Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)

Transkript

1 Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Indledning. De i nærværende konvention deltagende stater, Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen erhvervede ret, Som erindrer sig, at De forenede Nationers folk i pagten bekræftede deres tro på menneskets værdighed og værd, Som betænker, at det i verdenserklæringen om menneskerettighederne, kundgjort af De forenede Nationers plenarforsamling som et for alle folk og alle nationer fælles mål, udtales, at ingen må holdes i slaveri eller trældom, og at slaveri og slavehandel under enhver form skal være forbudt, Som anerkender, at der siden afsluttelsen af den i Geneve den 25. september 1926 undertegnede slaverikonvention, der tog sigte på sikkerhed for afskaffelse af slaveri og slavehandel, er gjort yderligere fremskridt henimod dette mål, Som har opmærksomheden henvendt på konventionen af 1930 om tvangsarbejde og på senere indsats fra Den internationale Arbejdsorganisations side, for så vidt angår tvungent eller pligtmæssigt arbejde, Som imidlertid indser, at slaveri, slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, endnu ikke er afskaffet overalt i verden, Som derfor har besluttet, at konventionen af 1926, som forbliver i kraft, nu vil være at udbygge med en tillægskonvention til styrkelse af såvel nationale som internationale bestræbelser for afskaffelse af slaveri, slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, Er blevet enige om følgende: AFSNIT I. Ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri. Artikel 1. Enhver af de i nærværende konvention deltagende stater vil ved alle i lovgivningsmæssig og anden henseende gennemførlige og nødvendige foranstaltninger gradvis og hurtigst muligt gennemføre fuldstændig afskaffelse eller ophør af de nedenfor angivne ordninger og sædvaner, hvor sådanne fremdeles består, uanset om de falder ind under definitionen af slaveri i artikel 1 i den i Geneve den 25. september 1926 undertegnede konvention angående slaveri. a) Gældstrældom, d.v.s. den stilling eller de vilkår, der indtræder som følge af en skyldners tilsagn om at stille sin eller en af ham afhængig persons arbejdsydelse som sikkerhed for gæld, forudsat at værdien af ydelserne, rimeligt ansat, ikke anvendes til afvikling af gælden, eller at ydelsernes varighed og karakter ikke er begrænset

2 eller nærmere bestemt; b) Stavnsbundet hoveri, det vil sige de vilkår hvorunder og den stilling hvori en fæster befinder sig, som ved lov, sædvane eller overens-komst er forpligtet til at bo og arbejde på jord tilhørende en anden person og til at yde denne anden person visse bestemte tjenesteydelser, lønnede eller ulønnede, uden adgang til at ændre sin stilling; c) Enhver ordning eller sædvane, hvorefter I) en kvinde, uden ret til vægring, bortloves eller gives som hustru mod en godtgørelse i penge eller naturalier til hendes forældre, værge, familie eller nogen anden person eller persongruppe; eller II) en kvindes ægtefælle eller dennes familie eller stamme har ret til at overdrage hende til en anden person mod godtgørelse eller på anden måde; eller III) en kvinde ved sin ægtefælles død falder i arv til en anden person; d) Enhver ordning eller sædvane, hvorefter et barn eller ungt menneske under 18 år mod eller uden betaling overgives en anden, enten af sine forældre eller en af dem eller af sin værge, med henblik på udnyttelse af barnet, respektive det unge menneske, eller dets arbejds-kraft. Artikel 2. For at bringe de i artikel 1 (c) i nærværende konvention omhandlede ordninger og sædvaner til ophør, forpligter deltagerstaterne sig til, vor forholdene kræver der, at foreskrive passende minimumsaldre for ægteskabs indgåelse, og til at fremme anvendelsen af former, der giver brudefolkene mulighed for frit at udtale deres samtykke til ægteskab i nærværelse af en kompetent myndighed, borgerlig eller inden for et trossamfund, samt til at fremme registrering af ægteskaber. AFSNIT II. Slavehandel. Artikel Transport eller forsøg på transport af slaver fra et land til et andet eller medvirken hertil, herunder ved deltagelse i, skal uanset transportmåden anses som en overtrædelse af lovgivningen i de stater, der deltager i nærværende konvention, og personer, der findes skyldige i sådan handling eller medvirken dertil, herunder ved deltagelse i, skal være hjemfaldne til streng straf. 2.a) Deltagerstaterne skal træffe alle virksomme foranstaltninger til at hindre, at skibe og luftfartøjer, der er berettigede til at føre deres flag, transporterer slaver, og til at straffe personer, der gør sig skyldige i sådanne handlinger eller i anvendelse af nationale flag med dette formål for øje; b) Deltagerstaterne skal anvende alle virksomme midler til sikring af, at deres havne, flyvepladser og kyster ikke benyttes ved slavetransport. 3. De i nærværende konvention deltagende stater vil udveksle oplysninger til sikring af den praktiske samordning af de af dem trufne foranstaltninger i kampen mod slavehandelen og vil underrette hinanden om ethvert tilfælde af slavehandel og om ethvert forsøg på denne lovovertrædelse, som måtte komme til deres kundskab. Artikel 4. Enhver slave, der søger tilflugt om bord på et skib tilhørende en af de i nærværende konvention deltagende stater, er ipso facto fri.

3 AFSNIT III. Slaveri samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri. Artikel 5. I et land, hvor slaveri eller de i nærværende konventions artikel 1 omhandlede ordninger og sædvaner endnu ikke er fuldstændig afskaffede eller ophørte, skal lemlæstelse, brændemærkning eller anden mærkning af en slave eller af en person i ufri stilling - hvadenten det sker for at markere vedkommendes stilling eller som straf eller af nogen anden grund - og medvirken hertil, anses som en overtrædelse af lovgivningen i de i nærværende konvention deltagende stater, og personer, der finder skyldige i en sådan handling, skal være hjemfaldne til straf. Artikel At gøre en anden person til slave eller at bevæge en anden person til at bringe sig selv eller en af ham afhængig person i slaveri og forsøg herpå samt medvirken hertil, herunder ved deltagelse i et komplot til udførelse af sådanne handlinger, skal anses som en overtrædelse af lovgivningen i de i nærværende konvention deltagende stater, og personer, der findes skyldige i en sådan handling, skal være hjemfaldne til straf. 2. Med forbehold af bestemmelserne i indledningen til konventionens artikel 1 skal bestemmelserne i nærværende artikel, stykke 1, også finde anvendelse på den handling at bevæge en anden person til at bringe sig selv eller en af ham afhængig person i den ufri stilling, som følger af nogen af de i artikel 1 omhandlede ordninger eller sædvaner; det samme gælder forsøg på og medvirken, herunder deltagelse i et komplot til udførelse af sådanne handlinger. AFSNIT IV. Definitioner. Artikel 7. I nærværende konvention a) forstås ved»slaveri«, således som defineret i konventionen af 1926 angående slaveri, den stilling hvori eller de vilkår hvorunder en person befinder sig over hvem alle eller enkelte af de med ejendomsretten forbundne beføjelser udøves, og ved»slave«forstås en person, som befinder sig under sådanne vilkår eller i en sådan stilling; b) forstås ved»en person i ufri stilling«en person, der befinder sig under de vilkår eller i den stilling, som følger af nogen af de i nærværende konventions artikel 1 nævnte ordninger eller sædvaner; c) forstås ved og omfatter»slavehandel«enhver tilfangetagelse, erhvervelse eller overdragelse af en person for at bringe ham i slaveri; enhver erhvervelse af en slave for at sælge eller bytte denne, enhver overdragelse ved salg eller bytte af en person, der er erhvervet med salg eller bytte for øje, såvel som enhver handel med eller transport af slaver med et hvilket som helst transportmiddel. AFSNIT V Samarbejde mellem de deltagende stater og udveksling af oplysninger. Artikel De i konventionen deltagende stater forpligter sig til at samarbejde med hinanden og med De forenede

4 Nationer med henblik på gennemførelsen af ovenstående bestemmelser. 2. Deltagerne forpligter sig til at sende De forenede Nationers generalsekretær eksemplarer af alle love, forordninger og administrative bestemmelser, der er vedtaget eller sat i kraft for at bringe bestemmelserne i nærværende konvention til udførelse. 3. Generalsekretæren skal videregive de i medfør af nærværende artikel, stykke 2, modtagne oplysninger til de andre deltagere og til Det økonomiske og sociale Råd som led i dokumentationen til brug ved en debat, som rådet måtte bestemme som til at arrangere med henblik på vedtagelse af yderligere rekommandationer vedrørende afskaffelsen af slaveri, slavehandel eller de i nærværende konvention omhandlede ordninger og sædvaner. AFSNIT VI Slutningsbestemmelser. Artikel 9. Der kan ikke tages forbehold overfor nærværende konvention. Artikel 10. Enhver tvist mellem de i konventionen deltagende stater angående dens fortolkning eller anvendelse, som ikke bilægges ved forhandling, skal på begæring af enhver af tvistens parter forelægges Den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, medmindre vedkommende parter enes om en anden afgørelsesmåde. Artikel Nærværende konvention står indtil 1. juli 1957 åben for undertegnelse af enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer eller af en af særorganisationerne. Den skal ratificeres af signatarstaterne, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal underrette enhver stat, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen. 2. Efter den 1. juli 1957 står nærværende konvention åben for tiltrædelse af enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer eller en af særorganisationerne, eller af enhver anden stat, til hvilken De forenede Nationers plenarforsamling retter en opfordring til tiltrædelse. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær, som skal underrette alle signatar-stater og alle stater, der har tiltrådt konventionen. Artikel Nærværende konvention finder anvendelse på alle ikke selvstyrende områder, formynderskabs_ og koloniområder samt andre områder uden for moderlandet, hvis udenrigsanliggender varetages af en deltagerstat; vedkommende part skal, med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels stykke 2, ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen afgive en erklæring om, på hvilke områder uden for moderlandet konventionen finder anvendelse ipso facto som følge af undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen. 2. I tilfælde, hvor forudgående samtykke fra et område uden for moderlandet er nødvendigt i henhold til deltagerstatens eller områdets forfatningslovgivning eller sædvane, skal vedkommende deltagerstat bestræbe sig for at opnå det fornødne samtykke fra det pågældende område udenfor moderlandet inden udløbet af tolv måneder fra dagen for moderstatens undertegnelse af konventionen, og deltagerstaten skal, når samtykke

5 foreligger, underrette generalsekretæren herom. Konventionen finder anvendelse på det område eller de områder, der angives i notifikationen, fra den dag, på hvilken generalsekretæren modtager notifikationen. 3. Ved udløbet af den i foregående stykke nævnte tolvmånedersperiode skal vedkommende deltagerstater underrette generalsekretæren om resultaterne af forhandlingerne med de områder uden for moderlandet, for hvis udenrigsanliggender de er ansvarlige, og hvis samtykke til konventionens anvendelse ikke måtte foreligge. Artikel Nærværende konvention træder i kraft den dag, på hvilken to stater er blevet deltagere i den. 2. Den træder derefter i kraft for hver enkelt stat og område på dagen for deponeringen af vedkommende stats ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller af notifikationen om konventionens anvendelse på det pågældende område. Artikel Anvendelsen af nærværende konvention inddeles i på hinanden følgende perioder på tre år, af hvilke den første begynder på dagen for konventionens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stykke Enhver deltagerstat kan opsige konventionen ved at tilstille generalsekretæren en meddelelse herom mindst seks måneder før udløbet af den løbende treårsperiode. Generalsekretæren underretter alle de øvrige deltagere om enhver sådan meddelelse og om datoen for dens modtagelse. 3. Opsigelser får virkning ved udgangen af den løbende treårsperiode. 4. I tilfælde, hvor nærværende konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12 er gjort anvendelig på en deltagers område uden for moderlandet, kan vedkommende deltager på et hvilket som helst tidspunkt derefter, med det pågældende områdes samtykke, meddele De forenede Nationers generalsekretær, at konventionen opsiges særskilt for dette områdes vedkommende. Opsigelsen får virkning et år efter den dag, på hvilken opsigelsen er modtaget af generalsekretæren, som skal underrette alle de andre deltagere om opsigelsen og om dagen for dens modtagelse. Artikel 15. Denne konvention, hvis engelske, kinesiske, spanske, franske og russiske tekster er lige autentiske, skal deponeres i De forenede Nationers sekretariats arkiv. Generalsekretæren skal udfærdige bekræftede kopier til fremsendelse til de i konventionen deltagende stater og alle andre stater, der er medlemmer af De forenede Nationer og af særorganisationerne. TIL BEKRÆFTELSE heraf har de dertil af deres respektive regeringer behørigt befuldmægtigede undertegnet denne konvention på den dato, der er anført udfor deres respektive underskrifter. UDFÆRDIGET i De forenede Nationers europakontor i Geneve den syvende september eet tusinde ni hundrede og femtiseks.