Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Transkript

1 Vejle Sportsfiskerforening Buldalen Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vi fanger ingen fisk i år, det er for dårligt Det er på grund af skarven/isvinteren/tørken/varmen/vandstanden/grødeskæring/etc Hvorfor bliver der da ikke sat nogle fisk ud? Spørgsmålet er: hvordan sikrer vi et bæredygtigt fiskeri? VSF har i en lang, lang årrække udsat havørredyngel i Vejle Å med henblik på at vedligeholde og helst forbedre bestanden af havørred. Da det i 2009/2010 blev vurderet, at havørredbestanden i Vejle Å var selvreproducerende, blev det besluttet at stoppe videre udsætninger. Denne beslutning gav anledning til en del kritik, da mange frygtede, at det ville gå ud over den gode havørredbestand, som de seneste års fangster havde vist. Formålet med nærværende analyse er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem udsætninger og fangster, herunder om der er grundlag for at antage, at ophør af udsætninger har medført en tilbagegang i fangsterne. Jeg er helt opmærksom på, at det efterfølgende ikke er en strengt videnskabelig analyse. Jeg mener dog, at de mange data imidlertid viser en tendens, som man godt kan tillade sig at konkludere ud fra. Analysen bygger på en række antagelser vedr. overlevelsesprocenter for udsat fiskeyngel og havørredens tilvækst i havet som et mål for fiskens alder. Selvom man skruer på disse parametre, ændrer det ikke ved hovedkonklusionen: Havørredbestanden i Vejle Å er blevet selvreproducerende Side: 1@9

2 2 Faktorer der påvirker havørredbestanden 2.1 Trusler Havørredbestanden er truet af mange forhold. Nogle af disse trusler kan vi gøre noget for at fjerne, og andre er vi ikke herrer over: Vejret (isvintre) Iltsvind og alger i fjord og hav Sygdom Forurening Opstemninger Skarv Oddere og mink Sportsfiskere Med nedlæggelse af mange dambrug og indførelse af restriktioner for indtag og udledning af vand er en væsentlig del af forureningen og opstemningerne forsvundet. Ved opmærksomhed og hurtig kontakt til miljøvagten kan vi søge at begrænse skaden fra en pludselig opstået forurening. VSF forsøger hvert år at få tilladelse til at regulere skarvbestanden, men effekten er nok begrænset. Især i isvintre, hvor søer og fjord bliver islagt, fouragerer skarven i åen. Odderbestanden ved Vejle Å er efterhånden blevet ret stor, men den få vi næppe tilladelse til at regulere. Truslen fra os selv sportsfiskere søger vi at styre ved at indføre fangstbegrænsninger. 2.2 Tiltag til forbedring af havørredbestanden Indsatsen for at forbedre havørredbestanden i Vejle Å har primært omfattet: Udsætninger Forbedring af vandløbskvaliteten Etablering af flere gydemuligheder VSF har siden 1950 udført elektrofiskeri i Vejle Å med henblik at bedømme fiskebestanden og udarbejde udsætningsplaner. I begyndelsen af 1990 erne fik VSF eget klækkehus, hvor man kunne stryge de moderfisk, som i samarbejde med de øvrige foreninger langs åen var fanget ved elektrofiskeri. Dette arbejde har mundet ud i, at der over en lang årrække er udført omfattende udsætninger, se punkt 3. I de senere år er omfanget af udsætninger reduceret, og tiltagene er gået mere i retning af at forbedre livsbetingelserne for havørreden. VSF s Å-udvalg har gjort en kæmpeindsat for at forbedre yngle- og opvækstbetingelserne i de mange bække, der har tilløb til Vejle Å. Der er fjernet opstemninger og styrt, der er udlagt gydegrus og foretaget regulering af forløbet. Side: 2@9

3 I Vejle Ås hovedløb er der udført genslyngninger, udlagt store gydebanker, og vanddybden er blevet reguleret. Mange af disse forbedringer er udført i et forbilledligt samarbejde med Vejle Kommune. 3 Udsætninger Den første udsætningsplan blev udarbejdet af Fiskeriministeriet i Den er gentagne gange blevet opdateret frem til 1999, hvor man kunne konstatere, at der på en række lokaliteter var selvreproducerende bestande. De seneste udsætningsplaner er udarbejdet at biologerne hos DTU AQUA. Det var også DTU AQUA, der besluttede, at udsætningerne skulle indstilles fra Udsætningerne fra 2001 til 2009 fordelte sig som følger: Kategori Yngel ½ års 1 års Smolt Længde cm 5-8 cm 9-12 cm cm Ophold i åen 3 år 2 år 1 år 0 år Fig. 3-1 Udsætninger af havørred i Vejle Å Linjen: Ophold i åen angiver varigheden af den udsatte havørredyngel ophold sig i åen, inden den vandrer mod havet som smolt. Varigheden afhænger af ynglens størrelse/alder ved udsætning i åen. Når ynglen overgår til at være smolt, ændres farven fra brungul til sølvblank. På det tidspunkt hvor fisken vandrer ud i havet, er fiskens alder, målt fra det tidspunkt hvor den blev klækket, 2-4 år. Unøjagtigheder i antagelsen om, hvor længe de forskellige kategorier forbliver i åen, har ikke den store betydning for analysens resultat. De forskellige varigheder af fiskeynglens ophold i åen indebærer f.eks., at de stk. yngel udsat i 2004 svømmer ud i havet i 2007 samme år som de stk. ½ års yngel udsat i Det betyder, at der potentielt skulle være et udtræk af stk. smolt, som vandrer ud af Vejle Å i Side: 3@9

4 stk. smolt på et enkelt år ser jo meget godt ud, men sådan er virkeligheden ikke. Der er et stort antal yngel, som går til, inden de når at smoltificere. Mange bliver spist af de øvrige fisk i åen, af måger og skarv, og odderen tager nok også sin andel. Overlevelsesprocenterne afhænger af ynglens størrelse. I analysen har jeg antaget følgende overlevelsesprocenter for de enkelte kategorier: Overlevelsesprocenter Kategori Lav Middel Høj Yngel 0,2% 0,5% 2% ½-års yngel 5% 10% 20% 1 års yngel 10% 25% 40% Smolt 25% 50% 60% Fig. 3-2 Overlevelsesprocenter Hvis vi igen anvender 2007 som eksempel, og vi antager at overlevelsesprocenten er middel, vil der være 0,5% af stk. yngel udsat i 2004 og 10% af stk. ½ års yngel udsat i 2005 i alt 741 stk. smolt, som svømmer ud i havet i Med udgangspunkt i udsætningsplanerne skulle det potentielt for hvert år give følgende udtræk af smolt: Antal smolt Overlevelsesprocent Smolt årgang Lav Middel Høj Fig. 3-3 Potentielt smoltudtræk Side: 4@9

5 12000 Antal smolt Potentielt antal overlevende smolt pr årgang Overlevelse lav Overlevelse middel Overlevelse høj Smoltårgang Fig. 3-4 Fordeling af smoltudtræk som funktion af alder ved udsættelse og overlevelsesprocent 4 Fangster I det efterfølgende anvendes udtrykkene Smoltårgang: det år hvor fisken første gang vandrede ud i havet Smoltalder: antal år siden fisken første gang vandrede ud i havet. Fiskens virkelig alder - fra den blev klækket - er således 2-3 år mere, se figur Fastsættelse af smoltalder Fiskens længde er den bedste indikator for, hvor mange år fisken har været i havet, d.v.s. fiskens smoltalder. Ved at trække smoltalder fra fangstår kan vi beregne, hvilken smoltårgang fisken tilhører. Ifølge reference 2 tabel kan længde omsættes til smoltalder som følger: Smoltalder (havår) Længde inteval cm 1 < Fig. 4-1 Smoltalder (antal år i havet) som funktion af længde Side: 5@9

6 D.v.s. en havørred på 55 cm fanget i 2012 har haft 3 havår, og må således have forladt åen som smolt i 2009 (=smoltårgang). På den måde er det på grundlag af det enkelte års fangstrapport muligt at fordele alle de fangne fisk efter, hvilket år de gik ud i havet som smolt. Fangster i 2012 kan fordeles på smoltårgange som vist nedenstående. Fangster i 2012 Længde interval Smoltalder Smoltårgang Total stk < Hovedtotal 1261 Fig. 4-2 Fordeling af fangster i 2012 på smoltårgange 4.2 Fordeling på fangster på smoltårgange Fra hvert års fangstrapport henføres tallene for de enkelt smoltårgange til det relevante smoltårgangsskema. Se f.eks. de 68 stk. smolt årgang 2007, som er overført fra Fangster i Der er f.eks. i årene 2008 til 2012 fanget 1099 stk. havørred, som kan henføres til smoltårgang 2007, som vist i nedenstående tabel. Smoltårgang 2007 Fanget år Længdeinterval Total stk < Total 1099 Fig. 4-3 Antal havørreder af smoltårgang 2007, som er fanget i fra 2008 til 2012 Nedenstående grafik viser antallet af fangede havørreder for de forskellige smoltårgange. Side: 6@9

7 Fangster fordelt på smoltårgange 1200 Antal fangster Fangst 2012 Fangst Smoltårgang Fig. 4-5 Fangster fordelt på smoltårgange Den stigende fangstkurve for smoltårgange 2003 og 2004 skyldes, at vi ikke har oplysninger om fangster før 2006, og derfor ikke ved, hvor mange havørreder der i de forgående år er fanget af disse smoltårgange. De faldende værdier for 2010 og 2011 skyldes at vi endnu ikke er færdige med at fange smoltårgange Den punkterede kurve viser situationen uden bidraget fra fangster i Den fuldt optrukne kurve viser situationen inklusiv bidraget fra fangster i Det illustrerer, hvorledes de efterfølgende år vil løfte fangstkurven. 4.3 Konklusion Ved kombination af fig. 3-4 og 4-5 kan vi for de enkelte smoltårgange sammenholde smoltudtræk med fangster. Side: 7@9

8 12000 AntaL smolt Potentielt antal smolt udsat i forhold til antal fangster 1200 Anatl fangster Overlevelse middel Fangst Smoltårgang Fig 4-6 Potentielt antal smolt i forhold til antal fangster. Som det fremgår af fig. 4-6 følger de to sæt kurver ikke hinanden (se punkt 4.2 ang. fangsttal for smoltårgange 2003 og 2004). På trods af en markant nedgang i udsætningerne fra 2003 og fremad og skulle man tro - deraf følgende reduktion af smoltudtrækket fra har det ingen effekt haft på fangsttallene. At fangsttallene forbliver på samme niveau viser, at der ikke er grund til at nære bekymring på grund af indstilling af udsætninger. Det betyder ikke, at de tidligere mange års udsætninger har været værdiløse. Disse udsætninger har været grundlaget for, at der efterhånden er opstået den store bestand af vilde havørreder, som gør at Vejle Å i dag har en selvreproducerende havørredbestand. I betragtning af at Vejle Ås vandløbssystem har potentiale til en langt større havørredbestand, bør bestræbelserne fremover gå på at udnytte det potentiale ved at forbedre gydemulighederne og forholdene i vandløbssystemet i øvrigt. 5 Forbedring af datagrundlag Der er gjort en del antagelser, som til dels er baseret på nogle af resultaterne i de nævnte referencer. For at få et mere præcist datagrundlag ville det være ønskeligt, at der blev gennemført en mere systematisk undersøgelse af havørredbestanden i Vejle Å. Side: 8@9

9 Undersøgelsen skulle omfatte bestandsanalyser på grundlag af elektrofiskeri, mærkning af havørreder og indsamling af skælprøver. Især undersøgelse af skælprøver ville være af stor værdi, da det giver en bedre mulighed for at fastslå, hvilken smoltårgang fisken hører til, ligesom det er muligt at skabe større sikkerhed i relationen mellem havørredens længde og det antal år, havørreden har været i havet 6 Kilder 1. Vejle Sportsfiskerforenings jubilæumsskrift: Langs Vejle Å Jan Nielsen: Havørreden i Gudenåen, Henrik Kristiansen: Havørred i Kolding Å vandsystem Henrik Hauge Jacobsen, Vejle Sportsfiskerforening Side: 9@9