Side 1 af 26. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 26. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011."

Transkript

1 Side 1 af 26 Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår 2011.

2 Side 2 af Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen Forår Indholdsfortegnelse Indledning Markante resultater Generaliserbarhed Demografi Kønsfordeling Aldersfordeling Geografi Primære bopæl de sidste 10 år Bopæl ved studiestart Uddannelsesmæssig baggrund Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen Forberedelseskurser De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Kommentarer til forberedelseskurser Journalisthøjskolen i forhold til andre journalistuddannelser Journalisthøjskolen som 1. prioritet Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge JH som 1. prioritet: Deltagelse i andre optagelsesprøver Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Antal optagelsesprøver inden studiestart Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder Information om uddannelsen Journalisthøjskolens oplysningsindsats Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen Pjece om uddannelsen Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, forår Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til eventuel samtale"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, forår Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)?... 24

3 Side 3 af 26 Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen?... 25

4 Side 4 af Indledning. Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Journalisthøjskolen (JH) den 1. februar Respondenterne udgør anden halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i ud af 140 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en flot svarprocent på 94, hvilket ligger noget højere end undersøgelsen for Ud af de 132, der har svaret på undersøgelsen, er de 126 journaliststuderende og de resterende 5 fotojournaliststuderende. 58 heraf er kvinder og 73 er mænd. Hvor det er muligt, er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det giver det mest præcise billede af f.eks. køn og alder. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende har givet til optagelsesprøvens opgaver. 3. Markante resultater. Andelen af de nye studerende, der har en gymnasial uddannelse, ligger i gen i år højt på 96 procent. Antallet af studerende, der har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse ligger på samme niveau som i foråret Sprogtesten til optagelsesprøven til journalistuddannelsen vurderes af 75% som svær. Faglige årsager som årsag til valg af journalisthøjskolen som førsteprioritet er faldende i dette semester. Side 3 under Markante resultater bullit 3 står der, at 70% vurderer sprogtesten som svær. Men side 13 afsnit 10.1 står der, at det er 75%. 4. Generaliserbarhed. Svarprocenten er lavere end de foregående undersøgelser, men høj nok til at svarene fra de 132 respondenter er nok til at kunne generalisere til alle nye studerende startet i efteråret Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi. 5.1 Kønsfordeling. Som i de to foregående semestre er det mændene, der dominerer blandt de nye studerende. I figur 1 ses udviklingen over de seneste fire semestre.

5 Side 5 af 26 Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal. 5.2 Aldersfordeling. I tabel 1, som ses nedenfor, fremgår det, at gennemsnitsalderen er konstant ift. forårssemestret. Dette resultat gælder både for mænd og kvinder. Kvindernes og mændenes gennemsnitsalder ligger som i forrige semester forbavsende tæt med 23,5 år for kvinderne og 23,2 år for mændene. Det er dog tendensen, at efterårssemestrenes studerende er en smule ældre end de, der starter om foråret. Det kan skyldes, at der blandt de, der starter i september, er flere, som tidligere har påbegyndt anden uddannelse og derfor gerne vil hurtigt i gang med denne, hvorfor de ønsker studiestart i september. For fotojournalisterne ser det ud til, at de er lidt ældre, men da deres antal blot er fem, er det meget usikkert. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Forår ,16 år 18 og 31 år 23,46 år 20 og 40 år 23,29 år 18 og 40 år Efterår ,44 år 19 og 35 år 23,40 år 18 og 50 år 23,42 år 19 og 50 år Forår ,68 år 19 og 51 år 21,61 år 19 og 28 år 22,27 år 19 og 51 år Efterår ,72 år 19 og 48 år 23,35 år 19 og 47 år 23,58 år 19 og 48 år Forår ,15 år 18 og 45 år 21,44 år 18 og 36 år 21,79 år 18 og 45 år Efterår ,74 år 19 og 39 år 23,13 år 19 og 50 år 23,47 år 19 og 50 år og

6 Side 6 af Geografi Primære bopæl de sidste 10 år. Som i de seneste semestre kommer de fleste nye studerende fra Østjylland. I dette semester er der tale om 22%, hvilket er et fald i forhold til tidligere. Til gengæld er der en klar stigning i antallet af nye studerende fra Fyn og København, hvor der i dette semester er en stigning på hhv. 4,8 og 4,2 procentpoint ift. sidste semester. Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år. Forår 2011 Efterår 2010 Forår 2010 Efterår 2009 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Nordjylland 13 10% 17 14,8% 8 7,1% 12 9,1% Østjylland 28 22% 29 25,2% 40 35,7% 46 34,9% Midt- og Vestjylland 23 18% 21 18,3% 15 13,4% 26 19,7% Syd - og Sønderjylland 13 10% 13 11,3% 7 6,3% 13 9,9% Fyn 13 10% 6 5,2% 4 3,6% 9 6,8% København 25 19% 17 14,8% 22 19,6% 14 10,6% Nordsjælland 5 4% 7 6,1% 5 4,5% 2 1,5% Øvrige Sjælland 9 7% 4 3,5% 8 7,1% 9 6,8% Bornholm Andet 1 1% 1 0,9% 3 2,7% 1 0,8% Total % % % % Note: Nordjylland (postnr ), Østjylland (postnr ), Midt- og Vestjylland (postnr ), Syd - og Sønderjylland ( ), Fyn (postnr ), København (postnr ), Nordsjælland (postnr ), Øvrige Sjælland (postnr ). 6.2 Bopæl ved studiestart. 89,23% af de nye studerende svarende til 116 personer - bor ved studiestart i Århus. Det er i procent det samme som året før. 7. Uddannelsesmæssig baggrund. 7.1 Ungdomsuddannelse. Som det fremgår af figur 2, har 95 % af de nye studerende ved semesterstart i foråret 2011 en gymnasial uddannelse, hvilket er det samme høje niveau som i årret før. Dog er andelen af kvindelige studerende med en gymnasial uddannelse steget til 100 procent fra foråret 2010, mens andelen af mandlige studerende med en gymnasial uddannelse ligger er på samme niveau som forår Der er ikke data opdelt på køn for efterår 2010.

