1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Dato Sagsbehandler Kirstine Kejser Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Redegørelse for skole- og vinterkørsel august 2011 I forbindelse med skoleårets opstart har Kørselskontoret modtaget rigtig mange henvendelser fra borgere vedr. skolebustransporten. Nærværende notat er udarbejdet med henblik på at orientere Børne- og Familieudvalget herom. Henvendelserne er opdelte i 6 naturlige hovedtemaer afhængig af henvendelsernes emne, men det er vigtigt at holde sig for øje, at temaerne langt hen ad vejen er sammenhængene. Notatets indhold: 1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune 2. Tilkøb for ikke-kørselsberettigede elever 3. Administrationsgrundlaget i forhold til borgerhenvendelser 1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune Kørselskontoret følger det administrationsgrundlag, som er vedtaget i Jammerbugt Kommune og som følger bekendtgørelsen for befordringer af elever i folkeskolen; jf Folkeskoleloven. Heraf følger den generelle befordringsforpligtelse, som lyder, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 2 1/2 km på klassetrin, 2) 6 km på klassetrin, 3) 7 km på klassetrin 4) 9 km i 10. klasse 5) elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Ad 1-4) Det er de kriterier, vi kalder afstandskriterierne og betyder, at Jammerbugt kommune ikke planlægger skolekørsel for de børn, der ikke opfylder afstandskriterierne. Derudover er Kommunen ikke forpligtet til at sikre hjemtransport efter SFO. Ad 5) klassificeringen farlig skolevej er politiets suveræne afgørelse og kan være opdelt i forhold til klassetrin. Kørselskontoret følger politiets klassificeringer. Hvis et barn er kørselsberettiget i forhold til afstandskriterierne, så har Kørselskontoret 3 muligheder for transport: 1) NT-ruter 2) Lukkede ruter 3) Taxakørsel

2 Ad 1) NT-ruter arrangeres mellem Jammerbugt kommune og NT i regi af Teknik- og Miljøudvalget via Teknisk Forvaltning. En stor del af skolebuskørslen i Jammerbugt kommune foregår med NTruterne, der er åbne ruter for både kørsels- og ikke kørselsberettigede elever og andre borgere. Som udgangspunkt vil Kørselskontoret altid forsøge at få skolekørslen tilpasset NT-køreplanerne, da busserne kører i forvejen og ofte faktisk kun i forbindelse med skoledagene. NT-skolekort kan anvendes på skoledage indtil kl og koster ca kr/året. Ad 2) Lukkede ruter betyder, at der ikke er andre end skoleelever, der må kører med på ruten og planlægges efter de elever, der i forhold til de ovenfor nævnte afstandskriterier er kørselsberettigede. Ruterne arrangeres konkret ved skoleårets start i forhold til de kørselsberettigedes behov og bopæl. Adgangskort til de lukkede ruter kan til forskel fra NT-kort kun benyttes i forhold til den lukkede rute. Kørselsberettigede elever, der benytter SFO-tilbud, indgår ikke i eftermiddagskørslen på de lukkede ruter. Det er forældrenes eget ansvar at sikre hjemtransport. Ruterne planlægges dels i de områder, hvor NT enten ikke kører eller i de områder, hvor NTkøreplanen ikke kan hænge sammen med skolernes ringetider (fx på Gjøl i en midlertidig periode, mens broen på Slusevej er under reparation eller hvis eleven får over en times ventetid). De lukkede ruter er udbudte og på kontrakt, der udløber med dette skoleår. Kontrakterne er indgået på baggrund af det kørselsberettigede elevgrundlag i Ad 3) I de områder, hvor der hverken er NT-ruter eller grundlag for en lukket rute på grund af meget få kørselsberettigede elever indsættes taxa via NT-samarbejdet. 2. Tilkøb for ikke-kørselsberettigede elever Som en ekstra service har Jammerbugt Kommune besluttet, at ikke-kørselsberettigede elever har mulighed for at tilkøbe sig pladser i de lukkede ruter under den forudsætning, at det ikke bliver dyrere for kommunen at køre ruten. Det betyder, at elever, der bor på en opsamlingsrute for kørselsberettigede elever med tilkøb kan køre med, mens elever, der ikke bor tæt på en rute altså ikke har samme mulighed. Kørselskontoret har ikke mulighed for at oprette yderligere afgange på en eksisterende rute eller helt nye ruter; jf. ovenstående. Tilkøbsmuligheden er erfaringsmæssigt set primært brugt ved vinterkørsel. 3. Administrationsgrundlaget i forhold til borgerhenvendelser Med ovenstående for øje er der flere typer problemfelter og røde tråde i de borgerhenvendelser, som både Kommunalbestyrelsen og Forvaltningen har modtaget. De gennemgående temaer i henvendelser kan opdeles i følgende 6 overskrifter: 1) Ændret skolestruktur 2) Områder uden offentlige transportmuligheder 3) Vinterkørsel 4) Vejene og cykelstiernes beskaffenhed 5) Opmåling af afstand mellem skole/hjem 6) Skolernes ringetider i forhold til NT-ruter

