Uddrag af kommuneplan Genereret på

Transkript

1 Uddrag af kommuneplan Genereret på

2 Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse. Sikre at nye byggeprojekter understøtter det sammenhængende bycenter, med liv, bevægelse og kontakt til den omkringliggende natur. Sikre at der etableres parkering under terræn i forbindelse med fortætningsprojekter i bymidten. Handlinger Ændret udnyttelse af gårdrum i karrébyen Give mulighed for ændret udnyttelse af nogle gårdrum. Læs mere om planerne Området omkring Torvecentret, busterminalen og Føtex Området omkring Torvecentret, busterminalen og Føtex kan fortættes i form af en sammenbygning af ejendommene, henover Fredensgade fra Føtex til Torvecentret. Det er muligt at opføre et højhusbyggeri inden for området. Læs mere om planerne Søfronten ved rådhuset Det er muligt at omdanne søfronten, med en fortætning af området omkring rådhuset i form af punkthusbebyggelse i 4-5 etager. Bebyggelse skal udformes så der skabes kontakt til vandet. Læs mere om planerne

3 Søtorvet I skal der afholdes en arkitektkonkurrence for området omkring Søtorvet, med henblik på omdannelse af området til rekreativt formål og bebyggelse. Bebyggelse skal udformes så der skabes kontakt til vandet. Læs mere om planerne Jernbanearealet Der kan opføres byggeri på den vestlige del af arealet mellem jernbanen og Drewsensvej. Bebyggelsen kan bl.a. omfatte en ny busterminal i tilknytning til stationen. Læs mere om planerne

4 Karrébyen yderligere information: Karrébyen er den ældste og centrale del af bymidten. Karréerne er præget af den oprindelige matrikelstruktur, overvejende med smalle og dybe grunde. Karréernes forhusbebyggelse er lav, typisk 2 ½ etager høj, hvilket giver sollys til gaderummene. På trods af den retvinklede struktur, er karréernes gårdrum meget forskellige. Nogle er domineret af parkering, andre anvendes til offentligt formål, som skoler eller institutioner, andre igen til private opholdsog havearealer. I bymidtens centrale karréer er der mulighed for gennemgang fra gågaderne. Handling Kommuneplanens rammer for karrébyen giver mulighed for fortætning. I nogle karréer er der åbnet mulighed for højere bebyggelse, for at skabe et mere harmonisk bybillede. Andre steder fastholdes karréens eksisterende udtryk. Fortætningsmulighederne i forhusbebyggelsen skal udnyttes før der kan fortættes på ejendommens bagarealer. Eventuel ombygning eller nybygning skal ske med respekt for den omgivende bebyggelse. Ny bebyggelse i de gamle gader kan betyde, at gadebilledet tilføjes nye værdier, men respekten for de eksisterende bykvaliteter skal fastholdes. I mange af karréerne er der mulighed for at bygge bag- eller sidehuse inde i gårdrummet. Mulighederne skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde. Behovet for eksempelvis gode opholdsarealer er størst i boligkarréerne, hvorimod en mere intensiv udnyttelse til byggeri er størst i erhvervs- og butikskarréerne. Der kan åbnes mulighed for en mere speciel og utraditionel udnyttelse af et gårdrum, hvis det viser sig

5 realistisk i forhold til bybilledet, bymiljøet og den trafikale afvikling. I henhold til Silkeborg Kommunes højhuspolitik, kan der ikke bygges højhuse i karrébyen. Læs mere i Silkeborg Kommunes højhusstrategi her (pdf. 10MB).

6

7 Området ved Torvecentret, busterminalen og Føtex yderligere information: Området ligger i den østligste del af den kommercielle bymidte. Torvecenterbyggeriet danner karrébyens afgrænsning mod Chr. 8. Vej sammen med punkthusene ved kirken. Sammen med Østerportbebyggelsen langs Østergade, må sidstnævnte anses for at have fundet sin form. Derimod virker området omkring Fredensgade med Føtex parkeringshus, busterminalen, Torvecentrets bagside, boligernes altangange og opholdareal som en uafsluttet bagside, præget af trafik. Handling Kommuneplanens rammer giver mulighed for fortætning af området. Dette kan ske i form af en sammenbygning af ejendommene, henover Fredensgade fra Føtex til Torvecentret, hvor der kan etableres et større byggeri i maks. 3 etager, som bl.a. kan indeholde centerfunktioner som butikker og erhverv. P.g.a. den markante terrænforskel vil bebyggelsen fremstå i 5 etager langs Chr. 8. Vej. I en zone langs Chr. 8. Vej kan der opføres ét højhusbyggeri. Denne del af byggeriet kan rumme serviceerhverv, kontorer og boliger.

8 Højhusbebyggelsen skal, sammen med et muligt højhus ved Søndertorv, ses som en markering af karrébyens grænse mod øst, jf. Silkeborg Kommunes højhuspolitik. Læs mere i Silkeborg Kommunes højhusstrategi her (pdf. 10MB). Ved opførelse af nyt byggeri skal det sikres, at adgangen mellem Torvet og havnen forbedres, så den bliver mere synlig og attraktiv. Under bebyggelsen skal den eksisterende p-kælder bibeholdes og udbygges, og der gives mulighed for en sammenbygning med en ny p-kælder under Torvet. Det forudsættes, at busterminalen flyttes til en ny placering ved Drewsensvej på banearealet vest for stationen. For at sikre, at den offentlige trafik betjener bymidten, skal bustrafikken have mulighed for at komme tæt på Torvet.

9

10 Søfronten ved rådhuset yderligere information: Søfrontens bebyggelse domineres i dag af byggerier, som rådhuset, det nye boligbyggeri på Rådhusgade samt Jyske Bank. Disse bebyggelser fremstår som en række markante enkeltstående bygninger, uden på karrébyens struktur. Bagved bygningerne, er området præget af baghusbebyggelse til karrébyens bebyggelse langs Vestergade og Torvet. Mellem bygningerne og Silkeborg Langsø ligger Søvej som en trafikal barriere. På begge sider af rådhuset ligger der store parkeringsarealer. Handlinger Kommuneplanens rammer giver mulighed for omdannelse af søfronten, med fortætning af området omkring rådhuset. Inden for området kan der opføres bebyggelse i maks. 4-5 etager, svarende til rådhuset. Ved opførelse af byggeri, skal der sikres både fysisk og visuel kontakt til Silkeborg Langsø, og der skal sikres offentlig adgang gennem bebyggelsen både fra Torvet og fra Østergade. Det kan f.eks. ske ved, at bebyggelsen udformes som punkthuse eller stang bebyggelse vinkelret på søfronten. Parkering skal etableres under terræn, og fra Søvej skal der skabes mulighed for vejadgang til en mulig parkeringskælder under Torvet. Læs mere om Torvet her.

11

12 Søtorvet yderligere information: Efter omdannelsen af Papirfabrikken har området mellem Chr. 8. Vej og Papirfabrikken skiftet karakter. Området har hidtil markeret bymidtens afslutning mod Papirfabrikkens afspærrede område. Nu ligger området mellem tre af byens mest aktive og attraktive områder, bykernen(karrébyen), Papirfabrikken og Havnen, og har en af byens mest centrale placeringer. I dag er området anvendt til dagligvarebutik, parkering og tankstation samt et smalt grønt rekreativt areal langs Remstrup Å. Mod vest danner Chr. 8. Vej en trafikal barriere mellem området og Silkeborg Langsø og mod syd danner Østergade en trafikal barriere mellem området og Havnen. Handling I skal der afholdes en arkitektkonkurrence for området. Konkurrenceområdet omfatter Christian 8. Vej langs Søtorvet og den nuværende parkeringsplads øst for rådhuset. Mod nordvest afgrænses området af Silkeborg Langsø, mod nord af det grønne anlæg ved slotsholmen og mod øst af Remstrup Å. Mod syd er grænsen for området den del af Østergade, som strækker fra Langebro til Chr. 8. Vej. Området skal i sin nye udformning danne overgang og skabe sammenhæng mellem bykernen, Papirfabrikken, Havnen og søen. Søtorvet skal fremover primært kunne rumme bebyggelse og rekreative funktioner, adskilt fra - eller flettet ind i hinanden. Desuden skal det være muligt, at indpasse en dagligvarebutik og evt. en servicestation i området. De sidstnævnte bygninger må gerne placeres helt eller delvis under jorden, dvs. indpasset som en del af et nyt bylandskab. Følgende emner skal indgå som vigtige parametre i konkurrencen:

13 Stiforbindelser Der skal sikres gode fodgænger- og cykelforbindelse, der forbinder bykernen med Papirfabrikken og Havnen over Østergade og Chr. 8. Vej. Forbindelsen skal fortsætte igennem området, hvor den kan udformes som et fodgænger- og cykeltracé, med forskellige rekreative aktiviteter tilknyttet. Der skal skabes forbindelse fra området ned til Silkeborg Langsø. Langs med søen skal der skabes en promenade, som sammenbinder den nordlige bydel og bymidten. Promenaden kan udformes med trædæk og trappeanlæg, så der blive mulighed for kontakt med vandet. Stier udenfor området skal kunne forbindes til de to primære stier, så der skabes en overordnet sammenhæng i byens stisystem. Veje Chr. 8. Vej, i dens nuværende eller i et nyt forlagt tracé, kan sænkes eller evt. ovedækkes, men ikke etableres i en lukket tunnel. Vejadgang til Papirfabrikken omlægges og føres langs områdets nordlige afgrænsning mod Slotsholmen, for at vejen på den måde ikke gennemskærer området. Parkering under jorden Al parkering til bebyggelse i området skal ske under terræn. Etableres der butik, skal parkeringen ligeledes etableres under terræn. Det rekreative element Området skal fungere som en aktiv bypark med plads til ophold og bevægelse. Det skal supplere det byliv, der er på Papirfabrikken og i sig selv kunne rumme aktiviteter og arrangementer af forskellig karakter. Udformningen skal være varieret, og der skal være plads til ophold for både mindre grupper og større forsamlinger. Parkens aktiviteter skal have sammenhæng med den overordnede fodgænger - og cykelforbindelse, og baseres på fysisk udfoldelse, f.eks. streetbasket, klatrevæg, roller-hockey, petanque, yoga etc. Byparken kan anlægges som en selvstændig park eller integreres i ny bebyggelse. Den kan udformes som en park med et kunstigt bearbejdet landskab, der skaber en buffer mod Chr. 8. Vej. Bebyggelse og kontakt til vandet Der skal i udformning af området sikres både fysisk og visuel kontakt til Silkeborg Langsø og til Remstrup Å. Hvis der opføres bebyggelse i områdets nordlige del, skal denne formes og placeres på en måde, der sikrer visuel kontakt mellem Papirfabrikken og Silkeborg Langsø, og som muliggør offentlige stiforbindelser gennem bebyggelsen. Det kan f.eks. ske som stangbebyggelse vinkelret på søfronten. Bebyggelse kan opføres i maks. 4-5 etager. Det er ikke muligt at opføre højhusbebyggelse inden for området. Læs mere i Silkeborg Kommunes højhusstrategi her. Butik og servicestation Der kan etableres dagligvarebutik og evt. en servicestation i området. Disse skal indarbejdes så de fremstår som en integreret del af områdets samlede struktur. En delvis eller helt nedgravet dagligvarebutik kan være med til at skabe en buffer mod Christian 8. Vej, uden at det bliver en barriere. På taget af bygningen kan der anlægges et kunstigt grønt landskab.

14 Landskabet skal udformes under hensyntagen til, at den visuelle kontakt fra toppen af Østergade mod Papirfabrikken fastholdes.

15

16 Jernbanearealet yderligere information: Jernbanearealet danner sammen med Drewsensvej en overgangszone mellem bymidten og Sydbyen. Ud for Estrupsgade ligger stationen og vest herfor rutebilstationen. Arealet mellem Drewsensvej og jernbanen, vest for stationen er ubebygget. Bebyggelsen langs nordsiden af Drewsensvej fremstår som en klar afgrænsning af karrébyen mod syd. Handling Planlægning af arealet langs Drewsensvej tager udgangspunkt i Drewsensvejs forlængelse. Drewsensvej vil dels få sammenhæng med ringvejssystemet og dels blive en del af en kommende p-søgering omkring bymidten. Trafikken på Drewsensvej forventes derfor at stige. I tilknytning til station og ny busterminal, kan der opføres byggeri til service- og kontorerhverv i den vestligedel af området. Der kan etableres boliger i byggeriets øverste etager, hvis kravene til opholdsarealer og støj kan overholdes. Det vurderes, at området ligger for langt fra bymidtens handelscentrum. Det vil derfor kun være muligt at etablere en mindre butik til lokal forsyning. Det skal sikres, at bebyggelsens volumen tillader visuel forbindelse mod syd fra den eksisterende bebyggelse på Drewsensvej, og der skal etableres fodgænger- og cykelforbindelse på tværs af jernbanen til sydbyen, enten som tunnel eller bro.

17