Del din viden. Skolelederseminar marts 2015

Transkript

1 Del din viden Skolelederseminar marts 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret undervisning... 6 Professionelt samarbejde med lærere og pædagoger... 7 Organisering og indhold af den understøttende undervisning... 8 SFO/SFK workshop - nøgleord til handlemuligheder:... 9 Nye ledere får inspiration, netværk og sparringspartnere Indledning Her er et sammendrag af de otte workshops, der blev afholdt på skolelederseminaret. Viden, gode ideer, lavthængende frugter og udfordringer blev delt, og ny inspiration givet videre. I sammendraget er der lagt vægt på konkrete handlemuligheder, som skolerne kan arbejde videre med, og i de farvede bokse kan du læse noget af det, der blev sagt i løbet af workshoppen. Desuden kan du møde fire af de nye ledere, der var på skolelederseminar med Rudersdal Kommune for første gang. De fortæller om deres forventninger og udbytte. God læselyst. 1

3 Bevægelse og motion 1. Elevinddragelse/indflydelse på årsplanen 2. Integreret i den daglige læring 3. Fælles kompetenceudvikling (trinvis 1,2,3...) Fx DGI 4. Tydelig ledelsesfokus - skolens indsatsområde og prioritering 5. Walk-the-talk 6. Benytte de lokale ressourcer/lærere/pædagoger/forældre/elever 7. Indhold i teamsamarbejdet (årgang, fagteams, afd.) 8. Struktureret videndeling 9. Gode fysiske rammer 10. Åben skole og ressourcer til bevægelse "Eleverne siger, bevægelse giver større socialt fællesskab i klasserne. Vi skal have involveret eleverne meget mere, for rigtig mange elever dyrker sport i fritiden, men de bruger det ikke i skolen i dag". Bodil Mul, afdelingsleder på Sjælsøskolen "Rigtig mange elever skal være kropslige for at optage læring". Rikke Stobbe, læringskonsulent i Undervisningsministeriet og lærer på Bistrupskolen 2

4 Den åbne skole På workshoppen fortalte Anette Schjødt Thorsen, der er projektleder for Den åbne skole, om det koncept, der er i gang med at blive udarbejdet. Hun fortalte både om de overordnede mål for åben skole og om det praktiske, herunder hjemmesiden, hvordan Den åbne skole bliver organiseret og om arrangementet den 8. juni 2015, hvor udbydere og skoler kan mødes og lære mere om, hvad Den åbne skole er samt afstemme forventninger. Deltagerne diskuterede især organisering og læringsmål. Der blev talt meget om, at det er vigtigt, at skolerne gør sig nogle tanker om, hvad det egentlig er, de gerne vil have ud af Den åbne skole. Det er vigtigt at overveje, hvad tilbuddene skal bidrage med for at løfte børns læring, så man ikke blot rekvirerer et tilbud, men holder fast i læringsperspektivet. 1. Hvorfor er givet i konceptet, men det skal tydeliggøres. 2. Gør status på årets samarbejdsaftaler og besøg. 3. Vi skal definere hvordan på skolerne Vi skal gøre os klart, hvornår samarbejdet giver mest mulig mening på egen skole. Vi skal definere hvem I/vi vil samarbejde med? 4. Lærere og pædagogers kendskab til muligheder skal øges. 5. Der skal arbejdes med læringsmål i åben skole. Konkrete ideer: Kan elevernes projektopgave være en indgang? Kan bevægelse indgå? Kan flexuger være en ramme? Kan der være eventdage? Kan undervisningsvejledere inddrages? 3

5 Digitalisering og brug af it i undervisningen På workshoppen præsenterede Sine Holm, hvordan hun arbejder med meebook. Den efterfølgende debat handlede især om, hvordan meebook kan bidrage til at skabe overblik over elevernes progression og være et værktøj, der kan understøtte arbejdet med synlig læring. 1. Tid og rum til målnedbrydning det er en stor opgave! 2. Udvikling sker, når der samarbejdes i teamet fagteamet netværk. 3. Tal sammen, lyt, vis, spørg hinanden, skab nysgerrighed og stjæl. 4. Sæt de dygtigste praktikere i spil. Lav eksemplariske forløb. Tal til den faglige stolthed. 5. Tydelige forventninger eller krav om anvendelse af meebook, fx kan MUS-samtaler tage afsæt i, at lærerne deler undervisningsforløb med lederen. Eller opstil tydelige krav om at x antal forløb skal deles på tværs af skoler. Konkrete ideer Skab differentierede mål i forhold til brug af meebook opstil evt. en rubrikc for læring i meebook. Brug meebook, når der planlægges forløb, så vikarer kan overtage dem. Undersøg, hvor it kan bidrage til at skabe tid for lærerne, brug fx selvrettende opgaver, eller brug eleverne, for der er meget læring i at hjælpe hinanden. Alle arbejder med meebook uge (kampagnestrategi). Udfordringer Ikke nok fokus på fælles mål hvordan sikres synlighed? Generelt arbejdes med at integrere it i fagene på alle skoler, men der er meget stor forskel på lærernes kompetencer og præferencer i forhold til det. Hvor og for hvem skal kompetenceudvikling sættes ind? "Det er vigtigt at italesætte forventningerne til at dele viden på meebook over for lærere, før de skal i gang. For mig giver det god mening lige så snart, jeg får noget fra en kollega". Sine Holm, lærer på Fuglsanggårdskolen i Virum "Vi bliver nødt til at sætte nogle minimumskrav til at bruge ipads. Ellers er der nogle, som ikke når til meebook. Men det skal ikke være samme mål for alle, for der skal være progression for alle". Mikkel Høgh, afdelingsleder på Vedbæk Skole 4

