bekræfter jeg hermed forløbet af den mundtlige forhandling mv. den 3. juli 2009 som følger:

Transkript

1 1 Tilkendegivelse Som opmand i den faglige voldgiftssag: DI Overenskomst 1 v/di for Ferrosan A/S (advokat Sannie Skov Tvermoes) mod CO industri for Fagligt Fælles Forbund for fællestillidsrepræsentant A (juridisk konsulent Azad Cakmak) bekræfter jeg hermed forløbet af den mundtlige forhandling mv. den 3. juli 2009 som følger: Uoverensstemmelsen angik, om der var tvingende grunde til at opsige en tillidsrepræsentant med henvisning til, at han havde opfordret medarbejderne til ikke at påtage sig overarbejde. Klager nedlagde påstand om, at indklagede skal anerkende, principalt at opsigelsen af fællestillidsrepræsentant A den 13. marts 2009 er begrundet i tvingende årsager, subsidiært at opsigelsen står ved magt, således at fællestillidsrepræsentant A skal fratræde ultimo august Indklagede påstod principalt frifindelse, herunder annullation af afskedigelsen af A,

2 2 subsidiært at klager for uberettiget afskedigelse af A skal betale en efter voldgiftsrettens skøn fastsat godtgørelse. Der blev afgivet forklaring af fællestillidsrepræsentant A, produktionschef Lars Haagen Petersen, direktør Søren Kristiansen, operatør Tine Andersen og lagerarbejder Michael Hesselberg. Efter bevisførelse, procedure og votering var parterne enige om at afslutte sagen i overensstemmelse med min tilkendegivelse, hvorefter klagers principale påstand ville blive taget til følge. Min begrundelse for afgørelsen: A blev ansat i virksomheden i Han blev tillidsrepræsentant i 1987 og har været fællestillidsrepræsentant siden Han arbejder på lageret. Efter bevisførelsen kan følgende begivenhedsforløb i tiden op til opsigelsen lægges til grund: Pga. den økonomiske afmatning måtte virksomhedens produktion af kosttilskud nedskæres, og medarbejderstaben i denne produktion måtte reduceres bl.a. med 8 operatører. Reelt blev afskedigelserne dog begrænset til 2 medarbejdere, efter at 5 medarbejdere blev omplaceret til afdelingen for medicinsk udstyr. Opsigelserne blev den 22. januar 2009 drøftet på et SU møde, hvor det fra medarbejdersiden blev anført, at medarbejderne i en periode ikke ville påtage sig overarbejde, mens det fra arbejdsgiversiden blev påpeget, at produktionsbestemt overarbejde nødvendigvis måtte udføres. I februar 2009 skulle der i afdelingen for medicinsk udstyr produceres og leveres et gelprodukt til plastikkirurgisk formål. Gelen skal skylles for affaldsstoffer, og denne proces varer 5 7 dage. Produktionschefen redegjorde over for fællestillidsrepræsentant A for nødvendigheden af overarbejde for at kunne gennemføre produktionen. Efter at A havde givet udtryk for, at han ikke kunne garantere for ro, hvis der blev varslet overarbejde, blev produktionen rykket frem til mandag den 9. februar, så den muligt kunne afsluttes om fredagen. A afslog at deltage i et møde mellem ledelsen og medarbejderne for at forklare nødvendigheden af, at der muligt skulle arbejdes over i den følgende weekend. I fortsættelse heraf blev to medarbejdere pålagt overarbejde lørdag den 14. februar, hvilket de accepterede uden indsigelse. Mandag den 16. februar om morgenen skete der en kortvarig arbejdsnedlæggelse i form af et fagligt møde i kantinen, og efter mødet udsendte Klub 4F Fagligt Fælles Forbund Ferrosan et

3 3 nyhedsbrev udtalt og underskrevet på klubbens vegne af A som klubformand. Det hedder i Nyhedsbrevet bl.a.: Klub 4F udtaler på det faglige møde d. 16. februar 2009: Tvunget overarbejde er ikke i overensstemmelse med det samarbejde, der hidtil har hersket mellem Klub 4F og Ferrosans ledelse. Der er generelt en meget stor villighed til at klubbens medlemmer påtager sig overarbejde. Derfor undrer vi os over, at man fra ledelsens side pludselig bryder med traditionerne for ikke at påtvinge klubbens medlemmer overarbejde. Det blev i Medical Devices påtvunget 2 af klubbens medlemmer at arbejde over lørdag den 14. februar. Dette til trods for, at de på forhånd havde meddelt, at de ikke kunne den dag. Klub 4F anser det for bekymrende, at ledelsen på den måde bryder med samarbejdets ånd og intensionerne i samarbejdsaftalen. Klub 4F håber, at tvangsudskrivelsen af overarbejde var en engangsforeteelse og ikke udtryk for en generel ledelsesholdning, og at det normalt fungerende samarbejde kan genoptages. Den følgende dag, den 17. februar, drøftede A og direktør Søren Kristiansen vigtigheden af en dialog om problemerne, og også Søren Kristiansen redegjorde for den driftsmæssige nødvendighed af overarbejdet. A gav udtryk for forståelse herfor, men sagde, at der i en periode ikke kunne forventes udført overarbejde. Den 18. februar indeholdt Klub 4F s hjemmeside der redigeres af A følgende indlæg under mottoet Kæden er ikke stærkere end det svageste led og Carl Scharnbergs digt Man kan tvivle kammerat Vi har tabt, hvis vi går hver til sit! : Hørt i kaffepausen om solidaritet Hvordan fanden kan man være så hamrende usolidarisk at påtage sig overarbejde mindre end en måned efter, at tre af klubbens medlemmer er blevet fyret p.g.a. manglende arbejde. Ja et er, at to medlemmer har været tvunget til overarbejde så kan de jo ikke sige nej, men ligefrem frivilligt at påtage sig det, er s gu for meget. En hån mod vores fyrede kolleger. Vores ledere forventer jo heller ikke, at vi påtager os overarbejde i øjeblikket. Hvad foregår der inde i hovedet på de usolidariske r..? Sikkert meget lidt. I hvert fald tænker de nok ikke så langt, at de måske selv kunne få brug for klubbens opbakning engang.

4 4 Det har ikke været nogen hemmelighed, at det har været klubbens holdning, at overarbejde indenfor en måned efter fyringerne er uacceptabelt. D.v.s. til og med fredag i denne uge. Men det er åbenbart ligegyldigt for fem af vore medlemmer. Tvunget overarbejde i Spongostan I forbindelse med en arbejdsproces er 2 af vore medlemmer blevet pålagt overarbejde på trods af, at de i god tid har gjort opmærksom på, at de ikke kunne netop denne fredag og lørdag og søndag. Det har ellers hidtil været god skik, at ingen af vore medlemmer er blevet påtvunget overarbejde. Søren Kristensen skrev den 19. februar i en mail til A: Læser jeg det som at I opfordrer medarbejderne til ikke at arbejde over? A svarede straks: Vi tillidsfolk opfordrer ikke medlemmerne til nogen form for arbejdsvægring, hvis det er det du mener. Heller ikke til ikke at arbejde over. Teksten på hjemmesiden er et referat af en kaffepausesnak. A har under sagen forklaret, at han aldrig har opfordret medarbejderne til ikke at påtage sig overarbejde, ligesom han aldrig har truet eller mobbet dem hertil. Virksomheden konsulterede DI, der den 23. februar anmodede 3F om afholdelse af mæglingsmøde med henblik på opsigelse af tillidsrepræsentant A. Det hedder i mæglingsbegæringen: Begrundelsen for denne begæring er, at tillidsrepræsentant A på klub 4 s hjemmeside har opfordret/ truet medlemmer af klubben til ikke at påtage sig overarbejde. Samtidig begår han med indlægget på hjemmesiden et væsentligt brud på Industriens Overenskomst 4, stk. 1. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at klubbens medlemmer ulovligt nedlagde arbejdet mandag den 16. februar 2009 netop begrundet i det pålagte overarbejde. Endelig må indlægget anses som mobning af nogle af virksomhedens medarbejdere. Den 24. februar blev A af Søren Kristiansen orienteret om DI s mæglingsbegæring og om, at han ville blive opsagt. Umiddelbart efter fjernede A indlægget fra Klub 4F s hjemmeside. Mæglingsmødet blev afholdt den 13. marts, og s.d. blev A opsagt som foran nævnt med varsel efter Industriens Overenskomst 6, stk. 1.

5 5 Parterne har samstemmende forklaret, at der ikke forud for 2009 har været problemer mht. samarbejdet mellem fællestillidsrepræsentant A s og ledelsen. Selv om der var tale om sagligt begrundede opsigelser i januar 2009, selv om antallet af opsigelser blev væsentligt begrænset som følge af omplaceringer, og selv om opsigelserne ikke fandt sted i afdelingen for medicinsk udstyr, er det en forståelig reaktion også fra medarbejderne i den afdeling, at de i en periode ikke gerne ville påtage sig overarbejde. Det foran beskrevne produktionsbestemte overarbejde blev dog udført, og det er ubestridt, at der klart ville være tale om overenskomststridig arbejdsvægring, hvis medarbejderne nægtede at påtage sig dette overarbejde. Et sådant forhold kan stille en tillidsrepræsentant i en vanskelig situation i forholdet hhv. til ledelsen og til de medarbejdere, han er valgt som tillidsrepræsentant for, idet tillidsrepræsentanten også mht. sådant overarbejde har pligt til sammen med ledelsen at fremme et roligt og godt samarbejde, jf. Industriens Overenskomst 4, stk. 1, og dermed medvirke til overholdelse af fredspligten. Ved det omhandlede nyhedsbrev af 16. februar, der blev vedtaget på det faglige møde samme dags morgen, gjorde A sig som klubformand til talsmand for medarbejderkravet om, at medarbejderne ikke måtte pålægges overarbejde. I fortsættelse heraf fremstod indlægget på hjemmesiden den 18. februar i hvert fald med den konkluderende bemærkning om klubbens holdning hvorefter overarbejde efter fyringerne er uacceptabelt, men at dette åbenbart [er] ligegyldigt for fem af vore medlemmer klart som også A s opfordring til medarbejderne om ikke at påtage sig overarbejde. Dette skete ydermere på trods af, at A var bekendt med, at der havde været tale om produktionsmæssigt nødvendigt overarbejde helt uden sammenhæng med de foretagne produktionsnedskæringer. Det kan for bedømmelsen af A s handlinger ikke tillægges betydning, om de medarbejdere, der havde påtaget sig overarbejdet, ikke rent faktisk havde følt sig truet eller mobbet. Ved fællestillidsrepræsentant A s aktive tilslutning til den erklærede overenskomststridige overarbejdsvægring findes der at være sket et så alvorligt og eklatant brud på hans opgaver og pligter som tillidsrepræsentant, at der, selv om der ikke tidligere havde foreligget lignende overtrædelser, forelå tvingende årsager til at afskedige ham som sket, jf. overenskomstens 6, stk. 1.

6 6 Klagers principale påstand må derfor tages til følge, ligesom klager må frifindes for indklagedes påstande. Hver part skal bære egne omkostninger og skal efter regning betalt halvdelen af opmandens honorar mv. København den 10. juli 2009 Poul Sørensen højesteretsdommer