Flere ældre kræver bedre boliger

Transkript

1 Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger af god kvalitet, og tilgængelighed og beliggenhed er i højsædet. Analysens resultater 08. december 2014 Frem mod 2020 vokser aldersgruppen på 70+ med mere end personer. Tages både den demografiske forskydning og urbanisering i betragtning, skaber det samlet set et behov for knap flere boliger i Danmark Der vil være mange tilflyttere til især København og Aarhus-området. Samlet set vil gruppen af personer på 70+ efterspørge mere end boliger frem mod 2020 i den østjyske millionby og godt boliger i København by Antallet af ældre medborgere stiger, og dermed stiger behovet for attraktive boliger til denne aldersgruppe også. Der bliver behov for flere boliger med en høj grad af tilgængelighed og central beliggenhed, så den ældre kan blive længst muligt i eget hjem I visse kommuner vil alderssammensætningen ændre sig markant over de næste år. Dette stiller store krav til omdannelse af den eksisterende bygningsmasse Kontakt Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil msb@danskbyggeri.dk Anette Sørensen Pressekonsulent Tlf Mobil ans@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K Postbox 2125, 1015 Kbh. K Telefon info@danskbyggeri.dk

2 Flere ældre kræver bedre boliger I løbet af de kommende 30 år vil Danmark opleve en stor befolkningstilvækst, hvilket betyder at vi allerede i 2020 vil være knap flere danskere, end vi er i dag. Udviklingen i befolkningen og en kraftig forskydning i demografien mod en stigende andel ældre vil skabe en støt stigende efterspørgsel på boliger. Isoleret set vil der være en stigning på mere end i aldersgruppen på 70+, men da antallet af 0-19-årige samtidig falder, giver det netto flere indbyggere i Nybyggeriet har været historisk lavt siden krisen med et absolut bundniveau på alene nye boliger i tyder på at blive marginalt bedre med nye boliger, men da det estimeres som et pejlemærke, at ca boliger nedslides på årsbasis i Danmark, svarer det reelt til, at boligmassen øges med netto i Hertil kommer, at der sker en centralisering omkring de største byer, hvormed knap 6 ud af 10 danskere nu bor i byområder i eller tæt ved de største danske byer. Landdistrikterne længere væk fra de største byer dækker derimod arealmæssigt næsten halvdelen af landet, men er kun beboet af godt 14 procent af befolkningen. Figur 1: Befolkningstal for by- og landområder Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Anm.: "Tæt på de største byer" er defineret som mindre end en halv times kørsel fra en af de største byer i landet, dvs. Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse Beregninger baseret på Danmarks Statistik Befolkningen i byområder i eller tæt på de største byer er vokset med godt 6 procent fra Ligeledes opleves der fremgang i landdistrikterne tæt på de største byer, om end den er mindre markant end i de større byer. Længere væk fra byområderne er befolkningstallet nedadgående svagt for byområderne mens landdistrikterne længere væk fra de største byer har oplevet tilbagegang i befolkningstallet på knap 4 procent. Samlet set er den danske befolkning vokset med godt 3 procent i perioden, hvormed det er ganske tydeligt, at ikke alle områder får en lige stor andel af befolkningstilvæksten. De ledige boliger ligger ikke der, hvor befolkningen ønsker at flytte hen, og fremtiden vil byde på et stort boligunderskud, hvis især bykommunerne ikke følger med udviklingen i tide, så boligerne står klar, når tilflytterne kommer. Beregningerne i indeværende notat estimerer alene det ændrede boligbehov. Det vil sige, at erstatningsbyggeri som konsekvens af utidssvarende eller nedslidte boliger kommer foruden de her nævnte behovsberegninger. Side 2 af 9

