Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Transkript

1 Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet samt ved tilog ombygninger Træder i kraft 1. januar 2006 Skal bruges fra 1. april 2006 Erhvervs- og Byggestyrelsen, EBST er ansvarlig for Bygningsreglementets krav, SBi har udarbejder analyser og beregningsmetode Baggrund: EU-direktivet Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 pct. af energiforbruget i Europa. EU-direktiv om Energy Performance of Buildings Ramme for metode til beregning af den samlede energieffektivitet for bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger i forbindelse med renovering Energiattestering af bygninger Regelmæssig inspektion af kedler og luftkonditioneringsanlæg Vurdering af varmeanlæg, hvor kedlen er mere end 15 år gammel Artikel 2, definitioner Energimæssig ydeevne: Den faktisk forbrugte energimængde eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov ved normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning. Enfamiliehuse Etageboliger Kontorer Bygninger til undervisning Bilag: Opdeling af bygningsmassen Hospitaler Hoteller og restauranter Sportsfaciliteter Butikker Andet 1

2 Artikel 3 Medlemslandene skal benytte en metode, der er opbygget efter principperne i bilaget til direktivet, til at stille krav til bygningernes energimæssige ydeevne. Metoden fastlægges nationalt. Artikel 7 Energicertifikat skal udarbejdes for nybyggeri, ved salg eller udlejning. Energicertifikatet gælder i højst 10 år. Målsætning Efter energispareredegørelsen fra maj 2003 er målsætningen en reduktion af energiforbruget på pct. i forhold til det nuværende forbrug i nye bygninger. Kapitel 1: De nye bestemmelser Oplysninger om det beregnede energiforbrug Energimærkning før tilladelse til ibrugtagning Evt. krav om måling af lufttæthed Energimærkning før færdigmelding Energimærkning skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning Energimærkningen skal foreligge sammen med færdigmeldingen af byggeriet Kapitel 8 Energiøkonomi Generelt: Nyhed: Krav til bygningers lufttæthed Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa 2

3 Nye bygninger Energiramme for tilført energi Varme + 2,5 x El Krav til varmetab ved transmission Mindstekrav til bygningsdele og linietab Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tillæg til energirammen I sammenbyggede boliger (dvs. fx etageboliger og rækkehuse) gives der et tillæg til energirammen, som svarer til det ekstra behov, hvor der er mekanisk udsugning, som giver i mere end 0,3 liter/sek. pr m². 130 (q-0,3) kwh/m² pr. år Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tillæg til energirammen For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation eller et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid kan der til energirammen gives et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil Nyt krav til mindste isolering Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger op til 3 etager ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger på 3 etager og derover må dette dimensionerende transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m² klimaskærm. 3

4 Lavenergibygninger klasse 2 En bygning er lavenergibygning klasse 2, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til boliger) Lavenergibygninger klasse 1 En bygning er lavenergibygning klasse 1, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (50 % af mindstekravet til boliger) Tilbygninger Energiramme Krav til varmetab gennem bygningsdele, U-værdier og linietab Varmetabsramme Mindstekrav til bygningsdele og linietab Varmeisolering af bygningsdele U-værdi W/m² K Ydervægge 0,20 Skillevægge 0,40 Terrændæk 0,15 Terrændæk m. gulvvarme 0,12 Loft- og tagkonstruktioner 0,15 Vinduer og yderdøre 1,50 Tagvinduer og ovenlys 1,80 Linietab W/m K Ydervægsfundamenter 0,15 Fundamenter v. gulvvarme 0,12 Samling, ydervæg og vinduer 0,03 Samling, tag og vinduer 0,10 Mindste varmeisolering U-værdi W/m² C Ydervægge 0,40 Skillevægge 0,50 Etageadskillelser 0,40 Terrændæk 0,30 Etageadskillelser med gulvvarme 0,70 Loft- og tagkonstruktioner 0,25 Vinduer og yderdøre (til 31/ ) 2,30 Vinduer og yderdøre (fra 1/1-2008) 2,00 4

5 Maksimale Linietab Linietab W/m K Ydervægsfundamenter 0,40 Fundamenter v. gulvvarme 0,20 Samling, ydervæg og vinduer 0,06 Samling, tag og vinduer 0,20 Ombygninger og andre væsentlige forandringer Hvis ombygningerne overstiger 25 pct. af bygningens værdi eller berører mere end 25 pct. af klimaskærmen skal rentable energibesparelser gennemføres Krav ved facadevis udskiftning af vinduer, skift i varmeforsyning, kedeludskiftning, isolering ved ny tagbelægning og ved udskiftning af ydervægges regnskærm Undtaget: Kirker, museer samt fredede og bevaringsværdige bygninger Rentable foranstaltninger Her anvendes rentabilitetskriterier fra energimærkningen Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres er de, som fremgår af energimærkningen Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes Facadevis udskiftning af vinduer Dannebrogsvinduer og andre vinduer med små felter Almindelig U-værdi: Indtil 1. januar 2008 må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,40) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,30 W/m²K. Efter 1. januar 2008 må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,30) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,00 W/m²K Facadevis udskiftning af vinduer Dannebrogsvinduer og andre vinduer med små felter Effektiv U-værdi: U eff =U w 2,2 g A rude /A vin Indtil 1. januar 2008 må U eff ikke overstige (0,50 + n 0,30) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. Efter 1. januar 2008 må U eff ikke overstige (0,50 + n 0,20) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,2 W/m²K. U-krav til vinduer ved udskiftning Oplukkelig trævindue med slank profil og varm kant B x H i m W/m² K Krav -07 Krav 08- Étfagsvinduer 0,60 x 0,60 1,68 2,30 2,00 1,20 x 1,20 1,46 1,50 1,50 1,23 x 1,48 1,43 1,50 1,50 Bondehusvinduer med sprosser 0,80 x 1,00 1,87 2,30 2,00 1,00 x 1,20 1,76 2,08 1,91 1,23 x 1,48 1,66 1,84 1,73 Dannebrogsvinduer med sprosser 1,00 x 1,40 1,83 2,30 2,00 1,23 x 1,48 1,76 2,28 2,00 1,40 x 1,80 1,69 2,04 1,88 5

6 U eff -krav til vinduer ved udskiftning Oplukkelig trævindue med slank profil og varm kant B x H i m W/m² K Krav -07 Krav 08- Étfagsvinduer 0,60 x 0,60 1,00 1,37 1,09 1,20 x 1,20 0,46 0,71 0,51 1,23 x 1,48 0,39 0,66 0,41 Bondehusvinduer med sprosser 0,80 x 1,00 1,24 1,47 1,21 1,00 x 1,20 1,01 1,21 1,04 1,23 x 1,48 0,80 1,03 0,92 Dannebrogsvinduer med sprosser 1,00 x 1,40 1,18 1,58 1,28 1,23 x 1,48 1,02 1,36 1,14 1,40 x 1,80 0,87 1,18 1,02 Tagvinduer og ovenlys samt vinduer med forsatsrammer Tagvinduer, ovenlys og facadevis forbedring af vinduer med forsatsrammer skal have en U-værdi, der ikke overstiger 1,80 Wm²K. Kedler Olie-kedler skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct. ved CE-mærkning ved både dellast og fuldlast. Gas-kedler skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 104 pct. ved 30 pct. dellast. Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN Ventilationsanlæg Varmegenvinding: Min. 65 % Maks. SEL J/m³ Mekanisk udsugning Mek. vent. i enkelt bolig CAV VAV Reduktion, investering og PB Udgangspunkt er nye bygninger, som netop opfylder den nuværende varmetabsramme Installationer svarende til den bedre halvdel af nybyggeriet i dag Optimering af traditionelle, velkendte konstruktioner og løsninger Investeringsbehov bestemt med V&S s prisbøger Merepris på 5000 kr. ekskl moms for god kondenserende gaskedel i villastørrelse jfr. HNG s database med pakkeløsninger Energiruder er en selvfølge, uden ekstraomkostning Reduktion, investering og PB Typiske bygninger (1) Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Parcelhus Inkl. moms. - naturgas ca fjernvarme ca Rækkehus Inkl. moms. - naturgas ca fjernvarme ca

7 Reduktion, investering og PB Typiske bygninger (2) Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Etagehus Inkl. moms. - naturgas ca fjernvarme ca Beregningsmetoden Administrationsbygning Ekskl. moms. - naturgas ca fjernvarme ca Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger Store og små Simple og komplekse Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Skal også brugt ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata Beregningsmetode Balance mellem: Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtigheden Kompleksitet og anvendelighed Motivation til energieffektive løsninger og optimering Emner Hoveddata Energiforsyning Varmesystem og varmt brugsvand Ydervægge, tage, gulve, fundamenter og samlinger Vinduer og yderdøre inkl. skygger Ventilation, varme og el Internt varmetilskud Almenbelysning Resultater 7

8 Europæiske standarder Den danske beregningsmetode er i videst mulig udstrækning baseret på europæiske standarder og forslag til europæiske standarder. CEN har fra EU-kommissionen fået mandat til 31 standardiseringsemner i relation til direktivet. Tidsplan for CEN-arbejdet Marts 2004: Standardiseringsarbejdet igangsat Dec. 2004: Første udkast fra arbejdsgrupperne til CEN Feb. 2005: Det samlede sæt af udkast forventes tilgængelige til intern brug April/okt. - sep./feb. 2005/6: Offentlig høring af første udkast 2007: De første færdige CEN-standarder??? Én fælles international beregningsmetode? Formålet med CEN-arbejdet er pt. at støtte de enkelte lande i at opstille en beregningsmetode De enkelte lande gør det ret forskelligartet Nogle af landene vælger formodentligt forskellige metoder til de forskellige formål CEN-arbejdet skal begrænse antallet af tilfældige varianter Der er adskillige parallelle valgmuligheder indenfor de CEN-standarder, som nu er på vej Èn fælles beregningsmetode skal nok ikke forventes indenfor en overskuelig fremtid (om nogensinde) Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBianvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer et edb-program bestående af: - en beregningskerne - et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning Beregningsprogram: Be 06 Fremover (efter ikrafttrædelsen) Beregningsmetoden og -kernen opdateres i takt med at CEN-standarderne falder på plads (vil ske for samlede sæt af standarder) Der føres juridisk logbog over ændringerne i beregningsmetoden og kernen bl.a. af hensyn til byggesagsbehandlingen inklusive energimærkningen inden ibrugtagning 8

9 Yderligere information om BR De færdige tillæg til Bygningsreglementet kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: På samme side er der også en sammenskrevet udgave af Bygningsreglementet - samt anden information om Bygningsreglementet Løbende information om beregningsmetoden på 9