Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
|
|
- Peter Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2
3 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april
4 Engelsk på langs 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside Kr. 30,- inkl. moms ISBN
5 Danmarks Evalueringsinstitut Evaluering af engelsk på langs Videregående uddannelser April 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
6
7 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 1 2. Indledning Datagrundlag og metode Disposition 6 3. De studerendes færdigheder ved overgange De studerendes tilegnede kompetencer De studerendes overordnede færdigheder De studerendes specifikke sprogfærdigheder Viden om engelsk på det foregående niveau Viden om mål Viden om det engelskfaglige standpunkt Undervisernes viden om de studerendes baggrund Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform Studieordning og indhold Organiseringsformer Arbejdsformer/aktiviteter Planlægningen af undervisningen 26 Bilag 1: Deltagerne i undersøgelsen 30
8
9 1. Sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse vedrørende faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i foråret 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelskundervisere, og resultaterne bygger på svar fra i alt 108 undervisere fra en række videregående uddannelser indenfor faget engelsk. De studerendes færdigheder ved overgange 51% af underviserne mener, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de studerende i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. At indgå aktivt i gruppearbejde vurderes ligeledes at være særligt gavnligt, idet 46% nævner dette. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 55% af underviserne, at evnen til at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt på kandidatniveau. Yderligere 46% anser evnen til selvstændig informationssøgning som særligt gavnligt. Underviserne peger samtidig særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forberedelse til undervisningen, som de kompetencer underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse. Ved start på kandidatuddannelsen kunne 39% af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i undervisningen, samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere. 75% af underviserne oplever i høj eller nogen grad, at det, de studerende har lært på den gymnasiale uddannelse, forbereder dem til engelsk på bachelorniveau. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 88%. Undersøgelsen viser en tendens til, at undervisere på den almene i højere grad end øvrige oplever, at de studerende er forberedte til det efterfølgende niveau. På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau i forhold til undervisernes forventninger, svarer én procent af deltagerne, at de studerende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de studerende kan det, de forventer, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre end forventet. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener 5%, at de studerende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studerende kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til forventningerne. Viden om mål 61% af underviserne har overordnet meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderligere, at undervisere på de almene r i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser resultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse henviser 53% til, at de uformelt har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter. 46% har talt med de 1
10 studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af underviserne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorniveau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder, herunder undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har deltaget i udformningen af mål for bachelorstudiet. Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 58% af underviserne indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 47% gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen. Endvidere angiver 20%, at de gennemfører en prøve i engelsk, og 8% ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsen, at 55% gennemfører en uformel samtale. Endvidere svarer 42%, at de afholder en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve undervisningen, 16% gør brug af de studerendes karakterer fra bachelorniveau og 7% gennemfører en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle studerende, begrundes for begge overgange primært med, at det kun er aktuelt, når der er problemer med den enkelte studerende, eller at det afhænger af, om den enkelte studerende selv fortæller om det. At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (62% på bachelorniveau og 55% på kandidatniveau), at man ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (33% på bachelorniveau, 36% på kandidatniveau), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet, der skal læres i engelsk, end det man lærte i tidligere (24% på bachelorniveau, 16% på kandidatniveau). Viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelsesmæssig ballast de studerende har med sig. Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerendes uddannelsesmæssige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk, når man starter bacheloruddannelsen. Heraf svarer 68%, at det er de sproglige studenter fra Stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra Htx, der klarer sig dårligst. Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervisningen. 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret 2
