BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose ? Kommunalbestyrelsen, maj 2015

2 Side 2 af 48

3 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret bud på den fremtidige befolkningsudvikling. I prognosen kan man aflæse tendenser i de kommende års udvikling under forudsætning af en række præmisser så som fødsler, dødsfald og flytninger. Prognosen danner grundlag for regionskommunens planlægnings- og budgetarbejde. Den bruges fx til overvejelser, om hvorvidt der på langt sigt skal planlægges en udvidelse eller indskrænkelse af børnehaver, skoler og ældreboliger samt hvorhenne på øen. Den kan også føre til overvejelser, om det fremtidsbillede prognosen tegner er lig den ønskelige udvikling? Skal kommunalbestyrelsen snarere arbejde for at ændre de præmisser, der ligger til grund for prognosen? Man skal være varsom med at bruge prognosen til at aflæse, om der fx bliver behov for en ekstra børnehaveklasse eller 8. klasse om fire år. Hvert år flytter personer til og fra regionskommunen, og personer flytter internt i kommunen; hvert år varierer den andel af en årgang, der vælger privatskole, og hvert år varierer den andel af en årgang, hvis forældre vælger at udsætte skolegangen et år. I øvrigt revideres prognosen hvert år ud fra den seneste kendte udvikling. I dette dokument indgår en række tabeller over befolkningen i udvalgte aldersgrupper og udvalgte delområder af regionskommunen. Ved spørgsmål og behov for uddybning kan der rettes henvendelse til Sekretariatet. Side 3 af 48

4 Side 4 af 48

5 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME PROGNOSERESULTAT Aldersfordeling Gennemsnitsalder Prognosen viser tilflytning af børn Arbejdsstyrke og beskæftigelse Byer og landdistrikter Skoledistrikter og børn PROGNOSENS BAGGRUND Samfundsmæssige betingelser Erhvervsmæssig udvikling Arbejdsløshed Uddannelse Boligbyggeriet Flygtninge Befolkningsudviklingen i de senere år PROGNOSEMETODE Parametre Historisk periode Udtynding Fertilitetsniveau Dødelighed Boligbyggeriet BILAGSOVERSIGT Side 5 af 48

6 Side 6 af 48

7 Resume Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet falde med ca personer fra til omkring ved slutningen af prognoseperioden. Det er en tilbagegang på 11 pct. Til sammenligning forudsagde sidste års befolkningsprognose den hidtil højeste tilbagegang på hele personer svarende til 13 pct. Aldersfordeling Der må forventes store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning: Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (4-23- årige) samt deres forældre (36-58-årige), hvor hver enkelt årgang vil falde med ca. 25 pct. i gennemsnit. Omvendt forventes antallet af ældre i alle aldersgrupper at stige kraftigt, særligt de ældre ml. 75- og 85 år, som vil stige med 55 pct. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) vil falde med 22 pct. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 46,7 år i 2015 til 50,6 år i By vs. land Indbyggertallet forventes at falde mest i landdistrikterne (ca. 21 pct.) og mindst i byerne (ca. 8 pct.). Ifølge prognosen vil Rønne gå tilbage med omkring 8 pct., mens Aakirkeby (+ 4 pct.) og Nexø (- 2 pct.) stort set forventes at holde stand. Skoledistrikter og børn Betragtes de fem nye skoledistrikter, som træder i kraft 1. august 2015, vil: Folketallet gå mindst tilbage i Distrikt Rønne (8 pct.) og mest i Distrikt Svartingedal (15 pct.). Tilbagegangen i antallet af skolesøgende børn forventes samlet at blive på 27 pct. svingende mellem 21 og 33 pct. Antallet af 0-5-årige forventes at falde mindst i Distrikt Rønne (3 pct.) mest i Distrikt Svartingedal (22 pct.) og mellem 7 og 12 pct. i de tre øvrige distrikter. De efterfølgende sider er opdelt i tre hovedafsnit. Først præsenteres prognosens hovedresultater opdelt på alderssammensætning, fordelingen på delområder af regionskommunen (skoledistrikter samt by vs. land) samt med fokus på hhv. børn og arbejdsmarked. Dernæst et afsnit om den samfundsmæssige baggrund for befolkningsudviklingen samt den faktiske udvikling de sidste år beskrevet. Slutteligt redegøres for prognosemetoden og de valgte forudsætninger for udarbejdelsen af dette års prognose. Side 7 af 48

8 1. Prognoseresultat Figur 1 viser antallet af indbyggere på Bornholm i perioden samt nogle af de senere års fremskrivninger for perioden frem til 1. januar Det samlede prognoseresultat fremgår af Bilag 1. De følgende beskrivelser og bilagstabellerne knytter sig alene til BRK s prognose Årets prognose bygger på de sidste fem års mønstre ( ) for så vidt angår fødsler, dødsfald og flytninger, hvilket er beskrevet i metodekapitlet. Figur 1 Faktisk udvikling samt alternative DS- og Demografix-prognoser Antal indbyggere på Bornholm, Faktisk udvikling og alternative prognoser DS-prognose BRK-prognose 2014 BRK-prognose Kilde: Demografix og Statistikbanken 1.1 Aldersfordeling Prognosen forudser meget store aldersmæssige forskydninger i forhold til i dag. I Tabel 1 næste side er angivet den absolutte og relative aldersfordeling for udvalgte aldersgrupper. Mest iøjnefaldende er den voldsomme stigning i antallet af over 75-årige, hvis andel af hele befolkningen vokser fra at udgøre 10,9 pct. i 2015 til 18,1 pct. i Det skyldes dels, at 40'ernes store årgange i løbet af prognoseperioden vil være vokset helt ind i denne aldersgruppe, dels at tilgangen af årige slet ikke kan opveje den stadige fraflytning af årige, jf.tabel 10 i kapitlet Prognosens baggrund. Side 8 af 48