3 Ad 1) Den ændrede skolestruktur betyder generelt, at der er stort pres fra de borgere, der oplever konsekvenserne af, at fx den lokale skole er nedlagt. De borgere er helt naturligt ekstra opmærksomme på skolekørslen, der er en del af en ny tid for børn og forældre. Mange elever på fx de lukkede skoler opfylder ikke de objektive afstandskriterier i forhold til deres nye skole. Kørselskontoret har bestræbt sig på så vidt muligt at imødekomme henvendelserne indenfor det administrationsgrundlag, som Kontoret er bemyndiget. Kørselskontoret er i den forbindelse meget opmærksom på, at sådanne specifikke tiltag skal ses i forhold til den samlede potentielle konsekvens for kørselsberettigede elever i hele kommunen. Det kan fx være en henvendelse fra en borger, der spørger til, om bussen kan stoppe ud for deres bopæl frem for at eleven skal selv skal transportere sig hen til et opsamlingssted, hvis bussen kører lige forbi bopælen. Udfordringen er her, at bussen potentielt herefter skal stoppe mange gange på en rute og det koster i sidste ende blandt andet flere kørselsminutter i forhold til køreplanen, hvorved de første elever på en opsamlingsrute bliver ringere stillet. Et andet eksempel kan være at omlægge en lukket rute fra en parallelvej til en anden, hvis det kan tilgodese en ikke-kørselsberettigets muligheder for at tilkøbe sig plads på en lukket rute. I sådanne tilfælde er Kørselskontoret bevidst om, at det ikke må fordyre den lukkede rutes pris, der jo også er en del af administrationsgrundlaget. Generelt vedrørende tilkøbsmuligheder for de lukkede ruter, der især benyttes i vintermånederne, kan Kommunen blive udfordret på, at antallet af tilkøbs-elever kan overstige den reelle plads, der er i den taxa eller bus, som kører den lukkede rute tilrettelagt efter antal kørselsberettigede elever. Konsekvensen er, at der måske skal indsættes en større bus/taxa, hvilket reelt er en øget udgift affødt af et særligt servicetilbud til ikke kørselsberettigede elever. Her skal man desuden være opmærksom på, at de lukkede ruter planlægges for et år ad gangen ud fra det enkelte års skemalægning, så næste år kan være helt anderledes for, hvad Jammerbugt Kommune kan tilbyde af skolebuskørsel. Ad 2) Områder uden muligheder for offentlig transport er områder af geografien, hvor der bor elever, der ikke er kørselsberettigede, men hvor der samtidig heller ikke bor andre kørselsberettigede. Det vil sige, at der ikke er oprettet lukkede ruter med mulighed for tilkøb. Der er ej heller NT-kørsel i området. Kørselskontoret har modtaget mange henvendelser fra frustrerede borgere om manglende transportmuligheder i lokalområder, hvor der bor elever, der ikke opfylder afstandskriterierne for Kommunalbestyrelsens pligt til skoletransport og hvor NT-busserne heller ikke kører i nærheden. Bekymringerne går i særdeleshed på transportmulighederne i vintermånederne; jf. nedenstående. Ad 3) Vinterkørselen er som en del af budgetopfølgningen i 2011 besluttede afskaffet af Kommunalbestyrelsen. Besparelse lød på kr. i 2011 svarende til 2/5-dele af en konkret beregning af udgift svarende til kr. i skoleåret

4 Meddelelsen om, at vinterkørslen ikke længere tilbydes fremgår blandt andet af kommunen hjemmeside og fremgik også af medierne i sin tid. Kørselskontoret planlægger at oplyse om, at vinterkørsel ikke længere er et tilbud i Jammerbugt Kommune, når vinterperioden nærmer sig for at imødegå mængden af henvendelser til skolerne og Kørselskontoret om oplysninger herom. Kørselskontoret modtager allerede nu henvendelser fra borgere, der udtrykker stor bekymring for deres børn, når vinteren kommer og det forventes, at antallet af henvendelser vil stige kraftigt uanset information herom. Ad 4) Kørselskontoret har modtaget en del henvendelser, der går på vejene og cykelstiernes beskaffenhed. Det kan være fra forældre til ikke kørselsberettigede elever, der udtrykker stor bekymring for, at deres børn skal cykle på stier, der ifølge forældrene er præget af vind og vejr (særligt efter vinterens frost og vandmængder, der giver huller i vejen). Forældrene føler sig meget pressede til fx at sende deres børn af alternative og mere trafik-befærdede