Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre."

Transkript

1 Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc: Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 (Plantedækkebekendtgørelsen) Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsmaterialet vedrørende udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020. Indretningshensyn for landmanden Indledningsvist skal det pointeres, at det er alt for sent, at reglerne for efterafgrøder m.v. bliver fastlagt i forhold til landmandens planlægning. At lovgivningen bliver yderligere forsinket på grund af folketingsvalget kunne være undgået ved, at lovgivningen havde været på plads i efteråret Desuden vil det være nyttigt, hvis vejledningen kom i høring samtidig med bekendtgørelsen. Behov for forenkling Der et stort behov for, at reglerne om efterafgrøder forenkles væsentligt. Den enkelte landmand har i dag svært ved at danne sig et overblik over det samlede krav. Kravet om målrettede efterafgrøder er vanskeligt at forene med sædskiftet, og muligheden for at bruge alternativer er forskellige for de forskellige efterafgrøder osv. Det foreslås, at der igangsættes et arbejde med henblik på at forenkle efterafgrødereglerne. Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Generelt er der et ønske fra erhvervet om, at den meget detaljeorienterede regulering bør erstattes af godt landmandskab. Den seneste teknologiske udvikling, som muliggør registrering af markmanagement, åbner døren for nye reguleringsmæssige principper, hvor egenkontrol kan spille en central rolle. I forhold til etablering af efterafgrøder, eller alternativer hertil, handler det om at få fjernet overskydende kvælstof fra jorden på en effektiv måde via mere simple og meningsfulde regler. Godt landmandskab og den teknologiske udvikling bør være naturlige bærende elementer frem for det nuværende regelkompleks, som på en lang række områder besværliggør det at opnå formålet med reglerne for landmænd. I første omgang vil vi på det kraftigste tilskynde, at man sammenlægger datoer og regelforenkler i de eksisterende regelsæt. Flere arter og blandinger som pligtige efterafgrøder Der er gentagne gange fremsat ønske til udvidelse af antallet af arter og blandinger, der kan tælle som pligtige efterafgrøder. Dette er blevet meget aktuelt af, at det er konstateret, at også olieræddike kan medføre en opformering af kålbrok, der kan umuliggøre dyrkning af raps i en

2 Side 2 af 7 årrække. Derfor er det vigtigt, at alle kræfter forenes i at få udbredt andre efterafgrøder end olieræddike i sædskifter, der indeholder raps i sædskiftet. Der skal ske en accept af kvælstoffikserende efterafgrøder. Vi er af den opfattelse, at Aarhus Universitet (AU) har svaret Landbrugsstyrelsen, at såfremt der fastsættes en eftervirkning på 50 kg kvælstof pr. ha, er der ikke risiko for en merudvaskning. Det fremgår af et notat i forbindelse med diskussion om kvælstoffikserende efterafgrøder, hvor Landbrugsstyrelsen spørger, hvordan eftervirkningen af kvælstoffikserende efterafgrøder skal fastsættes, således at merudvaskning i udlægsåret og de følgende år minimeres. AU konkluderer i deres svar på spørgsmålet: 5. Konklusion. Det vurderes, at under de forudsætninger, som nævnes indledningsvis, og ved pålægning af en udbyttemæssig eftervirkning på 50 kg N/ha for kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger kan risikoen for merudvaskning minimeres i forhold til dyrkning af pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Det vurderes ligeledes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udarbejde omregningsfaktorer forskellige fra 1 for efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter og pligtige ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Det er derfor helt uforståeligt, at der heller ikke i dette udkast til bekendtgørelsen er medtaget kvælstoffikserende efterafgrøder som en mulighed, således at landmænd får flere arter at vælge imellem. Landbrug & Fødevarer har tidligere foreslået, at det skal være tilladt at iblande udsæd af alle arter i en normal udsædsmængde af en effektiv kvælstofopsamler. På den måde vil landmænd få langt flere muligheder, uden at miljøeffekten kompromitteres. Samtidig er det vigtigt, at kravet til pligtige efterafgrøder, så vidt muligt, bliver lig med kravene til andre typer af efterafgrøder. Og det er vigtigt, at det sker ved at udvide antallet af arter, der tæller som pligtige efterafgrøder. MFO-efterafgrøder skal f.eks. bestå af blandinger. Derfor er det afgørende, at det ved pligtige efterafgrøder er muligt at anvende blandinger herunder fikserende arter, der både bibeholder en reducerende kvælstofudvaskning og samtidig ikke opformerer sygdomme som kålbrok. SEGES gennemfører i 2018/19 en omfattende forsøgsserie, hvor optagelsen af kvælstof i forskellige efterafgrøder bestemmes, N-min måles både efterår og forår i alle forsøgsled, og eftervirkningen måles i vårbyg i 2019, På nuværende tidspunkt foreligger målinger af kvælstofoptagelse og N-min. Resultaterne af forsøgene er gengivet i bilag 1 til høringssvaret. Resultatet viser, at kvælstofoptagelsen kun blev forøget med ca. 10 kg kvælstof pr. ha i en blanding af olieræddike og vintervikke i forhold til ren olieræddike, og at blandingen med ikke reducerede N- min både efterår og forår i samme omfang som ren olieræddike. Resultaterne bekræfter altså DCA s antagelse om, at i etableringsåret reducerer blandinger med kvælstoffikserende afgrøder udvaskningen på samme niveau som ren olieræddike. Herunder bør det også være muligt at inkludere udlægsmarker med kløvergræs i udlægsåret, da der også fra sådanne marker er samme høje optag af kvælstof i efterår-/vinterperioden. Landbrug & Fødevarer vil på det stærkeste opfordre til, at den referencegruppe, som Landbrugsstyrelsen har nedsat omkring efterafgrøder, indkaldes og spørges til råds om, hvordan kvælstoffikserende efterafgrøder kan inddrages i bekendtgørelsen her og nu. Fleksible etableringsfrister Af bekendtgørelsen fremgår, at der indføres fleksible etableringsfrister for efterafgrøder, hvilket alt andet lige giver landmanden flere muligheder for at tilpasse sig klimasituationen i et givet år. Landbrug & Fødevarer er fortalere for en sådan fleksibilitet og har forslået, at den miljømæssige effekt skal sættes efter etableringstidspunktet, og at dette også skulle give mulighed for at godskrive en tidlig etablering af efterafgrøder før d. 20. august. Dette er ikke blevet en del af det nærværende udkast til bekendtgørelse. Landbrug & Fødevarer finder dette stærkt utilfredsstillende,

3 Side 3 af 7 og den endelige bekendtgørelse bør inkludere en mer-effekt for efterafgrøder, der etableres tidligere end 20. august. Samtidig vil vi påpege, at muligheden for at så efterafgrøder sent giver problemer med det nuværende regelsæt om efterafgrøder. I nogle tilfælde vil en sen såning af efterafgrøder ødelægge spildkorn med en stor kvælstofoptagelse. Effekten på udvaskningen kan derfor blive negativ. Mulighederne for senere såning af efterafgrøder bør suppleres med, at spildkorn også kan anvendes som alternativ til efterafgrøder måske med en given omregningsfaktor. Det foreslås, at der ses på et krav til et givet NDVI (satellitmålt biomasseindeks) på et givet tidspunkt, for at spildkorn kan accepteres som alternativ til efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at muligheden for at så efterafgrøder efter d. 20. august bedst indføres i lovgivningen som et alternativ til efterafgrøder. Omregningsfaktorerne beregnes ud fra samme princip, som er anvendt i udkastet til bekendtgørelsen til beregning af tvungen kvotereduktion ved senere såning. Dvs. at 8 udgår og erstattes med en ny bestemmelse, som placeres efter 21 i udkastet. Et forslag til tekst kan være: Sent såede efterafgrøder kan bruges som alternativ til efterafgrøder sået senest 20. august. Reglerne for sent såede efterafgrøder følger undtaget for såtidspunkter samme regler som for efterafgrøder jf. 3 til 9. Ved beregning af, om efterafgrødekravet er opfyldt, erstatter 1,2 ha sent såede efterafgrøder sået fra den 21. august til og med 24. august 1,0 ha efterafgrøder, sent såede efterafgrøder sået mellem 25. august til og med 28. august erstatter 1,5 ha efterafgrøder 1,0 ha efterafgrøder og sent såede efterafgrøder mellem 29. august og til og med 29. august 1,0 ha efterafgrøder. Kvotetræk i forhold til økologiske bedrifter Eftervirkningen af de pligtige efterafgrøder (17/25 kg N/ha) er i forvejen en stor belastning i et 60 N-sædskifte men det bliver en ekstremt stor belastning, hvis en økolog sår efterafgrøderne sent og risikerer et yderligere kvotetræk på op til 72 kg N/ha ved såning af efterafgrøder mellem 29. august og 7. september. Efterafgrøderne er fremover registreret på den konkrete mark, så det burde være muligt, at evt. kvotetræk sker i den efterfølgende afgrødes N-norm (forfrugtsværdi) og ikke som nu i den samlede kvote for bedriften. Alternativer til efterafgrøder Tidlig såning I udkastet til bekendtgørelsen er angivet, at omregningsfaktoren mellem vintersæd og efterafgrøder bibeholdes, således at 4 hektar tidlig sået vintersæd kan erstatte 1 hektar efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer finder, at nye forsøgsresultater fra Aarhus Universitet skal inddrages, og omregningsfaktoren skal ændres, så 1 hektar tidlig sået vintersæd kan erstatte 1 ha efterafgrøder. På Plantekongressen i Herning i januar viste seniorforsker Ingrid Thomsen resultater fra GUDPprojektet VIRK-N, hvoraf 2 af plancherne er gengivet her:

4 Side 4 af 7 Formålet med GUDP-projektet VIRK-N var, at omregningsfaktorer mellem de enkelte virkemidler kan fastsættes mere sikkert. Nu foreligger resultaterne af 2 år, og derfor skal disse resultater også effektueres i lovgivningen. Resultaterne viser, som det også konkluderes, at udvaskningen ved tidligt sået vintersæd er på niveau med udvaskningen fra efterafgrøder. I indlægget konkluderes også, at effekten på kvælstofoptagelse af såtidspunktet er det samme i forsøgene, som blev anvendt ved fastsættelse af de tidligere omregningsfaktorer. Samt at der skal indregnes et dødvægtstab. Med den nye gødskningslov er det blevet muligt at håndtere dødvægtstabet uden at belaste omregningsfaktorerne. Landbrug & Fødevarer er som udgangspunkt af den opfattelse, at omregningsfaktorerne derfor skal fastsættes efter det fagligt korrekte. Hvis den udvaskningsreducerende effekt ved tidlig sået vinterkorn er den samme som ved efterafgrøder, vil det være helt unødvendigt, at landmanden skal erstatte en tidlig sået vinterhvede med efterafgrøde efterfulgt af vårsæd og på den måde tabe fra til kr. pr. ha. Landmandens interesse for tidlig såning som alternativ vil stige i takt med stigende krav til efterafgrøder. Stigende krav betyder, at landmanden får et stort krav til efterafgrøder udover kravet til MFO-kravet. Det er derfor yderst relevant og påkrævet, at omregningsfaktoren for tidlig såning ændres til det fagligt korrekte. Braklagte arealer Effekten af braklægning på kvælstofudvaskningen er meget sikker i forhold til effekten af efterafgrøder. Derfor ønsker en række landmænd at benytte dette alternativ. Omregningsfaktoren, hvor 1 ha brak svarer til 1 ha efterafgrøder, fremmer imidlertid ikke anvendelsen af brak. Fagligt set reduceres udvaskningen fra brak i forhold til efterafgrøder i en grad, så 1 hektar brak kan erstatte 2 hektar efterafgrøder. Landbrug & Fødevarer er bekendt med, at omregningsfaktoren skyldes det såkaldte dødvægtstab. Landbrug & Fødevarer finder det nødvendigt, at brak som virkemiddel fremmes. Det vil give landmanden mulighed for bedre at kunne placere brak i ID15 oplande med lav retention, og derved

5 Side 5 af 7 løse en del af efterafgrødeforpligtigelsen administrativt let. Desuden vil miljøeffekten være meget sikker. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at omregningsfaktoren ændres til, at 1 hektar brak svarer til 2 hektar efterafgrøder. Det forudsættes, at håndteringen af det såkaldte dødvægtstab ikke medfører uproportionelle merkrav til landbruget. Landbrug & Fødevarer indgår meget gerne i dialog herom. Intelligente bufferzoner (IBZ) I de politiske aftaler om målrettet regulering omtales, at det er vigtigt at få indført alternative virkemidler. Derfor mener Landbrug & Fødevarer også, at Intelligente bufferzoner (IBZ) skal være en mulighed. Effekten af tiltaget er vurderet i et notat fra DCA 29. juni (Levering på bestillingen Intelligente bufferzoner: Omregningsfaktor til efterafgrøder ). Tiltaget må anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret. Landbrug & Fødevarer er ikke enige i de angivne omregningsfaktorer, men ordningen skal under alle omstændigheder medtages. Det er vigtigt at signalere, at nye tiltag implementeres, så snart de er tilstrækkeligt dokumenteret. Vedr. definition af efterafgrøder Der stilles krav om, at efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Kravet har været gældende siden krav om efterafgrøder blev indført i regelsættet. Kravet bør bortfalde, da dyrkningspraksis har ændret sig, herunder at f.eks. efterårsetableret vårhvede sker i stigende omfang. Her giver reglen om en forårssået afgrøde ikke mening rent miljømæssigt. Det bør være muligt at etablere efterårssået vårhvede efter pligtige efterafgrøder. Rettidighed i forhold til fastsættelse af kravet til husdyrefterafgrøder Kravet til husdyrefterafgrøder fastlægges ud fra bilag 2 i bekendtgørelsen. I 2019 blev det forventede krav til husdyrefterafgrøder først offentliggjort primo februar 2019, og det blev først tilgængeligt i GKEA 27. februar Det er en nødvendighed, at Landbrugsstyrelsen sikrer, at kravet til husdyrefterafgrøder er tilgængeligt for landmanden og landmandens konsulent, når landmanden får lavet mark- og gødningsplanlægning i løbet af efteråret/vinteren forud for efteråret, hvor efterafgrøderne skal etableres. Det vil sige, at kravet til husdyrefterafgrøder for efteråret 2020 skal være offentligt tilgængeligt fra ca. 1. oktober 2019, hvor rådgivningscentrene påbegynder mark- og gødningsplanlægningen for Ligeledes skal husdyrefterafgrødekravet kunne beregnes i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder fra 1. februar. Overdragelse af opsparede efterafgrøder ved ophør Der er også stort behov for at ændre den praksis, som LBST har indført med, at virksomheder, der ikke har et efterafgrødekrav, og/eller ikke er ophørt i Register for Gødningsregnskab, ikke kan overdrage opsparede efterafgrøder til andre virksomheder inden for samme opland. Der er eksempler på, at store arealer med efterafgrøder går tabt for landmanden ved forpagtning/salg af landbrug. Dette kan ikke være intentionen i bekendtgørelsen. Dispensationsmulighed for efterafgrøder Der er generelt brug for dispensationsordninger både for den enkelte landmand samt regionalt og nationalt. Det gælder f.eks. for efterafgrøder. Der kan komme år, hvor etablering af efterafgrøder om efteråret er umuligt grundet usædvanlige klimatiske forhold. Det skal ikke komme landmanden til skade. Generelt kræver de meget detaljerede regler en fleksibel og hurtig administrationspraksis, så reglerne kan blive tilpasset de praktiske og de faktiske forhold i marken. Vedr. konvertering af mellemafgrøder til efterafgrøder SEGES noterer sig, at muligheden for at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder udgår, hvilket er en potentiel forringelse for landmanden. Vi har hos Landbrugsstyrelsen efterlyst oplysninger om

6 Side 6 af 7 antal ha mellemafgrøder, der bliver konverteret årligt, men har endnu ikke fået arealet oplyst, så vi ved ikke, hvor mange hektar det drejer sig om. Ændring af indberetning af efterafgrøder og økonomisk konsekvens I bekendtgørelsen lægges der op til, at efterafgrøderne skal indberettes på markniveau, herunder at der skal vedhæftes et særskilt kort til denne indberetning. Langt hovedparten af efterafgrødeindberetningen foretages via fuldmagt af landmandens konsulent. SEGES har i juni 2018 spurgt en række rådgivningscentre i forhold til forventet øget tidsforbrug for det ændrede indberetningskrav, der betyder, at der skal bruges længere tid på indberetningen. Planteavlskonsulenterne vurderer, at der i gennemsnit skal bruges 0,5-1 time ekstra i forhold til indberetning af efterafgrøde pr. bedrift. I 2019 er der indsendt knap skemaer for Gødningskvote og Efterafgrøder, og med en forventet timepris på kr., så vil et mertidsforbrug på mellem 0,5 og 1 timer medføre en samlet merudgift til landmændene på op til 25. mio. kroner. Forslag til præcisering i 20 stk. 2 Overføres foreslås erstattet af opspares til en senere planperiode. Vedr. overførsel af efterafgrøder mellem to bedrifter Der bør ikke være krav om en skriftlig aftale ud over overførslen af efterafgrøder mellem de to bedrifter i GKEA. Evt. fulgt op af en validering i GKEA-skemaet. Vedr. indberetning af markkort Det fremgår, at der skal indberettes markkort senet 10. september jf. 22 stk. 1 nr.1. Landbrug & Fødevarer finder, at dette ikke bør være nødvendigt, hvis ikke der er ændringer ift. det indsendte Fællesskema Tilknytning af markkort til efterafgrøde-skemaet har i ansøgningsrunden 2019 vist sig at gøre indberetningen af efterafgrøder meget kompliceret og administrativt dyr for landmanden. Der bør derfor ikke stilles krav om tilknytning af markkort eller kun i helt særlige tilfælde. Tilmelding af efterafgrødearealer mod gebyr Ved manglende tilmelding af efterafgrøder senest 10. september bør det være muligt at øge efterafgrødearealet mod betaling af gebyr eller ved en konsulentordning efter denne dato. Fx kan der være efterafgrødearealer, som er tvivlsomme den 10. september pga. tørke eller snegleangreb, som kommer i vækst, og som ikke kan overholde etableringskravene. Automatisk overførsel af efterafgrøder Landbrug & Fødevarer finder, at hvis ikke det angives, bør det være således, at overskuddet overføres til en senere planperiode automatisk. Undtagelse for forbud mod jordbearbejdning for helsædsmajs ( 28, stk. 4) Landbrug & Fødevarer finder, at undtagelsen for forbud mod jordbearbejdning bør inkludere majs til helsæd såvel som kolbemajs. Landbrug & Fødevarer finder desuden, at arealer, hvor der om foråret skal etableres udlæg af kløverfrø og/eller frøgræs, bør tilføjes til arealer, der fritages fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning i lighed med f.eks. roer til fabrik eller gartneriafgrøder, der etableres om foråret. Dette skyldes, at bekæmpelsen af græsukrudt efter tab af centrale plantebeskyttelsesmidler er vanskeliggjort, og derfor er der behov for mere intelligente løsninger. En effektiv løsning er at bringe ukrudtsgræsser til spiring hurtigst muligt efter høst ved hjælp at jordbearbejdning, så der er et godt

7 Side 7 af 7 grundlag til at etablere udlæg af kløverfrø og frøgræs om foråret. Det vurderes, at andelen af forårssået kløverfrø og frøgræsudlæg er ca. 2/3, og at denne andel er stigende. Med venlig hilsen Nikolaj Ludvigsen Chefkonsulent Vand & Natur D M E

FAQ om efterafgrøder

FAQ om efterafgrøder FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.

Læs mere

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc:

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: j.nr Cc: Dato 8. maj 2017 Side 1 af 7 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Att: miljobio@lfst.dk j.nr. 17-4112-000001 Cc: linoer@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc:

Landbrugsstyrelsen Att.: J.nr Cc: Dato 13. december 2017 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 17-18282-000008 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til ændret bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende

Landbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-18282-000008 Den 13. december 2017 Vedr. høringssvar fra ekstern høring vedr. udkast til ny bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Udkast til ny bekendtgørelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU

Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Læs mere

Målrettet regulering!

Målrettet regulering! Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,

Såfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, Miljø- og Biodiversitet J. nr. 18-1261-000007 Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen),

Læs mere

Efterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent

Efterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent Efterafgrøder Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer Petra Gutt Planteavlskonsulent Olieræddike og vårbyg i blanding Sået 20. august kan bruges til MFO 1 Olieræddike Sået 2. august. Kan kun bruges

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne

Erhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk

Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Målrettet regulering og andet godt ved Torben Videbæk Hvorfor Målrettede Regulering? Kystvandopland: 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII Østersøen, Bornholm(56, 57) 3.1 Bornholm Ikke-forringelse, grundvand,

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag

Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring

Notat om høringssvar fra ekstern høring NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af

Læs mere

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Notat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:

Notat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter: Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere

Læs mere