11 kompetencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante discipliner er. På kandidatniveauet svarer 68%, at de altid gør opmærksom på målene. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget henholdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik angives af 83% at fylde noget eller meget på bachelorniveau, hvor det tilsvarende tal for kandidatuddannelsen er 79%. Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på bachelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bachelordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. Organiseringsformer Holdundervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiseringsformer på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anvender holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandidatniveau. Endvidere anvender 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange forelæsninger på kandidatniveau er andelen 68%. Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftlige opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervisere i engelskundervisningen, såvel på bachelorniveau som på kandidatniveau. Den bundne skriftlige opgave som arbejdsform anvendes lidt oftere på bachelorniveau end på kandidatniveau. På bachelorniveau svarer 75% således, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod oftere på kandidatniveau end på bachelorniveau således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på kandidatniveauet, hvor andelen på bachelordelen er 47%. Planlægning af undervisningen En analyse af baggrunden for valg af organiserings- og arbejdsformer viser, at underviserne på bachelor- og kandidatniveau primært vælger formen, således at den passer til det aktuelle indhold i undervisningen. Undersøgelsen viser endvidere, at undervisere på bachelorniveauet i mindre grad tager højde for de organiserings- og arbejdsformer, de studerende har været vant til på det foregående niveau sammenlignet med underviserne på kandidatniveau. Således svarer 27% af underviserne på bachelorniveau, at de i høj eller nogen grad tager højde for organiseringsformen på den gymnasiale uddannelse. Den tilsvarende andel for engelskundervisningen på kandidatniveau er 58%. Ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau giver 66% af underviserne udtryk for, at de i høj eller nogen grad tager hensyn til de studerendes indgangsforudsætninger, når de planlægger undervisningen på bachelorniveau. Ved overgangen fra bachelor- til kandidatniveau angiver 3
12 78%, at de i høj eller nogen grad inddrager de studerendes indgangsforudsætninger. Samlet set foretager 73% af underviserne i høj eller nogen grad løbende evaluering af den enkeltes udbytte af undervisningen. Opdelt på uddannelse er de tilsvarende tal 64% for kombinationsuddannelserne, 76% for de almene r og 71% for undervisere på begge. 77% af underviserne vurderer samlet, at det har stor eller nogen betydning for den videre planlægning af undervisningen, at den enkelte studerendes udbytte af undervisningen evalueres. Det viser sig endvidere, at andelen der mener, det har stor eller nogen betydning, er lavest blandt underviserne på kombinationsuddannelserne. 4
13 2. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af faget engelsk på videregående uddannelser, som Rambøll Management i marts og april 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen har til formål at identificere og vurdere styrker og svagheder ved sammenhænge og samspil mellem uddannelsesniveauerne fra grundskolen over de gymnasiale uddannelser til universitetsniveau. 2.1 Datagrundlag og metode Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelskundervisere på videregående uddannelser i uge 10 til uge 14, Navne på undervisere og tilknyttet institution er leveret af Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor samt CPR-kontoret. I alt er 241 engelskundervisere blevet inviteret til at deltage. Engelskunderviserne har modtaget invitationen til undersøgelsen i form af et brev sendt til underviserens uddannelsesinstitution, stilet personligt til underviseren. De undervisere, som ikke havde svaret efter en uge, fik tilsendt et nyt brev, som igen blev sendt til institutionen, stilet personligt til underviseren. Endelig blev der lavet en telefonisk rundringning til de uddannelsesinstitutioner, hvor undervisere manglede at besvare spørgeskemaet. Af tabel 2.1 fremgår det, at der er indhentet svar fra i alt 108 engelskundervisere. 32 respondenter faldt uden for målgruppen, mens 101 ikke har deltaget i undersøgelsen. Samlet set er svarprocenten 52. Tabel 2.1 Deltagelse i undersøgelsen Institution Bruttostikprøve Respondenten findes ikke Ikke relevant Nettostikprøve Ønsker ikke at deltage Deltaget Svarprocent Handels- og IngeniørHøjskolen % Handelshøjskolecentret % Handelshøjskolen i København % Handelshøjskolen i Århus % Købenahvns Universitet % Roskilde Universitetscenter % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % Total % Svarprocenten på 52 er tilfredsstillende, når man tager undersøgelsesdesignet i betragtning. Det er således generelt vanskeligt at opnå høje svarprocenter i undersøgelser, hvor man ikke er i direkte kontakt med respondenterne, men er afhængig af velvilje fra tredjepersoner i forbindelse med omdelingen. Spørgeskemaet er af nogle undervisere på kombinationsuddannelserne (primært Handelshøjskolen) blevet kritiseret for at være for rettet mod de engelske almenuddannelser. Det har dog ikke medført en lavere svarprocent for denne gruppe. Med henblik på at vurdere validiteten af data, herunder konsekvenser af frafaldet, er der testet for repræsentativitet. Analysen viser, at det indsamlede data er repræsentativt på køn og alder. Samlet vurderer Rambøll Management, at datamaterialet giver et validt grundlag for at afdække de temaer, som er undersøgelsens genstandsfelt. 5
14 2.2 Disposition Rapporten er disponeret i fem kapitler. Efter dette indledende kapitel 2 ses der i kapitel 3 på de studerendes færdigheder ved overgangen fra den gymnasiale uddannelse til bachelorniveau samt overgangen mellem bacheloruddannelsen og overbygningen på kandidatuddannelsen. I kapitel 4 ses nærmere på undervisernes viden om engelsk på det foregående niveau, deriblandt hvor meget og hvordan, der indhentes viden om mål for engelsk på forskellige niveauer samt de enkelte studerendes standpunkter ved overgangen til et højere niveau. I kapitel 5 ser vi først på engelskundervisningens indhold. Dernæst ser vi på engelskundervisningens organiserings- og arbejdsformer, herunder blandt andet hvilke områder, der har størst betydning for valg af dette, og hvorvidt der tages hensyn til de studerendes tidligere organiserings- og arbejdsformer. I bilag 1 til denne rapport præsenteres deltagerne i undersøgelsen med udgangspunkt i undersøgelsens baggrundsvariable. Bilag 2 indeholder alle undersøgelsens egentlige spørgsmål opdelt på uddannelsesniveau. 6
15 3. De studerendes færdigheder ved overgange I dette kapitel ser vi på de studerendes færdigheder ved overgangen mellem gymnasialt niveau og bachelorniveau samt ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau. Færdigheder dækker i denne forbindelse den viden og de kompetencer, som de studerende har tilegnet sig på det foregående niveau. 3.1 De studerendes tilegnede kompetencer Som det fremgår af figur 3.1 herunder, vurderer 51% af de deltagende undervisere, at aktiv deltagelse i undervisningen er særligt gavnligt for de studerende, når de starter på bacheloruddannelsen. Også det at indgå aktivt i gruppearbejde vurderes at være særligt gavnligt i den første af de undersøgte overgange, idet 46% nævner dette. Evnen til at arbejde selvstændigt og stille spørgsmål til det faglige indhold vægtes også højt blandt underviserne på de videregående uddannelser. Figur 3.1 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på den gymnasiale uddannelse, mener du er særlig gavnligt for dem på bachelorniveau? opdelt på undervisningsniveau Aktiv deltagelse i undervisningen Indgå aktivt i gruppearbejde Arbejde selvstændigt S tille spørgsmål til det faglige indhold Forberedelse til undervisningen Arbejde med projekter Selvstændig informationssøgning Planlægge eget arbejde Vurdere eget faglige niveau Andet 0% 3% 0% 5% 0% 6% 0% 8% 6% 51% 38% 44% 46% 50% 42% 38% 50% 41% 19% 37% 44% 39% 25% 30% 19% 33% 25% 26% 50% 19% 31% 22% 38% 14% 38% 20% 22% 31% 56% 56% Total (n=97) 0% 20% 40% 60% Kompetencerne er i figuren opdelt på uddannelsesniveau. Som det fremgår af ovenstående, fremhæver undervisere på kombinationsuddannelserne særligt evnen til at indgå aktivt i gruppearbejde, evnen til at arbejde selvstændigt og evnen til at indgå i projektarbejde som særligt gavnligt i overgangen mellem gymnasium og bachelorniveau. For undervisere på de almene r synes de mest gavnlige kompetencer at være aktiv deltagelse i undervisningen og evnen til at stille spørgsmål til det faglige indhold som særligt gavnlige kompetencer. Det at arbejde med projekter vurderes derimod i relativt ringe grad som væsentligt blandt undervisere på de almene r. 7
16 Det er særligt de kvindelige undervisere og underviserer over 50 år, der finder, at de mest gavnlige kompetencer er at være aktiv deltager i undervisningen. De mandlige undervisere synes i højere grad end de kvindelige, at det at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt, når man starter på bacheloruddannelsen. Yderligere 46% anser evenen til selvstændig informationssøgning som særligt gavnligt. I det følgende ser vi på overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau. 55% af underviserne vurderer, at evnen til at arbejde selvstændigt er særligt gavnligt på kandidatniveau. Også projektarbejdet og planlægning af eget arbejde vurderes særligt gavnligt blandt en stor andel af underviserne. Figur 3.2 Hvilket af det, du oplever, at de studerende har lært på bachelorniveau, mener du er særlig gavnligt for dem på kandidatniveau? opdelt på undervisningsniveau Arbejde selvstændigt Selvstændig informationssøgning Arbejde med projekter Planlægge eget arbejde Stille spørgsmål til det faglige indhold Aktiv deltagelse i undervisningen Indgå aktivt i gruppearbejde Forberedelse til undervisningen 6% 7% Vurdere eget faglige 6% niveau 10% 0% 6% Andet 6% 12% 0% 18% 22% 24% 24% 15% 21% 18% 15% 20% 22% 35% 37% 41% 35% 38% 37% 43% 31% 35% 35% 35% 38% 31% 35% 55% 59% 53% 54% 46% 59% 69% 0% 20% 40% 60% 80% Total (n=82) På dette niveau vurderes evnen til at arbejde selvstændigt, indgå i projektarbejde og selvstændig informationssøgning især som gavnligt af undervisere på kombinationsuddannelserne. Undervisere på de almene r vurderer derimod særligt det at arbejde selvstændigt og det at kunne planlægge eget arbejde som gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatniveau. De yngre undervisere finder i højere grad end de ældre, at det at arbejde selvstændigt er gavnligt for de studerende, når de starter på kandidatuddannelsen (andelen er 64% for undervisere på halvtreds år eller ældre, det tilsvarende tal for undervisere under 50 år er 45%). De kvindelige undervisere og undervisere med mindre undervisningsanciennitet finder i relativ højere grad evnen til selvstændig informationssøgning gavnlig, når man starter på overbygningen. Hvis man vender blikket mod de kompetencer, som underviserne ønsker, at de studerende i højere grad havde med sig fra den gymnasiale uddannelse, peger underviserne særligt på evnen til at arbejde selvstændigt samt forberedelse til undervisningen. Igen har underviserne på de to r forskellige ønsker. Således ønsker undervisere på kombinationsuddannelserne, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i un- 8
17 dervisningen og arbejde selvstændigt, mens undervisere på de almene r efterspørger kompetencer i forhold til forberedelse til undervisningen og det at arbejde selvstændigt. Resultaterne fremgår af figuren herunder. Figur 3.3 Hvad kunne du til gengæld have tænkt dig, at de studerende havde lært mere af på henholdsvis den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Arbejde selvstændigt Forberedelse til undervisningen 32% 30% 54% 52% Aktiv deltagelse i undervisningen 37% 39% Vurdere eget faglige niveau Selvstændig informationssøgning Planlægge eget arbejde 37% 36% 29% 35% 32% 52% Gymnasium til bachelor (n=100) til kandidat (n=82) Stille spørgsmål til det faglige indhold 21% 28% Arbejde med projekter 8% 17% Indgå aktivt i gruppearbejde 7% 12% Andet 8% 12% Ved start på kandidatuddannelsen kunne en stor del af underviserne godt tænke sig, at de studerende i højere grad havde lært at deltage aktivt i undervisningen (fremhæves af 39%) samt at vurdere sit eget faglige niveau, hvilket nævnes af 52% af de deltagende undervisere. 3.2 De studerendes overordnede færdigheder Samlet set oplever 75% af underviserne i høj grad eller i nogen grad, at de studerendes engelskniveau fra den gymnasiale uddannelse forbereder dem til engelsk på bachelorniveau. Undervisere, der kun er på de almene r, mener i højere grad end de øvrige, at de studerende har fået en god forberedelse til engelskstudiet på den gymnasiale uddannelse. De tilsvarende tal for overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er lidt højere. Således angiver 88%, at de i høj eller nogen grad oplever, at det, de studerende har lært i engelsk på bachelorniveau, forbereder dem til engelsk på kandidatniveau. 9
18 Figur 3.4 I hvilken grad oplever du generelt, at det, de studerende har lært i engelsk på det foregående niveau, forbereder dem til engelsk på hhv. bachelor- og kandidatniveau? opdelt på uddannelsesniveau Gymnasial til bachelor til kandidat Total (n=103) Total (n=84) 75% 68% 79% 65% 88% 88% 90% 79% 25% 32% 21% 35% 12% 12% 10% 21% I høj eller nogen grad I mindre grad eller slet ikke På spørgsmålet om de studerendes overordnede færdighedsniveau ved studiestart i forhold til undervisernes forventninger svarer kun få procent af deltagerne, at de studerende kan mere end forventet i overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveauet. 36% angiver, at de studerende kan det, de forventer, og andre 63% angiver, at de studerende kan mindre, end de som underviser forventer. Figur 3.5 Hvor meget kan de studerende overordnet, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger? Total (n=103) 1% 36% 63% Start på bachelor Total (n=84) 2% 5% 24% 42% 36% 67% 58% 62% 76% 29% De kan mere De kan det samme De kan mindre Start på kandidat 12% 4% 43% 53% 77% 35% 19% 57% I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener samlet set 5%, at de studerende overordnet kan mere end forventet, og 67%, at de studerende kan det samme som forventet. 29% angiver, at de studerende ikke lever op til forventningerne. En større del af undervisere på kombinationsuddannelserne (12%) mener, at de studerende kan mere, end man forventer. 10
19 Underviserne har i undersøgelsen vurderet de studerendes færdigheder i forhold til forventningerne ved start på såvel bachelor- som kandidatniveau inden for en række specifikke fagområder i engelskstudiet. De undersøgte fagområder er: sprogfærdighed, lingvistik, litteratur samt engelsksprogede områders kultur, historie og samfund. Senere undersøges sprogfærdighederne mere specifikt inden for sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling. De studerendes sprogfærdigheder vurderes af 60% af underviserne til at leve op til eller overstige undervisernes forventninger i skiftet mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau er den tilsvarende andel 73%. For begge overgange viser undersøgelsens resultater, at de undervisere, der underviser på både kombinationsuddannelse og almen uddannelse, i mindre grad end øvrige oplever, at de studerendes sprogfærdigheder lever op til forventningerne. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau mener en større andel af undervisere på de almene r, at sprogfærdighederne lever op til de forventninger, man har fra undervisernes side. Figur 3.6 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder? Sprogfærdighed Lingvistik Litteratur Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) Gymnasial til bachelor til kandidat (n=84) 3% 5% 15% 3% 6% 1% 5% 57% 68% 37% 24% 3% 4% 75% 11% 55% 32% 12% 32% 24% 41% 39% 14% 40% 37% 47% 16% 51% 27% 17% De kan mere De kan det samme De kan mindre Ikke relevant Inden for faget lingvistik angiver 75% af underviserne, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved start på bacheloruddannelsen. Den tilsvarende andel for overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er 32%. Her finder 55%, at de studerendes færdigheder lever op til forventningerne. Færdighederne inden for faget litteratur lever i den første studieovergang op til forventningerne eller overstiger disse for 35% af undervisernes vedkommende. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 45% af 11
20 underviserne, at de litteraturmæssige færdigheder enten overstiger eller lever op til deres forventninger. Det skal dog her fremhæves, at en stor andel (ca. 40%) af deltagerne ikke finder færdighederne inden for litteratur relevante i studiet. Dette gælder særligt for undervisere på kombinationsuddannelserne og undervisere, der er på begge. I forhold til fagområdet engelsksprogede områders kultur, historie og samfund kan op imod halvdelen af de studerende mindre end forventet, når de starter på bacheloruddannelsen. Ved start på kandidatuddannelsen er den tilsvarende andel 27%. For de fire undersøgte områder er der en tendens til, at de studerende på de almene r i højere grad end de øvrige imødekommer de forventninger, som underviserne har, set i forhold til undervisere på kombinationsuddannelserne og dem, der underviser på begge. 3.3 De studerendes specifikke sprogfærdigheder Undersøgelsen har ligeledes afdækket undervisernes vurdering af elevernes specifikke engelske færdigheder på mundtlig og skriftlige sprogforståelse samt mundtlig og skriftlig fremstilling set i forhold til undervisernes forventninger. I forhold til at forstå engelsk tale viser undersøgelsen, at 16% af underviserne oplever, at de studerende kan mere end forventet, og andre 75%, at de studerende kan det, man forventer, når de starter på bachelorstudiet. 10% angiver, at de kan mindre end forventet, når de starter på studiet. Ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau vurderer 13% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 83%, at de lever op til forventningerne, mens 4% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forventer af dem. Dette fremgår i nedenstående figur 3.7. I forhold til de studerendes evne til at tale engelsk ved studiestart oplever 10%, at de studerende kan mere end forventet, mens andre 73% angiver, at de kan det forventede. 18% angiver, at de studerende ikke lever op til det forventede niveau. For overgangen til overbygningen ligger resultaterne på niveau med overgangen til bachelorniveauet. Således angiver 12%, at de studerende kan mere, 76%, at de ligger på niveau med forventningerne, mens andre 12% angiver, at de studerende kan mindre, end man forventer. De studerendes evne til at forstå engelske tekster vurderes af 61% af underviserne til at leve op til forventningerne i overgangen mellem gymnasial uddannelse og bachelorniveau. Andre 38% angiver, at de kan mindre, end man forventer af dem. I overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau angiver 8% af underviserne, at de studerende kan mere end forventet, 82%, at de lever op til forventningerne, mens 10% angiver, at de studerendes færdigheder ikke lever op til forventningerne. Det er særligt undervisere på kombinationsuddannelserne og dem, der underviser på begge, der ikke mener, at færdighederne lever op til forventningerne dette gælder for begge de undersøgte overgange. 12
