærer/ pædagog Inspirationsfolder til forældre om at tale med deres barn om følelser, krop og grænser. Tilgængelig på under Skole/Hjem og materialer. 2. Klasse Normer og idealer, Personlige grænser 40 Lærer/ pædagog Information til forældre om tema om køn på Sex & Samfunds forældresite forældre 3. Klasse Personlige grænser, Krop 40 Lærer/ pædagog Forældremøde om trivsel online. Udgangspunkt i dilemmakort fra Sex & Samfund. Tilgængelig på under Skole/Hjem og Til forældremødet. 4. klasse Normer og idealer, Krop 40 Lærer/ pædagog Information til forældre om tema om kroppen på Sex & Samfunds forældresite forældre 5. klasse Pubertet, Personlige grænser 40 Sundhedsplejerske, Lærer Forældremøde med oplæg om pubertet fra sundhedsplejersken. Information til forældre om tema om pubertet på Sex & Samfunds forældresite www. sexogsamfund.dk/forældre 6. klasse Venskaber, Seksualitet, Rettigheder 40 Lærer Information til forældre om tema om intime grænser på Sex & Samfunds forældresite 7. klasse Personlige grænser, normer og idealer 40 Lærer Fokus på krop og grænser på forældremøde med udgangspunkt i dilemmakort fra Sex & Samfund på under Skole/Hjem og Til forældremødet 8. klasse Seksuel sundhed, Seksuelle rettigheder 40 Ekstern underviser, Sundhedsplejersken, Lærer Forældremøde om køn, krop, seksualitet og grænser online. Information til forældre om tema om porno på Sex & Samfunds forældresite 9. klasse Personlige grænser, Relationer 40 Lærer 15

16 PLANLÆGNING I INDSKOLINGEN Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetenceområde Sundhed og trivsel Køn, krop og seksualitet Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Følelser Normer og idealer Krop Familieliv Reproduktion Hvert år i uge 6 arrangeres en temauge for alle klasser i indskolingen. Kompetence-, færdigheds- og vidensområder fra Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab integreres desuden i fag- og tværfaglige undervisningsforløb i løbet af året. Der undervises i forskellige områder på forskellige klassetrin, men områder kan også gå igen på flere klassetrin med progression i det faglige indhold. Modellen herunder viser hvordan, dette konkret kan gøres, og hvordan skolens faggrupper kan samarbejde om undervisningen og samarbejde med elevernes forældre om emner relateret til seksualundervisning. 16

17 0. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Familieliv & Reproduktion Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Familier Reproduktion Fag: Dansk, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 10 Lærer/pædagog underviser Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 5 Lærer/pædagog underviser Skole/Hjem-aktiviteter: Information til forældre på Sex & Samfunds forældresite Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Fokus på venskab og relationer ud fra skønlitteratur Understøttende undervisning Fokus på normer i klassen og klassekultur, der giver plads til mangfoldighed Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 17

18 Færdigheds- og vidensområder: Følelser, Krop 1. KLASSE Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Følelser Krop Fag: Dansk, idræt, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 10 Lærer/pædagog varetager forløbet Fag: Dansk, natur/teknologi, idræt, matematik, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 20 Lærer/pædagog varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Inspirationsfolder til forældre om at tale med deres barn om følelser, krop og grænser. Tilgængelig på under Skole/Hjem og materialer. Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Læse skønlitteratur med repræsentation af forskellige køn Matematik Simple regnestykker med udgangspunkt i forskellige familietyper og familiestørrelser Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 18

19 2. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Normer og idealer, Personlige grænser Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Normer om køn Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 8 Lærer/pædagog varetager forløbet Grænser Fag: Dansk, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 16 Lærer/pædagog varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Information til forældre om tema om køn på Sex & Samfunds forældresite Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Læse skønlitteratur med repræsentation af forskellige familieformer Idræt Fokus på kroppens styrker og at forskellige kroppe har forskellige styrker Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 19

20 3. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Personlige grænser, Krop Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: På nettet! Rettigheder Fag: Dansk, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 7 Lærer/pædagog varetager forløbet Fag: Dansk, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 16 Lærer/pædagog varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Forældremøde om trivsel online med udgangspunkt i dilemmakort fra Sex & Samfund. Tilgængelige på under Skole/Hjem og Til forældremødet. Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Billedkunst Forløb om repræsentationer af kroppen i forskellige kunstværker gennem tiden Idræt Fokus på dilemmaer forbundet med at gå i bad efter idræt Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 20

21 KLASSE: Færdigheds- og vidensområder: Tema/Emne: Fag: Tema/Emne: Fag: Beskrivelse: Beskrivelse: Antal lektioner: Antal lektioner: Ansvarlige: Ansvarlige: Skole/Hjem-aktiviteter: Egne noter: 21