9 Tabel 1 Aldersfordeling i BRK, Alder pr. 1. januar Vækst Absolut Relativ Absolut Relativ Absolut Relativ 0-5 år ,4% ,5% ,5% 6-14 år ,3% ,6% ,6% år ,7% ,9% ,5% år ,2% ,4% ,2% år ,4% ,1% ,4% år ,8% ,9% ,8% år ,6% ,0% ,6% år ,7% ,4% -81-1,3% 75+ år ,9% ,1% ,0% I alt ,0% ,0% ,1% Kilde: Statistikbanken og Demografix I den første halvdel af prognoseperioden er det især antallet af årige, der vokser, mens det i den sidste halvdel vil være de årige. Figur årige i femårsaldersgrupper, Antal Antal ældre fordelt på femårsaldersgrupper, 1. jan. 2009, 2015, 2021 og 2027 Alder Kilde: Statistikbanken og Demografix Tilbagegangen i antallet af årige slår også igennem i antallet af børn. Tilbagegangen er dels et resultat af de sidste 15 års store fraflytning af årige men også et resultat af små fødselsårgange i slut 70'erne og først i 80'erne på landsplan. I midten 1940'erne blev der i gennemsnit født børn pr. år, og i børn den mindste fødselsårgang i hele det 20. århundrede. De første ti år efter årtusindeskiftet blev der født ca børn pr. år i Danmark, men i er der i gennemsnit kun født omkring børn om året. Det skyldes, at det er de meget små årgange fra 80 erne, der i disse år får børn. Side 9 af 48

10 Se endvidere Bilag 2 med indekskurver over udvalgte aldersgrupper samt Bilag 3, der viser regionskommunens befolkning i 2015 og 2025 som befolkningspyramider. At forholdsmæssige store forskydninger mellem aldersgrupperne ikke er usædvanlige heller ikke på landsplan viser Figur 3, hvor de seneste ti års relative udvikling er gengivet. Figur 3 Relativ vækst i aldersgrupper Relativ vækst år 6-14 år Bornholm Hele landet år år år år år 80+ år -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% 35% 45% Kilde: Statistikbanken Figur 4 Forventet relativ vækst i aldersgrupper, Forventet relativ vækst år 6-14 år Bornholm Hele landet år år år år år 80+ år -35% -25% -15% -5% 5% 15% 25% 35% 45% 55% Kilde: Statistikbanken og Demografix I de fleste aldersgrupper har de sidste ti års ændringer på Bornholm adskilt sig markant fra resten af landet. Det gælder særligt den store tilbagegang i antallet af børn og i den tilsvarende forældregruppe. Der er også i resten af landet en markant højere vækst i antallet af unge. Omvendt har den relative vækst i antallet af over 60-årige forløbet helt parallelt på Bornholm og i hele landet. De kommende ti års udvikling på Bornholm forventes at forstærke tendenserne, således at alle aldersgrupper under 60 år kan forventes at gå tilbage, mens der fortsat er stor relativ vækst i antallet af ældre, jf. Figur 4. Side 10 af 48

11 1.1.1 Gennemsnitsalder Fertilitetsniveauet ligger væsentligt under reproduktionsniveauet både på Bornholm og i hele landet. Alligevel vokser den danske befolkning hvert år i modsætning til den bornholmske. Det skyldes hovedsageligt forskelle i indvandringsmønsteret, hvilket gennemgås i kapitlet Prognosens Baggrund. Forskellene kan bl.a. aflæses i gennemsnitsalderen, jf. Tabel 2. Tabel 2 Gennemsnitsalder, Bornholm og hele landet Bornholm 42,8 46,7 50,6 Hele landet 39,1 40,6 42,1 Forskel 3,7 6,1 8,5 Kilde: Statistikbanken og Demografix Det ses af tabellen, at forskellen på gennemsnitsalderen fortsat vokser, og at stigningstakten forventes at accelerere i prognoseperioden sammenlignet med de forudgående ti år, så at forskellen mellem Bornholm og hele landet bliver stadig større Prognosen viser tilflytning af børn Antallet af 0-årige forventes at falde med omkring 5 pct. i løbet af prognoseperioden; fra ca. 250 pr. år i begyndelsen til omkring 240 børn pr. år mod slutningen. Tabel 3 Nettotilflytning i fastholdte årgangsgrupper Historiske tal Alder pr Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar Alder pr Vækst år år år år år år Prognosetal Alder pr Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar Alder pr Vækst år år år år år år Alder pr Antal i årgangsgruppen pr. 1. januar Alder pr Vækst år år år år år år Kilde: Statistikbanken og Demografix I prognosen er der indregnet en positiv nettotilflytning af børn, især de alleryngste årgange, hvilket der er historisk belæg for trods et dalende samlet indbyggertal. I Tabel 3 er vist den faktiske udvikling i udvalgte år- Side 11 af 48

12 Antal personer Befolkningsprognose gangsgrupper i perioden , samt den tilsvarende forventede udvikling i prognoseperioden. I tabellen er de enkelte årgangsgrupper fastholdt, så der over tid er tale om børn fra samme fødselsårgang. Den registrerede vækst er således alene udtryk for en nettotilflytning/nettoindvandring i de pågældende fødselsårgange. Den øverste række i tabellen følger således udviklingen i antallet af børn født i årene Pr. 1. januar 2010 var der børn, og på det tidspunkt var de 0-4 år gamle. Fem år senere, den 1. januar 2015, var der børn født i årene , og på det tidspunkt var de nu 5-9 år gamle. Nettotilflytningen var altså på 80 børn i løbet af de fem år. 1.2 Arbejdsstyrke og beskæftigelse Gennem de seneste år er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (16-64-årige) faldet på Bornholm, og i de kommende år vil faldet øges, efterhånden som 40'ernes store årgange forlader arbejdsmarkedet. Figur 5 Antal personer i den arbejdsdygtige alder Hvor mange kan arbejde i fremtiden? år år år år år år år Kilde: Demografix Prognosen for forudser et fald i antallet af årige fra personer i 2015 til i 2027 et fald på personer svarende til 22 pct, hvilket er illustreret i Figur 5. Det er et dobbelt så stort fald som i befolkningen samlet set (11 pct.) dvs. en stadig mindre andel af borgerne på Bornholm, vil potentielt stå til rådighed for arbejdsmarkedet 58 pct. i 2015 mod 51 pct. i Beskæftigelsen på Bornholm forventes også at falde. Ifølge den nyeste fremskrivning af den regionale udvikling forventes et fald fra beskæftigede i 2010 til i 2030 et fald på personer svarende til Side 12 af 48

13 9 pct. I alle andre regioner i landet (bortset fra Region Sjælland) forventes derimod en lille vækst i beskæftigelsen 1. Hvis forventningerne holder stik, vil den forventede reduktion af arbejdsstyrken inden for få år kunne vende den nuværende arbejdsløshed til en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft på Bornholm. Dette fordi antallet af personer, som kan arbejde, falder hurtigere end antallet af jobs. Den støt faldende ledighed siden 2010 er en indikation på tendensen. Der er også allerede mangel på arbejdskraft i visse brancher bl.a. inden for håndværk og industri. En situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft vil positivt set kunne betyde både efteruddannelse af ledige og øget tilflytning. Men det kan også medføre øget fraflytning. Dels hvis arbejdspladser må lukke på Bornholm, fordi de ikke kan få kvalificerede medarbejdere. Og dels fordi beskæftigelsen forventes at stige i andre egne af landet, og der dermed bliver rift om de dygtige kandidater. 1.3 Byer og landdistrikter I befolkningsprognosen er regionskommunen opdelt i 156 små fremskrivningsområder, som i rapporten er inddelt i hhv. byer og landdistrikter samt skoledistrikter. Byerne følger samme opdeling som i Kommuneplan Tabel 4 på næste side viser en oversigt over den forventede udvikling i regionskommunens byer og landdistrikter. 76 pct.af Bornholms befolkning bor i dag i et af øens bysamfund. Rønne er helt dominerende med 34 pct. af øens indbyggere. Rundt regnet halvdelen af bornholmerne (49 pct.) bor i enten Rønne, Nexø eller Aakirkeby. I løbet af prognoseperioden ventes tilbagegangen at blive noget større i landdistrikterne (- 21 pct.) sammenlignet med byerne (- 8 pct.). Kun i Aakirkeby viser prognosen en lille fremgang (4 pct.), mens mindst tilbagegang forventes i Nexø (- 2 pct.). Blandt de større byer ventes størst befolkningstilbagegang i Svaneke (- 17 pct.) og Snogebæk (- 15 pct.). I landdistrikterne forventes en tilbagegang mellem - 21 og - 23 pct., pånær Rønnes opland, hvor der alene forventes et fald på - 11 pct. Bemærk, at prognoseusikkerheden er høj i de meget små byer. Derfor skal de anførte vækstprocenter i Tabel 4 især for de små og meget små byers vedkommende tages med stor forsigtighed; fx når den forventede tilbagegang på - 8 pct. i Bølshavn kun svarer til en tilbagegang på 2 personer i prognoseperioden. 1 Fremskrivningsnotat, april 2015, Center for Regional- og Turismeforskning Side 13 af 48

14 Tabel 4 Historisk udvikling og prognose for byerne og landdistrikterne Ændring Kommunecenter Historisk udvikling Prognose Absolut Relativ Rønne % Større erhvervs- og handelsbyer Nexø % Aakirkeby % Allinge-Sandvig % Hasle % Svaneke % Tejn % Gudhjem/Melsted % Snogebæk % Nyker % Klemensker % Større byer i alt % Små boligbyer under 600 indbyggere Sorthat-Muleby % Aarsdale % Østermarie % Lobbæk % Vestermarie % Østerlars % Pedersker % Listed % Balka % Nylars % Møllevangen/Knudsker % Rø % Arnager % Årsballe % Vang % Rutsker % Olsker % Bølshavn % Små boligbyer i alt % Landdistrikter Landdistrikt Nord % Landdistrikt Vest % Landdistrikt Midt % Landdistrikt Øst % Landdistrikter i alt % Rønne % Større byer i alt % Små boligbyer i alt % Landdistrikter i alt % Bornholm i alt % Kilde: Demografix Figur 6 illustrerer, at både Rønne og de øvrige større byer historisk har øget deres relative andel af befolkningen på bekostning af de mindre byer og især landdistrikterne. Denne udvikling forventes at fortsætte i prognoseperioden. Det planlagte boligbyggeri har dog stor betydning for prognosens resultat. Side 14 af 48

15 Figur 6 Befolkningens relative fordeling på bykategorier og landdistrikter Befolkningens relative fordeling % 20% 40% 60% 80% 100% Rønne 33% 34% 35% 36% Større byer i alt 33% 33% 34% 35% Mindre byer i alt 10% 9% 9% 9% Landdistrikter i alt 24% 23% 22% 20% Kilde: Demografix 1.4 Skoledistrikter og børn Skoledistriktsinddelingen i prognosen følger den nye skolestruktur, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 26. februar 2015 og træder i kraft d. 1. august 2015 (Bilag 4). Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter afspejler mønsteret med størst tilbagegang i landområderne. Som det ses af Tabel 5 forventes relativt størst tilbagegang i den samlede befolkning i distrikt Svartingedal (15 pct.) og mindst tilbagegang i Rønne (8 pct.). Tabel 5 Indbyggertal fordelt på skoledistrikter, historisk udvikling og prognose Historisk udvikling Prognose Ændring Skoledistrikt Absolut Relativ Kongeskær % Hans Rømer % Svartingedal % Paradisbakke % Rønne % Bornholm i alt % Kilde: Demografix Side 15 af 48

16 Imidlertid er den relative tilbagegang langt større blandt de 5-14-årige, altså børnene i den undervisningspligtige alder, jf. Tabel 6. Tabel 6 Antal 5-14-årige fordelt på skoledistrikter Historisk udvikling Prognose Ændring Skoledistrikt Absolut Relativ Kongeskær % Hans Rømer % Svartingedal % Paradisbakke % Rønne % Bornholm i alt % Kilde: Demografix I løbet af prognoseperioden fra forventes antallet af 5-14-årige børn at være reduceret med børn svarende til 27 pct. Den største relative tilbagegang forventes i hhv. distrikterne Paradisbakke (33 pct.) og Svartingedal (32 pct). Befolkningsgrundlaget i de fem skoledistrikter er meget forskelligt, og det er antallet af 5-14 årige derfor også. I prognoseperioden forventes et nogenlunde stabilt størrelsesforhold distrikterne imellem med Kongeskær som langt det mindste og Rønne som det suverænt største jf. Figur 7. Figur 7 Skoledistrikternes relative størrelse, antal børn 5-14 år Skoledistrikternes relative andel af børn fra 5-14 år % 20% 40% 60% 80% 100% Kongeskær 8% 6% 7% 7% Hans Rømer 25% 22% 23% 23% Svartingedal 15% 15% 14% 14% Paradisbakke 19% 20% 18% 18% Rønne 34% 37% 38% 39% Kilde: Demografix Side 16 af 48

17 Antal børn Befolkningsprognose De 0-5-årige er skolernes kommende elever samt grundlaget for dagpasningstilbuddene i distrikterne. For denne aldersgruppe forudser prognosen en væsentlig mindre tilbagegang i de fem skoledistrikter sammenlignet med tilbagegangen i antallet af skolesøgende børn jf. Tabel 6 og Tabel 7 2. Størst tilbagegang forventes i Svartingedal med 22 pct., mens Rønne næsten forventes at holde stand med en tilbagegang på kun 3 pct. Tabel 7 Antal 0-5-årige fordelt på skoledistrikter Historisk udvikling Prognose Ændring Skoledistrikt Absolut Relativ Kongeskær % Hans Rømer % Svartingedal % Paradisbakke % Rønne % Bornholm i alt % Kilde: Demografix Det er dog væsentligt at påpege, at skønt antallet af små børn forventes at falde relativt mindre end antallet af skolebørn, så er der i absolutte tal tale om mindre årgange og dermed færre børn pr. årgang både i dag og i prognoseperioden jf. Figur 8, som sammenligner tre enkeltårgange. Figur 8 Udvikling i antal børn pr. årgang , 0,5 og 15-årige Skolebørn og småbørn - antal pr. årgang årige 5-årige 15-årige Kilde: Demografix Det samlede antal små børn på enkeltårgangene 0-5 år i de fem skoledistrikter for perioden 2015 og frem til 2027 fremgår af Tabel 8. 2 Bemærk at antal 5-årige indgår i begge tabeller. Side 17 af 48

18 Tabel 8 Antal børn pr. årgang, 0-5 år fordelt på skoledistrikter Kilde: Demografix Kongeskær årige årige årige årige årige årige Total Hans Rømer 0-årige årige årige årige årige årige Total Svartingedal 0-årige årige årige årige årige årige Total Paradisbakke 0-årige årige årige årige årige årige Total Rønne 0-årige årige årige årige årige årige Total Bornholm i alt Side 18 af 48

19 2. Prognosens baggrund Den prognosemodel, regionskommunen anvender, bygger hovedsageligt på de demografiske forhold i en given historisk periode. Det har derfor betydning for prognosen, om der kan forventes ændringer i de samfundsmæssige betingelser, som vil bryde med de historiske forudsætninger, som kommer til udtryk i form af flytninger, vandringer og fødsler/dødsfald. 2.1 Samfundsmæssige betingelser Med de samfundsmæssige betingelser menes først og fremmest udviklingen i antallet af arbejdspladser, men også ledighed, uddannelsesmuligheder, boligbyggeri, trafikforbindelser og flygtninge påvirker befolkningsudviklingen Erhvervsmæssig udvikling Bornholms Regionskommune har en erhvervsstruktur med forholdsvis høj beskæftigelse inden for landbrug, industri, handel (herunder turisme) og transport samt med en tungtvejende offentlig sektor. En erhvervsstruktur, som er typisk i provinsen, og som ud over at være præget af lav vækst også er sårbar i forhold til ændringer i de givne rammebetingelser. Landbrugserhvervene er præget af stadige koncentrationer, og slagteriets eksistens på Bornholm har i flere omgange været truet. Indtil videre er det dog lykkedes at fastholde de fleste af de store arbejdspladser på Bornholm, som er knyttet til landbruget. På positivsiden tæller viljen til og enigheden om at vende udviklingen herunder de fælles bestræbelser på at samarbejde om og realisere de forskellige udviklingsstrategier. Trafikken til og fra Bornholm er af afgørende betydning for både produktionserhvervene og øens turisme, og i øvrigt for opfattelsen af Bornholm som et attraktivt sted at flytte til. Nedsættelsen af færgetakster for godstransport med 80 % fra sommeren 2015 som følge af regeringens vækstpakke er en markant forbedring af produktionserhvervenes rammevilkår. Den nuværende færgekontrakt blev i april forlænget med ét år frem til 31. august Det betyder, at det store arbejde i forhold til at forhandle en hensigtsmæssig fremtidig færgekontrakt på plads bl.a. i forhold til persontransport og reservekapacitet fortsat pågår Arbejdsløshed Arbejdsløsheden på Bornholm lå frem til 1989 lavere end landsgennemsnittet, men især de gentagne fiskerikriser i 90 erne gjorde arbejdsløsheden på Bornholm trods den samtidige intensiverede fraflytning til landets absolut største (målt på landsdelsniveau) i en lang årrække. Bornholm har både haft del i opsvinget og i den efterfølgende finanskrise. I begyndelsen af 2015 er den samlede ledighed i Danmark på 4,8 pct. På Bornholm har ledigheden været støt faldende siden Målt på lands- Side 19 af 48

20 Ledighed i % af arb.styrken Befolkningsprognose delsniveau har Bornholm dog landets næsthøjeste ledighed (5,8 pct.) kun overhalet af Byen København (6,1 pct.). Figur 9 Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken Sæsonkorrigeret fuldtidsledighed, marts måned, udvalgte landsdele Hele landet Landsdel Byen København Landsdel Københavns omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østjylland Kilde: Statistikbanken, AUS Uddannelse De fleste videregående uddannelser på Bornholm er rettet mod det offentlige arbejdsmarked. Det gælder de fire professionsbacheloruddannelser (sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog) samt Diplomuddannelse i ledelse. Den nylig udbudte serviceøkonomuddannelse samt KADK's program for Kunsthåndværk, glas og keramik (tidligere Glas- og Keramikskolen) er undtagelser herfra. Det offentlige arbejdsmarked er domineret af kvinder, og tidligere har tilstedeværelsen af disse uddannelser blandt andet medvirket til, at der på Bornholm i modsætning til mange andre steder i provinsen var en nogenlunde kønsmæssig balance blandt yngre borgere. De sidste par år er andelen af yngre kvinder (20-34 år) dog faldet markant også på Bornholm, fra 48,1 pct. i 2008 til 46,7 pct. i Boligbyggeriet Selv om Bornholms indbyggertal har været faldende siden 1980 (hvor Bornholm havde indbyggere), er der stadig behov for nye boliger. Befolkningens sammensætning er ændret, og flere både yngre og ældre bor alene. Figur 10 viser, at mens indbyggertallet faldt med omkring personer fra 1981 og frem til i dag, steg antallet af beboede boliger med ca Denne sammenhæng udtrykker de reelle ændringer i husstandsstørrelsen over tid; fra 2,65 i 1981 til 1,97 i Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Danmark som helhed er 2,15. Side 20 af 48

21 Figur 10 Den faldende husstandsstørrelse Antal boliger Indbyggertal og antal beboede boliger, Bornholm, Antal personer Beboede boliger Indbyggere Kilde: Statistikbanken, BOL103 På Bornholm nåede opsvinget i ikke at slå igennem i boligbyggeriet. Fra midt i 60 erne og op gennem 80'erne blev der gennemsnitligt opført 200 boliger pr. år, mens der siden 1991 er opført mindre end 50 boliger, se Figur 11. Figuren omfatter ikke de beboede boliger, der er opført før Siden 2000 er der opført omkring 50 boliger årligt, men gennemsnitstallet dækker over store forskelle. I årene før finanskrisen var det især parcelhuse. De senere år er der kun opført nogle få enkeltfamiliehuse. Det øvrige byggeri har været støttet boligbyggeri i form af ældrevenlige række- og kædehuse, herunder specifikt Plejecenter Snorrebakken. Figur 11 Antal opførte boliger i årene Antal boliger 350 Beboede boliger i 2015 efter opførelsesperiode (pr. år over 10 år) Kilde: Statistikbanken, BOL102 Side 21 af 48

22 2.1.5 Flygtninge Bornholm har først i de sidste tyve år fået andel i den indvandring, det øvrige land har oplevet siden slutningen af 1960 erne. Der har indtil 1995 alene været tale om enkeltstående tilfælde, og først med særlovgivningen i 1995, hvor flygtninge fra det tidligere Jugoslavien fik opholdstilladelse, er der tale om en indvandring, der påvirker befolkningstallet. Flygtningestrømmen til Danmark er igen taget til efter nogle år med et lavt niveau. Danmark vil i år modtage og indkvartere flygtninge mod sidste års flygtninge. De mennesker bliver fordelt ud til alle landets kommuner efter en særlig matematisk model. Bornholm skal i 2015 modtage 144 flygtninge sammenlignet med kun 54 i Hovedparten af kvoteflygtningene fraflytter Bornholm efter udløbet af den treårige integrationsperiode. Det betyder, at de ikke indregnes som en særskilt befolkningsgruppe med en anden forventelig demografisk udvikling end gennemsnitsbornholmeren. Hvis antallet af flygtninge stiger yderligere, kan det dog blive nødvendigt at revurdere denne praksis. I 2014 etablerede Røde Kors asylcentre med plads til i alt 300 asylansøgere på Bornholm. I 2015 stiger antallet til 350. Disse personer indgår ikke i befolkningsstatistikken og derfor heller ikke i prognosen. 2.2 Befolkningsudviklingen i de senere år I Figur 12 er befolkningsudviklingen på Bornholm sammenlignet med resten af landet i perioden Frem til 1985 var Bornholm karakteriseret ved et stabilt indbyggertal, mens resten af landet havde en begrænset vækst i 1970 erne og stagnation i 1980 erne. Figur 12 Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen, Bornholm og øvrige Danmark, (indeks: 1971=100) Bornholm Øvrige Danmark Kilde: Statistikbanken, FOLK1 Siden 1985 er befolkningen på Bornholm med få undtagelser gået støt tilbage hvert år. I resten af landet skyldes væksten især øget indvandring. Side 22 af 48

23 For tyve år siden havde Bornholm en alderssammensætning, som i store træk svarede til resten af landets, dog med lidt færre unge og lidt flere børn og årige (illustreret i Bilag 5 for årene 1995, 2005 og 2015). Allerede ti år senere var antallet af unge reduceret betragteligt, og der var relativt færre børn end på landsplan. I 2015 er disse udviklingstendenser slået yderligere igennem, så antallet af unge i 20 erne på flere årgange nu er nede på mellem 230 og 250 personer. Det svarer til det årlige antal fødsler på Bornholm i de seneste par år. De sidste seks års befolkningsbevægelser på Bornholm er vist i Tabel 9, hvor flytninger betegner til- og fraflytninger mellem danske kommuner, mens vandringer er til- og fraflytninger over landegrænsen. Tabel 9 Befolkningens bruttobevægelser, BRK, Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Kilde: Statistikbanken Note: Differencen ml. ultimo og primo skyldes opgørelsesmetoden hos Danmarks Statistik I løbet af 2014 faldt regionskommunens indbyggertal med næsten 400 personer til , hvilket var en yderligere opbremsning af tilbagegangen sammenlignet med Fødselsunderskuddet på 307 personer - altså forskellen mellem antal fødte og antal døde - udgjorde i 2014 hele 83 % af befolkningstilbagegangen, mens den samlet set negative flytte- og vandringsbalance på 61 personer udgjorde de resterende 17 %. Fødselstallet lå med 250 fødsler på samme stabile men meget lave niveau som i de foregående år. Det lave antal fødsler er en landsdækkende tendens, som især skyldes, at det er de små årgange fra begyndelsen af 80-erne, som nu får børn. Antallet af tilflyttere til Bornholm er steget med ca. 100 personer årligt siden 2012 og kom i 2014 atter over 1000 personer årligt. Antallet af tilflyttere har i de sidste 30 år ligget på 1165 personer i gennemsnit pr år (se Bilag 6, hvor befolkningens bevægelser siden 1985 er gengivet). Antallet af fraflyttere er på niveau med sidste år og skyldes fortsat den høje nettofraflytning i aldersgruppen år (i alt 358 personer) pga. store ungdomsårgange i disse år jf. Tabel 10 nedenfor. Side 23 af 48

24 Tabel 10 Indenlandske nettoflytninger , udvalgte aldersgrupper Nettotilflytning Pr. år til Bornholm år år år år år år år år I alt Kilde: Statistikbanken Den gennemsnitlige nettotilflytning (fra det øvrige Danmark) set over fem år er faldet fra minus 92 personer pr. år i til minus 265 i Der er store forskelle på flyttehyppigheden i de enkelte aldersgrupper. Fraflytningen er næsten helt koncentreret i aldersgruppen årige (se Tabel 10 og Figur 13). Aldersgruppen stod i 2014 for 50 pct. af alle flytninger fra Bornholm. I 2014 var der en ganske positiv nettotilflytning af børn fra 0-14 år (159 personer) samt deres forældre (25-39 årige, i alt 312 personer). Figur 13 Indenlandske bruttoflytninger , etårsaldersgrupper Antal personer i gennemsnit/år Til- og fraflytning i etårsaldersklasser, Bornholm, gennemsnit pr. år Til Fra Netto år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder Kilde: Statistikbanken, FLY66 Figur 14 viser de indenlandske flytninger over perioden Regionskommunen har samlet set i perioden flytteunderskud i forhold til alle landsdele på nær Nordsjælland. Det skyldes, at i perioden 2006 til 2009 havde regionskommunen et pænt flytteoverskud i forhold til Nordsjælland. I Bilag 7 er flytningerne til og fra Bornholm vist fordelt på henholdsvis landsdele og aldersgrupper. Side 24 af 48

25 Figur 14 Indenlandske bruttoflytninger Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Østsjælland Nordsjælland Københavns omegn Københavns by Flytninger til og fra Bornholm, gennemsnit pr. år, Fra Bornholm til (1257 pr. år) Til Bornholm fra. (1045 pr. år) Kilde: Statistikbanke, FLY66 Nettoindvandringen har siden 2012 været langt over 100 personer årligt (se Tabel 11). I perioden er over 36 pct. af indvandrerne kommet fra Asien og 57 pct. fra europæiske lande særligt Sverige, Tyskland, Norge og Polen i nævnte rækkefølge). Nettoindvandringen til Bornholm har i øvrigt været positiv siden 1990 og kunne frem til 2008 stort set opveje nettofraflytningen. I 2014 opvejede nettoindvandringen 73 pct. af nettofraflytningen sammenlignet med ca. 34 i både 2012 og Tabel 11 Vandringer til og fra Bornholm fordelt på statsborgerskab, Danske statsborgere Pr. år Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Udenlandske statsborgere Pr. år Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Nettoindvandrede i alt Kilde: Statistikbanken Af de nettoindvandrede i perioden var 80 pct. under 40 år, heraf udgjorde børn og unge (under 20 år) over 25 pct. I Bilag 7 side 3 og 4 er ind- og udvandringen i relation til Bornholm i perioden vist fordelt på henholdsvis statsborgerskab og aldersgrupper. Side 25 af 48

26 3. Prognosemetode Bornholms Regionskommune anvender Demografix en prognosemodel udviklet af konsulentfirmaet Cowi. Modellen er uafhængig af udviklingen i nabokommunerne, og er derfor særdeles velegnet til en isoleret ø som Bornholm. Ca. halvdelen af de danske kommuner anvender Demografix. 3.1 Parametre I befolkningsudviklingen fra et år til et andet indgår antagelser om, hvordan forskellige parametre udvikler sig over tid. Parametrene er fødsler, dødsfald og flytninger (inkl. vandringer). Endvidere indgår den valgte historiske periode og det forventede boligbyggeri med forholdsvis stor vægt Historisk periode Jo flere år prognosens fremskrivning bygger på, des større risiko er der for, at nogle mønstre, som ikke længere er aktuelle, indgår i den historiske periode. De seneste års demografiske udvikling har eksempelvis været stærk påvirket dels af den manglende mobilitet på boligmarkedet, dels af store skift i fertilitetsniveauet. På grund af disse store skift er valget af historisk periode helt afgørende for prognoseresultatet. I det scenarie, der danner grundlag for regionskommunens befolkningsprognose , er såvel fødsler, dødsfald og til- og fraflytning beregnet på baggrund af mønsteret i de sidste fem år, fra Hele perioden ligger efter finanskrisen, hvilket betyder et ensartet flyttemønster. Samtidig er der tale om en periode, hvor antallet af fødsler og dødsfald på Bornholm har ligget på et stabilt niveau Udtynding Prognosemodellen måler i hvert af de historiske år, hvor mange indbyggere (fordelt på alder og køn) der var i hver enkelt bolig pr. 1. januar og sammenligner med de tilsvarende oplysninger pr. 31. december (ekskl. fødsler). Det er normalt, at ultimo-tallet er mindre end primo-tallet, idet husstandsstørrelsen falder på grund af dødsfald og almindelige husstandsspaltninger (unge flytter hjemmefra, skilsmisser mm.). Der sker altså en såkaldt udtynding af indbyggerne i den eksisterende boligmasse. På baggrund af disse historiske oplysninger beregner modellen befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse, og hertil lægges antallet af fødsler i løbet af året samt antallet af tilflyttede til boliger, der er taget i brug i løbet af året, idet der er beregnet en standardprofil af tilflytterne ud fra den konkrete boligtype. Side 26 af 48

27 3.1.3 Fertilitetsniveau Fertiliteten er defineret som, hvor mange børn en kvinde får i løbet af sit liv. Reproduktionsniveauet ligger ved en fertilitet på ca. 2,1. På landsplan er fertiliteten vokset kraftigt, fra lavpunktet 1,377 i 1983 til et foreløbigt højdepunkt 1,892 i 2008, for efterfølgende at falde igen, se Figur 15. På Bornholm lå fertiliteten noget højere i 80 erne, men har i årene omkring århundredeskiftet ligget tæt på landsgennemsnittet. I steg fertiliteten kraftigt på Bornholm og lå med 2,233 i 2008 endda noget over reproduktionsniveauet. I 2009 faldt fertiliteten på Bornholm med 15 pct. og faldt så endnu en gang i 2011 til 1,536 og nåede dermed ned til et niveau langt under landsgennemsnittet. Fertiliteten Iå i 2014 lidt højere på Bornholm med 1,798 end landsgennemsnittet på 1,691. Figur 15 Antal børn pr. kvinde i den fødedygtige alder på Bornholm og i hele landet 2,5 Fertiliteten , Bornholm og hele landet 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Bornholm Hele landet Reproduktionsniveau Kilde: Statistikbanken, FOD Dødelighed Som nævnt indgår dødeligheden i beregningen af udtyndingsfaktoren, men for de 85+-årige er denne beregning i modellen erstattet af Danmarks Statistiks overlevelsestavler for Bornholm årene Levealderen forudsættes at være stigende i hele perioden for både mænd og kvinder. Side 27 af 48

28 3.1.5 Boligbyggeriet Boligbyggeriet er en meget væsentlig parameter i prognosemodellen og samtidig en af de få parametre, hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for direkte at have indflydelse på opfyldelsen. I prognoseforudsætningerne indgår også et forventet boligbyggeri med tilhørende antagelse om hvor stor en andel eksterne tilflyttere med en given aldersprofil, der herved genereres. Byggeriet er fordelt som vist i Tabel 12. Boligbyggeriet forventes alene opført i byerne. Boligbyggeprogrammet for perioden opererer med ca. 21 boliger/år i gennemsnit dvs. 250 nye boliger i alt. Tabel 12 Det forventede boligbyggeriet fordelt på årstal og bysamfund Kode Bysamfund Årstal I alt Parcel Tæt-lav Andel Pleje I alt 1100 Allinge-Sandvig By Tejn By Hasle By Sorthat-Muleby By Nyker By Klemensker By Rønne By N Rønne By M Rønne By S Gudhjem By Østermarie By Østerlars By Nylars By 9500 Vestermarie By Pedersker By Aakirkeby By Lobbæk By Listed By Svaneke By Aarsdale By Nexø By Snogebæk By Bornholm total Kilde: Demografix Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet, at det både på landet og i byerne bortset fra Rønne, Nexø, Aakirkeby, Hasle, Gudhjem, Klemensker og Svaneke er muligt at anvende nuværende helårsboliger som flexboliger. På denne baggrund er der som i sidste års prognose antaget, at flexboligordningen vil generere en nettoudtagning af gennemsnitligt 50 boliger/år af den samlede boligmasse. Side 28 af 48

29 Bilagsoversigt 1. Befolkningsprognose, hovedresultat Indeks over udviklingen i aldersgrupper Befolkningen 1. januar 2015 og befolkningsprognose 1. januar Skoledistrikter og skoler pr. 1. august Aldersfordeling 1995, 2005 og 2015, Bornholm og hele landet, 1-års aldersgrupper 6. Befolkningens bevægelser , brutto og netto 7. Flytninger og vandringer til og fra Bornholm , geografi og aldersgrupper 8. Aldersfordeling i de fem skoledistrikter , udvalgte aldersgrupper Side 29 af 48

30 Bilag 1, Befolkningsprognosens hovedresultat, Bornholms Regionskommune, Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Alder 1. januar Historisk udvikling Prognoseperiode år 0,6% 0,7% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 1-2 år 1,6% 1,4% 1,3% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 3-4 år 1,9% 1,8% 1,6% 1,5% 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 5 år 0,9% 1,0% 1,0% 0,8% 0,9% 0,7% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 6-11 år 6,1% 6,0% 6,0% 6,0% 5,9% 5,9% 5,6% 5,5% 5,3% 5,1% 5,0% 4,9% 4,9% 4,9% 4,9% 4,9% år 3,6% 3,6% 3,4% 3,3% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,1% 3,0% 2,8% 2,7% 2,6% 2,7% 15 år 1,3% 1,2% 1,3% 1,2% 1,2% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,0% 1,0% 0,9% år 2,8% 2,8% 2,6% 2,5% 2,4% 2,4% 2,3% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 2,1% 2,0% år 6,2% 6,2% 6,2% 6,2% 6,1% 6,0% 5,9% 5,8% 5,8% 5,6% 5,5% 5,5% 5,4% 5,4% 5,4% 5,4% år 2,9% 3,0% 3,0% 3,2% 3,2% 3,2% 3,3% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% år 9,2% 8,8% 8,5% 8,2% 8,0% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% 7,8% 7,9% 7,9% 7,9% 7,9% år 14,2% 13,9% 13,7% 13,3% 12,8% 12,4% 12,0% 12,0% 11,8% 11,5% 11,2% 10,9% 10,6% 10,3% 10,1% 10,0% år 16,4% 16,4% 16,4% 16,5% 16,8% 16,9% 16,7% 16,4% 16,0% 15,8% 15,6% 15,4% 15,1% 14,8% 14,3% 13,9% år 8,5% 8,6% 8,6% 8,6% 8,5% 8,6% 8,5% 8,5% 8,6% 8,7% 8,7% 8,7% 8,7% 8,8% 9,0% 9,0% år 13,7% 14,6% 15,2% 15,7% 16,3% 16,7% 17,0% 17,3% 17,4% 17,1% 17,1% 17,1% 17,2% 17,3% 17,3% 17,4% år 7,0% 7,1% 7,5% 7,9% 8,1% 8,4% 8,8% 9,3% 9,9% 10,7% 11,3% 12,0% 12,5% 12,9% 13,4% 13,7% 85+ år 3,0% 3,1% 3,2% 3,0% 3,1% 3,2% 3,2% 3,3% 3,4% 3,5% 3,7% 3,7% 3,9% 4,1% 4,2% 4,4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 30 af 48

31 Bilag 2, side 1 Indeks over udviklingen i aldersgrupper , indeks: 2015 = 100 Småbørn, , indeks: 2015 = år 3-4 år Skolebørn, , indeks: 2015 = år 6-11 år år Unge, , indeks: 2015 = år år år Side 31 af 48

32 Bilag 2, side 2 Forældregruppen, , indeks: 2015 = år år år Emptynesters, , indeks: 2015 = år år Ældre, , indeks: 2015 = år år 85+ år Bilag 6 Side 32 af 48

33 Bilag 3. Hele befolkningen 1. januar 2015 og og befolkningsprognose 1. januar 2025 Alder Befolkningens aldersfordeling, Bornholm 1. januar 2015 (hvid) og 1. januar 2025 (blå) 95 år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer Side 33 af 48

34 Bilag 4, Skoledistrikter og skoler pr. 1. august 2015 Side 34 af 48

35 Befolkningsprognose Bilag 5. Aldersfordeling 1995, 2005 og 2015, Bornholm og hele landet, 1-års aldersgrupper Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer Side 35 af 48

36 Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer Side 36 af 48

37 Alder Befolkningens relative aldersfordeling, Bornholm (blå) og hele landet (hvid), 1. januar år 90 år 85 år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år 55 år 50 år 45 år 40 år 35 år 30 år 25 år 20 år 15 år 10 år 5 år 0 år Antal personer Side 37 af 48