veje. Andre udtrykker yderligere bekymring for snerydningen til vinter, da borgerne oplever, at de mindre (befærdede) veje og cykelstier ikke ryddes for sne, således at børnene tvinges ud på vejen eller ad alternative vejstrækninger, der er meget befærdet og måske endda klassificeret som farlig skolevej af politiet. Det kan fx være, at en elev må cykle ad hovedvej 11. Særligt i forbindelse hermed er det væsentligt at understrege, at selv med en eventuel vinterkørselsordning efter de gamle afstandskriterier vil der være en gruppe elever, der ikke kan tilbydes vinterkørsel og som således vil være berørte af de oplevede problemer omkring vejene og stiernes beskaffenhed. Kørselskontoret har henvist borgerne til at kontakte Teknisk Forvaltning, der varetager området, som henvendelserne omhandler. Ad 5) Tidligere er opmålingen af afstanden mellem skole og hjem foregået via Kraks afstandsopmålinger, der viser sig ikke at være helt nøjagtige. I år har Kørselskontoret anvendt et nyt opmålingssystem i GIS, der meget nøjagtigt og helt objektivt udmåler det enkelte barns afstand til deres skole i forhold til afstandskriterierne. Det betyder, at Kørselskontoret og borgerne via hjemmesiden visuelt kan se, om det enkelte barn er kørselsberettiget eller ej. En del børn, der efter de tidligere beregningsmetoder har fået buskort, viser sig nu ikke længere at være kørselsberettigede, ligesom en del mindre søskende ikke længere er berettigede, selvom deres større søskende har været det. Kørselskontoret har modtaget henvendelser fra borgere, der ikke er enige i GIS-udmålingerne, fordi blandt andet deres biler viser noget andet. Kørselskontoret har her tjekket den enkelte sag og alt andet lige fastholdt GIS-udmålingen, der ved sin metode stiller alle borgerne i kommunen lige. Der kan dog være enkelte sager fx i tilfælde, hvor den nye afstandsgrænse ligger klods op ad skel, der har foranlediget en overgangsordning i dette skoleår, men hvor det er tydeliggjort, at det ikke vil være muligt fra næste skoleår at dispensere fra GIS-systemets opmålinger. Det har borgerne være indforståede med.

5 Ad 6) Endelig er der en række henvendelser, der hænger sammen med skolernes ringetider i forhold til NT-ruter. Som beskrevet indledningsvist foregår en meget stor del af skolebuskørslen med NT-ruter, der planlægges mellem Teknisk Forvaltning og NT. Der er i regi af Teknik- og miljøudvalget generelt øget opmærksomhed på mængden og planlægningen af NT-ruterne, idet der angiveligt er mulighed for mere ressourceoptimale løsninger. Fx er der sammenlagt 2 morgenruter i Gjølområdet, der danner baggrund for en netto-besparelse på kr. for kommunen. Disse ændringer af de mere traditionelle NT-ruteplaner kan have afledte konsekvenser for skolernes ringetider og der er fremadrettet behov for øget fokus på koordineringen mellem NT-ruterne og den enkelte skoles ringetider. Teknisk Forvaltning oplyser således, at NT og Forvaltningen allerede nu er i gang med at planlægge ruterne for skoleåret Kørselskontoret har modtaget flere henvendelser fra borgere, der har børn, der med nye NT-ruter i dette skoleår kommer for sent til skole. Det kan både være kørsels- og ikke kørselsberettigede elever. For de elever, der er kørselsberettigede opretter Kørselskontoret lukkede ruter, men samtidig øges presset på de lukkede ruter betragteligt fra de ikke kørselsberettigede elever, der nu ønsker at tilkøbe sig adgang. Det er fx tilfældet i området omkring Birkelse, hvor der er indsat en lukket busrute for de kørselsberettigede elever, men hvor der med den ændrede NT-rute er potentielt 40 elever i klasse på Aabybro skole, der ikke længere kan møde til tiden. Samtidig fungerer den lukkede busrute som transportmiddel af Ulveskov-elever, der skal modtage fysikundervisning på Aabybro Skole en gang om ugen. Eksemplet viser, at der selv med indsættelse af en bus på de lukkede ruter kan være et stort pres på afgangene. Det betyder dels, at nogle elever vil skulle stå op i bussen alternativt afvises, hvis bussen er overfyldt. Det er således en udfordring af sikre, at de kørselsberettigede elever uanset de ofte ældre ikke kørselsberettigede elevers tilstedeværelse overhovedet bliver transporteret til/fra skole. For de elever, der ikke selv er kørselsberettigede og som samtidig bor i de områder, hvor der ikke bor andre kørselsberettigede elever opstår de udfordringer, som er beskrevet under områder uden offentlige transportmuligheder.