21 Figur 3.7 Hvor meget kan de studerende, når de starter på bachelor- /kandidatniveau i forhold til dine forventninger inden for følgende områder? Forstå engelsk tale Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 16% 13% 75% 83% 10% 4% Tale engelsk Forstå engelske tekster Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 10% 12% 1% 8% 61% 73% 76% 82% 18% 12% 38% 10% De kan mere De kan det samme De kan mindre Skrive engelsk Gymnasial til bachelor (n=102) til kandidat (n=83) 22% 4% 52% 78% 45% Endelig ses der på evnen til at skrive engelsk. Her finder 22% af underviserne, at de studerende lever op til forventningerne, mens andre 78% angiver, at de studerende kan mindre end det, man forventer ved begyndelsen af bachelordelen af studiet. 94% af underviserne på kombinationsuddannelserne vurderer, at de studerende kan mindre, end man forventer ved studiestart. Ved overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau finder 4% af de deltagende undervisere, at de studerende kan mere, end man forventer i forhold til at skrive engelsk. Andre 52% vurderer, at de studerendes færdighed ligger på niveau med forventningerne. Endelig mener 45%, at de kan mindre, end man forventer. Opdelt på uddannelsesniveau viser resultaterne, at de studerende i mindre grad vurderes at leve op til forventningerne på de almene r. 38% mener, at de studerende kan mindre end forventet, mod 56% af underviserne på kombinationsuddannelserne og 57% af underviserne på begge. 13
22
23 4. Viden om engelsk på det foregående niveau Det følgende kapitel 4 beskæftiger sig med undervisernes vidensniveau omkring mål for engelsk på de foregående niveauer og deres informationsindsamling omkring disse mål i forhold til omfang, metode og årsager til informationsindsamling. Dertil undersøges undervisernes vurdering af eventuelle forskelle på færdigheder ud fra de studerendes uddannelsesmæssige baggrund. 4.1 Viden om mål Som det fremgår af figur 4.1 herunder, har 61% af underviserne meget eller nogen viden om engelsk på den gymnasiale uddannelse, mens 39% angiver at have begrænset eller ingen viden om målene. Resultaterne viser yderligere, at undervisere på de almene r i højere grad end de øvrige har kendskab til mål for faget på den gymnasiale uddannelse. Det er i højere grad de ældre undervisere og undervisere med lang undervisningsanciennitet, der angiver at have viden om mål for uddannelsen på den gymnasiale uddannelse. Figur 4.1 Hvor meget viden har du om mål for engelsk på henholdsvis den gymnasiale uddannelse og på bachelorniveau? På den gymnasiale uddannelse På bachelorniveau Total (n=102) Total (n=83) 61% 33% 71% 53% 96% 88% 98% 100% 39% 67% 29% 47% 4% 13% 2% Meget eller nogen viden Begrænset eller ingen viden Hvis man ser på den tilsvarende viden om mål på bachelorniveau, viser resultaterne, at 96% af underviserne har meget eller nogen viden om målene for engelsk. Færre undervisere på kombinationsuddannelserne har viden om målene set i forhold til de øvrige uddannelsesniveauer. Som kilde til viden om målene for engelsk i den gymnasiale uddannelse henviser 53% af underviserne til, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse, mens 51% helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter jf. figur % har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen. Endelig angiver 26%, at deres viden stammer fra kontakt med gymnasielærere. En sammenligning mellem uddannelser viser, at den uformelle samtaleform i relativt høj grad anvendes blandt undervisere, der dækker begge (71%). Denne gruppe undervisere har til gen- 14
24 gæld i relativ mindre grad end øvrige indhentet deres viden via kontakt med gymnasielærere (12%). Figur 4.2 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på den gymnasiale uddannelse? opdelt på uddannelsesniveau Har uformelt talt med en eller flere studerende om hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse H ar helt eller delvist læst gældende love og vejledningsskrifter Har t alt med studerende om hvordan det var at have engelsk på deres gymnasiale uddannelse i forbindelse med undervisningen Har talt med gymnasielærer Andet 53% 31% 53% 71% 51% 31% 61% 35% 46% 44% 42% 65% 26% 31% 28% 12% 18% 13% 23% 6% Total (n=98) 0% 20% 40% 60% 80% Anm. Dette spørgsmål er ikke besvaret af undervisere, der har angivet ikke at have viden om mål for engelsk på den gymnasiale uddannelse. Viden om målene for engelsk på bachelorniveau angives af 98% af underviserne at stamme helt eller delvist fra at have læst gældende studieordning. Dertil henviser 66% til, at de har talt med de studerende om, hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen. Yderligere 62% af underviserne svarer, at de uformelt har talt med en eller flere studerende om, hvordan det var at have engelsk på deres bachelorniveau. Endelig angiver 22%, at deres viden stammer fra andre kilder. De refererede resultater fremgår af figur 4.3 herunder. Andre kilder dækker blandt andet undervisningserfaring fra bachelorniveau, og at man har deltaget i udformningen af mål for bachelorstudiet. En sammenligning mellem uddannelser viser, at samtaleformerne i relativt ringe grad anvendes blandt undervisere på kombinationsuddannelserne (38% for samtale med studerende og 50% for uformel dialog med studerende). Figur 4.3 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk på bachelorniveau? opdelt på uddannelsesniveau Har helt eller delvist læst gældende aktuelle studieordninger Har talt med studerende om hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau i forbindelse med undervisningen 38% 66% 75% 71% 98% 94% 100% 100% Total (n=82) Har uformelt talt med en eller flere studerende om hvordan det var at have engelsk på bachelorniveau 50% 62% 65% 64% Andet 22% 19% 25% 14% 15
25 4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt For overgangen mellem den gymnasiale uddannelse og bachelorniveau viser undersøgelsen, at 52% af undervisere indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle studerende. 6% anvender denne praksis for alle studerende, jf. figur % gennemfører en individuel samtale i forbindelse med undervisningen - 5% med alle studerende, og yderligere 42% med nogle af de studerende. Endvidere fremgår, at 20% gennemfører en prøve i engelsk 11% for alle studerende og 9% for nogle studerende. Undersøgelsen viser desuden, at 92% aldrig ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse. At visse undervisere kun indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle, studerende, begrundes med, at det kun er aktuelt, når der er problemer med den enkelte studerende (58%), at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det (57%), eller at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (30%). Årsagen til, at nogle undervisere ikke ser de studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse, angives for 62% vedkommende at være, at man ikke har adgang til karaktererne. 33% angiver, at man ønsker at møde de studerende uden forudfattede mening om deres kunnen. Figur 4.4 Indhenter du viden om den enkelte studerendes engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- eller kandidatniveau, og i givet fald hvordan? På den gymnasiale uddannelse (n=101) På bachelorniveau (n=82) Ser den studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse Gennemfører en prøve Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Uformel samtale Ser den studerendes karakterer fra bachelorniveau Gennemfører en prøve Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Uformel samtale 92% 80% 53% 42% 84% 93% 57% 45% 7% 1% 9% 11% 42% 5% 52% 6% 11% 5% 5% 2% 40% 2% 51% 4% Nej, aldrig Ja, for nogle studerende Ja, for alle elever For overgangen mellem bachelor- og kandidatniveau viser undersøgelsens resultater, at 55% gennemfører en uformel samtale 51% med nogle studerende og 4% for alle de studerende. Endvidere svarer 42%, at de afholder en individuel samtale med de studerende i forbindelse med selve undervisningen 40% med nogle af de studerende og 2% med alle. Desuden fremgår af figur 4.4, at 16% ser de studerendes karakterer fra bachelorniveau i nogle eller alle tilfælde. Endelig gennemfører 7% en prøve i engelsk blandt nogle eller alle studerende. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser blandt andet, at underviserne på kombinationsuddannelserne i mindre grad end øvrige undervisere indhenter viden via individuelle samtaler i forbindelse med undervisningen og uformelle samtaler. Dette resultat gælder såvel bachelor- som kandi- 16
26 datniveau og fremgår i figur 4.5 herunder, der viser andelen af undervisere, der angiver at anvende de nævnte kilder til indhentning af viden for nogle eller for alle studerende. Figur 4.5 På bachelorniveau (n=101) På kandidatniveau (n=82) Indhenter du viden om den enkelte studerendes engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på bachelor- og kandidatuddannelsen, og i givet fald hvordan? opdelt på uddannelsesniveau Anvendes for nogle eller alle elever 39% 58% Uformel samtale 63% 59% 47% 28% 51% 53% 20% Gennemfører en prøve 28% 15% 29% 8% 6% 11% 0% 55% Uformel samtale 19% 67% 50% 43% 19% 51% 36% 7% Gennemfører en prøve 6% 4% 14% 16% 0% 22% 7% Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Ser den studerendes karakterer fra den gymnasiale uddannelse Individuel samtale i forbindelse med undervisningen Ser den studerendes karakterer fra bachelorniveau Total De tilsvarende resultater for kandidatuddannelsen ligger, som det fremgår af figur 4.6, relativt tæt op af resultaterne fra bacheloruddannelsen. Således angiver 75% af underviserne, at det er når, der er problemer med den enkelte studerende at informationen indhentes. 55%, at det er afhængigt af, at den enkelte studerende selv fortæller om det eller, at det er afhængig af, om underviseren tilfældigt får det at vide (39%). Undervisere på kombinationsuddannelserne på bachelordelen angiver i højere grad, at de kun får informationen, hvis den studerende selv fortæller om standpunkt fra tidligere (83%). Figur 4.6 Når du kun indhenter viden om standpunkt for nogle studerende, er det så fordi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Når der er problemer med den enkelte studerende 58% 75% Hvis den studerende selv fortæller dig det 57% 55% (n=60) Hvis du tilfældigt får det at vide 30% 39% Kandidat (n=56) Andet 27% 21% 17
27 At visse undervisere aldrig ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau begrundes med, at underviserne ikke har adgang til karaktererne (55%), at man ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om, hvad de kan (36%), samt at underviserne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet der skal læres i engelsk, end det man lærte tidligere (16%). Figur 4.7 Når du ikke ser de studerendes karakterer fra det foregående niveau, er det så fordi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Du ikke har adgang til karaktererne 55% 62% Du ønsker at møde de studerende uden en forudfattet mening om hvad de kan 33% 36% (n=93) Det ikke er relevant, da det er noget helt andet de studerende skal lære i engelsk, end det de lærte på den gymnasiale uddannelse 16% 24% Kandidat (n=69) Andet 15% 25% Undervisere på kombinationsuddannelserne ønsker i relativ mindre grad end de øvrige, at møde de studerende uden en forudfattet mening om deres kunnen. 4.3 Undervisernes viden om de studerendes baggrund 46% af underviserne angiver, at de generelt ved, om de studerende kommer fra Stx, Htx eller Hhx, når de starter på den videregående uddannelse, jævnfør tabel 4.2. Underviserne på kombinationsuddannelserne svarer i højere grad end de øvrige, at de har kendskab til, hvilken gymnasial uddannelse de studerende har som adgangsgivende uddannelse. For kandidatuddannelsen gælder det, at 72% af underviserne angiver at vide, hvilken uddannelsesmæssig ballast de studerende har med sig. Tabel 4.2 Ved du generelt, hvilken uddannelse de studerende kommer fra, når de starter på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen? På bache- loruddan- På kandi- datuddan- Ja Nej Antal Total 46% 54% % 33% 18 40% 60% 65 47% 53% 17 Total 72% 28% 82 75% 25% 16 71% 29% 51 71% 29% 14 18
