Ansøgningsfrist den 11. oktober 2019 kl

Transkript

1 VEJ nr 9744 af 29/08/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 30. august 2019 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til screening og modning af metoder til unge med autisme og overgangen til et selvstændigt liv (FL ) Ansøgningsfrist den 11. oktober 2019 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe 5 Baggrund om ansøgningspuljen 6 Forventede resultater 7 Indhold i projektet 8 Projektperiode 9 Tildelingskriterier og vurdering 9.1 Uddybning af tildelingskriterierne 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 13 Ansøgningsfrist og -procedure 14 Statsstøtte 15 Bilagsoversigt 1 Indledning 1

2 Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 10,8 mio. kr. til en ansøgningspulje til screening og modning af metoder til unge med autisme og overgangen til et selvstændigt liv. Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på Ansøgningspuljen er en del af Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet (UIP). Programmet skal bidrage til, at flere kommuner og tilbud arbejder med dokumenterede metoder, og at der udvikles og beskrives nye metoder, hvor der er behov for det. 2 Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at udvikle nye sociale og mestringsrettede indsatser til målgruppen baseret på aktuelt bedste viden med henblik på at støtte unge med autisme i et mere selvstændigt liv. Forud for udmelding af ansøgningspuljen er der gennemført en kortlægning af eksisterende praksis på området, og på denne baggrund er der udvalgt to indsatser, som nu skal modnes, dvs. udvikles, pilottestes og evalueres. Modningen af de to indsatser, præsenteret i bilag 1 og 2, skal bidrage til en national vidensudvikling til gavn for danske kommuner. Det er derfor en forudsætning, at de deltagende projektkommuner indgår i en struktureret og systematisk udviklingsproces, hvor indsatserne modnes og beskrives, og at projektkommunerne bidrager aktivt til evalueringen. Indsatserne skal udvikles til et niveau, hvor de er klar til at blive systematisk afprøvet. 3 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. Kommuner kan ansøge puljen, uanset om de i forvejen arbejder med et eller flere af elementerne i indsatsen. Det forventes dog, at alle projektkommuner arbejder med alle elementer i den samlede indsats. Det forventes, at der kan ydes tilskud til 4 til 6 kommuner. 4 Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er unge med autisme i alderen år med normalbegavelse, samt unge med en begavelse lidt under normalområdet, som har behov for bostøtte med fokus på sociale og mestringsrettede indsatser, der understøtter et selvstændigt voksenliv. Målgruppen for indsatsen Læringsforløb for hjemmeboende unge med autisme og deres forældre er unge i alderen 16 til 20 år, mens målgruppen for indsatsen Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig er unge i alderen 18 til 30 år. Målgruppen for den enkelte indsats er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2. Unge med autisme og udviklingshæmning vil ikke umiddelbart indgå i målgruppen. Unge med autisme og let udviklingshæmning kan dog indgå i målgruppen, hvis ansøgende kommune vurderer det hensigtsmæssigt. 2

3 5 Baggrund om ansøgningspuljen På syv år er andelen af 15-årige unge, der er diagnosticeret med en autismediagnose, mere end fordoblet (KL s nyhed 9. april 2018 Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er fordoblet på få år ). Overgangen fra barn til voksen kan være udfordrende, idet flere ting ændrer sig rent lovgivningsmæssigt, og der er flere ting, som den unge skal tage stilling til. Samtidig klarer voksne med autisme sig generelt dårligere på flere områder i forhold til andre med psykiske eller kognitive vanskeligheder. Det gælder i forhold til sociale relationer, uddannelse, beskæftigelse, trivsel og evnen til at leve et selvstændigt liv ( pdf). Den voksende målgruppe udfordrer kommunerne i forhold til at have og finde tilstrækkelige tilbud. Samlet set er der behov for indsatser, som kan give de unge sociale kompetencer og mestringsevner til at klare sig bedre i voksenlivet. De to indsatser De to indsatser, Læringsforløb for hjemmeboende unge med autisme og deres forældre og Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig, som er præsenteret i bilag 1 og 2, har som mål at styrke de unges sociale kompetencer og mestringskompetencer. Indsatserne er udviklet på baggrund af tre kortlægninger. En kortlægning af kommunernes eksisterende praksis, en kortlægning af litteratur på området samt en kortlægning af målgruppens karakteristika. Formålet med kortlægningen var at belyse behovet for indsatser til unge med autisme og identificere indsatser. De to indsatser er udviklet på baggrund af kerneelementer identificeret i kortlægningen af litteratur og praksis. 6 Forventede resultater De forventede resultater for det samlede projekt er, at de to indsatser udvikles og pilottestes, således at de er tilpasset målgruppen og kommunernes organisering samt eksisterende indsatser. Det forventes således, at indsatserne bliver tilstrækkeligt belyst til, at det kan besluttes, om en egentlig undersøgelse af indsatsens effekt kan igangsættes. De forventede resultater for de støttede projekter er, at unge med autisme, ved at deltage i en af indsatserne, oplever, at have kompetencer til at mestre et selvstændigt og meningsfuldt voksenliv. Forventede resultater på borgerniveau: Flere unge med autisme oplever at få relevant og tilstrækkelig støtte i overgangen fra barn til voksen i forhold til sociale færdigheder og en struktureret hverdag evt. med uddannelse og job. Flere unge med autisme mestrer voksenlivet bedre. Forventede resultater på organisatorisk niveau: Flere kommuner har kendskab til og gør brug af indsats til bostøtte og social træning til unge med autisme. 7 Indhold i projektet 3

4 Tilskudsmodtagere skal i projektperioden modne enten indsatsen Læringsforløb for hjemmeboende unge med autisme og deres forældre (bilag 1) eller indsatsen Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig (bilag 2). De to indsatser knytter sig til to aspekter af overgangen til voksenlivet. Læringsforløb for hjemmeboende unge med autisme og deres forældre (bilag 1) er målrettet unge, der stadig bor hjemme og er færdige med grundskolen eller er i gang med grundskolens sidste år, og som har behov for støtte til fx at komme i gang med en ungdomsuddannelse og selvstændiggørelse i forhold til på sigt at kunne flytte hjemmefra. Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig (bilag 2) er for unge, der allerede er flyttet hjemmefra og bor i egen bolig, men har behov for støtte til at strukturere hverdagen, skabe/fastholde et socialt netværk og til deltagelse i samfundslivet. Begge indsatser indeholder et individuelt forløb og et gruppeforløb, som bl.a. har fokus på socialt samspil, sundhed og trivsel. Modningen af de to indsatser følger Børne- og Socialministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser og skal sikre et målrettet og systematisk udviklings- og evalueringsarbejde med fokus på udvikling af national viden til gavn for øvrige kommuner. Minimum to kommuner skal videreudvikle samme indsats, så der opbygges et sammenligningsgrundlag for hver indsats. Dette vil indgå i en samlet vurdering af hvilke projekter, der modtager støtte. Gennem deltagelse i projektet vil projektkommunen bidrage til videreudvikling og evaluering af, hvordan kommuner kan støtte unge med autisme i overgangen til selvstændigt og meningsfuldt voksenliv. Projektet skal munde ud i en evaluering og to justerede indsatsbeskrivelser til anvendelse for andre kommuner, såfremt resultaterne i evalueringen er positive. Evalueringen og de justerede indsatsbeskrivelser udarbejdes af en ekstern leverandør, som projektkommunen vil skulle samarbejde med i forhold til at indsamle data og viden til materialerne. Modningen vil tage udgangspunkt i en række kerneelementer og principper, som er nødvendige for en virkningsfuld indsats. Således indeholder de to indsatser en række faste kerneelementer, som projektkommunerne er forpligtede til at arbejde med som en del af modningen af indsatsen. Kerneelementerne og principperne kan ses som de bærende byggesten i indsatserne og vil således være fælles for de kommuner, der arbejder med samme indsats ligesom en række kerneelementer og principper også vil være fælles på tværs af de to indsatser. Sideløbende med at indsatserne udvikles, forventes projektkommunerne at lave potentialeberegninger for omkostninger og investeringspotentiale ved at implementere en af indsatserne. Kommunerne understøttes i at arbejde med omkostnings- og potentialeberegningen via Socialstyrelsens metodekursus i den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM og en særlig tilrettelagt SØM-workshop, hvor projektkommunerne understøttes i at arbejde med egne omkostnings- og potentialeberegninger Midler Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til udgifter i forbindelse med modningen af den valgte indsats. Der kan bl.a. søges om løn til projektleder og -medarbejdere samt frikøb af medarbejdere til deltagelse i Socialstyrelsens kompetenceudvikling. 4

5 For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit Understøttelse Ekstern leverandør og evaluator leverer implementerings- og processtøtte til projektkommunerne sammen med Socialstyrelsen. Støtten er nærmere beskrevet i bilag 1 og Tidsplan Ansøger kan anvende denne foreløbige tids- og aktivitetsplan for samarbejdet med Socialstyrelsen og ekstern leverandør til brug for udarbejdelse af ansøgning og budget. Overordnet tidsplan for projektet: 1. kvartal 2020: Opstartsfase 2. kvartal kvartal 2022: Modningsfase, herunder pilottest 4. kvartal 2022: Afsluttende evalueringsfase I modningsfasen vil projektkommunerne i samarbejde med Socialstyrelsen og ekstern leverandør kvalificere den enkelte indsats. Der gennemføres en systematisk erfaringsopsamling gennem projektets faser. Evalueringsviden bringes løbende i spil bl.a. på lokale besøg og på fælles møder blandt projektkommunerne. For en mere uddybet tids- og aktivitetsplan se hhv. bilag 1 og 2 under punkt 4. Afhængig af aktiviteternes karakter, som er beskrevet under punkt 4 i bilag 1 og 2, vil den eksterne leverandør og Socialstyrelsen informere om, hvilke medarbejdere, der bør deltage i de forskellige aktiviteter. 8 Projektperiode Midlerne anvendes i perioden 1. januar 2020 til 31. december Tildelingskriterier og vurdering Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 1. Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger ningspuljens ansøgerkreds, formål og Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøg målgruppe. Ansøger opstiller relevante målsætninger for projektet. 2. Indsats og aktiviteter Ansøger skal redegøre for sine forudsætninger for at modne en indsats til bostøtte og socialtræning for unge med autisme organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. 5

6 Ansøger skal under videreudviklingen og pilottestningen arbejde efter de kerneelementer og den struktur, der er omdrejningspunktet for den pågældende indsats eller metode. 3. Organisering, samarbejde og dokumentation Ansøger skal indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner og en ekstern leverandør. Den eksterne leverandør yder implementerings- og processtøtte samt indsamler data til en endelig indsatsbeskrivelse samt en evalueringsrapport og økonomisk rapport. Ansøger skal udpege en projektleder for projektet, nedsætte en styregruppe og beskrive hvordan projektet er forankret i ledelsen. Det gælder både den lokale ledelse og direktionen. Hvis ansøger indgår i et samarbejde med en anden kommune forud for ansøgningen, skal der foreligge en skriftlig samarbejdsaftale. Kommuner, der modtager støtte skal bidrage til den eksterne leverandørs dokumentation af indsatsen. Kommuner, der modtager støtte fra ansøgningspuljen skal deltage i formidlingen af resultaterne. Minimum to kommuner skal pilotteste samme model, så der opbygges et sammenligningsgrundlag for hver indsats eller metode. 4. Forankring Ansøger skal beskrive, hvordan projektets aktiviteter kan forankres i kommunen efter projektperiodens udløb. 5. Budget Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter. 6. Sammenhæng Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm. Vægtningskriterier Foruden tildelingskriterierne vil der blive lagt vægt på følgende kriterier ved behandlingen af ansøgningerne: Ansøgers kompetencer til at arbejde med målgruppen. Ansøger beskrivelse af, hvor mange unge fra målgruppen, der forventes at deltage i projektet. Det vil være en fordel at sandsynliggøre så mange deltagere som muligt, og beskrive hvordan kommunen vil rekruttere dem. 6

7 Om ansøger har indgået samarbejde med en anden ansøgningskommune forud for ansøgningen om at videreudvikle og pilotteste samme indsats eller metode Uddybning af tildelingskriterierne Ad 1) Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger Det vil blive vurderet, om projektets ansøger ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, samt om formål og målgruppe, ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Formålet med ansøgningspuljen er at udvikle nye sociale og mestringsrettede indsatser til målgruppen baseret på aktuelt bedste viden med henblik på at støtte unge med autisme i et mere selvstændigt liv. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at ansøgers projekt medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Målgruppen for ansøgningspuljen er unge med autisme i alderen 16 til 30 år. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist, og det skal fremgå, at målgruppen ligger inden for ansøgningspuljens målgruppe. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen. Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort? Det skal beskrives, hvordan antallet deltagere optælles. Herudover vil det blive vægtet positivt, at ansøger sandsynliggør, at så mange borgere som muligt deltager i projektet set i relation til kommunens størrelse, og beskriver hvordan målgruppen rekrutteres, samt at ansøger beskriver sine kompetencer i arbejdet med målgruppen. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive, hvilke forventninger kommunen har til indsatsens virk-ning. Den forventede virkning skal beskrives på borgerniveau, hvor det fremgår, hvilke forandringer kom-munen forventer at opnå for målgruppen, der er omfattet af projektet. Forventet virkning skal ligeledes beskrives på organisationsniveau, hvor det skal fremgå, hvilke organisatoriske perspektiver projektet vil medføre. Ad 2) Indsats og aktiviteter På baggrund af ansøgers redegørelse for sine forudsætninger for at modne en indsats til bostøtte og socialtræning for unge med autisme organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt vil det blive vurderet, om projektets indsats og aktiviteter bidrager til opfyldelse af ansøgningspuljens formål. På baggrund af ansøgers beskrivelse af, hvordan man under videreudviklingen og pilottestningen vil arbejde efter de kerneelementer og den struktur, der er omdrejningspunktet for den pågældende indsats, vil det endvidere blive vurderet, om projektets indsats og aktiviteter bidrager til opfyldelse af ansøgningspuljens formål. Til brug for vurderingen skal de planlagte aktiviteter være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og målsætninger. Det vil indgå i vurderingen, om det 7

8 er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger. Indholdet i ansøgers projekts aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer. Ad 3) Organisering, samarbejde og dokumentation På baggrund af ansøgers beskrivelse vil det blive vurderet, om projektets organisering og ledelse understøtter projektets gennemførelse. Ansøger skal udpege en projektleder for projektet, nedsætte en styregruppe og beskrive, hvordan projektet er forankret i ledelsen. Det gælder både den lokale ledelse og direktionen. Ansøger skal desuden forpligte sig på at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen, andre projektkommuner og en ekstern leverandør. Herudover skal ansøger forpligte sig på at deltage i formidlingen af projektets samlede resultater og bidrage til den eksterne leverandørs dokumentation af indsatsen. Minimum to kommuner skal pilotteste samme model, så der opbygges et sammenligningsgrundlag for hver indsats. Dette vil der blive taget højde for i udvælgelsen af projektkommuner. Der vil i udvælgelsen desuden blive lagt vægt på, om en kommune har indgået samarbejde med en anden ansøgningskommune om at videreudvikle og pilotteste samme indsats. Hvis ansøger indgår i et samarbejde med en anden kommune forud for ansøgningen, om at pilotteste samme model, skal der foreligge en skriftlig samarbejdsaftale. Hver kommune skal dog indsende en selvstændig ansøgning. Ad 4) Forankring Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet en realistisk plan for forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens ophør. Dette kan opstilles i en forankringsplan. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres finansielt og organisatorisk efter tilskudsperiodens udløb, såfremt projektet har vist sig succesfuldt. Ad 5) Budget Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit Ad 6) Sammenhæng 8

9 Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem det beskrevne projekts formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter og budget. Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier. 10 Tilskudsberettigede udgifter Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne. Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.). 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materielanskaffelser for over kr. pr. projektår. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12 Udarbejdelse af budget 9

10 Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn og adresse Krav til budgettet Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter Har det ansøgte projekt har et budget på kr. eller derover, skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end kr., er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet. Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet. I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms 10

11 Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Ansøgningsfrist og -procedure Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2019 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen medio december Socialfaglige spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Helle Nyhuus i Socialstyrelsen via heny@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til fuldmægtig Julie Tang i Socialstyrelsen via jult@socialstyrelsen.dk. Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning. I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning. 14 Statsstøtte 11

12 EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: 15 Bilagsoversigt Bilag 1: Læringsforløb for hjemmeboende unge med autisme og deres forældre Bilag 2: Læringsforløb for unge med autisme i egen bolig Socialstyrelsen, den 29. august 2019 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 12