3 Endvidere tager analysen ikke højde for antallet af tomme boliger. En del af disse vil allerede nu være utidssvarende og bør derfor rives ned, men også fremadrettet vil der komme flere og flere tomme boliger i de områder, hvor befolkningstallet falder. Flere boliger til flere ældre Foruden en generel stigning i antallet af danskere sker der også store forskydninger i aldersgrupperne over de kommende år. Andelen af ældre vil være stigende, og det skyldes både en stigende levealder, der er en konsekvens af sund aldring, samt store årgange. Dermed vil der allerede i 2020 være ca flere ældre over 70 år sammenlignet med i dag, alt imens der bliver et fald på godt årige. Aldersgruppen med de årige oplever en mere moderat stigning på godt Det kan dog nemt påvirkes af fx flygtningestrømme og lignende. Figur 2: Udviklingen i befolkningstilvæksten fordelt på aldersgrupper frem mod 2040 Antal personer år år 70+ år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Isoleret set vil flere indbyggere fremkalde et behov for flere boliger, men netop fordi det er den ældre befolkningsgruppe, der øges så markant, har det særlig stor betydning for boligmarkedet. Mens de nuværende små årgange bliver midaldrende, har børn i husstanden, og derfor får brug for familieboliger, går de store årgange på pension og trækker massivt op i antallet af personer over 70 år. Den ældre befolkning bor færre i boligen, da der ikke er hjemmeboende børn, og risikoen for at blive alene er større. Dermed medfører et stigende antal ældre i Danmark et ekstra pres på boligefterspørgslen set i forhold til andre aldersgrupper. Alene fra personer over 70 år, skabes der et behov for boliger, hvoraf nogle skal bygges fra nyt, mens andre skal omdannes så det bliver mere ældrevenlige. Om kommunen skal omdanne eller bygge nyt afhænger af om der via fraflytning fra øvrige aldersgrupper bliver ledige boliger i kommunen, og hvordan standen af boligerne er. Nedenstående graf illustrerer antallet af personer i boligen (venstre side) og tilvæksten i befolkningen i samme aldersgruppe (højre side). Heraf ses, at væksten særligt sker inden for de aldersgrupper, hvor der bor få personer i husstanden. Side 3 af 9

4 Figur 3: Antallet af personer i boligen sammenholdt med befolkningstilvæksten fordelt på aldersklasser Antal personer i boligen fordelt på aldersklasser Befolkningstilvæksten i år år år år år år år år år 0-9 år Antal personer pr bolig Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 90+ år år år år år år år år år 0-9 år Befolkningssammensætningen ændres markant For langt de fleste kommuner betyder den stigende urbanisering og et stigende antal ældre, at der bliver behov for at se på boligtilbuddene til den ældste aldersgruppe. Nedenstående figur viser boligbehovet, der alene er drevet af, at aldersgruppen på 70+ vokser sig større. Altså antallet af boliger, der er nødvendige for at imødekomme det stigende antal af ældre. Det er tydeligt, at det for stort set samtlige kommuner er nødvendigt at betragte bygningsmassen i kommunen og vurdere, om der er tilstrækkeligt fokus på eksempelvis tilgængelighed i form af elevatorer eller lave dørtrin, så der er muligt at skubbe en rollator foran sig. Aldersgruppen er præget af stor diversitet, og boligløsningerne skal spænde fra almindelige mindre boliger, som er egnet til at blive gammel i, til decideret plejeboliger, hvor der er hjælp og støtte i hverdagen. Figur 4: Boligbehovet i kommunerne som konsekvens af flere ældre (70+) Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 4 af 9

5 Kommunernes muligheder for at tilpasse bygningsmassen afhænger ikke blot af hvor mange ældre, der er i kommunen, og som har brug for en bolig. De afhænger også af i hvor høj grad, der er ledige boliger, som kan omdannes, eller af om kommunen oplever en generel befolkningstilvækst, hvormed det kan være lettere at bygge nye ældrevenlige boliger for at imødegå behovet. Selv for de kommuner, som på ovenstående kort ligger i den laveste kategori, kan der ske store forskydninger i demografien. Kortet opgør boligbehovet i absolutte værdier, og selvom eksempelvis Samsø, Fanø og Læsø kun har brug for få ekstra boliger til aldersgruppen på 70+, ændrer befolkningssammensætningen sig, og segmentet med dem på over 70 år vil udgøre henholdsvis 5, 8 og 9 procentpoint mere af den samlede befolkning i kommunen i 2020, end de gør i dag. Det skyldes, at fraflytningen af unge er relativ stor. Den stigende gruppe af personer på 70+ medfører dermed en flerdimensionel udfordring, der handler om langt mere end blot at sikre, at der er boliger nok, til at alle kan få et tag over hovedet. Den kommunale økonomi skal hænge sammen til trods for fraflytningen af unge, men de ældste aldersgrupper har også anderledes krav til boligen end den unge studerende. Tilgængelighed er en hjørnesten for at sikre, at den ældre kan blive så længe i eget hjem, som det ønskes. Side 5 af 9

6 Metode Boligbehovet fremskrives med udgangspunkt i boligstatistikken, familie- og husstandsstatistikken samt i Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning, der dækker over perioden Den nuværende boligfordeling beregnes for hver kommune ved at beregne andelen af beboere i syv boligtyper (parcelhuse/stuehuse, række- kæde- og dobbelthuse, etageboligbyggeri, kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og andet), hvor den beregnede andel tager højde for alder og antallet af individer, der bor i husstanden. De beregnede andele inden for hver kommune summeres over i de syv boligtyper og sammenholdes med befolkningsudviklingen i kommunen for at beregne boligbehovet. Fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed, og usikkerheden er stigende jo længere tidshorisont, der betragtes. Præferencerne vedrørende boligform antages at være konstante over tid for hvert alderstrin inden for hver kommune, dvs. at modellen ikke tager hensyn til, at eksempelvis udvikling i den helbredsmæssige tilstand kan påvirke borgernes valg af boligtype og valg af kommune. Ligeledes antages det, at befolkningen har råd til at flytte derhen, hvor de ønsker, selvom en stor tilstrømning til storbyerne vil lægge pres på boligpriserne. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Nogle af de centrale forudsætninger i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning er følgende: Fertiliteten tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter beregnet separat for alle 98 kommuner for perioden For dødeligheden tages der udgangspunkt i dødelighedshyppigheder efter køn og alder pr landsdel. De er beregnet på grundlag af dødeligheden svarende til perioden for seneste offentliggørelse af tal vedr. middellevetid. I beregningerne antages det, at alle kommuner inden for en landsdel har samme dødelighed. For hver kommune regnes med køns- og aldersbetingede fraflytningshyppigheder beregnet på grundlag af fraflytninger i Tilflytninger til en kommune beregnes ud fra den pågældende kommunes andel af samtlige tilflytninger til landsdelen i perioden I de kommunale fremskrivninger skelnes ikke mellem fraflytninger og tilflytninger som følge af migration internt i Danmark eller som følge af ud- og indvandring i forhold til udlandet. Side 6 af 9

7 Kommunal oversigt over udvikling i boligefterspørgslen set i forhold til 2014 Tabellen viser boligbehovet i kommunerne i 2020 set i forhold til Kolonnen for boligbehovet i alt i 2020 viser udviklingen i behovet, når alle byens borgere ses under et. Kolonne for boligbehovet til aldersgruppen 70+ viser det direkte behov skabt af flere ældre i kommunen. Det vil sige, at flere ældre medfører et øget boligbehov til denne befolkningsgruppe, men hvis der samtidig er mange fraflyttere i kommunen, frigives der boliger, som de ældre dermed har mulighed for at flytte ind i. Dermed kan boligbehovet i alt være lavere end boligbehovet skabt fra aldersgruppen 70+. Hvis den eksisterende bygningsmasse skal benyttes, forudsætter det dog ofte omdannelse til mere ældrevenlige rammer. Kommuner Antal boliger Ændring i 2020 set i forhold til 2014 Ældreandel i kommunen Boligbehovet i alt i Heraf boligbehov til årige Hele landet ,9% 14,6% Nordjylland ,0% 15,9% Brønderslev ,8% 16,7% Frederikshavn ,5% 19,9% Hjørring ,8% 17,1% Jammerbugt ,5% 17,6% Læsø ,5% 32,0% Mariagerfjord ,1% 16,2% Morsø ,4% 19,3% Rebild ,5% 14,7% Thisted ,7% 17,3% Vesthimmerland ,9% 16,9% Aalborg ,2% 13,1% Midt- og Vestjylland ,5% 15,5% Herning ,4% 14,0% Holstebro ,1% 14,8% Ikast-Brande ,8% 14,8% Lemvig ,0% 19,0% Ringkøbing-Skjern ,3% 16,7% Skive ,9% 17,2% Struer ,9% 18,9% Viborg ,8% 14,5% Østjylland ,7% 13,2% Favrskov ,6% 13,9% Norddjurs ,5% 17,7% Odder ,2% 17,1% Randers ,4% 15,0% Samsø ,7% 26,4% Silkeborg ,2% 14,3% Skanderborg ,8% 13,6% Side 7 af 9

8 Syddjurs ,0% 18,4% Århus ,9% 10,4% Hedensted ,1% 14,9% Horsens ,9% 13,2% Sydjylland ,8% 15,8% Fredericia ,7% 15,5% Kolding ,5% 14,0% Vejle ,6% 14,2% Billund ,8% 15,7% Esbjerg ,9% 15,0% Fanø ,4% 24,3% Varde ,5% 16,4% Vejen ,1% 15,6% Haderslev ,5% 16,6% Sønderborg ,1% 18,4% Tønder ,6% 18,2% Aabenraa ,5% 17,2% Fyn ,0% 16,0% Assens ,6% 18,0% Faaborg-Midtfyn ,8% 18,5% Kerteminde ,9% 18,9% Langeland ,4% 25,8% Middelfart ,4% 17,4% Nordfyn ,4% 17,3% Nyborg ,6% 18,3% Odense ,8% 12,6% Svendborg ,9% 17,5% Ærø ,4% 27,8% Lolland-Falster ,5% 21,0% Guldborgsund ,9% 20,1% Lolland ,4% 22,3% Sjælland ,7% 16,7% Faxe ,8% 17,0% Næstved ,4% 15,9% Stevns ,2% 18,9% Vordingborg ,3% 19,9% Holbæk ,8% 15,6% Kalundborg ,7% 18,1% Odsherred ,0% 23,0% Ringsted ,7% 13,7% Slagelse ,9% 16,4% Sorø ,5% 16,3% Side 8 af 9

9 Greve ,0% 17,3% Køge ,5% 15,6% Lejre ,1% 17,2% Roskilde ,9% 15,1% Solrød ,9% 15,9% Nordsjælland ,5% 17,8% Allerød ,5% 17,1% Egedal ,5% 15,1% Fredensborg ,0% 16,9% Frederikssund ,6% 18,1% Furesø ,8% 17,4% Gribskov ,5% 20,4% Halsnæs ,0% 19,4% Helsingør ,9% 18,3% Hillerød ,7% 14,7% Hørsholm ,9% 22,5% Rudersdal ,5% 17,9% Hovedstadsområdet ,5% 10,6% Albertslund ,3% 13,8% Ballerup ,0% 16,2% Brøndby ,7% 14,6% Dragør ,2% 18,3% Frederiksberg ,9% 11,7% Gentofte ,5% 14,7% Gladsaxe ,3% 12,6% Glostrup ,9% 14,2% Herlev ,8% 14,2% Hvidovre ,6% 13,0% Høje-Taastrup ,4% 13,5% Ishøj ,6% 12,4% København ,6% 7,0% Lyngby-Taarbæk ,6% 14,2% Rødovre ,4% 14,1% Tårnby ,3% 13,3% Vallensbæk ,0% 14,9% Bornholm ,8% 22,1% Bornholm ,8% 22,1% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Side 9 af 9