28 Blandt de undervisere, der har kendskab til de studerende uddannelsesmæssige baggrund, svarer 48%, at der er forskel på, hvordan man klarer sig med hensyn til engelsk når man starter bacheloruddannelsen, jævnfør figur 4.8. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 25%. Generelt oplever undervisere på kombinationsuddannelserne i mindre grad ende de øvrige, at der er forskel på, hvordan de studerende klarer sig mht. engelsk. Figur 4.8 Oplever du en forskel i, hvordan de studerende klarer sig i engelsk på bachelor- og kandidatniveau, i forhold til, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har? Opdelt på uddannelsesniveau Total (n=46) 48% 52% Total (n=59) 25% 50% 75% 25% 75% 50% 25% 75% Ja Nej Kandidat 8% 31% 20% 92% 69% 80% Endelig er de undervisere, der finder, at der er forskel på, hvordan de studerende klarer sig på studiet, blevet bedt om at angive, hvem der generelt klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau. Som det fremgår af figur 4.9, vurderer 68% overordnet, at det er de sproglige studenter fra stx, der klarer sig bedst. 55% af deltagerne mener, at det er studerende fra htx, der klarer sig dårligst. Figur 4.9 Hvem klarer sig bedst og dårligst på bachelorniveau? Opdelt på uddannelsesniveau Total (n=22) 14% 68% 18% Bedst Dårligst 15% 17% Total (n=22) 9% 14% 8% 23% 33% 100% 77% 55% 100% 31% 8% 50% 23% 38% Studerende der starter efter stx matematisk Studerende der starter efter stx sproglig Studerende der starter efter htx Studerende der starter efter hhx 17% 83% 19
29 På kandidatniveau er der ikke nogen tendens i svarene på, hvem der klarer sig bedst og dårligst på studiet. Der nævnes således mange forskellige uddannelsesbaggrunde, uddannelsesinstitutioner og andre faktorer med indflydelse på de studerendes færdigheder. 20
30
31 5. Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform I dette sidste kapitel beskrives forhold omkring engelskundervisningen på den videregående uddannelse, herunder blandt andet organiserings- og arbejdsformer. 5.1 Studieordning og indhold På såvel bachelor- som kandidatniveau gennemgår 84% af underviserne studieordningen for engelsk med de studerende i forbindelse med undervisningen. Opdelt på uddannelse gælder det for begge niveauer, at underviserne på den almene i lidt højere grad end øvrige gennemgår bekendtgørelsen med de studerende (88% på såvel bachelor- som kandidatniveau). 87% af underviserne i undersøgelsen angiver, at der er formuleret kompetencemål for de engelskfaglige discipliner, som de underviser i. Opdelt på uddannelsesniveau, angiver 95% af undervisere på kombinationsuddannelserne, at dette er tilfældet, det tilsvarende tal for undervisere på de almene r er 85%. For 70% af underviserne gælder det, at de på bacheloruddannelsen altid gør det klart for de studerende, hvad kompetencemålene for de relevante discipliner er. Andre 27% gør af og til opmærksom herpå, mens de resterende 3% aldrig gør det klart, hvad kompetencemålene for de enkelte discipliner er. Resultaterne for kandidatniveauet ser tilsvarende ud: Her er det henholdsvis 68%, der altid gør opmærksom på målene og 30%, der af og til gør det. For begge uddannelsesniveauer gælder det, at undervisere på begge i højere grad end de øvrige altid gør det klart for de studerende, hvad målene for de relevante discipliner er. Underviserne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvor meget henholdsvis sprogfærdighed, lingvistik, litteratur og engelsksprogede områders kultur, historie og samfund fylder i engelsk på det pågældende niveau. Af figur 5.1 fremgår, at 86% finder, at engelsksprogede områders kultur mv. fylder meget eller noget på bachelorniveau. På overbygningen af studiet er andelen 85%. Lingvistik angives af 83% at fylde noget eller meget på bachelorniveau, hvor det tilsvarende tal for kandidatuddannelsen er 79%. 21
32 Figur 5.1 Hvor meget fylder følgende områder af engelsk på universitetsuddannelsen? Sprogfærdighed (n=100) Kandidat (n=81) 80% 78% 20% 22% Lingvistik (n=100) Kandidat (n=81) 83% 79% 17% 21% Meget eller noget Litteratur (n=100) Kandidat (n=81) 55% 59% 45% 41% Lidt eller intet Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund (n=100) Kandidat (n=81) 86% 85% 14% 15% Yderligere angiver 80%, at sprogfærdighed fylder noget eller meget på bachelordelen, mens 78% finder, at dette gælder på kandidatuddannelsen. 55% af underviserne angiver, at litteratur fylder meget eller noget på bachelordelen, mens andelen på kandidatniveau er 59%. En sammenligning mellem de tre uddannelsesniveauer viser blandt andet, at litteratur fylder relativt lidt på kombinationsuddannelserne dette gælder såvel på bachelorniveau som på overbygningen. Således angiver 11% af underviserne, at litteratur fylder meget eller noget på bachelorniveauet, mens tallet er 13% på kandidatdelen. Til sammenligning er andelen for alle undervisere 55% for bachelor- og 59% for kandidatniveauet. 5.2 Organiseringsformer Om organiseringsformerne viser undersøgelsen, at der generelt er begrænsede forskelle mellem undervisningen på bachelor- og kandidatniveau. Holdundervisning og individuelt arbejde er de mest anvendte organiseringsformer på bachelorniveau svarer 98%, at de ofte eller nogle gange anvender holdundervisning, og på kandidatniveau er andelen 99%, jf. figur 5.2 herunder. For individuelt arbejde er de tilsvarende andele 91% på bachelorniveau og 96% på kandidatniveau. Endvidere fremgår det, at 80% af underviserne på bachelorniveau ofte eller nogle gange anvender forelæsninger på kandidatniveau er andelen 68%. 22