7 Side 7 af 26 Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden forår 2009 til forår Videregående uddannelse. Andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, er generelt lavere om foråret, hvilket kan hænge sammen med, at de nye studerende også er en smule yngre end på efterårssemestrene. Tabel 3 viser udviklingen i den andel, der har påbegyndt og afsluttet en videregående uddannelse over de seneste seks semestre. I dette semester har 26 procent af de studerende påbegyndt en videregående uddannelse. Det er en stigning ift. forrige efterår hvor 41,7 procent havde påbegyndt en uddannelse. Af de studerende der er startet på en uddannelse har 23,5 procent afsluttet den. Det er således en stigning fra efteråret hvor 16,7 procent afsluttet en videregående uddannelse. En stor del af denne forskel kan formentlig som nævnt tilskrives aldersforskelle mellem forårs og efterårssemestre, men sammenligner man med de studerende der er startet i foråret 2010 er der sket en stigning på 2,8 procentpoint. Det tyder således på, at de studerende der er startet på JH i foråret 2011, er gået mere direkte efter JH end i foråret 2010.

8 Side 8 af 26 Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse for delt på mænd og kvinder, set over perioden efterår 2008 til forår a)bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. Mænd Kvinder Total Påbegyndt videregående uddannelse Andel af disse, der har afsluttet denne a) Påbegyndt videregående uddannelse Andel af disse, der har afsluttet denne a) Påbegyndt videregående uddannelse Andel disse, har afsluttet denne a) Forår ,4% 7,7% 28,8% 33,3% 26,0% 23,5% Efterår ,7% 16,7% Forår ,9% 11,1% 17,8% 0% 23,2% 7,7% Efterår ,2% 27,3% 22,9% 9,1% 33,8% 22,7% Forår ,9% 0% 32,2% 10,5% 32,2% 10,5% Efterår ,9% 14,8% 47,4% 14,8% 43,9% 14,8% Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere. Antropologi Dansk Engelsk Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Finansøkonom Folkeskolelærer HA Historie Humanistisk Basis International Communication and Multimedia IT- og Elektronik Teknolog Litteraturvidenskab Markedsføringsøkonom Multimediedesign Natur og kulturformidlidning Nordiske sprog Psykologi Sociologi Statskundskab Jura af der 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Journalisthøjskolen. Nedenstående figur 4 viser udviklingen over de seneste tre semestre i det antal år, som de nye studerende har brugt mellem deres afsluttede ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på Journalisthøjskolen (JH).

9 Procent Side 9 af 26 Som det fremgår af figuren fortsætter den tendens fra sidste semester, at andelen af studerende der bruger mellem 1 og 2 år i mellem UU og JH falder. Andelen der bruger mellem 3 og 4 år er til gengæld steget ift. sidste semester. Andelen, der har mere end 5 år mellem afslutningen af deres UU og studiestart på JH ligger på samme niveau som foråret Af tabel 4 fremgår andelen der har brugt hhv. 1 til 5 år mellem UU og JH, fordelt på mænd og kvinder. Der er flest kvinder der bruger 0 år mellem UU og JH, mens der er flest mænd der bruger mellem UU og JH. For 2 år er andelen af kvinder igen højest, og sådan forsætter det. Det er således skiftevis mænd og kvinder der har den højeste andel. Det er i forår 2011 således ikke muligt at se en systematisk forske på kvinder og mænd. Antal år mellem UU og JH 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 3,6% 2,4% 1,0% 19,6% 15,5% 11,3% 27,5% 22,7% 10,5% 29,0% 26,5% 21,8% 27,4% 12,8% 11,8% 14,5% 12,1% 10,0% 7,8% 7,3% 4,9% Flere end 5 Antal år Total F10 Total E10 Total F11 Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og JH, fordelt over perioden forår 2010 til forår Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og JH, fordelt på mænd og kvinder, over perioden efterår 2009 til forår Pga. databrud er er ingen kønsopdelt opgørelse for efterår Mænd E09 Mænd F10 Mænd F11 Kvinder E09 Kvinder F10 Kvinder F11 0 1,3% 1,5% 4,5% 2,2% 0,0% 0,0% 1 17,7% 16,4% 7,6% 30,4% 24,4% 15,5% 2 27,9% 29,5% 16,7% 30,4% 24,4% 3,4% 3 16,5% 19,7% 21,2% 10,9% 36,6% 37,9% 4 10,3% 14,8% 31,8% 6,5% 9,8% 22,4% 5 5,0% 6,6% 10,6% 4,4% 2,4% 13,8% Flere end 5 21,5% 11,5% 7,6% 15,2% 2,4% 6,9%

10 Side 10 af Forberedelseskurser De studerendes deltagelse i forberedelseskurser. Figur 4 viser udviklingen i andelen af studerende med et forberedelseskursus i bagagen. I dette semester har 38% - svarende til 49 af de 129, der har svaret på undersøgelsen, deltaget i et forberedelseskursus. Igen er andelen lavere om foråret end om efteråret. Årsagen til denne skæve fordeling mellem forårs- og efterårssemestrene er det ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på. Dog er aldersgennemsnittet, som før nævnt, en anelse højere om efteråret, hvilket kan tyde på, at de, der ønsker start om efteråret, har været længere om at vælge uddannelse på Journalisthøjskolen og dermed også haft længere tid til at forberede sig fx ved hjælp af kurser. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen nedenfor. Forberedelseskursus 60% Procent 50% 40% 30% 20% 48% 48% 43% 41% 38% 32% 22% 23% 24% 10% 0% F07 E07 F08 E08 F09 E09 F10 E10 F11 Periode Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden forår 2007 til forår Kommentarer til forberedelseskurser. Det har været meget udbytterigt Det hjalp mig til at komme direkte igennem Det intensive ophold på 14 dage, gjorde mig uden tvivl rustet til at kunne klare optagelsesprøven. Det var altafgørende for min optagelse. De normale fejl blev frasorteret, og prioriteringen blev markant bedre. Det var virkelig godt!!! Tror ikke jeg havde klaret den uden.

11 Side 11 af 26 Fatamorgana hjalp utrolig meget i forbindelse med optagelsesprøven. Fik eneundervisning i artikelskrivning, notetagning og fotografiske discipliner. Udover det bakkede resten af eleverne og skolens lærere enormt op omkring én. Højskoleopholdet var meget udbytterigt i forhold til optagelsesprøven. Jeg følte mig meget bedre rustet til opgaverne. Havde jeg ikke været på askov, var jeg ikke kommet ind. Jeg fik genopfrisket en del ting fra min gymnasietid. Jeg lærte ikke noget nyt, men blev lige støvet af. Jeg havde højst sandsynligt ikke bestået optagelsesprøven uden opholdet. Jeg var glad for at blive opdateret på de forskellige skrivestile og få øvet mig på at skrive inden prøven fandt sted Jeg var rigtig godt forberedt til prøven fordi jeg havde gennemgået gamle prøver rigtig mange gange. Kurset gav absolut det sidste og fik en på rette spor. Kursusopholdene gjorde at jeg følte mig rigtig godt rustet til prøven. Jeg vidste, hvad der kunne komme af opgaver, og jeg havde en idé om, hvordan opgaverne skulle løses bedst muligt. Det jeg lærte/brugte mest, var klart det at vinkle sine artikler, så jeg ikke skrev i øst og vest. Opholdet gjorde mig klart bedre rustet til at klare optagelsesprøven. På højskolen havde vi et intensivforløb i de to uger op til prøven i Aarhus, og det har helt sikkert været afgørende for at jeg klarede prøven. Ud af et hold på 16 var jeg den eneste, der blev optaget, så jeg tvivler på effektiviteten af kurset. Uden opholdet og det 14dages forberedende kursus var jeg ikke kommet ind. 9. Journalisthøjskolen i forhold til andre journalistuddannelser Journalisthøjskolen som 1. prioritet Også blandt efterårssemestrets nye studerende er Journalisthøjskolen prioriteret højt hos langt de fleste. 125 af de 129, der har svaret på undersøgelsen, har haft Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Figur 5 viser udviklingen over de seneste semestre, og andelen i dette semester er på linje med den i de foregående semestre.

12 Procent Side 12 af 26 Journalisthøjskolen som 1. prioritet 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% 99% 97% 97% 97% 95% 94% 93% F08 E08 F09 E09 F10 E10 F11 Periode Figur 5: Andel studerende der har valgt JH som 1. prioritet, set over perioden forår 2008 til forår Årsager til Journalisthøjskolen som 1. prioritet. I tabel 5 fremgår bevæggrundene for de nye studerendes valg af Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Det er som sædvanlig Journalisthøjskolens ry/omdømme og Faglige årsager, der er de primære grunde til, at de nye studerende har valgt Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Kategorierne Faglige årsager Journalisthøjskolens ry / omdømme og Geografiske årsager ligge på niveauet for sidste semester. Lidt færre studerende vælger kategorien Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse. Flere studerende end året før angiver Størst kendskab til Journalisthøjskolen og Forventninger til / viden om optagelsesprøven som grund. Der er sket en stigning på hhv. 7,2 og 6,4 procentpoint. Af kommentarerne i boksen nedenfor tabellen fremgår det, at fraværet af en gymnasial uddannelse har en betydning for nogle af de, der søger ind på Journalisthøjskolen.

13 Side 13 af 26 Tabel 5: Fordeling årsag til studerendes valg af JH som 1. prioritet, set over perioden forår 2009 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Forår 2011 Efterår 2010 Forår 2010 Efterår 2009 Forår 2009 Journalisthøjskolens ry / omdømme 70,1% 72,3% 67,9% 71,1% 80,4% Faglige årsager 67,9% 65,2% 78,9% 71,9% 79,4% Størst kendskab til Journalisthøjskolen 28,5% 35,7% 26,6% 28,1% 40,2% Geografiske årsager 30,7% 33,9% 25,7% 42,2% 30,8% Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 15,3% 8,9% 15,6% 15,6% 19,6% 3,6% 5,4% 4,5% 6,3% 3,7% Andre årsager 7,3% 11,6% 10,1% 12,5% 7,5% I alt 223,4% 233,0% 229,3% 247,7% 261,6% Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge JH som 1. prioritet: At blive journalist har altid været min drøm, og der kan jo næsten ikke være noget bedre alternativ end den officielle, danske journalisthøjskole. Besøgte Journalisthøjskolen til åbent hus og vidste bare med det samme, det var der, jeg ville gå! Det var den eneste af journalist studierne jeg havde mulighed for at kvalificere mig til, på grund af manglende gymnasial uddannelse. Men også den jeg fandt mest attraktiv på grund af deres 'handson' syn på uddannelsen. Det var den eneste uddannelse, jeg søgte Det var klart den uddannelse i DK, der fangede mig mest - for ikke at sige den eneste. Jeg kunne godt lide, at man kom ind via optagelsesprøve og har så lang en praktikperiode. Fordi jeg gerne ville ud og arbejde som journalist. Derfor synes jeg det gav mest mening at lære det på en praktisk og håndværksorienteret måde, fremfor en akademisk. Fordi jeg ikke har nogen gymnasial uddannelse. Ifølge rygtet er det den bedste journalistuddannelse. Hovedsagligt af interesse for faget Jeg har altid set Journalisthøjskolen, som den journalistuddannelse, der passer bedst til mig. Jeg har altid været af den opfattelse, at der her er mere fokus på det rent praktiske i journalistikken samt det journalistiske håndværk, hvorimod min opfattelse af de to andre journalistuddannelser er, at de går mere teoretisk til værks, samt at de dækker bredere end jeg har brug for. Jeg havde hørt meget godt om skolen. Jeg kom også ind på SDU og synes egentlig ganske godt om den akademiske tilgang til faget. Dog mener jeg, at jeg lærer bedst ved learning by doing. Endvidere vil jeg hellere bo i Aarhus frem for Odense. Kunne godt lide at journalisthøjskolen havde ry for e meget 'hands-on'/'learning by doing' tilgang, i hvert fald sådan som jeg havde hørt det.

14 Side 14 af 26 Længste praktik, undervisningsformer (klasseundervisning), største og ældste skole, vil hellere bo i Aarhus end Odense. Mavefornemmelse - tæller det? Journalistik har altid været drømmen, såvel som ambitionen og samtidig realisme. Min gymnasielle uddannelse fra HTX var blevet vejledt i så dårlig en grad, at min fagsammensætning ikke tillod andre uddannelser af min interesse. Desuden havde jeg boet i Århus i 2 år på tidspunktet og syntes godt om byen. Sidst men vigtigst var opbygning af uddannelsen tiltalende i sin praktiske orientering hvor man ender ud med en uddannelse der kan bruges direkte på arbejdsmarkedet - man lærer det som et håndværk med delt teori og praksis. Muligheder for at studere i udlandet Praktisk anlagt kontra RUC og SDU 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 25 af de 129, der har svaret på undersøgelsen svarende til 19,4% - har deltaget i en anden optagelsesprøve næsten alle på SDU. Dette tal ligger på niveau med efterårets 18,3%. Tallet er dog en del højere end i foråret 2010 hvor kun 8,9 procent havde deltaget i andre optagelsesprøver. Det kan skyldes, at SDU s journalistuddannelse ikke har studiestart om foråret, hvorfor de, der ønsker studiestart i februar, ikke søger ind på SDU Årsager til ikke at have Journalisthøjskolen som 1. prioritet. Kun 4 af de adspurgte har ikke haft Journalisthøjskolen som førsteprioritet. 10. Optagelsesprøven Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad. Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til journalistuddannelsen. Igen i dette semester er det sprogtesten, der vægtes sværest. Denne gang er der hele 75%, der betegner den som svær. Dette er 5 procentpoint højere end for de studerende der starter i februar De opgaver der bliver til vurderet som de letteste er Viden og Tekst til evt. samtale. Hhv. 29% og 28% vurderer den som let. Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven til JH. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Artikel 21 17% 89 72% 12 10% 1 1% 123 Sprog og idé 9 7% 68 55% 44 35% 2 2% 123 Sprog 3 2% 27 22% 92 75% 1 1% 123 Viden 36 29% 68 55% 19 15% 0 0% 123 Tekst til evt. samtale 34 28% 69 56% 8 7% 11 9% 123 Optagelsessamtalen 13 22% Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen. Der er som altid kun ganske få

15 Side 15 af 26 respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. I spørgsmålet Tekst til samtale svarer 2 ud af 5 at opgaven var let og 2 ud af fem at den var middel. For de øvrige spørgsmål er der ikke nogen særlige udslag med hverken let eller svær. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven til JH. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Indsend billeder 0 0% 5 100% 0 0% 0 0% 5 Artikel 0 0% 3 60% 2 40% 0 0% 5 Foto i marken 1 20% 2 40% 2 40% 0 0% 5 Sprog 2 40% 1 20% 2 40% 0 0% 5 Viden 1 20% 3 60% 1 20% 0 0% 5 Tekst til samtale 2 40% 2 40% 1 20% 0 0% 5 Optagelsessamtalen 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Antal optagelsesprøver inden studiestart. 77 procent af de nye studerende er kommet ind efter et forsøg på optagelsesprøven. Det er en stigning på 10 procentpoint ift. sidste semester, og der er sket et fald i andelen af de, der har brugt 2 eller 3 forsøg på hhv. 6 og fire procentpoint. Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden forår 2009 til forår Antal Forår 2011 Efterår 2010 FORÅR 2010 Efterår 2009 FORÅR 2009 prøver Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent ,98% 77 67% 97 86,6% 92 71,3% 81 77,6% ,63% 30 26% 14 12,5% 32 24,8% 21 20,6% 3 2 1,59% 7 6,1% ,3% 1 1% ,6% 1 1% 5 1 0,79% 1 0,9% 1 0,9% Personlig tilgang til studiet Holdning til jobmuligheder. Tabel 9 viser udviklingen i holdningen til de jobmuligheder, der vil være efter endt uddannelse. Troen på, at der vil være jobs efter endt uddannelse er faldet i forhold til efteråret. Det samme er troen på, at der altid vil være job til de bedste. Til gengæld er spørgsmålene Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. og Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling steget tilsvarende.

16 Side 16 af 26 Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden efterår 2009 til forår Forår 2011 Efterår 2010 Forår 2010 Efterår 2009 Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. 7,94% 12,6% 6,8% 10,8% Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. 28,57% 22,3% 26,2% 20% De bedste journalister vil altid kunne få et job. 38,10% 45,6% 37,9% 47,5% Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik bagefter. 19,05% 9,7% 14,6% 17,5% Ingen af de ovenstående. 4,76% 6,8% 10,7% 2,5% Ved ikke. 1,59% 2,9% 3,9% 1,7% 12. Information om uddannelsen Journalisthøjskolens oplysningsindsats. Tabel 10 viser hvor de studerende har fundet deres informationer om uddannelsen. Som vanligt er det hjemmesiden og familie og bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelsen. Andelen, der angiver pjecen om uddannelsen og Studievejledningen som informationskilde, er steget, mens færre har angivet Åbent Hus på JH.

17 Side 17 af 26 Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Journalisthøjskolen, set over perioden efterår 2009 til forår Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100%. Pga. databrud er der ikke kønsopdelte tal for efterår FORÅR 2011 EFTERÅR 2010 FORÅR 2010 EFTERÅR 2009 Mænd Kvinder Total Total Mænd Kvinder Total Mænd Kvinde Total Studievejledning på JH 5,5% 6,9% 6,1% 9,8% 4,5% 0,0% 2,9% 7,4% 4,3% 6,3% Studievejledning på tidligere uddannelsessted 15,1% 17,2% 16,0% 7,1% 16,4% 26,7% 20,5% 8,6% 8,5% 8,6% Studievalg/Studietræf 19,2% 24,1% 21,4% 14,3% 17,9% 8,9% 14,3% 14,8% 23,4% 18% Åbent Hus på JH 26,0% 34,5% 29,8% 40,1% 29,9% 33,3% 31,3% 27,2% 44,7% 33,6% JHs hjemmeside 82,2% 87,9% 84,7% 88,4% 79,1% 80,0% 79,5% 76,5% 89,4% 81,3% Andre steder på Internettet 21,9% 17,2% 19,8% 22,3% 29,9% 8,9% 21,4% 35,8% 27,7% 32,8% JHs pjece om uddannelsen 9,6% 22,4% 15,3% 11,6% 9,0% 24,4% 15,2% 6,2% 19,2% 10,9% Familie og venner/bekendte 60,3% 44,8% 53,4% 59,8% 58,2% 55,6% 57,1% 66,7% 51,1% 60,9% Omtale af optagelsesprøven i dagspressen 27,4% 34,5% 30,5% 31,3% 44,8% 40,0% 42,9% 27,2% 29,8% 28,1% Biblioteker 1,4% 1,7% 1,5% 0,9% ,2% - 0,8% Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF 15,1% 19,0% 16,8% 12,5% 19,4% 4,4% 13,4% 12,4% 17% 14,1% Andet 6,8% 6,9% 6,9% 3,6% 1,5% 4,4% 2,7% 6,2% 6,4 6,25

18 Side 18 af 26 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. Det har altid været min drøm, og har derfor selv undersøgt meget om uddannelsen. Højskoleophold. Hørte for alvor om det på uddannelsesmesse i Herning. Rigtig godt projekt, blev virkelig fanget af de to journalister, der fortalte om uddannelsen. Info på højskolen Omtale af journalistuddannelsen i dagblade. På min højskoles fotolinje diskuterede vi, hvilke muligheder der var fremad. Uddannelsesmesse. ug.dk. Venner der er tidligere studerende på skolen Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremgår det, at andelen der har læst pjecen samlet er steget med knap 5 procentpoint. Kvinder læser som i de foregående semestre i højere grad pjecen end mænd, og forskellen er markant på 17 procentpoint. Tabel 11: Andel studerende der har læst Journalisthøjskolens pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. MÆND KVINDER TOTAL Forår ,9 56,6 46,4 Efterår ,7% Forår ,8% 40,0% 30,4% Efterår ,5% 44,7% 28,7% Forår % 50% 37,7% Øvrige ideer og kommentarer til Journalisthøjskolens studievejledning og oplysningsindsats. Bedre beskrivelser af hverdagen på skolen. Hvordan undervisningen foregår. Mindre nerver, når man venter på svar fra optagelsesprøven. Den har været fin Fin, dejlig professionel. Fik den hjælp jeg havde brug for, venlige medarbejdere. Flere informationer om de første uger. Man går lidt rundt i vildrede. Flere skemalagte udflugter med rusvejlederne? Fra jeg fik besked om optagelsen til jeg startede, har jeg ikke hørt noget fra JH. Jeg har selv aktivt måttet henvende mig, for at være sikker på jeg havde bekræftet min ansøgning. Forslag: Indfør elektronisk bekræftelsesproces. Så kan man efterfølgende også printe en kvittering ud. Det giver ro hos den enkelte, og JH sparer administrationstid. Få det klargjort overfor uddannelses vejledere og andre der skal informere de unge om deres muligheder, at de skal huske på, at kvote to ansøgere skal ansøge FØR alle andre. Derfor skal de være opmærksomme på elever, der kunne være interesserede i journalisthøjskolen, og hjælpe dem med at nå en hurtigere afklaring omkring deres studievalg, så det ikke er for sent at ansøge. De

19 Side 19 af 26 fleste uddannelser jeg har oplevet tager nemlig den endelige uddannelsesvejledning efter fristen for at ansøge kvote to er udløbet. Hvordan finder vi vores studienummer? I er skide gode. Man støder tit på jer i dagligdagen, rundt omkring i medierne. I kunne oplyse vores studienummer, igen ved studiestart Jeg har først i dag fundet ud af, at der er en hjemmeside, der hedder DMJX.dk - den er måske først rigtigt relevant efter studiestart, men ikke desto mindre relevant. Lidt viden om hvordan udannelsen er tilrettelagt med mødetider og undervisningsformer inden studiestart vil være rart. Mange elever er i tvivl om, hvad deres studienummer er? Mere info om studiestrukturen på hjemmesiden - f.eks et eksempel på et ugentligt skema. Jeg er klar over at timeantal kan svinge meget - men man har INGEN idé om, om der er undervisning 3 dage om ugen til kl 15 eller om det er en uddannelse hvor det er normalt at inddrage aftener og weekender. Måske kunne man på hjemmesiden give et eksempel på en typisk arbejdsuge på første semester (- selvom den nok kan variere en del). Jeg havde selv svært ved at vurdere, om jeg f.eks. ville få tid til et fritidsjob ved siden af studiet. Synes det indtil videre har fungeret rigtig fint

20 Side 20 af 26 Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, forår 2011 Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til eventuel samtale"? Da jeg først lige havde fundet ud af hvad jeg skulle skrive om var det let Det var ikke så svært for mig, da jeg havde lavet lidt journalistisk arbejde før, så det var meget oplagt at skrive om det. Det var noget helt personligt, man skulle tage fat i, så det var ganske nemt og ligetil. Det virker til at være en god ide at have en tekst til samtalen - også for at forberede eleverne på, at de kan komme til samtale og sætte deres tanker omkring dette i gang. Eftersom jeg ikke fik brug for den, har jeg svært ved at vurdere sværhedsgraden af den. En meget åben opgave, hvor det var svært bare lige at genkalde. Husker den ikke I teorien er det ikke en særligt svær opgave, men man kan alligevel godt finde den udfordrende, og måske også frustrerende, fordi man ikke er sikker på hvad man skal lægge vægt på. Jeg fik på intet tidspunkt brug for denne tekst i min samtale. Desuden var det svært at finde på noget konkret. Jeg havde ikke noget svar på spørgsmålet... Jeg synes, at opgaven er god, da den fungerer som en form for 'pause' mellem de andre opgaver, som tæller pointmæssigt. Jeg har dog svært ved at finde ud af, hvad den rent faktisk bruges til, da vi ikke kom ind på teksten til min samtale om optagelse. Jeg var ikke til samtale, så jeg kan ikke vurdere, hvor godt jeg har besvaret opgaven! Lidt overflødig, da vi slet ikke snakkede om den til samtalen. Man bliver forberedt på denne del af prøven igennem de fleste kurser, så jeg vidste den kom og var afklaret med et svar. Man havde jo tænkt de tanker, men svært at formulere det i tekst. Motivationen til at søge ind på journalistuddannelsen bør være åbenlyst. Svært at sige noget om så lang tid efter, og uden at have været til samtale. Så vidt jeg husker var opgaven 'Tekst til eventuel samtale' at fortælle om en speciel oplevelse, der gjorde, at man fik interesse for/et forhold til faget. De tanker havde jeg gjort mig noget tid forinden, og derfor var det ikke den store udfordring at få det ned på papir. Tiden var dog meget kort. Tidspres Tidspresset var det mest udfordrende. Virkede ret løs, eneste del af optagelsesprøven jeg ikke brød mig om.

21 Side 21 af 26 Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprog og idé"? Da jeg ikke havde forberedt mig, var det den opgave der faldt mig klart lettest, da det var en opgave, hvor man skulle improvisere og være kreativ. Det kan være svært at sætte sig ned og koncentrere sig om, hvad der er korrekt indenfor dansk grammatik, når man til daglig ikke tænker over det, men blot taler sproget. Positivt overrasket over opgaven, selvom jeg selvfølgelig havde forventet en klumme. Især var den åbne opgave om '3-5 journalistiske ideer' svær. De sproglige var rigtig gode (fragtskibet og sætningen) Forvirrende, da meget af det var lige hypotetisk nok Jeg synes, at det var en rigtig sjov opgave, da den udfordrede den kreative side af en selv. Jeg havde en rigtig god fornemmelse efter prøven med den opgave, men da jeg fik resultaterne for prøven, viste det sig, at det var den del, som jeg havde klaret dårligst - det er derfor, at jeg synes den var svær. Rigtig fed opgave, der udfordrede den kreative tænkning. Sjov ide med roserne. Den kreative del kom meget let til mig, dog syntes jeg at det var urimeligt svært at holde sig inden for rammerne i den sidste opgave, da jeg mener at opgaven kræver flere end de tilladte tegn. Det var meget svært at afgive en ordenlig begrundelse til de spørgsmål man skulle stille. Meget anderledes end man forventer. Den 'normale' klumme er lettere. Jeg synes, at opgaven 'Sprog og idã ' var meget udfordrende. Især fordi der var så meget begrænsning på antallet af anslag, så man skulle virkelig vægte sine ord og overveje nøje, og så var man, eller jeg var ihvertfald, selvfølgelig også lidt tidspresset. Desuden kom opgaven meget bag på mig fordi den var så alternativ i forhold til hvad jeg havde indstillet mig på efter at have kigget prøverne fra forrige år. Udfordrende på den gode måde. Især opgaven med roserne. Sjov opgave, hvor man kunne lege med udtryk og sproget Der var ikke nok tegn til rådighed :( Jeg var også til prøve i 2009, og var derfor indstillet på at skulle skrive noget helt andet til det kreative indslag. Da hver opgave kun måtte rumme få tegn, var det svært rent plads mæssigt at få det til at passe, hvilket begrænsede mulighederne for at 'lege med sproget'. Men da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg havde læst en af opgaverne forkert, og dermed havde misforstået den. Troede helt klart jeg dumpede der. Meget vag - havde håbet på at skulle udarbejde et journalistisk produkt Kedelig. Synes det var svært at vise, hvad jeg kunne. Den var udfordrende, fordi man skulle indstille hjernen på flere forskellige opgave på kort tid, men da man kom igang var den meget spændende at lave. Tog mig med bukserne nede.

22 Side 22 af 26 Den var virkelig interessant. Den var ikke svær, men det var udfordrende på den bedst tænkelige måde at blive udfordret kreativt. Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Havde ikke problemer med at forstå eller udføre udgaven som sådan, men med den tid jeg havde til at løse den i, følte jeg kunne have gjort det meget bedre med lidt længere tid. Jeg havde ikke forberedt mig på det, så jeg brugte lang tid på at finde frem til, hvad det var, jeg skulle bruge og hvad jeg ikke skulle bruge. Det var den opgave jeg klarede mig dårligst i. Jeg synes, opgaven var serveret. Beskrivelsen af hvordan den skulle udføres var dækkende, så det lå lige til, hvordan den skulle udformes. Jeg synes, at det var et godt emne, og at det var nogle gode kilder, som vi fik. Der var en klar 'for' og klar 'imod' kilde, hvilket gjorde det nemt at sortere. Rigtig godt at vælge et emne som mange ikke har en kvalificeret mening om. Igennem hele mit kursusforløb havde jeg øvet mine færdigheder i netop denne disciplin, så jeg var i træning. Jeg oplevede opgaven 'Artikel' som den opgave der var mest tid til. Der var en del informationer at sortere i, men selve opgaven var forholdsvis enkel netop fordi alle informationerne var givet på forhånd. Desuden er genren 'artikel' noget jeg har arbejdet en del med i gymnasiet, så jeg følte mig ret sikker på, hvordan jeg skulle gribe det an. Gode oplysninger, let at skrive ud fra. Jeg aner intet om det, emnet handlede om. Men jeg fik 100 points, så det har vel ikke været helt så svært? Opgaveformuleringen var let nok, men følte ikke jeg havde nok tid Tror nærmest det er umuligt at nå at udfylde hele opgaven inden for den givne tidsramme. Kommaprøven var relativt let, den med de manglende ord var voldsomt svær En meget stressende prøve, hvor man næsten skal være overmenneskeligt god til grammatik, for overhovedet at nå at besvare alle spørgsmålene Jeg synes, at 'retstavning' og 'forkerte ord' var to utroligt svære opgaver. Jeg havde meget svært ved at finde fejlende. Jeg synes, at det gik rigtig dårligt, og det var den samme fornemmelse alle andre aspiranter havde, som jeg talte med. Jeg mener, at niveauet er meget højt i denne opgave, hvis man ser bort fra kommatesten. Jeg har desuden taget optagelsesprøven to gange (2009 og 2010), og begge gange er jeg virkelig blevet udfordret på tiden, og har ikke nået at gøre prøven ordentligt færdig. Jeg sad bogstavelig talt og svedte over testen. Det var her det hele skulle afgøres. Fedt, at der stilles krav til sproglighed. Den var ikke så slem som ventet, men der var adskillige af fejlene i eksempelvis 'fejlord-delen' som jeg ganske enkelt ikke kunne finde. Hvilket jo sikkert også er meningen. Jeg synes, at opgaven 'Sprogtest' var den sværeste af opgaverne. Jeg var enormt tidspresset, men samtidig bevidst om, hvordan jeg skulle gribe det an i

23 Side 23 af 26 forhold til disciplinering af tid, så jeg kunne nå igennem det hele. Derudover er det grammatiske/komma m.m det jeg har sværest ved. Der var mange ord, jeg ikke kendte til. I forhold til hvor omfattende opgaven var, synes jeg tiden var meget kneben. især den med at flytte ukorrekte kommaer og finde stavefejl, også dem der var i to ord og skulle være et. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Den var ikke så slem som ventet, men der var adskillige af fejlene i eksempelvis 'fejlord-delen' som jeg ganske enkelt ikke kunne finde. Hvilket jo sikkert også er meningen. Der var mange ord, jeg ikke kendte til. En meget stressende prøve, hvor man næsten skal være overmenneskeligt god til grammatik, for overhovedet at nå at besvare alle spørgsmålene I forhold til hvor omfattende opgaven var, synes jeg tiden var meget kneben. især den med at flytte ukorrekte kommaer og finde stavefejl, også dem der var i to ord og skulle være et. Jeg sad bogstavelig talt og svedte over testen. Det var her det hele skulle afgøres. Fedt, at der stilles krav til sproglighed. Jeg synes, at opgaven 'Sprogtest' var den sværeste af opgaverne. Jeg var enormt tidspresset, men samtidig bevidst om, hvordan jeg skulle gribe det an i forhold til disciplinering af tid, så jeg kunne nå igennem det hele. Derudover er det grammatiske/komma m.m det jeg har sværest ved. Jeg synes, at 'retstavning' og 'forkerte ord' var to utroligt svære opgaver. Jeg havde meget svært ved at finde fejlende. Jeg synes, at det gik rigtig dårligt, og det var den samme fornemmelse alle andre aspiranter havde, som jeg talte med. Jeg mener, at niveauet er meget højt i denne opgave, hvis man ser bort fra kommatesten. Jeg har desuden taget optagelsesprøven to gange (2009 og 2010), og begge gange er jeg virkelig blevet udfordret på tiden, og har ikke nået at gøre prøven ordentligt færdig. Kommaprøven var relativt let, den med de manglende ord var voldsomt svær Tror nærmest det er umuligt at nå at udfylde hele opgaven inden for den givne tidsramme. Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Da jeg havde været ude at rejse i lang tid, var der mange af spørgsmålene, jeg ikke havde ret meget begreb om. Den letteste videnstest til dato Jeg har været til to optagelsesprøver og fandt den her (2010) en del lettere end den fra året før, som også var den, jeg dumpede på dengang. Jeg synes den var let og troede at stort set alle mine svar var rigtige, men i sidste ende var denne min laveste score, så for mig var den svær. Jeg synes, at denne test var meget nem denne gang. Dog lagde jeg mærke til, at de typiske 'drenge-spørgsmål' ikke var med i testen. Der var f.eks. ikke et

24 Side 24 af 26 eneste spørgsmål om sport. Dog var der matematiske spørgsmål, hvilket jeg ikke helt kan forstå pointen med. Men jeg var meget nervøs, og et par af spørgsmålene meldte jeg helt pas i, da de handlede om noget jeg ikke ved noget om. Nogenlunde som forventet Set i lyset i forhold til videnstesten forrige år. Slet ikke så slem, som jeg havde frygtet. Tydeligt nemmere end tidligere. Videnstesten har ry for at være krævende. Denne gang var den dog alt for let. Jeg kom til at grine af nogle af spørgsmålene, hvilket ikke var vellidt af andre prøvedeltagere. Det skal siges, at jeg scorede 100 point i testen. Videnstesten overraskede mig positivt. Jeg synes, at forrige års videnstest var sværere for mig at besvare, så jeg havde forventet, at jeg ville få større problemer med den end jeg reelt set fik. Spørgsmål31Fritekst Det sværeste er vel nok, at vurdere om sammenhængen mellem billederne er tydelig nok. Jeg synes en opgave som alderdom afhænger meget af, hvilket netværk ma har. Personligt har jeg ingen bedsteforældre tilbage, jeg har ikke rigtig omgang med nogle ældre mennesker, jeg kender ikke nogen der arbejder i hjemmeplejen osv. Så det var lidt op ad bakke at få nogle kontakter på 5 dage. Men det gjorde det selvfølgelig også intenst og spændende. Meget bred. Mulighed for mange løsninger. Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, forår Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Det sværeste er vel nok, at vurdere om sammenhængen mellem billederne er tydelig nok. Jeg synes en opgave som alderdom afhænger meget af, hvilket netværk ma har. Personligt har jeg ingen bedsteforældre tilbage, jeg har ikke rigtig omgang med nogle ældre mennesker, jeg kender ikke nogen der arbejder i hjemmeplejen osv. Så det var lidt op ad bakke at få nogle kontakter på 5 dage. Men det gjorde det selvfølgelig også intenst og spændende. Meget bred. Mulighed for mange løsninger. Hvordan vil du vurdere opgaven "Artikel"? Ingen kommentarer. Hvordan vil du vurdere opgaven "Foto i marken"? Jeg synes at 'location' var unfair, da det var en kæmpe fordel at kende à rhus C i forvejen. Jeg synes det var godt, at opgaven ikke var så specifik. Det er svært nok at få kontakt til nogen spændende mennesker, når man render forvildet rundt nede i Mølleparken eller ikke kan finde rundt :D Meget bred. Endnu bredere end det første fotoopgave. Endnu flere muligheder.

