Lydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012
|
|
- Christian Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lydmæssig optimering af Russervinduer Miljøprojekt nr. 1417, 2012
2 Titel: Lydmæssig optimering af Russervinduer Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K Redaktion: Lars Sommer Søndergaard & Henrik S. Olesen DELTA Foto: Illustration: År: Kort: 2012 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Lydmæssig optimering af Russervinduer
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 6 SUMMARY AND CONCLUSIONS 8 1 INDLEDNING BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL OG AFGRÆNSNING 10 2 RUSSERVINDUET GENERELT RUSSERVINDUETS KONSTRUKTION RUSSERVINDUETS VENTILATIONSMÆSSIGE EGENSKABER RUSSERVINDUETS LYDMÆSSIGE EGENSKABER 13 3 EKSISTERENDE ERFARINGER MED RUSSERVINDUETS LYDMÆSSIGE EGENSKABER GENERELT FELTMÅLINGER LABORATORIEMÅLINGER LITTERATURSØGNING Fremgangsmåde Resultat Udvalgte litteraturhenvisninger 16 4 MÅLERESULTATER - LABORATORIEMÅLINGER MÅLEPLAN MÅLERUM MÅLEOBJEKTER MÅLESTØRRELSER OVERVEJELSER VEDRØRENDE KRAV TIL ÅBNINGSAREAL MÅLERESULTATER ÅBNE OPLUK Vindueshøjden Vinduestykkelsen Vinduesbredden Oplukkenes åbningsareal Højde af opluk Afstand til loft samt loftets lydabsorption Lydabsorberende materiale i hulrummet Persienner, lameller og gardiner i hulrummet Lydabsorberende folie i hulrummet Partikelfilter i hulrummet Glastypens betydning Sammenligning med åbentstående traditionelt vindue MÅLERESULTATER LUKKEDE OPLUK 78 3
4 5 MÅLERESULTATER - FELTMÅLING 79 6 DESIGNREGLER 81 7 KONKLUSION 82 BILAG 1 REFERENCE- OG LITTERATURLISTE 83 BILAG 2 LUFTSKIFTE I TRADITIONEL FACADE KONTRA RUSSERVINDUER NOTAT FRA HANSENPROFILE 85 BILAG 3 VURDERING AF VENTILATIONS-EFFEKTIVITET - NOTAT FRA COWI 86 BILAG 4 MÅLERESULTATER I TABELFORM 89 4
5 Forord Med baggrund i et stigende behov for vinduer, som har en god lydisolation også i åben tilstand er der gennemført et projekt med titlen Lydmæssig optimering af Russervinduer. Den undersøgte vinduestype Russervinduet blev valgt, da den forventedes at have såvel gode lydmæssige som ventilationsmæssige egenskaber. Der er gennemført et betydeligt antal laboratorieforsøg med forskellige udformninger af russervinduet samt en enkelt feltmåling. Denne rapport redegør for de udførte målinger og afledte konklusioner. Resultaterne er benyttet som grundlag for udarbejdelse af en praktisk guideline for optimering af russervinduer Designguide for bestemmelse af Russervinduers lydisolation. Projektet er gennemført af DELTA i samarbejde med H. S. Hansens Fabrikker A/S og Miljøstyrelsen har givet tilskud til projektet i form af projektstøtte indenfor tilskudsordningen Miljøeffektiv teknologi. Der er endvidere anvendt resultater fra et eksamensprojekt gennemført ved Syddansk Universitet med titlen Naturlig ventilation og støjreduktion Projektgruppen har bestået af Lars Sommer Søndergaard, Henrik S. Olesen og Dan Hoffmeyer fra DELTA og Søren Haubjerg Sørensen fra H. S. Hansens Fabrikker A/S. Hovedparten af målingerne er udført af Lars Sommer Søndergaard. H. S. Hansens Fabrikker A/S har bl.a. stået for fremstilling og montage af de benyttede vinduer. Der har til projektet været tilknyttet en følgegruppe bestående af Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen, Søren Haubjerg Søren, H. S. Hansens Fabrikker A/S og Henrik S. Olesen, DELTA. Projektrapporten er udarbejdet af Lars Sommer Søndergaard og Henrik S. Olesen. 5
6 Sammenfatning og konklusioner Rapporten omhandler projektet Lydmæssig optimering af Russervinduer gennemført af DELTA og H. S. Hansens Fabrikker A/S. Projektet er medfinansieret af Miljøstyrelsen under udviklingsprogrammet Tilskud til miljøeffektiv teknologi Russervinduet er opbygget som en dobbeltkonstruktion, typisk med stor hulrumsdybde, og med et opluk forneden i det udvendige vindueselement og et opluk foroven i det indvendige element. Rapporten beskriver indledningsvis resultater af tidligere feltmålinger af lydisolationen for vinduer af russervinduestypen udført i konkrete byggerier i forbindelse med renovering. Disse målinger gav lovende resultater. Før endelig projektplan blev fastlagt, blev der udført en litteratursøgning med henblik på at afdække, hvad der findes af relevante referencer på området. Resultatet af den relativt omfattende litteratursøgning var, at der stort set ikke tidligere er udført systematiske undersøgelser af lydisolationen for denne vinduestype. Der blev gennemført et betydeligt antal laboratoriemålinger, hvor betydningen af en række parametre blev undersøgt. Det drejer sig bl.a. om vinduets dimensioner (højde, bredde, tykkelse), åbningsareal af oplukkene samt mængde og udformning af lydabsorberende materiale i vinduets hulrum. Endvidere blev betydningen af vinduets montage i praksis undersøgt, dvs. afstand til loftet og loftets lydabsorberende egenskaber. Der blev foretaget en enkelt feltmåling, hvor et af vinduerne benyttet ved laboratorieforsøgene blev monteret i en bygning med facade mod en stærkt trafikeret vej. Overensstemmelsen mellem laboratorie- og feltresultater var tilfredsstillende. Projektets hovedkonklusion er, at de vigtigste parametre af betydning for russervinduets lydisolationen er vinduets højde, oplukkenes åbningsareal samt placering af lydabsorberende materiale i vinduets hulrum. Endvidere har afstanden til loftet betydning, især hvis loftet er lydabsorberende. Det konstateres, at sammenlignes lydisolationen for et åbentstående, traditionelt vindue og et typisk russervindue med samme åbningsareal, vil russervinduet have en lydisolation udtrykt som R w +C tr, der - afhængigt af russervinduets format og opbygning - er typisk 8-16 db bedre end lydisolationen for det traditionelle vindue. Der er på baggrund af resultaterne i denne rapport udarbejdet en guideline med titlen Designguide for bestemmelse af Russervinduers lydisolation, se reference [7]. 6
7 7
8 Summary and conclusions This report presents the results of the project Lydmæssig optimering af Russervinduer ( Optimizing the sound insulation of supply air windows ), carried out by DELTA and H. S. Hansens Fabrikker A/S. The project has been partly funded by the Danish Environmental Protection Agency. The supply air window investigated in this project is a double window construction with a considerable cavity, consisting of an outer part with an openable sash at the bottom, and an inner part with an openable sash at the top of the window element. Initially, this report describes the results of a few field measurements of the sound insulation of supply air windows mounted in connection with building renovations. The results of these field measurements were promising. Before determining the final test plan, an information retrieval was carried through with the purpose to find relevant references. The result of the relatively comprehensive information retrieval was that for the time being no systematic investigations of the sound insulation of this type of window seems to exist. A considerable number of laboratory measurements were carried out with the purpose to see the influence of a number of essential parameters (e.g. the dimensions of the window, the opening area of the openable sashes and adding sound absorbing material in the cavity of the window). Furthermore, the influence of the distance between the window and the ceiling and the absorbing properties of the ceiling was investigated. A single field measurement was carried out, where one of the windows used for the laboratory measurements was mounted in the façade of a building situated close to a street with heavy traffic. The agreement between field and laboratory results was satisfactory. The main conclusion of the project is that the most important parameters influencing the sound insulation is the height of the window, the opening area of the sashes and the amount and shape of sound absorbing material in the cavity. Furthermore, the distance to the ceiling and the sound absorption of the ceiling is of importance. If the sound insulation (R w +C tr ) is compared for an open, traditional window and the supply air window both with the same opening area, it is seen that the sound insulation of the supply air window is 8-16 db better than for the traditional window depending on the format and configuration of the supply air window. Based on the results presented in this report a guideline with the title Design guide to determine sound insulation of Supply Air Windows (in Danish) is prepared, see reference [7]. 8
9 9
10 1 Indledning 1.1 Baggrund Der er et stigende behov for vinduesløsninger, som har en god lydisolation, også i åben tilstand. F.eks. er der i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007: Støj fra Veje, reference [1], i forbindelse med bygninger opført som f.eks. hulfyldning i stærkt trafikeret byområde fastsat krav om, at en vis støjgrænse skal opfyldes indendørs med vinduer åbnet 0,35 m 2. Der er her tale om et relativt stort åbningsareal, og det indendørs støjkrav kan ikke opfyldes med et åbentstående traditionelt vindue, når det udendørs støjniveau overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. En forøget lydisolation kan f.eks. opnås med en dobbelt vindueskonstruktion med et udvendigt og et indvendigt opluk forskudt i forhold til hinanden - det såkaldte Russervindue (se note). Denne konstruktion har endvidere den fordel, at vinduet i lukket tilstand har en meget høj lydisolation. Vinduestypen vurderes at være velegnet i såvel boliger som i kontorbyggerier, hospitaler, skoler mv. Der er gennem de seneste år udført nogle indledende laboratorieforsøg og enkelte feltmålinger med henblik på at dokumentere russervinduets lydmæssige egenskaber. De opnåede resultater ser lovende ud og tyder på, at der til trods for et relativt stort åbningsareal kan opnås en god lydisolation med vinduet i åben tilstand. På denne baggrund ønskes vinduestypen gennem dette projekt yderligere optimeret og dokumenteret. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem DELTA og H. S. Hansens Fabrikker A/S og er medfinansieret af Miljøstyrelsen. Note: Vinduesprincippet blev benyttet i Vinterpaladset i Skt. Petersborg opført i 1762, og er således ca. 2 år gammelt. I 1998 forestod det danske ingeniørfirma NIRAS en restaurering af Vinterpaladset, og det oprindelige vinduesprincip blev genanvendt ved restaureringen. I Danmark blev vinduestypen efterfølgende kendt som Russervinduet. 1.2 Projektets formål og afgrænsning Projektets formål er gennem teoretiske overvejelser, beregninger, laboratorie- og feltforsøg at undersøge og optimere de væsentligste parametre af betydning for russervinduets lydisolation. Det er endvidere formålet at udvikle enkle værktøjer til lydmæssig dimensionering og optimering. Det er planen på et senere tidspunkt at gennemføre et fuldskalaforsøg med måling af lydisolation, reduktion af trafikstøj samt interviews af beboere/brugere i en bygning, hvor russervinduet benyttes. Dette projekt er baseret på vinduer udført med karm/rammekonstruktioner af aluminium. Det vurderes imidlertid, at alle eksisterende vinduestyper (træ, træ/alu, aluminium, stål og plast) kan udformes som russervinduer, og der er store frihedsgrader og variationsmuligheder i design og mekanisk udførelse. 10
11 2 Russervinduet generelt 2.1 Russervinduets konstruktion Vinduestypen er en dobbeltkonstruktion bestående af en udvendig del med en oplukkelig klap (efterfølgende benævnt opluk) forneden og en indvendig del med et opluk foroven. Det udvendige opluk er tophængt, og det indvendige opluk er normalt bundhængt. I Figur 1 er vist snittegninger for et typisk russervindue. Figur 2 viser fotos af et russervindue monteret i laboratoriet. Figur 1: Snittegninger for et typisk russervindue Ude Inde Vinduet vil normalt være udført med en motorstyring af de to opluk, som ved hjælp af f.eks. en fjernbetjening åbnes og lukkes synkront. Endvidere vil den indvendige vinduesdel ud over oplukket ofte være udført med en oplukkelig ramme, typisk sidehængt, som muliggør adgang til hulrummet mellem udvendig og indvendig del af den dobbelte vindueskonstruktion med henblik på bl.a. rengøring. Den oplukkelige ramme fremgår af Figur 1 og Figur 2. 11
12 Figur 2: Fotos af russervindue monteret i laboratoriet I hulrummet mellem udvendig og indvendig del kan monteres persienner, lameller eller gardiner, hvis funktion evt. kan være motorstyret. Der er mange muligheder rent designmæssigt med hensyn til udformning af russervinduet. Bl.a. er det muligt at benytte et enkeltglas i den udvendige del. Dette muliggør anvendelse af smalle og spinkle sprosser, hvilket i visse bygningstyper er ønskværdigt. 2.2 Russervinduets ventilationsmæssige egenskaber Dette projekt omhandler ikke vinduestypens ventilations- og varmemæssige egenskaber. Disse egenskaber skal derfor i dette afsnit blot omtales summarisk. Vinduets opbygning som en dobbeltkonstruktion med et udvendigt opluk forneden i den udvendige del og et opluk foroven i den indvendige del bevirker, at der tilvejebringes en opadgående luftstrøm i hulrummet. Dette sker som følge af skorstenseffekten, idet luften i hulrummet med samtidig ventilering typisk vil være 1-30 C varmere end luften udendørs. Ved at supplere den naturlige ventilation fra vinduet med mekanisk udsugning, fx i en hybrid ventilation, opnås en mere effektiv udnyttelse af skorstenseffekten. Med russervinduet i lukket tilstand opnås en varmeisolation langt bedre end normale lavenergivinduer. Der er her tale om et PlusEnergivindue, hvor varmetilskuddet er væsentligt større end varmetabet. 12
13 2.3 Russervinduets lydmæssige egenskaber Med åbne opluk forventes følgende parametre at have indflydelse på vinduets lydisolation: Vinduets dimensioner (bredde, højde og tykkelse) Oplukkenes højde Oplukkenes åbningsareal/åbningsvinkel Lydabsorberende materiale i hulrummet (f.eks. karmabsorbent) Indbyggede komponenter i hulrummet (persienner, gardiner mv.) Opbygning af udvendig og indvendig rude (kun mindre betydning) Afstanden mellem vinduets overkant og loftet samt evt. placering af lydabsorberende materiale på loftet Med lukkede opluk forventes følgende parametre at have indflydelse på vinduets lydisolation: Vinduets dimensioner (bredde, højde og tykkelse) Lydabsorberende materiale i hulrummet (f.eks. karmabsorbent) Opbygning af udvendig og indvendig rude Tæthed mellem karm og oplukkelige dele Indbyggede komponenter i hulrummet (persienner, gardiner mv.) (Formentlig kun mindre betydning) Mekanisk kobling mellem udvendig og indvendig karm 13
14 3 Eksisterende erfaringer med russervinduets lydmæssige egenskaber 3.1 Generelt Der har gennem en del år været udvist interesse for vinduestypen. F.eks. gennemførtes i 2002 et projekt 3 G vinduer udført for Energistyrelsen af DesignGroup. Det konkluderes, at der er interessante udviklingsmuligheder i denne vinduestype, også på det lydmæssige område, se reference [10]. Der er efterfølgende ikke sket væsentlige fremskridt, og det vurderes, at videre udvikling kræver et løft, hvad angår viden og dokumentation. Dette projekt medvirker til dette. 3.2 Feltmålinger Anvendelse af vinduer af russervinduestypen har hidtil været meget begrænset. Der skal her omtales to byggerier, hvor vinduer konstrueret som russervinduer er benyttet. Jægersborg Vandtårn, Gentofte Kommune I forbindelse med ombygning af Jægersborg Vandtårn til ungdomsboliger er en del af vinduerne udført som russervinduer. Vinduernes højde og bredde er henholdsvis 2,65 m og 0,65 m, og afstanden mellem oplukkene er ca. 1,75 m. Afstanden mellem udvendig og indvendig rude er 0,17 m, og tværsnitsarealet mellem ruderne er ca. 0,11 m 2. Der er ét russervindue i hvert rum. Niveaudifferencen mellem udendørs og indendørs A-vægtet støjniveau, målt med vejtrafik som støjkilde, er db afhængig af oplukkenes åbningsvinkel. (Udendørsniveau er en fritfeltsværdi, indendørsniveau er korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s, og modtagerummets gulvareal er ca. 25 m 2 ), reference [8] Ørnegårdsvej, Gentofte Kommune I en boligbebyggelse på Ørnegårdsvej er en del af vinduerne udført som russervinduer. Vinduerne er opbygget som traditionelle russervinduer, men er monteret vandret liggende, dvs. har længste dimension i horisontal retning. Højde og bredde af det målte vindue er henholdsvis 0,45 m og 2,41 m, og afstanden mellem oplukkene er ca. 1,36 m. Afstanden mellem udvendig og indvendig rude er 0,23 m, og tværsnitsarealet mellem ruderne er ca. 0,10 m 2. Der er ét russervindue i hvert rum. Niveaudifferencen mellem udendørs og indendørs A-vægtet støjniveau, målt med vejtrafik som støjkilde, er db afhængig af oplukkenes åbningsvinkel. (Udendørsniveau er en fritfeltsværdi, indendørsniveau er korrigeret til en efterklangstid på 0,5 s, og modtagerummets gulvareal er ca. 7 m 2 ), reference [9]. 14
15 3.3 Laboratoriemålinger I efteråret 2008 gennemførtes ved Syddansk Universitet et eksamensprojekt omhandlende russervinduers lydisolerende egenskaber, se reference [12]. I projektet bestemtes ved laboratoriemålinger lydisolationens afhængighed af basale parametre som vinduets højde og tykkelse samt oplukkenes åbningsvinkel, og der blev søgt udledt en matematisk sammenhæng mellem disse parametre. Der udførtes endvidere målinger med en karmabsorbent samt med en persienne/et gardin i hulrummet. Målingerne gennemførtes i november H. S. Hansens Fabrikker A/S og DELTA var involveret i dette eksamensprojekt. Nærværende projekt bygger bl.a. på erfaringerne fra dette projekt. 3.4 Litteratursøgning Fremgangsmåde Det er i forbindelse med dette projekt ved litteratursøgning søgt afklaret, om der tidligere er udført relevante undersøgelser af russervinduers lydmæssige egenskaber. Litteratursøgningen er udført dels ved søgning direkte på relevante forskningsinstitutioners hjemmesider, dels ved generel søgning på Internettet ved hjælp af diverse søgemaskiner. Endvidere er udvalgte kongres-proceedings gennemset. Disse er bl.a. fundet via publikationerne Ny viden fra Miljøstyrelsen. Søgningen har været begrænset til vindueskonstruktioner af russervinduestypen, dvs. dobbeltkonstruktioner med et udvendigt og et indvendigt opluk, som er forskudt i forhold til hinanden. Generelle betegnelser for vinduer med mulighed for naturlig ventilation er f.eks.: - Ventilationsvindue - Supply air window (alternativt: air supply window) - Exhaust air window (når indeluften føres ud i det fri) - Air flow window - Air vented window Hvad angår forskningsinstitutioner mv. har søgningen primært været gennemført på følgende: - ift Rosenheim (Institut für Fenstertechnik e.v.), Tyskland - CSTB Centre Scientifique et Technique du bâtiment), Frankrig - BRE Building Research Establishment, England - SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, Sverige - VTT Technical Research Centre of Finland, Finland - SINTEF Byggforsk, Norge - TNO, Holland Resultat Resultatet af litteratursøgningen er, at det tilsyneladende er yderst begrænset, hvad der er udført af undersøgelser vedrørende lydmæssige egenskaber for naturligt ventilerede vinduer af russervinduestypen, bortset fra et par danske referencer omhandlende målinger udført i felten, reference [8] og [9]. Der er dog fundet nogle få referencer vedrørende lydisolationen for åbentstående traditionelle vinduer, f.eks. reference [13] til [16]. Der er endvidere fundet en enkelt reference vedrørende russervinduers varmemæssige egenskaber, reference [20]. 15
16 Endelig kan nævnes, at der er en del referencer vedrørende anvendelse af aktiv støjdæmpning af vinduer, specielt dobbeltkonstruktioner med stor hulrumsdybde, reference [21] til [26]. Denne teknik kunne være relevant i forbindelse med russervinduer, såvel i lukket som i åben tilstand. Konklusionen af litteratursøgningen er således, at det med stor sandsynlighed kan fastslås, at der ikke tidligere er udført detaljerede og systematiske undersøgelse af russervinduers lydmæssige egenskaber baseret på laboratorieforsøg Udvalgte litteraturhenvisninger Til trods for, at der kun er fundet ganske få referencer, som direkte omhandler russervinduers lydmæssige egenskaber henvises alligevel til en række udvalgte referencer, som muligvis kunne være af interesse for vinduesudviklere, rådgivere m.fl., se referencerne [10] til [26] i reference- og litteraturlisten i bilag 1. 16
17 4 Måleresultater laboratoriemålinger 4.1 Måleplan I dette projekt er følgende parametre, som forventes at have indflydelse på russervinduets lydisolation, undersøgt eksperimentelt gennem en række laboratorieforsøg: Vinduets dimensioner (højde, bredde, tykkelse) Oplukkenes højde Oplukkenes åbningsareal Lydabsorberende materiale i vindueshulrummet Persienner, lameller og gardiner i vindueshulrummet Lydabsorberende folie i vindueshulrummet Pollenfilter/partikelfilter i vindueshulrummet Rudeopbygning Afstand fra øverste opluk til loftet Lydabsorberende materiale på loftet 4.2 Målerum Alle laboratoriemålinger er udført i DELTA s målerum på Teknologisk Institut, Aarhus. Målefaciliteterne omfatter tre rum på række: et senderum i midten og et modtagerum på hver side af senderummet. Figur 3 viser et vandret snit i målerummene, hvor rum 1 er senderummet og rum 2 og 3 modtagerummene. I Figur 4 vises et lodret snit i målerummene. Måleåbningen mellem rum 1 og 2 har dimensionerne 2120 mm x 12 mm, mens åbningen mellem rum 1 og 3 har dimensionerne 4210 mm x 2600 mm. Rum 1, 2 og 3 har volumenet henholdsvis 117,7 m 2, 64,8 m 2 og,7 m 2. Målerummene opfylder alle krav i DS/EN ISO , reference [5]. Den store måleåbning mellem rum 1 og 3 er tilpasset russervinduernes dimensioner ved opbygning af lette vægkonstruktioner med høj lydisolation, i hvilken vinduesåbningen er etableret. Vandret snit i de lette vægkonstruktioner er vist i Figur 5. Tykkelsen af de to konstruktioner er hhv. ca. 220 mm og ca. 320 mm. Bemærk: Ved målingerne mellem rum 1 og 3 er vinduet vendt på hovedet i forhold til normal montage, hvor det udvendige opluk sidder forneden og det indvendige opluk foroven. Under målingerne er det udvendige opluk således placeret foroven og det indvendige forneden. Dette er gjort for - i de givne laboratoriefaciliteter - at opnå målebetingelser, som bedst muligt illuderer forholdene i praksis. Endvidere forenkler det forsøgene med afstand til loft og loftets absorption, idet modtagerummets gulv fungerer som loftsflade. 17
18 Figur 3: Vandret snit i målerummene. Figur 4: Lodret snit i målerummene. Figur 5: Vandret snit i let vægkonstruktion opbygget i åbningen mellem rum 1 og 3. Væggen vist i øverste snit er anvendt ved måleserie 0 og væggen i nederste snit ved måleserie 2 og 3. (Vedrørende måleserie, se afsnit 4.3.) 4.3 Måleobjekter Der blev anvendt vinduer med tre forskellige højder: 1480 mm, 1930 mm og 2380 mm. Alle vinduer havde bredden 1230 mm. Højden af udvendigt og indvendigt opluk var henholdsvis 300 mm og 0 mm, se Figur 6. Der blev endvidere benyttet et vindue, hvor højden af udvendigt og indvendigt opluk begge var 0 mm. Oplukkene var motorstyrede og blev åbnet/lukket synkront ved hjælp af en fjernbetjening. 18
19 Hovedparten af målingerne blev foretaget med den samme kombination af udvendig og indvendig ruderudeopbygning, men enkelte målinger blev udført med en alternativ rudekombination (omtales senere). Målingerne blev foretaget i 4 serier, hvor serie 1 blev udført i åbningen mellem rum 1 og 2, mens serie 0, 2 og 3 blev udført i den reducerede åbning mellem rum 1 og 3. Måleresultater anvendt i rapporten er vist i bilag 4. SERIE 0: Serie 0 består af måling 1 til 67 og omfatter målinger udført i forbindelse med det i afsnit 3.3 omtalte eksamensprojekt ved Syddansk Universitet, se reference [12]. Disse målinger havde primært til formål at undersøge betydningen af vinduets højde og tykkelse, se Figur 6 og Figur 15. SERIE 1: Serie 1 består af måling 101 til 105 og omfatter enkelte målinger foretaget på et åbentstående almindeligt tophængt vindue i standardformat 1230 mm x 1480 mm. Vinduet var monteret i måleåbningen mellem rum 1 og 2, hvor måleåbningens højde ved hjælp af et betonelement blev reduceret til 10 mm. Fotos af det tophængte vindue er vist i Figur 8. SERIE 2: Serie 2 består af måling 201 til 247, og er målinger foretaget på primært vindueselementerne med den mellemste højde (1930 mm). Her blev bl.a. betydningen af henholdsvis afstanden mellem øverste opluk og loftet og loftets lydabsorberende egenskaber undersøgt. Desuden er betydningen af oplukkenes højde undersøgt. Dette er gjort ved hjælp af en kombination af det indvendige vindueselement i den største højde (2380 mm) og en udvendig trækonstruktion, hvor forskellige højder af det udvendige opluk kan etableres, se Figur 9 og Figur 10. SERIE 3: Serie 3 består af måling 301 til 364 og er målinger foretaget på det højeste vindueselement (2380 mm) i en udformning, hvor udvendigt og indvendigt opluk begge har højde 0 mm, se Figur 7. 19
20 Figur 6: Opstalt og lodret snit af vindueselementerne anvendt ved måleserie 0 og 2. Figur 7: Opstalt og lodret snit af vindueselementerne anvendt til måleserie 3. 20
21 Figur 8: Åbentstående, tophængt vindue anvendt ved måleserie 1. Set fra indvendig og udvendig side (henholdsvis venstre og højre foto). Figur 9: Udvendig trækonstruktion anvendt til undersøgelse af betydningen af oplukkenes højde. Oplukkenes højde er henholdsvis 700 mm, 0 mm og 300 mm. 21
22 Figur 10: Trækonstruktionens opluk set fra siden. 4.4 Målestørrelser Måling af vinduers lydisolation i laboratorium udføres i henhold til DS/EN ISO serien Akustik-Laboratoriemåling af bygningselementers lydisolation, reference [2] til [5]. Målingerne udføres normalt i 1/3-oktavbånd i frekvensområdet 100 Hz-00 Hz, eventuelt i det udvidede frekvensområde Hz-00 Hz. Måleresultatet består således af en reduktionstalskurve bestemt af de 18, alternativt 21, 1/3- oktavværdier. Ved bestemmelse af reduktionstallene for traditionelle vinduer kompenseres for bl.a. vinduets areal. Dette betyder, at man ved måling på den samme vindueskonstruktion, men med forskellige dimensioner/arealer (indenfor visse begrænsninger), vil opnå stort set samme måleresultat. For f.eks. i forbindelse med sammenligning af produkter og til projekteringsbrug at kunne operere med en mere håndterbar størrelse omregnes 1/3-oktavværdierne til en enkelttalsværdi, R w, med to tilhørende spektrale tilpasningsled C og C tr i henhold til DS/EN ISO 717-1:1997, reference [6]. Hovedresultatet af en lydisolationsmåling i laboratorium udtrykt som enkelttalsværdi vil eksempelvis se således ud: R w (C; C tr ) = 38 (-2; -5) db De spektrale tilpasningsled C og C tr adderes til R w -værdien, hvorved den tilpasses følgende støjtyper: 22
23 Støjkilde - Typiske aktiviteter i en bolig (samtale, musik, TV mv.) - Legende børn - Togtrafik ved middel og høj hastighed - Motorvejstrafik ved mere end 80 km/t - Jetfly, kort afstand - Virksomhedsstøj i mellem og højfrekvensområdet - Vejtrafik i byer - Togtrafik ved lav hastighed - Propelfly - Jetfly, stor afstand - Diskoteksmusik - Virksomhedsstøj i mellem og lavfrekvensområdet Spektralt tilpasningsled C C tr Som nævnt ovenfor indgår vinduesarealet i bestemmelsen af reduktionstallene. Hvad angår russervinduet med lukkede opluk, er dette at betragte som et traditionelt vindue, som uden videre blot måles i henhold til DS/EN ISO metoden, reference [2] til [5]. Åbnes oplukkene ændrer russervinduet derimod karakter fra et traditionelt vindue til en konstruktion, som snarere kan betragtes som en kanal, gennem hvilken lyden transmitteres. Lydtransmission direkte gennem glassene bliver af mindre betydning, jo mere oplukkene åbnes. Den ovennævnte korrektion for vinduets areal ved måling på traditionelle vinduer vil derfor ikke være optimal for russervinduer. Dette betyder, at R w (C; C tr ) for et russervindue kun gælder for det aktuelle vindue og ikke for tilsvarende opbyggede vinduer med andre dimensioner. Det kunne derfor overvejes at benytte en anden målestørrelse for russervinduer, den element-normaliserede niveaudifferens, som i lighed med reduktionstallet måles i henhold til DS/EN ISO serien. Målestørrelsen benævnes D n,e og enkelttalsværdien D n,e,w (C; C tr ). Denne metode er beregnet for måling på små bygningselementer, ofte med et ikke veldefineret areal, som f.eks. udeluftventiler og kabelgennemføringer. Ved måling efter denne metode vil de lydisolationsmæssige egenskaber for ens konstruerede russervinduer, men med forskellige dimensioner umiddelbart kunne sammenlignes. Som det fremgår af ovenstående, er ingen af de to målestørrelser oplagte til beskrivelse af russervinduets lydisolation. Det er besluttet i dette projekt at betragte russervinduet som et traditionelt vindue, dvs. at lydisolationen opgives som reduktionstal og enkeltalsværdien R w (C; C tr ). I forbindelse med målinger, hvor lydisolationen for russervinduer med forskellig højde eller bredde sammenlignes, opgives både R w (C; C tr ) og D n,e,w (C; C tr ). R w (C; C tr ) og D n,e,w (C; C tr ) for samtlige målinger medtaget i denne rapport er angivet i bilag 4. Ønskes D n,e,w (C; C tr ) bestemt, kan dette gøres på basis af reduktionstallene ved en simpel omregning. 23
24 4.5 Overvejelser vedrørende krav til åbningsareal I vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Støj fra veje er der i afsnit anført følgende særlige krav gældende for nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder: Som det fremgår af ovenstående, skal der ved etablering af boliger i særligt støjbelastede områder være mulighed for at åbne vinduer i sove- og opholdsrum, uden at støjniveauet i disse rum overstiger L den = 46 db. Det forudsættes, at dette krav kan opfyldes med vinduerne åbnet svarende til et åbningsareal på 0,35 m 2 pr. vindue. 24
Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation
Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19
Læs mereTeknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.
Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of
Læs mereRusservinduer. Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1.
Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Miljøprojekt nr. 1609, 2014 Titel: Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr. 46 2. udgave HSO/DH/ilk April 2015 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder grænseværdier for indendørs støjniveau
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr. 46 HSO/DH/ilk November 2012 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder - grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne
Læs mereTeknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag
Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus
Læs mereNotat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015
Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret
Læs mere2. august 2012 DELTA Agro Food Park Aarhus N Danmark
apport Laboratoriemåling af lydisolation for dannebrogsvindue med enten 4-12-4 mm termoruder eller 3 mm enkeltruder begge målt med og uden Optoglas ApS forsatsruder af hhv. 4 mm og 6 mm hærdet glas Udført
Læs mereIndholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat
Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.
NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns
Læs mereLaboratoriemåling af reduktionstal for en gipsvæg med dobbelte træregler og Papiruld Lyd i hulrummet
DELTA Testrapport TEST Reg. no. 100 Laboratoriemåling af reduktionstal for en gipsvæg med dobbelte træregler og Papiruld Lyd i hulrummet Udført for Papiruld Danmark A/S DANAK 100/2293 Revision 1 Sagsnr.:
Læs mereÅbne vinduer med god lydisolation
Åbne vinduer med god lydisolation Miljøprojekt nr. 1940 Maj 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Lars Sommer Søndergaard Rune Egedal Morten Bording Hansen DELTA a part of FORCE Technology Illustrationer:
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af
Læs merePROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF
eo0.docx 202-03-28-4 NOTAT - N2.099.7 PROJEKT Nye boliger på Ågade - trafikstøj PROJEKTNUMMER 35.7497.0 PROJEKTLEDER Søren Vestbjerg Andersen UDFÆRDIGET AF Søren Vestbjerg Andersen DATO 207-09-8 Indledning
Læs mereLydskodder til afskærmning mod støj fra virksomheder. Louise Rebien Villefrance Lloyd s Register ODS
Lydskodder til afskærmning mod støj fra virksomheder Louise Rebien Villefrance Lloyd s Register ODS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereRapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger
Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereBeregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA
Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts
We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk
Læs mereLydnotat L01 Version 001
Lydnotat 16.096.L01 Version 001 Riis Akustik ApS Nørreled 22 4300 Holbæk tlf 30511735 claus@riisakustik.dk Kunde: NCC Danmark A/S Henrik Johansen Projekt: Falkoner Centeret Ombygning 2016 Emne: Lydforhold
Læs mereBygningsreglementet anfører følgende (gældende for lukkede vinduer): I beboelsesrum, samt fælles opholdsrum:
Notat Hjørring Kommune MARKEDSGADE 11-17 Vejstøj 20. februar 2019 Sagsnr. 10401639 Udarbejdet af: cvi Kontrolleret af: jek I forbindelse med planlægningen af ændret anvendelse for bygningerne ved Markedsgade
Læs mereDer er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.
A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede
Læs mereSubstitution af SF 6 i lydisolerende vinduer
Miljøprojekt Nr. 727 2 Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereRapport. Lydisolation af tilslutningselementer i glas- og alufacader. Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen
Rapport Lydisolation af tilslutningser i glas- og alufacader Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen TC-101033 rev. 1 Sagsnr.: 116-33729 Side 1 af 19 24. april 2017 DELTA a part of FORCE Technology
Læs mereSammenlignelige målinger af luftlydisolationen for Papiruld Standard og Papiruld Lyd
Sammenlignelige målinger af luftlydisolationen for Papiruld Standard og Papiruld Lyd Sagsnr.: Vores ref.: Testdato: 2015-008 MM Marts 2015. Rekvirent: Papiruld Danmark A/S Rekvirents Ref: Sana Saleem Resume:
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Notat 16. april 2019 JN/HJ/støj.16.04.19 Sag: 18.045 Antal sider: 12 Til Sag Emne : AI A/S Holteprojekt Bygherrerådgivning A/S : Ørnegårdsvej 6, Sløjfen : Støjredegørelse 1 Indledning I forbindelse med
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereRapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen
Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereMåling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008
Læs mere1. Introduktion. Afgrænsning
1. Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til
Læs mereakustisk design ud fra rumtype
akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereTeknisk Notat. Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte
Teknisk Notat Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte Udført for Dansk Lydteknologi AV 1256/10 Sagsnr.: A581443 Side 1 af 13 2. november
Læs mereVELFAC 100 Indadgående vinduer
VELFAC 100 Indadgående vinduer Titel Side VELFAC 104 Side/bundhængt vindue 82 VELFAC 106 Bundhængt vindue 84 VELFAC 110 Fast vindue 86 VELFAC 134 Side/bundhængt altandør 88 VELFAC 110F Fast parti til VELFAC
Læs mereGyproc Akustikvæg. November 2004
November 24 er dokumenterede løsninger, hvor man udnytter væggens areal som en del af det lydabsorberende areal i et givent rum. Løsningerne kan anvendes i forbindelse med såvel nyopførelse som ved nyindretning
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereBygningsakustisk målerapport
Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereSiderne findes i pdf en VELFAC 200, del 1
Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 2 Fast vindue 26 VELFAC 2 Topstyret vindue 2 VELFAC 220 Hjørnevindue VELFAC 229 Vendevindue 32 VELFAC 231
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Notat 26. juni 2014 JN/ACG/eksternstøj 26_06_2014 Sag nr. 13.974 Til Sag Emne : Schmidt Hammer Lassen Architects KPC Byg A/S : Administrationscenter Skanderborg : Beregning af ekstern støj. Antal sider:
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade Rekvirent: SkanDek Tagelementfabrik A/S AV 1182/09
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for vandockumgroup vægpanel RCP10/13
DELTA Test Report TEST Reg. no. 100 Måling af absorptionskoefficient for vandockumgroup vægpanel RCP10/13 Udført for vandockumgroup DA N A K-100/ 2358 S ags nr.: 117-37421 S ide 1 af 9 16. januar 2018
Læs mereE. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006
E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2 Kgs. Lyngby. 11. oktober 26 Copenhagen Golfpark BCL 25 Lydnotat 2 Lydtransmission via huldækelementer Side 1 af 2. 1. Formål. Undersøgelserne er et supplement til målingen
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereTeknisk notat N
Teknisk notat N2.033.17 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 3. marts 2017 Støjpartnerskab-II
Læs mereVELFAC 200i - udadgående vinduer
VELFAC i - udadgående vinduer Titel Side VELFAC 201i Sidehængt vindue 32 VELFAC 207i Sidestyret vindue 33 VELFAC 210i Fast vindue 34 VELFAC 212i Topstyret vindue 35 VELFAC 220i jørnevindue 36 VELFAC 229i
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for Profile Bolig Akustik Udvidet akustikløsning
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Profile Bolig Akustik Udvidet akustikløsning Udført for PROFILE A/S DANAK 100/2485 Sagsnr.: 119-22321 Side 1 af 9 27. marts 2019
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj. Rev
15. august 2018 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-05032018-2 Sag nr. 2507 Vurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj Rev. 10.08.2018 Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.:
Læs mereWe help ideas meet the real world. Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 13.
Læs mereAalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj. Tilkørsel sker fra Hølundvej mod nordøst.
Notat Aalborg Kommune ØSTER HASSING FORSAMLINGSHUS Ekstern støj 24. oktober 2016 Projekt nr. 226522 Dokument nr. 1221451565 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af PEH 1 INDLEDNING I forbindelse med
Læs mereTrafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG
Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash Udført for Fraster ApS DANAK 100/1870 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA
Læs mereIndeklimaberegninger Resultater og dokumentation
Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereRockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på
Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på Rockfon Contour En anden måde at forbedre akustikken på En enkel og æstetisk baffel Stærke lydabsorberende egenskaber Nye designmuligheder Rockfon
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereBeregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler Udført for Fraster ApS DANAK 100/1871 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA Venlighedsvej
Læs mereTERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.
REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1
Læs mereTeknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 N2.106.15 Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj 13. november 2015 Vores reference: 27.2323.02
Læs mereRekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side
Læs mereU-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1
U-værdiprogram Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer Program version 0.926 Vejledning Vejledning version 0.1 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR
Læs mereGreen Silencer. Udvikling og test af grøn støjvæg. Miljøprojekt nr. 1718, 2015
Green Silencer Udvikling og test af grøn støjvæg Miljøprojekt nr. 1718, 2015 Titel: Green Silencer Redaktion: Brian Nielsen, Green Silencer ApS Anders Theisen, Green Silencer ApS Udgiver: Miljøstyrelsen
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereFacadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereHANG ON Kontorvægge. Teknisk manual
HANG ON Kontorvægge Teknisk manual Hang On - Generelt Hang On væggen - - er et eksklusivt vægsystem, som med succes kan anvendes i kontorer, receptioner, direktions- og mødelokaler. Væggen er designet
Læs mereFORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)
FORSLAG Juli 2018 TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima) Udarbejdet af: Birgit Rasmussen, bir@sbi.aau.dk SBi, Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent
Læs mereØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2
Notat A. Enggaard A/S ØSTRE HAVN, P-HUS, BYGGEFELT G2 Miljømæssig påvirkning af P-hus 1. maj 2017 Projekt nr. 226589 Dokument nr. 1223589644 Version 1 Udarbejdet af CVI/EJH Kontrolleret af JEK/MIK Godkendt
Læs mereSapa Vindue 1086/SX/PX. Højisoleret op til passivhusniveau
Sapa Vindue /SX/PX Højisoleret op til passivhusniveau Sapa Vindue, SX og PX Sapa Vindue er baseret på en stabil konstruktion med en profildybde på mm. Det er isoleret med 42 mm polyamidlister, og præsterer
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBranddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S
Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S Branddøre I vores udviklingsafdeling arbejder vi konstant på at udvikle vores sortiment af branddøre, der både opfylder Bygningsreglementets bestemmelser
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereK01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02
STØJ FRA TEKN. INSTALLATIONER PÅ ALTAN 40 db K0_H_E_N0 LEJLIGHED LEJLIGHED TRAPPERUM LEJLIGHED 30 db FRA TEKN. INSTALLATIONER Analyse - Snit K0_H_E_N0 DØR MOD FÆLLESRUM 3 db UP TRAPPERUM EFTERKLANG, T
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereBiograf / musik. Indervægge / Funktionsvægge. indervægge
Indervægge / Funktionsvægge Biograf / musik Silentboard giver i forhold til traditionelle gipspladevægge en lydreduktion, som er op til 10 db bedre. Silentboard er bl.a. velegnet til biografer, musiklokaler
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mereGyptone akustikvægsløsninger
Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et 155 mm højt trægulv på Knudsen Kombi Max kiler med Knudsen Kombi Hård lydbrik og 50 mm mineraluld
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et 155 mm højt trægulv på Knudsen Kombi Max kiler med Knudsen Kombi Hård lydbrik og 50 mm mineraluld Udført for Knudsen Kilen A/S DANAK
Læs mereNotat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING
Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg
Læs mereNOTAT. 1. Dansk Maskinindkapsling - Visualisering og auralisering af støjindkapsling i rum. 2. Scenarier. 3. Forudsætninger
NOTAT Projekt Visualisering og auralisering af støjindkapsling i rum Kunde Dansk Maskinindkapsling Notat nr. 0 Dato 2017-07-31 Til Fra Bertel Bording, Dansk Maskinindkapsling Rói Hansen, Rambøll 1. Dansk
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj
14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103
Læs mereTeknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mere