Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Transkript

1 Version:

2 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen vil skabe en fælles retning, en fælles forståelse og et fælles overblik, så kommunens skoler med den nye skolepolitik kan få en fælles platform for deres videre udvikling. Politikken er gældende for en 4-årig periode - skoleårene 2008/09 til 2012/13. Skolepolitikken i Jammerbugt Kommune" er et supplement til det eksisterende grundlag for folkeskolen, herunder: Folkeskoleloven af 2003, Salamanca-Erklæringen, som Danmark underskrev i 1994, Den sammenhængende børnepolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. juni De kommunalt vedtagne Servicemål udgør ligeledes et grundlag, der skal afspejle sig i Jammerbugt Kommunes skolepolitik : Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for- og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokalmiljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer, det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. En skolepolitik handler om i hvilken retning den enkelte skole og skolevæsenet skal udvikle sig. I denne skolepolitik for Jammerbugt Kommunale Skolevæsen suppleres gældende grundlag ved at fokusere på seks udvalgte temaer: Tema: Inklusion...4 Tema: Trivsel og læring...5 Tema: Skolens udvikling...7 Tema: Forældresamarbejde...8 Tema: Oplevelse af sammenhænge...9 Tema: De fysiske rammer...10 Der er ingen prioriteret rækkefølge. Fokusområderne er de udstukne rammer, som skolerne skal arbejde i. I de seks temaer beskrives de skolepolitiske mål, der udgør den ønskede ramme for udviklingen på områderne. Side 2

3 Skolernes arbejde frem mod lokale mål, der er afledt af de overordnede skolepolitiske mål, skal fra år 2009 beskrives i skolernes udviklingsplaner. Skolefritidsordningen er en integreret og væsentlig del af skolen. Derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel. Jammerbugt Kommunes skolepolitik forpligter således både i forhold til skolens undervisnings- og fritidsdel. En fremtidig skolestrukturdebat bør ses i sammenhæng med en diskussion og politisk forholden sig til hvilken udvikling, der ønskes i alle områder af Jammerbugt Kommune. Denne udgave af Jammerbugt Kommunes skolepolitik tager ikke stilling til disse overvejelser. Jammerbugt Kommunes skolepolitik skal politisk godkendes til oktober Dette første udkast til Skolepolitik for Jammerbugt Kommune er udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med den nedsatte styregruppe for udarbejdelse af skolepolitik i Jammerbugt Kommune. Oplægget skal debatteres ved dialogmødet den 26. februar 2008 kl på Brovst Skole. Udkastet er udarbejdet under hensyn til såvel det ovenfor beskrevne grundlag for folkeskolen som til de to temaaftener ang. udarbejdelse af skolepolitik i Jammerbugt Kommune. Inden temamødet den 26. februar har der været mulighed for at drøfte oplægget i skolernes pædagogiske råd, elevråd, skolebestyrelser samt ved eventuelle temaaftener i de enkelte lokalsamfund (det er op til den enkelte skolebestyrelse at afvikle et sådant arrangement). Styregruppen ser frem til en konstruktiv drøftelse tirsdag den 26. februar. Videre information om mødets afvikling fremsendes senere. Efterfølgende vil oplægget blive bearbejdet og fremsendt til skolerne med henblik på at kvalificere det andet dialogmøde tirsdag den 25. marts kl på Brovst Skole. Med venlig hilsen Styregruppen Side 3