25 Side 25 af 26 Hvordan vil du vurdere opgaven "Tekst til samtale"? Godt at tage udgangspunkt i den enkelte. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Ingen kommentarer. Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Var den ikke en del nemmere end de andre år? Færre random spørgsmål heldigvis. Måske er det fordi jeg havde læst en del på det... Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? Afslappende stemning, og gode spørgsmål (ingen store spørgsmål som fx.: 'Hvorfor vil du være journalist?, og 'Hvad er en god journalist?', men mere en venskabelig samtale omkring ens personlighed, interesser og fritid. Det tillader en at give et mere ægte indtryk af en selv, og undgå at virke opstyltet.) Den lille ekstra opgave kom som lidt af et chok, da jeg troede, at jeg bare skulle ind og til en uforberedt samtale, men generelt falder mundtlighed nemt for mig. Det sværeste ved optagelsessamtalen var for mig den korte tid til forberedelse. Hvis ikke jeg havde svedige håndflader før jeg gik ind ad døren, så fik jeg det ihvertfald da jeg sad inde i lokalet og havde fået udleveret opgaven. Jeg kunne helt sikkert godt have brugt mere tid på at løse opgaven. Selve samtalen var rigtig behagelige. De var søde og venlige og situationen var så afslappet som den kunne være. Det var en behagelig oplevelse! Det var ret umuligt at vurdere bagefter hvordan det var gået til samtalen, så den er svær at vurdere. En rigtig positiv oplevelse. Fordi man ikke kunne forberede sig/ det var svært at vide hvad der var 'rigtigt' og 'forkert'. Ikke min force Jeg synes, at det var en fin opgave, som vi skulle forberede, da den var meget relevant, og var med til at vise ens evner i form af ideudvikling, kreativitet etc. Selve samtalen forløb rigtig fint, og interviewerne var gode til lige at få en igang og skabe en god stemning. Interviewerne var dog også dygtige til at stikke lidt til mig og få mig ud på usikker grund, hvilket var en fin oplevelse. Jeg ved jo ikke, om jeg var tæt på at blive sorteret fra eller om jeg var overbevisende. Meget afslappet men fokuseret. Meget lige til. De forskellige andre vinklinger lå lige for. Meget nervøs, da det virkelig var en vigtig samtale for mig Min opfattelse af samtalen er, at det man lavede i forberedelsestiden, ikke betød så meget for selve samtalen, men at der derimod blev lagt vægt på, om man var i stand til at tænke selvstændigt. Det mener jeg er meget positivt. MIt indtryk var, at man bare skulle være ærlig omkring sig selv.

26 Side 26 af 26 Rigtig hyggelig atmosfære. Synes hele stemningen var meget afslappet og ikke spor truende

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Foråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Efterår 2010

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Efterår 2010 på Journalisthøjskolen 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 4 4.1 Kønsfordeling... 4 4.2 Aldersfordeling... 4 5. GEOGRAFI... 5

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af Journalisthøjskolens nye studerende Efteråret 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. MARKANTE RESULTATER RESUMÉ... 2 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 3 4.1 KØNSFORDELING...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2014 (Juni 2014 Alexander Clausen) 1 1. Indholdsfortegnelse UNDERSØGELSE AF NYE

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2012 (Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2011. Side 1 af 25 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efter 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 25 1. Indholdsfortegnelse.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014 (November 2014 Alexander Clausen) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2015 (Juli 2015 Christina Falkenberg) 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012

Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012 Side 1 af 20 Undersøgelse af nye studerende på journalistog fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Forår 2012 (Januar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen) 1 Side 2 af 20 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016 x Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2016 (Udarbejdet af Christina Falkenberg april 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning...

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Foråret 2017 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2013 (Marts 2014 Alexander Clausen & Mette Dalgaard Troelsen) 1 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Forår 2010

Undersøgelse af nye studerende på Journalisthøjskolen. Forår 2010 på Journalisthøjskolen 1 1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 3 4. DEMOGRAFI... 4 4.1 Kønsfordeling... 4 4.2 Aldersfordeling... 4 5. GEOGRAFI... 5 5.1. Primære bopæl de

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015

Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 Undersøgelse af alle nye studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2015 (Udarbejdet af Christina Falkenberg maj 2016) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse: 2 2. Indledning:...

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 4 4. DEMOGRAFI...

1. INDLEDNING... 3 2. MARKANTE RESULTATER... 3 3. GENERALISERBARHED... 4 4. DEMOGRAFI... Undersøgelse af DJH s nye studerende foråret 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. MARKANTE RESULTATER...3 3. GENERALISERBARHED...4 4. DEMOGRAFI...5 4.1 KØNSFORDELING...5 4.2 ALDERSFORDELING...5

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01/02-2013

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität)

Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität) Land: Tyskland

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0%

Facebook 1 4,2% YouTube 0 0,0% Statistik fra undersøgelsen blandt nye studerende sommeren 2011 3K i Århus (svarprocent: 77,4%) 1. Hvor har du hørt eller set noget om 3K-uddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere x) www.viauc.dk/3k

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Evalueringerne er gennemført fra december 2009 til starten af februar 2010, afhængtigt af, hvornår pågældende semester sluttede.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2017 (Udarbejdet af Anne-Cathrine List, juni 2018) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob Til Kopi til Fra Jobcentret Indtast Kopi til Heidi Mortensen Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Sagsnr. 2014-28951 Init.: HIM Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2016

Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2016 Undersøgelse af nye BA-studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efteråret 2016 (Udarbejdet af Christina Falkenberg juni 2017) 1 1. Indholdsfortegnelse: 1. Indholdsfortegnelse.. 2 2. Indledning...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: kontoret@gbfriskole.dk Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?

I hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole? BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 18. maj

Læs mere

Samlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere.

Samlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere. AP Evaluering Samlet antal besvarelser: 15s, 21x, 16i. 52 elever i alt. Det svarer til 77% af 68 1g ere. Formen: 51 elever vurderer den god, meget god eller ok. Kun 1 vurderer den dårlig. Kun 1 vurderer

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere