Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet

Transkript

1 Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Socialrådgiverdage 2013 Tove Holmgård Sørensen og Hanne Grinda Rasmussen, Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE

2 Program for workshoppen 1. Hvad er en sikkerhedsplan? 2. Resultater fra evalueringen hvad siger brugerne? 3. Diskussion af fordele og ulemper ved denne foranstaltningstype 2

3 Hvad er en sikkerhedsplan i København? Et intensivt socialt arbejde der kræver samarbejde med forældre og familiens netværk for at sikre trivsel og sikkerhed hos hjemmeboende børn, som ellers ville blive anbragt uden for hjemmet En forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven 52, stk Alle 8 Børnefamilieenheder har siden efteråret 2011 etableret sikkerhedsplansgrupper med myndighedssagsbehandlere og familiebehandlere

4 Målgruppe Krav: at der er et anbringelsesgrundlag at der kan mobiliseres et netværk omkring familien at forældrene kan motiveres for samarbejde Type af familier: Højrisiko familier Hjemgivelsessager

5 Hvordan arbejdes der i en sikkerhedsplan? Grundigt myndighedsarbejde Få sager Hyppig kontakt Tydelighed om bekymringer og mål Inddragelse af netværk Netværksmøder Sikkerhedsplanen laves sammen med familien og netværket Familiebehandling De tre huse Ord & Billeder Kontrol og opfølgning Kontrol udført af professionelle og det private netværk 5

6 Hvad skal der til for at lave sikkerhedsplansarbejde? Højt fagligt niveau Myndighedskompetence Processuel og terapeutisk erfaring Fleksibilitet Ressource- og løsningsfokus Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse ERFA gruppe Skype-konsultationer m Sonja Parker

7 Evaluering af Sikkerhedsplaner KØBENHAVNS KOMMUNE

8 Statistiske resultater i de afsluttede forløb I 2012 blev arbejdet med 43 sikkerhedsplaner og 14 af sikkerhedsplanerne blev afsluttet: > 6 lukkede børnesager > 3 forebyggende foranstaltninger > 5 anbringelser (3 frivillige 2 tvang) Opfølgning: > Lukkede sager er ikke genåbnet eller senere blevet til anbringelse > For ¾ af familierne er der ikke længere bekymring for barnets sikkerhed eller sikkerheden er meget forbedret for barnet 8

9 HVAD SIGER FORÆLDRENE? 9

10 Hvad siger forældrene? Fordele: > At de får mulighed for at vise, at de kan > At sikkerhedsplanen er et wake-up-call > At tydelige krav og mål kan være en lettelse > At akutplanen virker > At metoden gør det svært at snyde > At få hjælp til forandring f.eks. ophør med misbrug > At få hjælp til at blive en bedre forælder > At få et større privat netværk mere åbenhed og bedre sammenhold 10

11 Hvad siger forældrene? Udfordringer: > At det er et chok, der udløser en krise > At første sikkerhedsmøde er meget ubehageligt > At samarbejdet i netværket kan være vanskeligt > At det er svært når netværket skal være kontrollanter > At hvis forældrene først har haft professionelle støttepersoner ønsker de ikke at ændre på dette > At familien kan blive splittet > At det kan være svært at finde ro til en ny hverdag 11

12 HVAD SIGER DET PRIVATE NETVÆRK? 12

13 Hvad siger det private netværk? Fordele: > At de var enige i kommunens bekymringer > At de er blevet langt mere involverede i barnets og familiens liv > At både børn og forældre har fået det bedre > At metoden er et godt redskab til at tvinge forældrene til forandring > At familien er bragt tættere sammen og konflikter er overvundet > At deltagelse kan give et meningsfuldt indhold i netværkspersonens eget liv 13

14 Hvad siger det private netværk? Udfordringer > At der er tale om et dramatisk vendepunkt > At det er svært at forstå, hvad en sikkerhedsplan er > At samarbejdet i netværket kan være vanskeligt > At det er en stor og krævende opgave > At rollen medfører mange dilemmaer, loyalitetskonflikter og vanskelige situationer > At det er svært at skulle angive sit eget barn > At det er svært at sætte grænser > At det kræver støtte og sparring at være sikkerhedsnetværk 14

15 EVALUERINGENS SAMMENFATNING 15

16 Sammenfatning fordele ved metoden > Det grundige helhedsorienterede arbejde > Forældre/netværk forstår alvoren - påtager sig ansvar > Barnet og familien i centrum for indsatsen > Familierne føler sig hørt og inddraget > Barnet bliver hørt og får en forklaring > Alle kender til bekymringer og aftaler > Myndighed, behandling og netværk kombineres > Bedre proces omkring anbringelserne > En styrkelse af kompetencer og engagement hos medarbejderne > Mindre omkostningskrævende end anbringelse 16

17 Sammenfatning - udfordringer > Kulturændring > Metoden skaber sikkerhed men skaber den også udvikling og trivsel? > Hvad betyder det for relationerne i familie og netværk? > Forældrene føler sig kontrolleret - retsstilling > Det er hårdt arbejde for netværket, rollen kan være uklar og der er behov for sparring > De organisatoriske rammer og den ledelsesmæssige opbakning er afgørende 17

18 Jeg er rigtig glad for den indsats, som der har været gjort. Jeg render faktisk rundt og praler med den her sikkerhedsplan. Det var pinligt i starten, men mønstret skulle altså brydes. Så jeg vil i hvert fald anbefale det til alle andre i stedet for at fjerne barnet. Forælder 18