4 Tema: Inklusion med udgangspunkt i en anerkendende relations- og ressourceorienteret pædagogik. Folkeskolen er en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. Børn og unge skal opleve, at de er en del af en sammenhæng. De skal imødekommes gennem bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer - såvel indholdsmæssigt som strukturelt. Motiverede børn og unge lærer bedst. Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gåpåmod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Inklusion fremmes således blandt andet af undervisningsdifferentiering, målfastsættelse for den enkelte, løbende evaluering, fleksibel holddannelse og varierende arbejdsmetoder. De nære professionelle i Jammerbugt Kommune skal blive fortrolige med at arbejde med den anerkendende tilgang til læring, der udgør en relations- og ressourceorienteret pædagogik 1. Skolens specialpædagogiske bistand skal organiseres således, at der fleksibelt kan støttes op om passende udfordringer til gavn for alle børn og unge i skolen. Skoleforvaltningen og PPR skal understøtte udviklingen af skolernes kompececentre. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene. Forældrenes viden og holdninger er afgørende for at sikre rummelighed i skolen. Inddragelse af det enkelte barn / den enkelte unge og dennes forældre styrker barnets / den unges udvikling. Samarbejdet i distriktsteamet omkring udsatte børn og unge videreudvikles, så det bliver et effektivt redskab med henblik på en tidlig, lokal, inkluderende og koordineret indsats. 1 Der henvises endvidere til ICDP-programmet (International Childhood Development Program). Side 4

5 Tema: Trivsel og læring Der sikres et miljø og en hverdag, som understøtter børn og unges trivsel og som fremmer udviklingen af faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer til at håndtere viden og læreprocesser. Børn og unge i Jammerbugt Kommune skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt at manøvrere i et mangfoldigt og omskifteligt samfund. Trivsel/omsorg er en forudsætning for at læring lykkes. Det er vigtigt, at barnet/den unge føler sig mødt og anerkendt, indgår i forpligtende relationer samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole i Jammerbugt Kommune. Derfor er det vigtigt, at den enkelte skole: sikrer, at alle på skolen bliver mødt i et anerkendende perspektiv, udarbejder og evaluerer trivselspolitik i samarbejde med børnene / de unge, inddrager undervisningsmiljøundersøgelserne aktivt i undervisningen, forebygger og forholder sig aktivt til o -mobning o -vold o sorg, styrker børnenes / de unges motoriske udvikling og oplevelsesmuligheder gennem o -udendørsaktiviteter o -varierede idrætsaktiviteter, udvikler samarbejdet med sundhedsplejen med fokus på de sundhedsfremmende samtaler og brug af sundhedsplejersken i undervisningen, giver børnene / de unge gode muligheder for at vælge at spise sund mad i skoletiden. Side 5

6 Udgangspunktet for enhver læreproces er elevens nysgerrighed og engagement. Der skal være plads til- og anerkendelse af forskellige måder at lære på. Viden forudsætter - udover trivsel - bearbejdning og aktiv tilegnelse. Barnet/den unge lærer at arbejde med viden som noget foranderligt i en kontinuerlig proces. De skal lære at forholde sig til voksende mængder af information, som de selv omdanner til viden. Det foregår i forskellige processer, med forskellige tilgange og med forskelligt perspektiv. Lærernes kvalifikationer er naturligvis en afgørende forudsætning for høj faglig kvalitet i undervisningen. Lærerne skal være veluddannede og kunne bruge deres faglige færdigheder, og beherske pædagogiske metoder og midler i formidlingen af denne faglige viden. Der skal arbejdes med holddannelse og varierende grupper. Undervisningen organiseres i fleksible og strukturerede forløb. Projektarbejdsformen er med til at støtte, at eleverne er handlende og opsøgende. Fælles Mål indgår som et naturligt værktøj, når lærerne planlægger undervisningen. Brugen af målfastsættelse og evalueringsmetoder for det enkelte barn / den unge både som enkeltindivid og som medlem af et fællesskab er en naturlig del af undervisningen. Skolerne anvender egnede metoder, f.eks. portefølje, til evaluering og dokumentation af børnenes / de unges alsidige personlige udvikling. Der lægges vægt på, at metoderne er baseret på dialog med børnene / de unge og forældrene. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen ønsker vi veluddannede, fagligt dygtige lærere, der: har en anerkendende indfaldsvinkel til børn og unge, fremmer et positivt læringsorienteret klima, fx ved anvendelse af relations- og ressourceorienteret pædagogik, anvender en flerhed af former og metoder, stiller individualiserede krav, mestrer indholdsmæssig klarhed, mestrer forståelsesorienteret kommunikation, støtter og udfordrer den enkeltes læring og udvikling. Side 6

7 Tema: Skolens udvikling Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på styrkelse af den pædagogiske ledelse, den strategiske ledelse, den administrative ledelse og personaleledelsen. Pædagogisk ledelse er en faglig ledelse, der tager fagligt ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledende grundlagsdokumenter og forskellige interessenters indspil. Pædagogisk ledelse læner sig samtidig op af opfattelsen af at se ledelse i et relationsforhold mellem de, der leder, og de, der deltager i processen. Det, som i særlig grad er ledelsens ansvar, er at kvalificere beslutningsprocesser om udviklingen og initiere de nødvendige kommunikations-, refleksions- og læreprocesser mellem børnene /de unge, ledelsen og medarbejderne i organisationen. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen ønsker vi ledere, der møder den enkelte medarbejder med respekt og positive forventninger, der giver den enkelte støtte og opmærksomhed i løsningen af opgaver, der giver den enkelte udfordringer, der kan virke personligt og fagligt udviklende, der arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet, og som stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, der bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling opfattes som sider af samme sag. Den pædagogiske ledelse skal i den fireårige periode denne skolepolitik er gældende lægge stor vægt på at det pædagogiske personale bliver fortrolige med den relations- og ressourceorienterede pædagogik 2. Denne indsats må vægtes tungt ved anvendelse af ressourcerne til efteruddannelse. Kvaliteten af de relationer børnene / de unge indgår i har afgørende betydning for læringen. Her har den nære professionelle stor betydning. Ledelse og medarbejdere udvikler en praksis, der er med til at sikre et spændende og udfordrende læringsmiljø samt understøtter skolens mål og skaber en systematik, dokumenterer den pædagogiske praksis. Først og fremmest med henblik på at lære af hinanden - lære af de bedste. Videndeling er nøglen til fortsat kvalitetsudvikling. Skolernes tilrettelæggelse af undervisningens indhold og struktur har mange forskellige tilrettelæggelsesformer - f.eks. klasseundervisning, holddannelse, anvendelse af kreative læringsrum og forskellige tidsmoduler. Skolens medarbejdere samarbejder på det organisatoriske og på det indholdsmæssige niveau. Samarbejdet inden for- og mellem faggrupper styrkes, bl.a. gennem delegation af kompetence og ansvar. 2 Jf. Servicemålene for Jammerbugt Kommunale Skolevæsen. Side 7

8 Tema: Forældresamarbejde Skolen inddrager forældrene i skolens virksomhed. Den enkelte skole synliggør, hvordan forældre kan få viden om- og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang. Blandt andet derved forsøges det at fastholde forældreinteressen i de første skoleår op gennem skoleforløbet. Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etablering, udvikling og fastholdelse af samarbejdet med forældrene. Skolen sikrer, at gensidige forventninger mellem skole og hjem tydeliggøres. Skolen arbejder med klare værdier og dialog om barnets / den unges skolegang i samarbejdet med forældrene. Med henblik på at sikre forældrenes engagement og ansvarlighed kan der i nogle tilfælde indgås kontrakter mellem skole og forældre om lektiehjælp, fremmøde osv. Skoleportalen er et vigtigt redskab i forhold til dialogen mellem skole og forældre. Via portalen formidler skolen sin kultur, sit værdigrundlag mv. Den enkelte lærer/de enkelte lærerteam arbejder med skole/hjem-samarbejdet via Skoleportalen, f.eks. i form af logbøger og meddelelser til forældregruppen. Forældrene er en ressource, der inddrages aktivt i undervisningen, for eksempel som gæstelærere. Det formelle samarbejde i demokratiske fora videreudvikles med hensyn til form og indhold. Skolen er platform for dialog med- og inddragelse af forældre og samarbejdspartnere i lokalområdet. Side 8

9 Tema: Oplevelse af sammenhænge Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse styrkes, og samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel videreudvikles. Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fremmer i samarbejde med forældrene børnenes trivsels- og læringsmiljø. Skolen sikrer, at der er samarbejde om- og kontinuitet i arbejdet mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og skolefritidsordningen. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, som skal opleve en sammenhængende hverdag. Samarbejdet sikrer, at børnenes personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og udfordres, så de tilegner sig viden og dannelse. Samarbejdet med forældrene i forbindelse med skolestarten videreudvikles. Alle voksne med ansvar for børnene bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene. Skoler der volumenmæssigt har størrelsen til det bør arbejde frem mod at faseopdele skolen i henholdsvis indskolings-, mellemtrin- og udskolingsfasen. Derved vil det pædagogiske personale dels kvalificere arbejdet med pågældende alderstrin, og i særdeleshed kvalificere arbejdet med relationerne til børnene / de unge i pågældende fase. Udskolingsforløbet ses som et sammenhængende forløb fra årgang. Der henvises til Fælles Mål, som er Undervisningsministeriets beskrivelse af de faglige forløb i folkeskolen. Den fremtidige skolestruktur bør tage hensyn til dette faglige og pædagogiske forhold. Side 9

10 Tema: De fysiske rammer Når alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, stiller det store krav til et samspil mellem pædagogik og de fysiske rammer. Undervisningen skal differentieres og være fleksibel, således at der kan arbejdes med forskellige former for organisering af undervisningen. Det stiller krav til skolens læringsrum og dets fleksibilitet med hensyn til indretning, udstyr, materialer, materiel osv. Tværfaglig- og projektundervisning betyder langt større krav til differentiering/fleksibilitet; der vil blive mere bevægelse, og der kræves mere plads til det enkelte barn / den unge, når han/hun ikke længere bare skal sidde ned det meste af tiden. Sidst, men ikke mindst, skulle der gerne blive tale om en større rumlig alsidighed. Både i forhold til de aktiviteter der udspiller sig, men også i forhold til, hvem der skal bruge rummene, små og store børn har langt fra altid samme behov. Hvad enten det drejer sig om nybygning, ombygning eller tilbygning er følgende nøgleord væsentlige: Fleksibilitet / differentiering / foranderlighed Åbenhed, rumligt flow Multifunktionalitet Større rum / rumlige sammenhænge Skolens fysiske miljø skal således være åbent og fleksibelt for at fremme et kreativt læringsmiljø. Det fysiske miljø understøtter undervisning og øvrige aktiviteter. Det skal også være med til at gøre skolen til et sjovt og oplevelsesrigt sted at være. Derfor skal der sættes fokus på kreativ anvendelse af skolens arealer og faciliteter, og betydningen af den æstetiske dimension i omgivelserne som en del af et godt grundlag for læring medtænkes. Der bør udarbejdes en overordnet udbygnings- og vedligeholdelsesplan. Ved ombygninger / renoveringer bør den faseopdelte skole understøttes. IKT-udstyr skal være lettilgængeligt. Ved indretning af lokaler og ved indkøb af materialer og møbler tages sundhedsmæssige hensyn. Energibesparende og miljøfremmende foranstaltninger vægtes højt. Side 10

11 Som nævnt indledningsvis angiver skolepolitikken i hvilken retning skolevæsenet skal udvikle sig. Ved de årlige skoleudviklingssamtaler, som afholdes med skolechefen forud for aflevering af skoleudviklingsplanen, evalueres den enkelte skoles arbejde frem mod de lokale mål, der er afledt af de overordnede skolepolitiske mål. Skolepolitikken bliver således evalueret løbende. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er: at kvalificere grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten, at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; mellem ledelse og bestyrelse, at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling. Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder, operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evalueringsplaner, præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen, præciserer krav til dokumentation. I løbet af 2011 nedsættes et kommissorium med henblik på overordnet at evaluere indsatsen og vurdere behovet for nye indsatsområder for den kommende årrække. Børne- og Kulturudvalget Jammerbugt Kommune Side 11