6 Faglig fordybelse 1. Større bevidsthed om terminologien og definitionerne et fælles sprog. 2. Ledelsen skal have en strategi for, hvordan læringsstrategierne bliver sat i spil 3. Helhedsforståelse af kerneopgaven, dvs. samspil mellem undervisningen, faglig fordybelse m.m. 4. Rette kompetencer på rette sted, fx åben skole, Ungdomsskole, forældrebank, samarbejde mellem skoler 5. Fleksibilitet/organisering hvordan finder vi rum og systematik til arbejdet med faglig fordybelse/træning? Hvad gør vi på skolerne nu? Lektier: Nogle skoler bruger pædagoger til træningstimerne, andre bruger lærere Der bruges en lærer pr. klasse, men gerne som et fagligt korps, der tjener flere årgange på udskolingen efter tanken Gå til den faglærer, du har brug for støtte fra. Varierede længder på lektiemodulerne de fleste er endt med 60-minutters moduler, fordelt to gange om ugen for mellemtrinnet og udskolingen, og mindre tidsrum minutter for indskolingen Faglige kurser i træningstiden. Faglig fordybelse: Følg din nysgerrighed/passion hvor eleverne vælger et fagligt indhold, som de sætter sig ind i der nogle gange afsluttes med bazar/messelignende fremlæggelser (projektarbejdsform) Eleverne sætter mål for fagene, som de derefter forfølger, fx i fredag på tværs Alt sammen handler om, at eleverne kan se mening i deres arbejde, såvel med lektier som fordybelse. Vi skal i højere grad forholde os til elevernes behov træning, fordybelse, ud i verden Læringsstrategier skal indarbejdes som fundament for elevernes eget læringsflow. Som ledelse skal vi give plads til at lærerne bliver i stand til at tænke alle de her ting som understøttende undervisning, faglig fordybelse og træning ind, Helle Koefoed Rasmussen, SFO-leder på Høsterkøb Skole Det med at lære at lære er hele nøglen i synlig læringprojektet. Toni Besjakov, skoleleder på Vedbæk Skole Hos os har alle lærere 3 læringssamtaler om ugen. Vi skal have mere systematik ind i det, men nu er vi i gang. Eleverne føler sig tager alvorligt og at der bliver lyttet til dem. Det er det eneste rigtige. Kristine Pico Ørsted, afdelingsleder på Sjælsøskolen 5

7 Målstyret undervisning 1. Elevernes egne forventninger til sig selv, er det der har allerstørst effekt. To-sprogede elever og elever fra socialt dårligt stillede familier har tendens til at udvikle meget lave forventninger til sig selv. Det kan være en stor barriere for at blive så dygtige som man kan. Lærernes forventninger til eleven smitter af på eleven. For at fremme at eleverne har høje forventninger til sig selv, er det vigtigt at arbejde med relationen mellem lærer og elev det kan man godt arbejde med systematisk. 2. Eleverne skal være i arbejdstøjet. Det er, når man arbejder, man lærer. Derfor skal man skabe en struktur, der understøtter at eleverne er i arbejde. Timen kan fx være bygget op med en kort introduktion i beskedzonen, og derefter skal man ud og arbejde. Til hver time skal man have en tjekliste med de opgaver eleverne skal i gang med. På den måde frigøres mange resurser til, at læreren kan komme rundt til de enkelte elever. Det er hensigtsmæssigt at have et fælles sprog på skolen - fx at alle, både lærere og elever, har et fælles billede af, hvad det vil sige at være i arbejdstøjet. 3. Vi skal udnytte den viden, vi har om børns kognitive udvikling. Vi skal krybe ind i hovedet på eleverne, sætte os i barnets sted og tilrettelægge undervisningen derfra. 4. De nationale testresultater og andre testresultater er et godt udgangspunkt for en læringssamtale mellem lærere og ledelse. 5. Resurserne skal fokuseres på elevernes læring. Både hvad angår tid og økonomi. 6

8 Professionelt samarbejde med lærere og pædagoger Handlemuligheder (1. workshop) 1. Scene for alle - tid og plads til både pædagoger og lærere 2. Fælles fagligt sprog 3. Fortsat fokus på de fysiske rammer som læringsplatform hele dagen 4. Muligheder for fælles forberedelse mellem lærere og pædagoger mødeplatforme, som ikke altid ligger efter kl. 16 og Afdækning af udvidet kompetenceprofil og kompetenceudnyttelse det giver passionerede og inspirerende voksne. Handlemuligheder (2. workshop) 1. Bruge pædagogernes faglige kompetencer i forhold til det fagfaglige og ikke kun det sociale 2. Organisering: Opgaven styrer teamtilknytningen og samarbejdet Skabe rammer/tid til samarbejdet 3. Definér opgaven hvad skal vi samarbejde om? 4. Være bevidst om kompetenceprofiler/medarbejderprofiler, når vi ansætter nye medarbejdere. 5. Anton skal være i skole fra 7 til 17. Hvordan løser vi den opgave bedst muligt/mest kvalificeret? Vi har arbejdet rigtig meget med at blive enige om, hvad det egentlig er kerneopgaven er. Kerneopgaven er at skabe bedst mulig læring og trivsel. Sune Rasmussen, SFO- og indskolingsleder, Ny Holte Skole Pædagoger er meget vigtige for skolens fortælling og ansigt udadtil, for det er i høj grad dem, forældrene møder i dagligdagen de første år af barnets skolegang. Vi har i mange år haft superdygtige pædagoger, der har fået skabt den her gode fortælling udadtil. Sune Rasmussen, Ny Holte Skole Læring er jo meget andet end at undervise. Yasar Cakmak, ledelseskonsulent i Rudersdal Kommune Hvis det er en pædagog, der har de bedste forudsætninger, hvorfor så ikke sætte pædagogen til det?. Yasar Cakmak, ledelseskonsulent i Rudersdal Kommune 7

9 Organisering og indhold af den understøttende undervisning 1. Følg din nysgerrighed Det er en styrke at strukturere understøttende undervisning (USU) Ledelsen skal sætte mål 2. Hyppige læringssamtaler Mere fokus på faglig fordybelse Meementor (Birkerød Skole) 3. Samarbejde med de andre skoler omkring organisering af undervisningen. Koble USU på skolens læringsmål 4. FUT (Fysisk udetid) (Ny Holte Skole) Holddeling i fagene - fra I-lærere til selvkørende Raketten (Ny Holte Skole) 5. Pædagogerne inddrages aktivt Årgangenes lærere og pædagoger skal varetage USU og læringscafé på egen årgang Skabe tid og mulighed til fælles forberedelse Innovative ideer: Eleverne bliver selvstyrende i egne projekter. Skab sammenhæng imellem læringssamtaler og muligheden for at arbejde med "følg din nysgerrighed". Der fastholdes fokus på læringsmål og undgår at det bliver "hullehop-tid". (Dronninggårdskolen). Elevsamtalebånd. Det er vi er mest udfordret på som skoleledere: At skabe sammenhæng mellem fagopdelt undervisning og træning/lektiecafé Manglende retning for den understøttende undervisning - hvad vil vi med det? At det er kendte voksne, der er omkring børnene. Læringsmål kan ikke udarbejdes af lærere, der ikke kender børnene Stoltheden over at kunne vise resultater frem, som de har ansvaret for 8

10 SFO/SFK workshop 1. Få dokumenteret det pædagogiske arbejde Sætte mål for børnene også i SFO/SFK (progression) 2. Fælles definition af læring som barnets hele udvikling Huske at læringsdagen er fra Pædagogisk uddannet leder i skolens ledelsesteam Vigtigt med bred faglighed for at kunne få så mange perspektiver på skolens indhold og organisation. 4. Tydelig målsætning for børnene Hvert enkelt barn arbejder hen imod at kende sine styrker og begrænsninger. 5. Tydelig information til forældre Vigtig for at kunne dokumentere fagligheden over for forældrene, så der ikke konstant stilles spørgsmålstegn ved børnenes valg i SFO/SFK. Lad os skabe mennesker med stort selvværd. Tone Høybye, afdelingsleder på Skovlyskolen Der skal være et forpligtende fællesskab, som sikrer, at børn/unge ikke bare går hjem og isolerer sig med deres computer. Michael Hørdum, SFO-leder på Sjælsøskolen Tæppebomb forældrene med relevant information for at synliggøre pædagogernes faglighed. Helle Hørdum Balkemose, SFO-leder Birkerød Skole Det skal være en fælles opgave for skolen at arbejde for, at de tosprogede bliver fastholdt i SFO/SFK. Helle Hørdum Balkemose, SFO-leder Birkerød Skole 9

11 Nye ledere får inspiration, netværk og sparringspartnere Asger Poulsen, afd.leder og it-vejleder på Dronninggårdskolen 1. Hvad tager du med dig fra ledelsesseminaret? Det er rigtig spændende at høre, hvordan de andre skoler arbejder med reformen. Jeg har været inde og høre om it og bevægelse, og der var gode diskussioner om nye tiltag som Meebook. Det er godt at høre, hvad de andre tænker, så vi ikke kun sidder med vores egne erfaringer og ideer. Ideudviklingen og sparringen er rigtig vigtig for udviklingen. 2. Hvad har dine forventninger til seminaret været? Det er godt at lære andre ledere fra skolerne i Rudersdal Kommune at kende og få sat ansigt på de andre skoleledere. 3. Hvordan vil du bruge det, du har fået på seminaret, på din egen skole? Jeg vil bruge ideerne, når vi på skolen taler om bl.a. fagfordeling og struktur. Jeg synes, det er inspirerende at høre, hvordan andre skoler fx introducerer it i matematik. Skal det være de faglige vejledere eller it-vejlederne, og hvordan er erfaringerne med at gøre det på forskellige måder? Annika Palmelund, afd.leder og souschef på Bistrupskolen 1. Hvad har du fået ud af den første dag på seminaret? Det var især den første workshop om målstyret undervisning. Det var rigtig sjovt at høre om, hvad de gør på Høsterkøb Skole, for vi er ikke rigtig kommet i gang endnu. Jeg tog især noget med mig om, hvordan man kan ændre de fysiske rammer for at understøtte den målstyrede undervisning. 2. Hvordan er det at være på lederseminar sammen med skolelederne Det var fint at få netværket, for jeg kender jo ikke så mange endnu. Og så synes jeg, det er rart at få mulighed for at arbejde i mit eget ledelsesteam onsdag. Det er en god kombination, at vi både kan arbejde på tværs af kommunen og med kolleger fra vores egen skole. 3. Hvad vil du bruge fra seminaret på din egen skole? Det giver altid noget at komme væk fra den daglige trummerum det giver ny energi, og jeg får inspiration om nye emner. Da vi jo skal arbejde sammen i mit eget team på onsdag, regner jeg med, at vi får lavet noget helt konkret, som vi kan gå hjem og præsentere for de andre inden påske. Bjarne Caspersen, udviklingskonsulent i Skole og Familie 1. Hvad har du fået ud af den første dag på ledelsesseminaret? Det har været spændende at være ordstyrer på workshoppen om bevægelse og motion. Der er en kæmpe interesse, for det er et helt nyt område for skolerne, og for nogle er det svært at implementere. Derfor er det super med sådan en fælles kæmpe brainstorm. 2. Hvordan er det at være med på lederseminar sammen med skolelederne? Det er en god og behagelig gruppe at være sammen med, og jeg har lært en masse nye ansigter at kende, for jeg kendte kun nogle få før seminaret. 3. Hvad vil du bruge fra seminaret i dit videre arbejde? Der er en stærk interesse blandt lederne for at ville virke i deres roller, og jeg tage de gode faglige diskussioner mellem lederne med mig fra seminaret. Tone Høybye, SFO- og afd.leder på Skovlyskolen 1. Hvad har du fået ud af den første dag på ledelsesseminaret? Det var de to workshops, jeg var til. Jeg valgte de workshops, der var mest relevante for mig den om SFO efter reformen og den om samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der ligger et stort arbejde i at integrere SFO og indskoling og i at udvikle samarbejdet mellem de to faggrupper, som lærere og pædagoger er. Vi skal fokusere på kerneopgaven og ikke på, om man er lærer eller pædagog. Seminaret er vigtigt lige nu, fordi vi planlægger næste skoleår. Jeg fik både inspiration og noget konkret med hjem fra de to workshops. 2. Hvordan er det at være på lederseminar? Rudersdal er på alle måder helt ny for mig, så det er rart og vigtigt at få skabt kontakter og lære folk at kende. 3. Hvad vil du bruge fra seminaret på din egen skole? Jeg regner med at have gode, nye kolleger, sparringspartnere og både nye ideer og noget konkret, som jeg kan gå hjem og samarbejde med mine kolleger om at implementere. Samtidig håber jeg, at jeg bliver endnu bedre til at forstå at lede i den kontekst, som Rudersdal er for mig. 10

12 RUDERSDAL KOMMUNE Skole og familie Stationsvej Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl