PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
|
|
- Tove Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
2 PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: MAIL: SAK@AFRIKA.DK SKYPE. SAKONTAKT ALLE FOTOS KOMMER FRA DE FRIVILLIGE I AFRIKA KONTAKT AKTIV SOLIDARITET MED SOCIALE FOLKELIGE BEVÆGELSER I AFRIKA
3 INDHOLD Introduktion...4 Formål med projektarbejdet og partnerskaberne...4 En Afrika Kontakt partner...5 Samarbejdet mellem Afrika Kontakt og partnere...6 Forhold som kan ødelægge et partnerskab...8 Det nye partnerskab...8 Bæredygtighed i projektarbejdet med partnere...10 Bilag 1. Kapacitetsskema til partnere...11
4 Introduktion Afrika Kontakt støtter gennem projektarbejdet demokratiske og folkelige bevægelser i Afrika, som arbejder for at sikre sociale, økonomiske og politiske rettigheder. Formålet med vores arbejde er at sikre, at den enkelte bevægelse, gennem demokratisk organisering og mobilisering af deres medlemmer, kan styrke deres evne til at fortale for deres sociale, økonomiske og politiske rettigheder. Kapacitetsopbygningen af vores partnere skal skabe grobund for at medlemmerne kan kræve deres rettigheder, få øget politisk indflydelse, holde ansvarshavende til ansvar og herigennem ændre deres levevilkår. Afrika Kontakts projektarbejde er politisk, hvorfor der fokuseres på, at arbejdet altid indeholder og suppleres af foreningens og partnernes lobbyarbejde og fortalervirksomhed i Nord og Syd. Formål med projektarbejdet og partnerskaberne De 8 grundlæggende formål med Afrika Kontakts projektarbejde og partnerskaber er: 1. At styrke de folkelige bevægelser i Afrika og skabe et fundament for, at politisk, socialt og økonomisk marginaliserede grupper kan organisere sig for dermed at gøre krav på deres sociale, politiske og økonomiske rettigheder og herigennem forbedre egne levevilkår. Herunder, at øget viden vil bidrage til udvikling af et kritisk civilsamfund, som kan stille myndighederne til ansvar. 2. At udvikle viden om både det valgte land samt partnerorganisationen, hvilket kan anvendes i oplysnings- og lobbyarbejde i Danmark såvel som i EU og andre internationale institutioner. 3. At styrke faglige kompetencer hos partneren såvel som i Afrika Kontakt. 4. At skabe kontakter i det danske samfund for herigennem at inddrage disse i solidaritetsarbejdet med vores partnere i Afrika. 5. At influere på den offentlige diskurs i Danmark om Afrika og dermed skabe et mere nuanceret billede: et billede som bryder med fordommene om den dovne, fattige og hjælpeløse befolkning i Afrika. I stedet for vil Afrika Kontakt vise, at mange afrikanere ønsker at udvikle deres samfund på egne præmisser og ud fra egne visioner, og herigennem skabe forandring. 6. At skabe netværk mellem afrikanske græsrødder og binde dem op til globale netværk. 7. At arbejde politisk i Nord for at ændre de strukturer, som skaber og fastholder global ulighed. HIV/AIDS er en integreret del af arbejdet Afrika Kontakts projektarbejde foregår i lande med høje HIV/AIDS rater, hvorfor ethvert projekt skal forholde sig til, hvordan HIV/AIDS-relaterede problematikker håndteres. HIV/AIDS-relaterede problematikker kan eksempelvis være dødsfald blandt personer, der fungerer som nøglepersoner i projektet. En Afrika Kontakt partner Overordnet er udgangspunktet for alle Afrika Kontakt partnere, at de er demokratiske folkelige bevægelser, som kæmper for økonomiske, sociale og politiske rettigheder. Følgende 3 elementer som skal være til stede hos Afrika Kontakts partnere: 1. Rettighedsbaseret At partneren arbejder rettighedsbaseret, indenfor rammerne af økonomiske, sociale og politiske rettigheder, er en grundlæggende betingelse for et partnerskab med Afrika Kontakt. Når man arbejder med en rettighedsbaseret tilgang kan det være svært for partneren, at engagere de medlemmer som dagligt konfronteres med ulighed, fattigdom, sygdom, undertrykkelse og manglende rettigheder. Derfor bliver kunsten at identificere den partner, som formår at trække deres medlemmers daglige problematikker op på et rettighedsbaseret niveau og gøre dette relevant for medlemmerne. Desuden skal partneren arbejde aktivt for at holde de ansvarshavende ansvarlige for at sikre de rettigheder, som partneren arbejder med. Det er altså ikke nok kun at gøre medlemmerne / målgruppen bevidst om sine rettigheder, hvis det ikke følges op med mobilisering, fortalervirksomhed og andre tiltag for at holde myndigheder, politikere etc. til ansvar. 2. Demokratisk og medlemsbaseret At partneren er en folkelig bevægelse, dvs. en medlemsbaseret organisation, med en demokratisk struktur, er ligeledes en af kendetegnede for en Afrika Kontakt partner. For at skabe grobund for at grupper af mennesker kan gøre krav på deres sociale, politiske og økonomiske rettigheder, er det essentielt, at forandringen kommer nedefra og ikke bare initieres af en afgrænset elite. PAGE 4 PARTNER OG PROJEKTTILGANG
5 En medlemsbaseret og demokratisk organisation er fremmende for både Legitimitet, Ansvar (Accountability) og Transparens (LTA). Legitimiteten opstår idet foreningen repræsenterer og taler med et mandat fra deres medlemsbase. Ansvar opstår fordi en demokratisk valgt ledelse skal stå til ansvar overfor medlemmerne. Transparens kommer ikke alene igennem en demokratisk organisationsstruktur, men hvis organisationen er åben omkring sine beslutningsprocesser spiller de demokratiske elementer en stor rolle i organisationens transparens, og i sidste ende vil en ikke transparent ledelse formentligt blive draget til ansvar af medlemsbasen. Er partneren demokratisk, men uden kobling til den græsrodsbaserede målgruppe, kan Afrika Kontakt samarbejde med partneren om at opbygge og styrke en folkeligt forankret og demokratisk bevægelse som består af medlemmer fra målgruppen på græsrodsniveau. Hermed ikke sagt, at partneren skal være stærkt medlemsbaseret og demokratiske fra partnerskabets begyndelse. Et ønske om at styrke sin demokratiske organisering kan være et lige så godt udgangspunkt. Det er dog vigtigt, at den konkrete projektgruppe i Afrika Kontakt er opmærksom på, om den potentielle partner alene er interesseret i at være demokratisk, fordi Afrika Kontakt kun støtter sådanne organisationer. Spørg ind til hvorfor partneren ønsker en demokratiseringsproces, tal om fordele og ulemper etc. Suppler eventuelt med at undersøg partnerens historie og udvikling over tid for at sikre at en demokratisering er i overensstemmelse med organisationens historiske og nuværende virke. 3. Deler Afrika Kontakts værdigrundlag At Afrika Kontakt og partneren arbejder hen imod samme politiske mål og har et fælles værdigrundlag er essentielt i alle vore partnerskaber. Det inkluderer følgende: 1. Et fælles politisk grundlag (jf. Afrika Kontakts Strategi og Afrika Kontakts vision og mission) 2. Fælles vision og mission for projektarbejdet 3. Solidaritet 4. Gensidig dialog og læring 5. Fælles forståelse for både partneren og Afrika Kontant spiller en rolle i partnerskabet For at sikre at værdifællesskabet er til stede, skal Afrika Kontakt have et indgående kendskab til partneren og have haft kontakt til denne i en længere periode. Der skal yderligere have været en regelmæssig kommunikation med partneren i en længere periode før et partnerskab med projektmidler kan startes. Endvidere har partneren og Afrika Kontakt afholdt fysiske møder med hinanden inden et projektforløb påbegyndes. Samarbejdet mellem Afrika Kontakt og partnere Der er flere gyldne regler når det gælder et godt og konstruktivt samarbejde og det kan være svært at beskrive dem alle, da samarbejder, er dynamiske og udvikler sig over tid. For Afrika Kontakt er det vigtigt, at vi fokuserer på opbyggelsen af et gensidigt partnerskab, hvor Afrika Kontakt ikke alene fungerer som en donor, men indgår i et aktivt og ligeværdigt samarbejde. I dette samarbejde har Afrika Kontakt også opgaver der skal løses for at et vellykket partnerskab kan ske. Følgende er et forsøg på at beskrive nogle af de vigtigste egenskaber, der skal være til stede i samarbejdet med vore partnere, for at dette bliver konstruktivt og gensidigt. Mindske ulighed i partnerskabet Alle partnerskaber mellem Syd og Nord, hvor der er økonomiske midler involveret, vil være ulige i sin natur. Ikke mindst fordi vi som partnere i Nord monitorerer, evaluerer og superviserer de enkelte projekter og i sidste ende er ansvarlige for brugen af midlerne. For Afrika Kontakt er det vigtigt, at tage begrebet partnerskab alvorligt og i den forbindelse arbejde mod at minimere ulighederne så meget som muligt, og samtidig være det ulige magtforhold bevist. Gensidighed og fælles ansvar Først og fremmest er det vigtigt at samarbejdet baseres på gensidige forventninger. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at et partnerskab i Afrika Kontakts optik ikke alene er krav fra Afrika Kontakts side, men ligeledes baseres på partnerens forventninger til Afrika Kontakt. Herunder er det vigtigt, at projektgruppen i Afrika Kontakt tydeliggør gensidigheden allerede ved samarbejdets start, hvor dialogen vedrørende partnerens forventninger til Afrika Kontakt påbegyndes. Det betyder, at det ikke kun er partneren, men også Afrika Kontakts indsats der er afgørende for et godt partnerskab med gode resultater. Projekter skal bygge på partnerens initiativ og idéer Projektinitieringen, dvs. ideen og formuleringen, af alle projekter skal som udgangspunkt stamme fra partneren. Det er essentielt, at projektarbejdet tager udgangspunkt i partnerens virkelighed og at det er aktiviteter, som efterspørges af partneren frem for at være Afrika Kontakts ide om, hvad partneren mangler. Afrika Kontakt understøtter med denne arbejdsform en af vores grundlæg- PARTNER OG PROJEKTTILGANG PAGE 5
6 gende formål om at ændre den offentlige diskurs om Afrika. Afrika Kontakt har rollen som rådgiver, der på baggrund af erfaringerne fra andre partnerskaber kan vejlede i forhold til de retningslinjer, som vi er underlagt, samt Afrika Konkakts egne retningslinjer for projekter, se for eksempel Afrika Kontakts Projekt- og Partnermanual. Klar og kontinuerlig kommunikation En regelmæssig kommunikation er vigtig for at samarbejdet kommer til at forløbe optimalt. Den gode kommunikation kan bidrage til at styrke partnerskabet idet forståelsen for hinanden øges og der skabes en platform for udvikling af et integreret værdifællesskab. Ved partnerseminaret 2013 blev den løbende kommunikation af flere partnere fremhævet som et vigtigt redskab til et velfungerende og ligeværdigt partnerskab, herunder med gennemsigtighed som en central komponent. Det politiske lobby- og kampagnearbejde Et partnerskab indeholder ikke alene et projekt, der skal implementeres, men indeholder også et stort politisk og strategisk arbejde, herunder lobby og kampagnearbejdet i Nord, som altid er et centralt element i projektarbejdet. I det politiske arbejde er Afrika Kontakt opmærksomme på, at dette sker i et tæt samarbejde med partneren, hvor vi strategisk supplerer hinanden, hvilket sker på basis af dialog for at skabe en fælles forståelse. Forhold som kan ødelægge et partnerskab 1. At partneren ikke afspejler Afrika Kontakts tilgang, herunder poliske visioner og værdigrundlag. 2. At partneren har en religiøs, etnisk eller nationalistisk tilgang. 3. At partneren ikke er eller ønsker at blive rettighedsbaseret. 4. At partneren ikke er eller ønsker blive medlemsbaseret. 5. At partneren ikke lever op til de formelle og kontraktuelle forpligtelser 6. At Afrika Kontakt ikke er sit ansvar bevidst og lever op til sine forpligtelser i partnerskabet 7. At Afrika Kontakt og partneren går fejl af hinanden i kommunikationen og/eller pga. usammenhængende forventninger til hinanden/projektet Det nye partnerskab Når Afrika Kontakt identificerer nye partnere, er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt den potentielle partner og Afrika Kontakt vil passe sammen i et længerevarende partnerskab. Normalt er det arbejdsgrupperne selv der finder sine egne partnere. Men da Afrika Kontakt er nødt til at sikre en kvalitet og sammenhæng mellem vores forskellige projekter og partnere, skal alle nye partnere godkendes af Forretningsudvalget inden et formelt projekt partnerskab kan igangsættes. Det er arbejdsgruppens ansvar at lave en indstilling til Forretningsudvalget om partnervalget. Indstillingen skal, ud over en beskrivelse af partneren og konceptet for det forventede samarbejde, også vise hvordan partnervalget relaterer sig til Afrika Kontakts strategi, partnertilgang og eventuelt politikpapirer. Som udgangspunkt til en indstilling kan gruppen tage afsæt i denne partnertilgang. Hvis det ikke allerede fremgår, bør gruppen også forklare hvordan partneren relateres til Afrika Kontakts andre partnere og projekter. Nedenstående er spørgsmål, som kan bruges til at afdække, om de nødvendige forhold er til stede for at skabe et vedvarende partnerskab: Efterspørger partneren noget som Afrika Kontakt reelt kan bidrage med? Ved opstart af ethvert nyt partnerskab er det vigtigt at tydeliggøre, hvilke begrænsninger partnerskabet med Afrika Kontakt har, idet mange partnere og dens medlemmer ønsker at få støtte til direkte sociale services. Denne form for støtte er dog meget begrænset og kan kun benyttes som strategisk element i et projekt ifølge Afrika Kontakts projekttilgang. Med andre ord har den potentielle partner en rettighedsbaseret tilgang, som beskrevet tidligere? Hvilken struktur har den potentielle partner? Herunder, hvem influerer på beslutningsprocesser internt i foreningen? Og i hvilket omfang inddrages medlemmerne/støtter/målgruppe, i beslutningsprocesserne? Med andre ord i hvilket omfang er foreningen medlemsbaseret og demokratisk i sin struktur? Hvis dette ikke er tilfældet, hvorvidt har partneren et ønske om at blive det? og hvordan? Hvilket visionsgrundlag har partneren? Herunder: Stemmer dette overens med Afrika Kontakts vision, mission og politiske arbejde? Ydermere, hvordan forventes den politiske vision at opnås? Desuden skal det undersøges om der er enighed om visionen internt i foreningen, eksempelvis mellem ledelsen, ansatte og medlemmer. For eksempel ved at spørge hvordan blev visionen udarbejdet og af hvem? PAGE 6 PARTNER OG PROJEKTTILGANG
7 Hvordan mener den potentielle partner at forandring skabes? Stemmer denne overbevisning overens med Afrika Kontakts forståelse og syn på forandring? Herunder, hvem er ansvarlige for de ønskede forandringer? Og hvordan skabes der opmærksomhed omkring ønskede forandringer? For Afrika Kontakt er det for eksempel vigtigt at de ansvarshavende holdes til ansvar. Hvordan henvender / forholder den potentielle partner sig til myndighederne? Har partneren tidligere udfordret myndighederne i form af deres arbejde og i givet fald hvordan og med hvilket resultat? Indgår partneren i netværk? Hvilke netværk deltager den potentielle partner aktivt i og hvordan bidrager de til dette/disse netværk? Har den potentielle partner andre donorer eller har den tidligere haft det? Det er altid en god idé at undersøge hvilke donorer partneren arbejder/har arbejdet med, da donores tilgang til udviklingsarbejde er ligeså mangfoldig som organisationers. Har partnerne eksempelvis arbejdet med Verdensbanken i flere år, kan det måske være problematisk at starte et partnerskab med Afrika Kontakt, da vores tilgang er meget forskellig. Det kan også være en god idé at få en udtalelse fra andre donere om partneren. Hvad er den potentielle partners historie? Eksempelvis, hvordan blev den dannet, hvem dannede den, i hvilken kontekst og lignende. Er den potentielle partner interesseret i et partnerskab? Herunder, kan de se sig selv i et partnerskab med Afrika Kontakt? Dette spørgsmål kan man sjældent få et negativt svar på, men gruppen an måske selv nå frem til et svar efter at have gennemgået de 8 ovenstående punkter, idet de i nogen grad kan afdække hvor godt vi passer sammen og dermed om et partnerskab ville være gavnligt for begge parter. Indhent oplysninger om partnerens kapacitet såsom organisationens besiddelse af kontor, computere, bil og lignende, disse forhold kan særligt være vigtige ved projektskrivningen. Ydermere kan materielle faktorer være gode indikatorer for den løbende udvikling organisationen gennemgår, hvorfor Afrika Kontakts projektgrupper med fordel kan følge op på kapacitetsskemaet over tid. Bæredygtighed i projektarbejdet med partnere I Afrika Kontakt er bæredygtighed en integreret del af alle vores projekter. Ved bæredygtighed forstår Afrika Kontakt ikke kun økonomisk bæredygtighed, som for eksempel kan fremmes via medlemsbetaling eller organisationens kapacitet til at generere sine egne midler via alternative aktiviteter og andre donorer. Også organisatorisk- og demokratisk bæredygtighed er i centrale elementer i Afrika Kontakts arbejde med partnere. Vi mener, at organisationer og bevægelser er nød til at være stærke dvs. legitime, ansvarlige og transparente for at kunne repræsentere sine medlemmer legitimt og for fortsat at tiltrække og mobilisere medlemmer. Desuden afhænger en bæredygtig udvikling også af, at partneren er i stand til at tydeliggøre, hvad de står og kæmper for samt hvem de repræsenterer. Hvis ikke det fremgår klart, vil organisationen fremstå som vag og mister i sidste ende sin eksistensberettigelse, ikke mindst overfor medlemmerne. I takt med at vores partnere bliver kapacitetsopbygget og bæredygtige indenfor ovenstående områder, ændres Afrika Kontakts rolle i partnerskabet også. Derfor bliver kunsten at udvikle partnerskabet kontinuerligt i takt med at partneren styrkes, således at Afrika Kontakt fortsat er relevant. Det kan for eksempel være ved at udvikle fælles kampagner, som sætter fokus på partnerens kamp eller at assistere partneren i at indgå samarbejder med andre organisationer i regionale og internationale netværk. Det stiller krav til Afrika Kontakt, som hele tiden skal være i stand til at udfordre sig selv og partneren, i forhold til hvilken rolle vi skal spille i partnerskabet. Det indebærer også at kunne acceptere, når vi ikke længere har en rolle at spille. Endvidere bør Afrika Kontakt altid indhente en række oplysninger relateret til partnerens kapacitet. Skemaet Partnerkapacitetsskema (bilag 1) kan med fordel bruges til at få et overblik over en potentielt partners kapacitet, og hermed identificere på hvilke områder partneren har behov for kapacitetsopbyggelse. Kapacitetsskemaet tager hovedsagligt afsæt i mere materielle karakteristika, PARTNER OG PROJEKTTILGANG PAGE 7
8
Udkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereFrivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.
Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har
Læs mereLTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed
Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk
Læs mereAnsøgningsskema til CISUs Oplysningspulje
J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.
Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse
Læs mereHANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI
HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI 2019-21 INDHOLD 1 INTRODUKTION TIL STRATEGIEN 3 2 GRUNDLAGET FOR DET INTERNATIONALE
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereMedborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereAFRIKA KONTAKT STRATEGI 2016-2020
AFRIKA KONTAKT STRATEGI 2016-2020 AFRIKA KONTAKT STRATEGI 2016-2020 Denne strategi er enstemmigt vedtaget på Afrika Kontakts generalforsamling i april 2016. Hvis du ønsker at vide mere om Afrika Kontakts
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStrategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.
Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereRed Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats
Red Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats Frivillig Strategi 2010-2015.indd 1 16/10/11 23:42:28 Foto: Joshua Tree Frivillig Strategi 2010-2015.indd 2 16/10/11 23:42:29 Indledning Red Barnet
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereDigital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin
Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereSCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.
langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereTalentudvikling af ledere i Aalborg Kommune
Punkt 15. Talentudvikling af ledere i Aalborg Kommune 2013-46484 Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter drøftelse i Direktørgruppen, at Magistraten, - drøfter oplæg til talentudvikling af ledere fra
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereCenterchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat
Læs mereDET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund
Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og
Læs mereForord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:
INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016
Holmstrupgård Retningslinje for Ledelse Virksomhedsplan 2015 2016 Februar 2015 Indholdsfortegnelse Holmstrupgårds virksomhedsplan...1 Mission...1 Vision...1 Fundamentet, der baner vejen for visionen...2
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereVEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift
VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereKomparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereArena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort
43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereChr. Hansen. virksomheden.
Chr. Hansen Gennem konkrete use cases har man i Chr. Hansen løbende opbygget virksomhedens Big data-kapacitet og samtidig skabt forretningsmæssige resultater. Visionen er at favne alle data i og uden for
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereGenerelle oplysninger
Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mere