Indholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Status på Kriegers Flak...3 Tidsplan pr. maj Status...4 Foreslået handlinger...5 Aktiviteter...5 Budget og modeller for indsats...5 Baggrund ØPU godkendte den at der skulle nedsættes en særlig udviklingsgruppe til at forberede Klintholm Havn som servicehavn for en eventuel vindmøllepark på Kriegers Flak. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret: Besøg hos DONG i Gedser Besøg hos EON I Rødby Besøg hos DONG I København Besøg hos Siemens i Brande Besøg hos DONG og Djurs Windpower i Grenå Besøg af WPD i Klintholm Havn Besøg af EON i Klintholm Havn Møde med energinet.dk Møde med Energistyrelsen Besøg på Femern angående vinteropbevaringshal Udarbejdet en masterplan for udviklingen af Klintholm Havn Profilbrochure (dansk og engelsk) 2

3 Uddannelse for at klargøre virksomheder til at byde ind som underleverandør mv. i forbindelse med havmølleparken. Borgermøder Møder med borgerforeninger, Østmøn Lokalråd, følgegruppen for Klintholm Havn mv. Møder med potentielle investorer Medlemskab af Off Shore Center Danmark (nu: offshore energy.dk) Politisk debatmøde med Klima- og energiminister samt medlemmer af Folketinget Møde med Klima- og energiministeren i Klintholm Havn. Udarbejdelse og vedtagelse af lokalplan for Klintholm by Status på Kriegers Flak Den danske regering indgik sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten et energiforlig den 22. marts Energiforliget betyder blandt andet, at der skal opføres 600 MW havmøller på Kriegers Flak. Havmøllerne kan producere strøm svarende til ca husstandes forbrug. Den danske del af Kriegers Flak er et 180 km2 stort havområde i Østersøen. Området blev af Energistyrelsens Havmølleudvalg i 2010 udpeget som en af de mest attraktive placeringer for en kommende dansk havmøllepark. Det særlige ved havområdet Kriegers Flak er desuden, at også Sverige og Tyskland har udpeget deres områder på flakket til havmøller og det anslås, at der totalt vil kunne placeres op til MW havmøller på Kriegers Flak. I forbindelse med havmølleparken på Kriegers Flak, planlægger Energinet.dk, sammen med den tyske TSO (Transmission System Operator) 50Hertz Transmission, en optimeret løsning til samtidig ilandføring af strøm fra havmøllerne og elhandel mellem landene. Det havbaserede elnet har fået tilsagn om støtte fra EU på 1,1 mia. kr. Med energiaftalen er rammerne for Kriegers Flak nu fastlagt, og Energinet.dk kan i samarbejde med 50Hertz Transmission optimere den tekniske løsning for det havbaserede elnet. Parallelt hermed vil parterne gå i dialog med EU-Kommissionen om fastholdelse af støtten. Der er foretaget undersøgelser af havbunden i et godt 250 km2 stort område, som er udpeget til at huse 600 MW havmøller. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal opføre og drive havmøllerne. Det afgøres først ultimo 2016 gennem et udbud, som Energistyrelsen igangsætter i

4 Tidsplan pr. maj 2015 Igangsætning af udbudsproces: marts 2015 Prækvalifikation: oktober 2015 Deadline for indsendelse af foreløbigt tilbud: 15. september 2015 Deadline for indsendelse af bindende tilbud: 15. september 2016 Indgåelse af bindende koncessionskontrakt omkring Kriegers Flak: oktober 2016 Ibrugtagning af servicehavn: igangsættes primo 2017 Strømproduktion fra den første mølle: ultimo 2018 Alle møller er tilsluttet og funktionsklar: Ultimo 2021 Status Flere og flere er begyndt at tale om Kriegers Flak. Underbygget ved den indsats Regionen er i gang med og også at ministeren var på besøg på Møn i den forbindelse. Klintholm Havn har alle muligheder for at gøre sig gældende som servicehavn i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Kriegers Flak. Dette gælder ikke kun i forhold til selve anlægsfasen, men også i den undersøgelsesfase, som finder sted sideløbende med et udbud af den danske del af havmølleparken. I forhold til den tyske del bliver den allerede nu serviceret fra Klintholm Havn på grund af den relativt korte sejltid til anlægsstedet. I konkurrence med andre havne er det derfor vigtigt, at det igangsatte arbejde på nuværende tidspunkt bliver gjort en målrettet og énstrenget indsats over for de operatører og leverandører, der har ansvaret for undersøgelser, projektering, opførelse og drift af havmølleparken på Kriegers Flak. Løftestangseffekten vil være markant, hvis det lykkes at tiltrække de danske vindmølleoperatører til Klintholm Havn, og hvis det lykkes at etablere et organisatorisk set-up igennem fx et servicecenter, der kan maksimere det udbytte, som kan genereres igennem fx servicefaciliteter, overnatning, forplejning, etc. ved undersøgelses- og anlægsfasen og den efterfølgende vedligeholdelsesperiode. Som blot servicehavn vil dette være tale om en omfattende arbejdsplads, hvor der vil være brug for arealer til servicebygninger, opbevaring, velfærdsfaciliteter og kajplads til adskillige servicefartøjer. Det anslås, at der blot for danske del af Kriegers Flak vil være tale om etablering af arbejdspladser og bosteder til hhv. 80 og 160 personer i den første og hhv. anden del af anlægsfasen, og efterfølgende ca. 60 personer som fast tilknyttet havmølleprojektet i Klintholm Havn året rundt i de 25 år, som havmøllerne forventes projekteret til. 4

5 Denne potentielle massive investering i Klintholm Havn vil naturligvis have en afgørende effekt på de øvrige definerede indsatsområder, og denne vil på mange måder være skelsættende for, om den ønskede udvikling indenfor turisme, kulturarv og maritime erhverv kan finde sted. Foreslået handlinger 1. strategisk lobbyindsats overfor beslutningstagere, producenter, entreprenører og underleverandører i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Kriegers Flak på dansk og tysk side. 2. afsøgning af nødvendige havne- og servicefaciliteter for at kunne agere som servicehavn i forbindelse med større offshore anlægsarbejder 3. afklaring af behov for etablering af et servicecenter til servicering af de respektive aktører før, under og efter anlægsfasen på Kriegers Flak på både dansk og tysk side samt andre offshore anlægsarbejder i Østersøområdet 4. kompetenceudvikling af lokale virksomheder til at varetage underleverandørrollen. Dette vil være godt både i forhold til Kriegers Flak men også i forhold til andre anlægsprojekter som Storstrømsbro, Femern tunnel mv. Eksempler på aktiviteter der kunne ligge under de enkelte handlinger, er vist nedenfor. Aktiviteter 1) møder, seminarer, markedsføring, udarbejdelse af materiale 2) analyse af havnen funktionsmuligheder i forhold til at kunne være servicehavn 3) undersøgelse af muligheder og behov for at skabe et servicecenter 4) køb af koncept til lokale virksomheder, afholdelse af koncept, deltagelse i regionalt projekt, opfølgningsmøder mv. Budget og modeller for indsats Den vigtigste indsats vil være at sikre Klintholm Havn en plads i tilbudsgivernes og vindmølleproducenternes bevidsthed i forbindelse med tilbudsprocessen og dernæst at sikre, at Klintholm Havn kan leve op til de krav, som vinderen af udbuddet vil stille til havnens funktionalitet. Da denne proces finder sted i og en fysisk ibrugtagning af en servicehavn vil finde sted umiddelbart derefter, følger nedenstående aktivitetsbudget i de 2 modeller denne tidsperiode. Model 1 Aktivitet I alt Lobbyindsats herunder markedsføring i forskellige medier I alt Med model 1 er vægten lagt en minimal indsats koncentreret til lobbyindsats og markedsføring i forskellige medier. Markedsføringsindsatsen svarer til 1 halvsides annonce i Børsen om året. 5

6 Model 2 Aktivitet I alt Lobbyindsats herunder markedsføring i forskellige medier Kompetenceudvikling af lokale virksomheder Udarbejdelse af koncept og afholdelse af kursus Analyse af havnens faciliteter ift. servicehavn for Kriegers Flak Indkøb af konsulenter I alt Hvis indsatsen skulle føre til at Klintholm Havn bliver valgt til servicehavn, vil der komme udgifter til etableringen af et servicecenter i havnen. Med model 2 er vægten både lagt på en større markedsføringsindsats, kompetenceudvikling af vores lokale virksomheder samt Klintholm Havns funktionalitet som en effektiv servicehavn. Modellen giver flere muligheder for at kunne markedsføre Klintholm Havn, så havnens kvaliteter bliver kendt for virksomhederne inden for offshore vind samtidig med, at indsatsen for at opkvalificere vores lokale virksomheder kan bruges som et ekstra konkurrenceparameter. For begge modellers vedkommende gælder, at budget for 2017 kan spares, hvis valget af servicehavn ikke falder på Klintholm. 6