Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel
|
|
- Michael Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og eksportproblem. Imidlertid er ¾ af den samlede danske beskæftigelse knyttet op på den hjemlige efterspørgsel, mens ¼ er knyttet op på eksport. Samtidig viser analysen med al tydelighed, at det er på den hjemlige efterspørgsel, at vi har et kæmpe problem. Selv i industrien er mere end 37 pct. af beskæftigelsen knyttet op på den hjemlige efterspørgsel, og også her er der klare tegn på problemer med hjemmemarkedet. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.oecon Katrine Leth Svendsen 24. januar 213 Analysens hovedkonklusioner Dansk økonomi hænger stadig fast i krisen. Vores BNP er ikke løftet siden foråret 21, og det ligger markant under før-kriseniveau. Mens vores eksport stort set er tilbage på før-kriseniveau, ligger den hjemlige efterspørgsel underdrejet på et meget lavt niveau. At det er på den hjemlige efterspørgsel, vi har et kæmpe problem, bliver endnu tydeligere ved sammenligning med udviklingen i Tyskland og Sverige. Udviklingen i den hjemlige efterspørgsel har på kort sigt en helt afgørende betydning for udviklingen på det danske arbejdsmarked. ¾ af den samlede danske beskæftigelse er således bundet op på den hjemlige efterspørgsel, mens ¼ til sammenligning kan henføres til eksport. Tilbage i tid er der en klar sammenhæng mellem udviklingen i den hjemlige efterspørgsel og vores beskæftigelse, mens det er svært at se nogen klar sammenhæng til eksportudviklingen. Selv industrien i Danmark er ret afhængig af den hjemlige efterspørgsel. Mere end 37 pct. af industriens beskæftigelse er således knyttet op på den hjemlige efterspørgsel. Igen peger statistikkerne på, at det er på hjemmemarkedet, vi her har et kæmpe problem, mens eksporten modsat har klaret sig relativt godt gennem krisen. Skal vi gøre os forhåbninger om fremgang på det danske arbejdsmarked, er det således afgørende, at der kommer gang i den hjemlige efterspørgsel igen. Det er svært at se, at eksporten alene skulle kunne trække gang i beskæftigelsen. Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi. Problemet er manglende tillid hos danskerne og i de danske små- og mellemstore virksomheder. Usikkerheden holder forbrugs- og investeringslysten nede og dansk økonomi fast i krisen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Dansk økonomi er kommet relativt dårligt igennem den økonomiske krise. Der har ikke været nævneværdig fremgang i dansk økonomi siden indførelsen af den såkaldte Genopretningspakke tilbage i foråret 21. Det viser figur 1A, hvor det også fremgår, at BNP ligger mere end mia. 212-kr. under toppunktet, fra før krisen satte ind. Samtidig fremgår det med al tydelighed af figur 1B, at årsagen til den sløje økonomiske udvikling skal findes i den hjemlige efterspørgsel. Mens eksporten stort set er tilbage på det niveau, der var før krisen satte ind, så ligger den hjemlige efterspørgsel fortsat markant underdrejet. Som det også fremgår, er den hjemlige efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug samt alle investeringer) ikke vokset de sidste to år, mens eksporten fortsat har været i vækst. Figur 1A. Dansk BNP mia. 212-kr genopretningspakken mia. 212-kr Figur 1B. Dansk eksport og hjemlig eftersp. mia. 212-kr. mia. 212-kr genopretningspakken Indenlandsk efterspørgsel, 212-priser Eksport, 212-priser (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. At det er på den hjemlige efterspørgsel, vi har et kæmpeproblem, bliver endnu mere tydeligt, når vi sammenligner med Tyskland og Sverige, der er kommet markant bedre gennem den økonomiske krise. For begge disse lande gælder, at BNP i 3. kvartal 212 lå mærkbart over det niveau, der var, før krisen for alvor satte ind (her sat til 1. kvartal 28). Modsat ligger Danmark med nedgang på 4 pct. Et kig på eksportudviklingen gennem krisen viser, at vores eksport sammenlignet med Sverige ligger lidt bedre gennem krisen, mens Tysklands eksport har klaret sig en del bedre. Det viser figur 2A. Hvad angår den hjemlige efterspørgsel, ligger Danmark 6½ pct. under niveauet fra 1. kvartal 28. Tyskland ligger ca. 2 pct. over, mens Sverige ligger næsten 5½ pct. over. Vi har altså i Danmark haft en ekstremt dårlig udvikling i den hjemlige efterspørgsel sammenlignet med vores nabolande mod syd og mod øst. Figur 2A. Eksport 8 q1= Danmark Tyskland Sverige 8 q1= Figur 2B. Hjemlig efterspørgsel 8 q1= Danmark Tyskland Sverige 8 q1= Kilde: AE pba. Eurostat. 2
3 Som det fremgår af figur 3, så genfindes den dårlige økonomiske udvikling også på vores arbejdsmarked. Mens beskæftigelsen i Danmark er faldet markant gennem krisen og fortsat ikke synes at have nået bunden, har vi set positive udviklinger i både Tyskland og Sverige. I begge lande ligger beskæftigelsen nu pænt over før-kriseniveau. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen gennem krisen 28q1= q1= Danmark Tyskland Sverige 92 Kilde: AE pba. Eurostat. ¾ af beskæftigelsen i Danmark er knyttet op på vores hjemmemarked Nationalregnskabets input-output-tabeller giver os en opgørelse over, hvor stor en del af beskæftigelsen, der direkte og indirekte er knyttet til henholdsvis vores eksport og til vores hjemlige efterspørgsel. Den seneste opgørelse fra 27 viser, at ¾ af den samlede beskæftigelse er knyttet op på hjemmemarkedet, mens ¼ er knyttet op på eksport. Set tilbage over de nyeste input-output-opgørelser er der ikke store ændringer i forholdet mellem eksport- og hjemmemarkedsafhængighed, og en foreløbig overordnet fremskrivning fra Danmarks Statistik tyder heller ikke på store ændringer i 28 eller Det viser figur 4A og 4B. Figur 4A. Besk. knyttet til Hjemlig eftersp. Pct. Pct. Figur 4B. Beskæftigelse knyttet til eksport Pct. Pct Indenlandsk efterspørgsel Indenlandsk efterspørgselsestimat Eksport Eksport estimat 1 Anm.: 28 og 29 er en fremskrivning af 27-tallene med udgangspunkt i en overordnet beregning dekomponeirng af beskæftigelsesudviklingen i disse år opdelt på bidrag fra de overordnede efterspørgselskomponenter. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalregnskabet. 1 Danmarks Statistik har på helt overordnet plan udarbejdet en foreløbig beregning af beskæftigelsessammensætningen fordelt på efterspørgselskomponenter med en opdatering tilbage til 26. Andelen af beskæftigelsen, der er knyttet op på eksporten, ligger i denne opgørelse 1½-1¾ pct. lavere end i opgørelsen fra Input-Output bøgerne. Da vi ikke har tilsvarende tal for det detaljerede niveau, der anvendes senere i analysen, fastholder vi de tal, vi har fra de officielle publikationer, men fremskriver de eksisterende oplysninger på overordnet plan til 28 og 29 med de nye tal fra Danmarks Statistik. 3
4 At beskæftigelsesandelen, der er knyttet op på eksport, kun udgør omkring 25 pct., når eksporten samtidig målt i pct. af BNP gennem mange år har været stigende og i 211 udgør hele 53,4 pct. kan måske undre. Det skyldes dels, at importindholdet i eksporten er stort. Således er det direkte og indirekte importindhold i eksporten ifølge den seneste opgørelse på godt 5 pct. F.eks. optræder søfart med en stor bruttoeksport, men værditilvæksten og beskæftigelsesindholdet er lavt, bl.a. fordi importindholdet samlet set ligger på mere end 85 pct. Det skyldes dog også, at kapitalintensiteten i mange eksporterhverv generelt ligger højt, hvorfor beskæftigelsesindholdet pr. produceret krone er relativt lavt. Kigger man ned over hovedbrancherne i tabel 1, er der dog stor variation i hjemmemarkeds- henholdsvis eksportafhængighed. De erhverv, hvis beskæftigelse er særligt afhængige af den hjemlige efterspørgsel, er den offentlige sektor, bygge- og anlæg, energi- og vandforsyning, finansieringsvirksomhed mv., forretningsservice samt hotel og restauration. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt industrien er langt mindre afhængige af hjemmemarkedet relativt set, men beskæftigelsen her er dog stadig pænt afhængig af hjemmemarkedet. Således udgør andelen af beskæftigelsen i de to erhverv, der er knyttet op på hjemmemarkedet, hhv. 32,6 pct. og 37,4 pct. i 27. Det betyder også, at man ikke kan se bort fra udviklingen på hjemmemarkedet, når man vil analysere og beskrive udviklingen for industrien. Tabel 1. Beskæftigelsesindhold i hjemlig- hhv. eksportefterspørgsel Andel tilknyttet indenlandsk efterspørgsel Andel tilknyttet eksporten I alt 75,3 74,9 74,7 74,7 24,7 25,1 25,3 25,3 Privat 62,8 62,3 62,4 62,8 37,2 37,7 37,6 37,2 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 31,5 32,6 27,9 32,6 68,5 67,4 72,1 67,4 Industri 36,7 36,3 36,5 37,4 63,3 63,7 63,5 62,6 Energi- og vandforsyning 74 74,2 72,1 74, ,8 27,9 25,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 95,3 94,6 94,7 94,7 4,7 5,4 5,3 5,3 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 73,3 72,8 73,2 73,3 26,7 27,2 26,8 26,7 Transportvirks., post og telekommunikation 55,5 51,9 5,7 49,7 44,5 48,1 49,3 5,3 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 72 7,6 69,6 68, ,4 3,4 31,2 Offentlige og personlige tjenesteydelser 97,7 97,6 97,5 97,5 2,3 2,4 2,5 2,5 Anm.: Beskæftigelsen, der er knyttet til hjemmemarkedet, dækker over hele den samlede beskæftigelse fratrukket eksporten. Det vil sige; privatforbrug, offentligt forbrug, investeringer i bygninger og anlæg, øvrige investeringer samt anden endelig anvendelse. Privat er fundet ved at fratrække Offentlige og personlige tjenesteydelser, fra den samlede beskæftigelse. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (Seneste input-output opgørelser). Flere industrierhverv er meget afhængige af hjemmemarkedet Det fremstår ofte i den økonomiske debat, som om industrien stort set udelukkende lever af eksport, og at eksportudviklingen derfor er den altafgørende forklaring på, hvordan det går i industrien. Som det fremgår ovenfor, er industrien imidlertid også pænt afhængig af hjemmemarkedet med en andel af beskæftigelsen henført til hjemmemarkedet på ca. 37,4 pct. ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. Kigger man på industriens hovedbrancher, får man billedet i tabel 2 (eksportafhængigheden findes ved at trække tallet fra ). 4
5 Tabel 2. Industriens afhængighed af hjemmemarkedet Samlet industri 36,7 36,3 36,5 37,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 38,6 4,3 38,7 39,9 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 2,8 24,6 26,5 23,9 Træ-, papir- og grafiskindustri 59,5 59,4 58,7 58,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. 19,5 19 2,3 2,7 Sten-, ler- og glasindustri mv. 65,8 66,3 68 7,1 Jern- og metalindustri 32,8 31,1 31,8 33,4 Møbelindustri og anden industri 3,4 29,6 29,7 3,7 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (Seneste input-output opgørelser). Den samlede industris afhængighed af hjemmemarkedet har været relativt stabil set over den fireårige periode. Træ-, papir- og grafisk industri samt sten-, ler- og glasindustri mv. er meget afhængige af den hjemlige efterspørgsel, idet 6-7 pct. af deres beskæftigelse er knyttet op herpå. Nærings- og nydelsesmiddelindustrien er også pænt afhængig af hjemmemarkedet med næsten 4 pct. afhængighed. De øvrige industrier er mere afhængige af eksport, og især mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. (herunder medicin) har en lav tilknytning til hjemmemarkedet og dermed høj eksportafhængighed. Tabel 3 viser at nærings- og nydelsesmiddelindustrien 2 især er knyttet op på det private forbrug. Træ-, papir- og grafisk industri 3 har stor tilknytning til både privat forbrug og investeringerne, men er også pænt knyttet op på det offentlige forbrug. For sten-, ler- og glasindustri mv. 4 er det især investeringerne inden for bygninger og anlæg, der trækker, men også det private forbrug bidrager en del. Tabel 3. Industribranchernes afhængighed på efterspørgselskomponenter, 27 Andel af industriens besk. Privat forbrug Offentligt forbrug Invest. bygn. Og anlæg Øvrig invest. Eksport Samlet industri 15,7 3,5 8 8,7 62,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædningsog læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemiskog plastindustri mv. Sten-, ler- og glasindustri mv. 16,7 36,4 2,2,4,4 6,1 2,1 11,8 2,1 2 5,2 76,1 13,5 32 6,7 12,8 6,6 41,1 12,9 8,2 3,9 4,5 2,4 79,3 4,2 13,3 5,4 46,9 2,5 29,9 Jern- og metalindustri 44,5 6 3,1 7,9 14,3 66,6 Møbelindustri og anden industri Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Nationalregnskabet. 6,2 13,2 1,1 2,2 13,3 69,3 2 Omfatter bl.a. Slagterier, Fiskeindustri, Mejerier, Bagerier, brødfabrikker mv., Anden fødevareindustri, Drikkevareindustri, og Tobaksindustri 3 Træindustrien omfatter bl.a. fremstilling af træprodukter som tømmer, krydsfiner, finer, træemballage, trægulve, træspær og præfabrikerede træbygninger. Grafisk industri dækker bl.a. produkter som aviser, bøger, tidsskrifter, formularer, lykønskningskort og andre varer, men omfatter også hjælpeaktiviteter som bogbinding, fremstilling af trykplader og data imaging. 4 Det dækker bl.a. Plast- og gummiindustri, Glasindustri og keramisk industri, Betonindustri og teglværker. 5
6 Ovenstående viser, at industrierhvervenes beskæftigelse også er afhængig af udviklingen i den hjemlige efterspørgsel, og her har vi altså klare indikationer af, at det ikke er gået specielt godt gennem krisen. Det viser dels figur 1B, men zoomer vi ind på industristatistikkerne, bekræftes billedet endnu engang. Således viser industriens omsætningsstatistik et betydeligt større fald i hjemmemarkedsomsætningen som følge af krisen sammenlignet med eksportomsætningen. Samtidig er eksportomsætningen vokset markant fra bunden og ligger i dag synligt over før-kriseniveau. Omsætningen på hjemmemarkedet (inklusive leverancer til andre erhverv) er derimod vokset langt mindre, siden bunden har ligget mere eller mindre uændret de seneste par år (i tråd med billedet i figur 1b) og ligger stadig markant under før-kriseniveau. Det viser figur 5A. Figur 5A. Industriens omsætningsstatistik, løbende priser Figur 5B. Industriens salg, momsstatistikken, løbende priser = Eksportomsætning 25= Hjemmemarkedsomsætning mia.kr Indenlandsk salg Eksport mia.kr Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Industriens salg fra momsstatistikken, der først starter i 29, bekræfter billedet med pæn omsætningsfremgang til eksport siden bunden, mens hjemmemarkedet har været stagneret de seneste år og stadig ligger lavt. Det viser figur 5B. At industriens beskæftigelse på trods af pæn eksportvækst fortsat er hårdt ramt kan således ikke ses uafhængigt af udviklingen på hjemmemarkedet, der er kommet skidt gennem krisen. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse Med nyt endeligt nationalregnskabsår for 29 peger Okun -kurven, der viser sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse, på en vækst højere end 1¼ set over en 2-årig periode, før man kan vente fremgang på det danske arbejdsmarked. 6
7 Figur 6. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse Beskæftigelse (ændring i pct.) & y =,6241x -,7857 R2 =, BNP-vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 19-29, da 29 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 21 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Observationerne for er taget fra den seneste prognose fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØR december 212). Kilde: AE pba. ADAM s databank, Økonomisk Redegørelse. Kigges der på, hvordan beskæftigelsesudviklingen samvarierer med udviklingen i henholdsvis den hjemlige efterspørgsel og eksporten, får vi figurerne 7A og 7B. Som det fremgår, er der en pæn samvariation mellem udviklingen i den hjemlige efterspørgsel og væksten i beskæftigelsen. Til gengæld er sammenhængen mellem eksportvækst og beskæftigelsesvækst meget svag (meget lille forklaringskraft). Figur 7A Hjemlig eftersp. versus beskæft. Beskæftigelse (ændring i pct.) 6 Figur 7B Eksport versus beskæft. Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,4362x -,444 R2 =, y =,1463x -,3346 R2 =, Indenlandsk-vækst (pct.) Eksport-vækst (pct.) Anm.: Der er tale om 2 års glidende gennemsnit af væksten fra Observationerne for årene er taget fra den seneste Økonomiske Redegørelse Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. De simple regressioner i figurerne ovenfor tyder således ikke på, at eksportudviklingen er drivende for beskæftigelsesudviklingen 5. Dermed ikke sagt, at eksporten ikke har betydning for vores vækst og beskæftigelse eksporten har helt sikkert betydning. Det er blot ikke eksporten, der er drivende for vores udvikling på arbejdsmarkedet på helt kort sigt. Kigger man på udviklingen gennem krisen på tværs af de lande, vi normalt sammenligner os med, finder man igen klar sammenhæng mellem udviklingen i den hjemlige efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet (beskæftigelsen). De lande, som har klaret sig godt med den hjemlige efterspørgsel, 5 Dette ændrer sig ikke ved kun at kigge på vareeksporten. 7
8 har også klaret sig godt på arbejdsmarkedet. Det viser figur 8. Målt gennem krisen ligger Danmark i den tunge ende kun overgået af de gældsplagede sydeuropæiske lande. Figur 8. Sammenhæng mellem beskæftigelse og indenlandsk efterspørgsel gennem krisen beskæftigelse, pct. y = 1,2143x -,932 R² =,8175 DNK USA FRA FIN NL UK ITA beskæftighelse, pct. 1 NO SVE 5 BEL TYS ØST SPA POR GRÆ IRL indl. eftersp. pct Anm.: Der er kun nationalregnskabsdata for Grækenland frem til 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat og OECD. Fremgang på arbejdsmarkedet kræver gang i den hjemlige efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og eksportproblem. Der er ikke tegn på, at vi har et stort problem med vores eksport relativt til andre lande. Derimod står det helt klart, at vi har et kæmpemæssigt problem med vores hjemlige efterspørgsel. Det synes i det lys svært at konkludere, at det er dårlig konkurrenceevne, der via eksporten holder vores arbejdsmarked nede 6. Samtidig peger analysen på, at en vending på det danske arbejdsmarked kræver, at der kommer gang i den hjemlige efterspørgsel. Der er en klar sammenhæng mellem udviklingen i den hjemlige efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem de sidste 3 år, mens det er sværere at finde belæg for en klar sammenhæng mellem eksportvækst og udvikling på arbejdsmarkedet på kort sigt. Kigger man på udviklingen gennem krisen på tværs af lande, får man samme konklusion. Det er svært at se, at eksporten alene skulle kunne trække gang i arbejdsmarkedet. Den hjemlige efterspørgsel i dansk økonomi lider under fortsat stor økonomisk usikkerhed. Selvom den økonomiske motor skramler i nogle hjørner, er dansk økonomi generelt sund og markant mere velsmurt end de fleste andre europæiske økonomier. Der er masser af penge i både husholdninger og de danske virksomheder. På trods af krisen på boligmarkedet har de danske husholdninger stadig enorme formuer, herunder mange milliarder stående på bankbogen. Virksomhederne har historisk høje opsparingsoverskud. Eksporten er kommet relativt godt gennem krisen, hvilket bl.a. afspejles i et betalingsbalanceoverskud på plus milliarder kroner for tredje år i træk. Vi er et af de lande med de mest 6 At det ikke er på eksporten, vi har et problem, bekræftes også af regeringens egne beregninger af vækstbidrag til BNP beregnet ved den såkaldte input-output metode, se Økonomisk Redegørelse august 212, tabel 5.1. Opgørelsen viser, at mens eksporten kun trak 25 pct. af nedgangen i BNP i 28 og 29, så har eksporten trukket hele BNP-fremgangen set over årene 21 og 211. Set over alle årene har eksporten samlet bidraget positivt til BNP. 8
9 langtidsholdbare offentlige finanser. Vi er under krisen gået fra at skylde penge til udlandet, til at udlandet i dag i gennemsnit skylder hver dansker godt. kroner. De finansielle markeders tillid til Danmark er meget stor Danmark betegnes ofte som en sikker havn. I dag er renten i Danmark på niveau eller lavere end i Tyskland, hvilket er usædvanligt og i skarp kontrast til de sydeuropæiske lande. Faktisk er finansmarkedernes tillid til dansk økonomi i dag højere, end den var, før krisen satte ind, målt ved rentespændet til Tyskland. Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi. Det, der mangler, er forbrugs- og investeringslysten hos husholdningerne og de danske virksomheder. Selvom det er noget op ad bakke med dårlige nyheder fra udlandet, et presset dansk arbejds- og boligmarked, så lad os i de mindste få de rigtige proportioner ind i den danske økonomiske debat. Vi står ikke og kigger ned i afgrunden endsige har retning mod den. Kan vi få genskabt tilliden til fremtiden hos hr. og fru Jensen og i de danske små- og mellemstore virksomheder, så skal forbrugs- og investeringslysten nok komme igen. 9
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereDansk vækst får baghjul af nabolande
Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereDe dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.
DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereUdsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet
Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide
Læs mere