33 Figur 5.2 Hvor ofte finder følgende organiseringsformer sted i forbindelse med engelskundervisningen? Forelæsning Holdundervisning Korterevarende gruppearbejde Længerevarende projektarbejde Individuelt ar-bejde (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) (n=100) Kandidat (n=80) 80% 68% 98% 99% 80% 70% 64% 65% 91% 96% 20% 33% 2% 1% 20% 30% 36% 35% 9% 4% Ofte eller nogle gange Sjældent eller aldrig Korterevarende gruppearbejde angives at blive brugt ofte eller nogle gange af 80% på bachelorniveau, mens den tilsvarende andel er 70% for kandidatniveau. Endelig ses, at 64% af underviserne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender længerevarende projektarbejde. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 65%. En sammenligning mellem uddannelsesniveauer viser, at der ikke er markante forskelle på organisationsformer på tværs af rne. Dog synes undervisere på kombinationsuddannelserne i højere grad at benytte alle typer af organisationsformer på kandidatniveau. 5.3 Arbejdsformer/aktiviteter Underviserstyrede plenumdiskussioner, diskussion eller løsning af mindre opgaver i grupper eller par, mundtlige studenteroplæg samt bundne skriftlige opgaver er de arbejdsformer/aktiviteter, der oftest anvendes af undervisere i engelskundervisningen såvel på bachelor- som på kandidatniveau. Af nedenstående figur 5.3 fremgår således blandt andet, at 86% af underviserne på bachelorniveau svarer, at de ofte eller nogle gange anvender underviserstyret plenumdiskussion. På kandidatniveau er den tilsvarende andel 90%. 23
34 Figur 5.3 Hvor ofte sætter du de studerende i gang med følgende arbejdsformer/aktiviteter i forbindelse med engelskundervisningen? Under viserstyret plenumdiskussion Diskussion el. løsning af mindre opgaver i gruppe Mundtlige studenteroplæg Bundne skriftlige opgaver Aktiviteter baseret på medier (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) (n=99) Kandidat (n=79) 86% 90% 79% 73% 77% 81% 75% 62% 47% 56% 11% 3% 10% 19% 2% 25% 1% 19% 4% 18% 1% 13% 12% 22% 16% 42% 10% 35% 9% Ofte eller nogle gange Sjældent eller aldrig Ikke relevant Af figur 5.3 ses endvidere, at undervisere på bachelorniveau lidt oftere end på kandidatniveau benytter den bundne skriftlige opgave som arbejdsform på bachelorniveau svarer 75%, at de ofte eller nogle gange anvender denne arbejdsform, mens andelen på kandidatniveau er 62%. Aktiviteter baseret på medier benyttes derimod oftere på kandidatniveau end på bachelorniveau således angiver 56% at anvende denne form ofte eller nogle gange på overbygningen, hvor andelen på bachelordelen er 47%. En sammenligning uddannelsesniveauerne imellem viser en række forskelle. Relativt mange undervisere på begge på bachelorniveau angiver, at de sjældent eller aldrig anvender underviserstyret plenumdiskussion (24%). På kandidatniveau er det i højere grad undervisere på kombinationsuddannelserne, der ikke benytter denne undervisningsform, her er andelen 19%. Mundtlige studenteroplæg benyttes i relativt mindre grad på de almene r på såvel bachelor- som kandidatniveau. På disse uddannelser benytter man i stedet i højere grad undervisning med aktiviteter baseret på medier som CD-ROM, video mv. dette gælder igen begge niveauer. 24
Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEvaluering af censorordningen. Tabelrapport
Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495
Læs mereFaktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereUDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008
UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens
Læs mereBilag 2 - Gymnasiale uddannelser
INDHOLD Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser Bilag 2 knytter sig til baggrundsrapporten til evalueringen af 7-trinsskalaen, som omhandler kortlægningen og analysen af karaktergivningen. Formålet med bilag
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse
ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereNeurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereDanske professionshøjskoleog
Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mereNotat. Metodeappendiks
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereEvaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser
Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser
SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEngelsk i det danske uddannelsessystem
Engelsk i det danske uddannelsessystem - overgange og sammenhænge 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk i det danske uddannelsessystem 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk
Læs merePrøver og eksaminer. Brugerundersøgelser
Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Prøver og eksaminer 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereForbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.
Læs mereUddannelsesudvalg. Læreruddannelsen d
Uddannelsesudvalg Læreruddannelsen d. 13.3.2018 1 Datagrundlag for kvalitetsdag Studentertilfredshedsundersøgelse UCN Dimittendundersøgelse UCN Kortlægning af rekrutteringssituationen for folkeskolelærere,
Læs mereGruppeeksamen The School of Law, AAU
Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,
Læs mereOptag vinter 2011 Diplomingeniør
Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereBar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende
Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år
Læs mereEvaluering af Master i Vejledning
Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereAntal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014
beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539
Læs mereAkkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen
Læs mereStudieordning for faget matematik
Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereLandmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning
Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereDet første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017
FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -
ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs merePraktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb
Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2
Læs mere