22 PLANLÆGNING PÅ MELLEMTRINNET Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetenceområde Sundhed og trivsel Køn, krop og seksualitet Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Venskaber Normer og idealer Pubertet Seksualitet Hvert år i uge 6 arrangeres en temauge for alle klasser på mellemtrinnet. Kompetence-, færdigheds- og vidensområder fra Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab integreres desuden i fag- og tværfaglige undervisningsforløb i løbet af året. Der undervises i forskellige områder på forskellige klassetrin, men områder kan også gå igen på flere klassetrin med progression i det faglige indhold. Modellen herunder viser hvordan, dette konkret kan gøres, og hvordan skolens faggrupper kan samarbejde om undervisningen og samarbejde med elevernes forældre om emner relateret til seksualundervisning. 22

23 4. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Normer og idealer, Krop Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Køn Fag: Dansk, historie, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 8 Lærer/pædagog varetager forløbet Krop Fag: Dansk, billedkunst, matematik, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 23 Lærer varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Information til forældre om tema om kroppen på Sex & Samfunds forældresite Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk/understøttende undervisning Fokus på dialog, gode relationer og fællesskaber online Natur/teknologi Forløb om kroppens udvikling og pubertet Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 23

24 5. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Pubertet, Personlige grænser Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Pubertet Grænser Fag: Dansk, natur/teknologi, idræt, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 10 Lærer/sundhedsplejersken varetager forløbet Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 25 Lærer varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Forældremøde med oplæg om pubertet fra sundhedsplejersken. Information til forældre om tema om pubertet på Sex & Samfunds forældresite Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Udvikling i kønnet sprogbrug for eksempel i forhold til skældsord og analyse af de normer om køn, der ligger bag udviklingen. Historie Udvikling i kropsidealer gennem tiderne Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 24

25 6. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Venskaber, Seksualitet, Rettigheder Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Venner og kærester Online Rettigheder Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 5 Lærer varetager forløbet Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 10 Lærer varetager forløbet Fag: Dansk, billedkunst, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 20 Lærer varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Information til forældre om tema om grænser online på Sex & Samfunds forældresite dk/forældre Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Analyse af fremstilling af køn i skønlitterære værker Kristendom Religiøse forståelse af køn, krop og seksualitet Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 25

26 KLASSE: Færdigheds- og vidensområder: Tema/Emne: Fag: Tema/Emne: Fag: Beskrivelse: Beskrivelse: Antal lektioner: Antal lektioner: Ansvarlige: Ansvarlige: Skole/Hjem-aktiviteter: Egne noter: 26

27 27

28 PLANLÆGNING I UDSKOLINGEN Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetenceområde Sundhed og trivsel Køn, krop og seksualitet Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan fremme egen og andres trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder Eleven kan vurderer normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Færdigheds- og vidensområder Sundhedsfremme Livsstil og levevilkår Ulighed i sundhed Personlige grænser Relationer Seksuel sundhed Normer og idealer Seksuelle rettigheder Hvert år i uge 6 arrangeres en temauge for alle klasser i udskolingen. Kompetence-, færdigheds- og vidensområder fra Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab integreres desuden i fag- og tværfaglige undervisningsforløb i løbet af året. Der undervises i forskellige områder på forskellige klassetrin, men områder kan også gå igen på flere klassetrin med progression i det faglige indhold. Modellen herunder viser hvordan, dette konkret kan gøres, og hvordan skolens faggrupper kan samarbejde om undervisningen og samarbejde med elevernes forældre om emner relateret til seksualundervisning. 28

29 7. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Relationer, Personlige grænser, Normer og idealer Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Grænser Køn og seksualitet Krop Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 23 Lærer varetager forløbet Fag: Dansk, samfundsfag, historie, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 19 Lærer varetager forløbet Fag: Dansk, samfundsfag, idræt, matematik, biologi, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 25 Lærer varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Fokus på krop og grænser på forældremøde med udgangspunkt i dilemmakort fra Sex & Samfund. Tilgængelige på under Skole/Hjem og Til forældremødet. Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Matematik Forløb om statistisk med udgangspunkt i statistik om unge, krop og trivsel Historie Udvikling af demokrati i Danmark og ligestilling i forhold til køn og seksualitet Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 29

30 8. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Seksuel sundhed, Seksuelle rettigheder Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Sex og prævention Online Seksuelle rettigheder Fag: Dansk, biologi, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 10 Lærere og sundhedsplejerske og eksterne undervisere (fx Ung til yngre-underviser fra Sex & Samfund) Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 14 Lærer varetager forløbet Antal lektioner: Dansk, samfundsfag, historie, understøttende undervisning, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 12 Lærer varetager forløbet Skole/Hjem-aktiviteter: Forældremøde med dilemmakort om køn, krop, seksualitet og grænser online. TIlgængelige på under Skole/Hjem og Til forældremødet. Information til forældre om temaet om porno på Sex & Samfunds forældresite Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Biologi Forløb om anatomi, graviditet og prævention Samfundsfag Normer om sex og seksualitet i forskellige lande/ samfund/kulturer Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 30

31 9. KLASSE Færdigheds- og vidensområder: Grænser, Relationer Undervisningsforløb fra Sex & Samfund: Flirt og grænser Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 12 Lærer varetager forløbet Sex og seksualitet Fag: Dansk, understøttende undervisning, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Antal lektioner: 8 Lærer varetager forløbet Forslag til andre forløb i skemalagte fag: Dansk Analyse af fremstillig af køn i skønlitteratur Geografi Fokus på seksuel sundheds betydning for befolkningsudvikling. Uge Sex Hvert år i Uge Sex arrangeres en tværgående temauge, hvor der arbejdes med årets Uge Sex tema Egne noter: 31

32 KLASSE: Færdigheds- og vidensområder: Tema/Emne: Fag: Tema/Emne: Fag: Beskrivelse: Beskrivelse: Antal lektioner: Antal lektioner: Ansvarlige: Ansvarlige: Skole/Hjem-aktiviteter: Noter: 32

33 33

34

35 UNDERVISNING- OG RÅDGIVNINGSTILBUD FRA SEX & SAMFUND Undervisningsforløb Find undervisningsforløb til inspiration og brug i seksualundervisningen på Sex & Samfunds underviserportal, Undervisere fra Sex & Samfund Sex & Samfund tilbyder supplerende seksualundervisning til elever i klasse i hele Danmark. Undervisningen varetages af Sex & Samfunds ung-til-yngre-underviserkorps, som er specialuddannede i at undervise børn og unge i sex, krop, køn og seksualitet. Sex & Samfunds seksualundervisning er normkritisk, dialogbaseret og tager afsæt i de faglige mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Rådgivning fra Sex & Samfund Privatsnak.dk er Sex & Samfunds rådgivning til børn og unge fra år. På kan de stille spørgsmål om krop, pubertet, kærester, følelser eller forelskelse og få 100 % anonyme svar - både på chatten og telefonen. Kurser til fagpersoner Sex & Samfund har mange års erfaring i udvikling af kurser til fagfolk. Vi tilbyder eksempelvis kurser til undervisere, der ønsker kompetenceudvikling i seksualundervisningens didaktik, øvelser og metoder. Læse mere om vores kursustilbud og book et kursus på: Læse mere om eksterne undervisere fra Sex & Samfund og book en underviser på: dk/book/grundskole

36

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF)

EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF) Als Research ApS januar 2019 BILAG EVALUERING AF SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB (SSF) Fotograf: Pernille Ane Egebæk, Sex & Samfund. Bilag ALS RESEARCH BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Spørgeskemabesvarelser...

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING

TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING TIL DIG TIPS OG IDÉER TIL AT KICKSTARTE JERES SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING TIL DIG Velkommen til projektet Til dig, hvor vi udvikler relevant og målrettet undervisningsmateriale til børn og unge med

Læs mere

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund #KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme

FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme Et både og.eller et enten eller.? Projektkulturen Spændende Her og nu Fragmenteret Lykkes det at implementere projektet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

SSP læseplan. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail: SSP læseplan Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: 21 46 92 42 Mail: runsch@gladsaxe.dk 1 Baggrund for revideringen Den eksisterende læseplan har eksisteret siden 2007 uden at være blevet

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Repræsenta*on,af,minoriteter,i,undervisning, "!En!introduk,on!,l!Sex!&!Samfunds!,lgang!

Repræsenta*on,af,minoriteter,i,undervisning, !En!introduk,on!,l!Sex!&!Samfunds!,lgang! Repræsenta*onafminoriteteriundervisning "EnintrodukonlSex&Samfundslgang AnneWindSex&Samfund Konference:Tabu hvordanarbejdervimeddet? 23/102015 Målmedoplægget IntrodukonlSex&Samfundslganglrepræsentaonaf

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Vejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Vejledning for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr. 1445 af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole

Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole Obligatoriske emner Slotsparkens Friskole Job & uddannelse 0.- 3. klasse Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job. Eleven kan beskrive forskellige

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 7.-9. KLASSE 1 INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Notat Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Til Børn og Unge-udvalget Den 31. august 2012 Aarhus Kommune

Læs mere

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune

Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere