Opfølgning på bestyrelsesseminar

Transkript

1 4.2 Dato 11. oktober 2011 Initialer Opfølgning på bestyrelsesseminar Metropols bestyrelse har på sit seminar 5. september 2011 forholdt sig overordnet og strategisk til Metropols situation i forhold til omverdenen og i forhold til lønsomhed i Metropols aktiviteter med afsæt i: De politiske og markedsmæssige rammer og vilkår for Metropols målsætning om øget lønsomhed Den viden og de produkter, Metropol skal levere Den videns- og ledelsesmæssige infrastruktur ovenstående fordrer. Dette notat opsummerer drøftelsen og præsenterer bestyrelsens signaler om retningen, Metropol skal bevæge sig i, Metropols situation i forhold til interne og eksterne vilkår taget i betragtning. Efterfølgende er gengivet den analyse, som bestyrelsens drøftelse og input tog afsæt i. på baggrund af bestyrelsens signaler Bestyrelsens drøftelse og signaler er tilgået alle ledere på Metropol og satte temaet for det ledelsesseminar, Metropol afholdt for alle ledere medio september Metropol skal foretage en overordnet strategirevision i 2012, og bestyrelsens input vil i denne proces blive indarbejdet konkret i den reviderede strategi. Notatet danner desuden aktuelt grundlag for justeringer og fokuseringer af Metropols strategiarbejde, som det fremgår nedenfor. Og organisationen arbejder som led heri med at tydeliggøre, hvad der er målet med forskellige indsatser, sådan at det af den reviderede strategi i 2012 i højere grad end i dag vil fremgå, hvad der er mål for, hensigt med og succeskriterier for de enkelte indsatser. 1.0 Metropols retning 1. Bestyrelsens signal Metropol kan ikke alt selv, og der skal derfor arbejdes målrettet med alliancer og partnerskaber, og Metropol skal afsøge muligheder for at indgå konsortier med andre professionshøjskoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner og private udbydere om opgaver hos især kommuner, regioner mv. med henblik på at styrke relationen til praksis og 01

2 øge omsætning. Det påhviler således de to fakulteter at søge alliancer med omverdenen, og derfor udrulles Metropols partnerskabsprogram yderligere i organisationen. Indgåelse af alliancer og partnerskaber er indarbejdet i relevante lederes resultatlønskontrakter. 2. Bestyrelsens signal Der skal i forlængelse af ovenstående på Metropol søges samarbejdsflader og egentlige samarbejdsrelationer med universiteter og forskningsinstitutioner. Det er nødvendigt for at styrke Metropols videnproduktion og faglige profil. Organisationstilpasningen per 1. september 2011 og ansættelse af prodekaner har placeret et entydigt ansvar for øget videnproduktion og skærpelse af den faglige profil, og Metropol vil således arbejde målrettet med etablering af samarbejdsrelationer med universiteter og forskningsinstitutioner. F&U arbejder desuden aktuelt med dette. 3. Bestyrelsens signal Frafaldet skal ned. Metropol skal styrke rekruttering af studerende og samarbejde med ungdomsuddannelser. Det er ikke nok at have fuldt optag; Metropol skal også tiltrække de dygtigste blandt ansøgerne for at sikre stabilitet i taxameterindtægterne, som er Metropols primære indtægt. Metropols projekt frafald er udmøntet i otte konkrete og fremadrettede indsatser for at nedbringe frafald. Disse indsatser er endvidere indarbejdet i relevante lederes resultatlønskontrakter, og der følges fremadrettet op på frafald i forbindelse med trimesteropfølgninger. Målsætninger om frafald indgår desuden med en skærpet målsætning i Metropols reviderede udviklingskontrakt. Og endelig vil Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Studieservice styrke fokus på samspil og synlighed i forhold til ungdomsuddannelserne. 4. Bestyrelsens signal Der er stærkt behov for at klargøre Metropols faglige styrkepositioner i forhold til omverdenen og tydeliggøre, hvad det er, Metropol kan, som andre ikke kan. Svaret på dette er en forudsætningen for, at Metropol kan indtage en position i forhold til de eksterne udfordringer og vilkår, der er rammesættende. Positioneringsopgaven er fortløbende på Metropol, og især F&U følger 02

3 i samarbejde med de nye institutter op på tydeliggørelsen af Metropols faglige styrkepositioner. Desuden vil der på direktionsniveau blive fulgt op på Metropols faglige profil i omverdenen, ikke mindst tydeliggørelsen heraf. 5. Bestyrelsens signal Der er behov for at udvikle den måde, Metropols ansatte bruger deres arbejdstid. Forskning og udvikling samt kompetenceudvikling skal bruges mere strategisk. Oktober 2011 implementeres på Metropol nye retningslinjer for underviseres anvendelse af arbejdstid, og der er derfor fremadrettet etableret grundlag for mere tid til F&U for Metropols undervisere, idet målsætningen er det bærende element med 70 % af arbejdstiden dedikeret undervisningsformål, 20 % til forskning og udvikling og 10 % til administrative opgaver. 6. Bestyrelsens signal Der behov for mere sammenhæng mellem Metropols ledelsesniveauer, der skal arbejde efter de samme prioriteringer. Dette er forudsætninger for, at der sker den nødvendige understøttelse af Metropols strategiske prioriteter og målsætninger. Metropol igangsætter i en fælles lederuddannelse, som er obligatorisk for alle ledere i organisationen. Som led heri skal alle ledere testes, og der udarbejdes målrettede udviklingsplaner for alle, som der løbende følges op på. 7. Bestyrelsens signal Metropol skal være en åben institution, der samarbejder direkte og konkret med aftagere, interessenter og studerende om at udvikle sine produkter. Metropol arbejder løbende på at være en åben institution; det foregår blandt andet i regi af uddannelsesudvalg, F&U-råd og samarbejde med Studenterrådet. Derudover tager blandt andet EVU- og videncenteraktiviteter form af samarbejder og konsortiekonstruktioner med omverdenen, og skærpelsen af Metropols partnerskabsprogram er udtryk herfor. 03

4 2.0 Analyse af eksterne vilkår/udfordringer/påvirkninger Økonomisk Der kommer ikke yderligere midler/bevillinger til sektoren, og sektoren vil allerhøjest opleve en omfordeling af allerede allokerede midler. Udkantstaxameteret er et økonomisk vilkår, Metropol må leve med. Der vil formentlig ske en yderligere udligning fremadrettet Positiv demografisk udvikling det ses i Metropols ansøgnings- og optagelsestal. Politisk Reform af professionshøjskolesektoren er ikke usandsynlig med en regering ledet af S, og det er værd at notere sig, at velfærdsteknologi i mange sammenhænge nævnes som fokusområde for sektoren. På universitetsområdet ses erhvervsforskningscentre som et nyt fokusområde. Fortsat vækstdagsorden, som Metropol som øvrige institutioner for videregående uddannelse vil være underlagt og skal navigere efter. Interessenter Der er fortsat og stigende behov for at udvikle samarbejde med kommuner og regioner, ikke mindst i forbindelse med efter- og videreuddannelse, som kommuner og regioner i vid udstrækning selv udvikler og producerer. Der sker i især kommuner aktuelt øgede strategiske orienteringer mod omverdenen, der åbner for relevante samarbejds- og partnerskabsmuligheder med regioner og kommuner om eksempelvis praktik og ledelsesudvikling. Professionshøjskolernes Rektorkollegiet er endnu ikke en stærk, strategisk spiller. Der er flere eksempler på, at Metropol og sektoren er i stand til at indgå stærke alliancer i universitets- og forskningssektoren, og der er flere eksempler på fælles finansiering af konkrete projekter (fx Center for Science Didaktik og Technucation). Uddannelsessektoren Metropol vil som resten af sektoren opleve øget konkurrenceudsættelse fra både andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere, især (men ikke udelukkende) på efter- og videreuddannelsesområdet. Der er tøvende og varierende opbakning til sektoren fra fagforeningerne. Folketinget ser positivt på forskning og professionsmasteruddannelser i professionshøjskolesektoren, hvad eksempelvis tildelingen af midler til ph.d.-stipendier i forhold til læreruddannelserne i for- 04

5 bindelse med GLO-forhandlingerne er et udtryk for og hvad fremgår af eksempelvis aftaleteksten om IHA og AU. Det er ikke umuligt at forestille sig en ressortomlægning af uddannelsesministerierne, sådan at der på den anden side af et valg etableres et ministerium for forskning og videregående uddannelse. Universitetssektoren oplever en grad af professionshøjskolegørelse (stadig tættere anknytning til praksis og arbejdsmarked, kortere uddannelser og stærke relevanskrav), og der er ikke umiddelbart politiske signaler om, at denne tendens vil blive mindre. Det taler på længere sigt for en reorganisering af hele det institutionspolitiske landskab. 3.0 Analyse af interne vilkår/udfordringer/påvirkninger Økonomisk Metropol har en stor udfordring med lønsomhed i sine aktiviteter og generelt for så vidt angår forretningsunderstøttelse. Metropol skal blive bedre til at tjene penge på markedsfølsomme områder. Metropol har fuldt optag på næsten alle grunduddannelser. Der ligger derfor primært indsatsområder i at nedbringe frafald og i at rekruttere endnu mere kvalificerede ansøgere. Organisatorisk Metropol har en ny organisation, som sætter uddannelserne ubetinget i centrum, og slanker administration og ledelse med personalereduktioner til følge. Som følge heraf oplever Metropol aktuelt en grad af organisatorisk uro. En evt. aftale om arbejdstid med underviserne vil understøtte den strategiske udvikling, som Metropol nødvendigvis må undergå (opkvalificering, mere forskning og udvikling mv.), jf. de eksterne vilkår. Uddannelsessektoren Metropol har behov for og strategisk interesse i at holde et højt timetal på grunduddannelserne. Det er en forventning fra omverdenen, især politikerne, og det er et parameter i forhold til rekruttering af kvalificerede ansøgere til Metropols grunduddannelser. Metropol har fortsat et generelt behov for kompetenceløft af nøglemedarbejdere både uddannelsesfagligt, ledelsesmæssigt og administrativt. 05