Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland"

Transkript

1 Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Indledning Region Midtjylland arbejder med at formulere en mål- og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser. Den vil tage udgangspunkt i den såkaldte chronic care model (kronikermodellen) anbefalet af Sundhedsstyrelsen. En konkret måde hvorpå man kan arbejde med kronikermodellens principper og indsatsområder er ved at formulere og implementere såkaldte forløbsprogrammer for kroniske sygdomme (kronikerprogrammer). Dato Sagsbehandler: jonmor/kashju Tel kasper.hjulmann@stab.rm.dk Sagsnr Side 1/10 Det foreslås, at der udarbejdes kronikerprogrammer for kroniske sygdomme, hvor forekomsten er høj, og hvor forebyggelsespotentialet er stort. Derfor foreslås nedsat 3 arbejdsgrupper til at formulere kronikerprogrammer på henholdsvis diabetes -, lunge og hjerteområdet. Processen ønskes igangsat nu, blandt andet fordi kommunerne giver udtryk for, at de meget gerne vil i gang med kronikerområdet. Dette notat beskriver kort kronikermodellen. Dernæst beskrives overordnet, hvad et kronikerprogram er, og dette suppleres med et eksempel på et konkret kronikerprogram. Endelig beskrives forslag til sammensætning af arbejdsgrupper til beskrivelse af kronikerprogrammerne og lidt om proces. Hvad er kronisk sygdom Der er ikke helt enighed om definitionen af kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsens definition er følgende: Kronisk sygdom er kendetegnet ved en række karakteristika. Der er tale om en vedvarende sygdom, der har blivende følger og som skyldes irreversible forandringer. De kroniske sygdomme kræver derfor langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (Sundhedsstyrelsen 2005, s.31). Hvilke konkrete lidelser dette indbefatter kan variere afhængigt af fokus. Hos WHO arbejder man således med fem kroniske sygdomme, mens der i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet prioriteres forebyggelse af otte såkaldte folkesygdomme (Regeringen 2002; WHO 2005). Den grundlæggende forskel mellem disse to tilgange er, at hvor WHO

2 fokuserer på de potentielt livstruende kroniske lidelser, så medtager Sund hele livet også nogle af de kroniske lidelser, der ikke er livstruende, men som medfører store begrænsninger i livsudfoldelse og risiko for funktionsnedsættelse. Følges denne tankegang udvides antallet af kroniske lidelser, hvilket er tilfældet i Region Midtjyllands nyligt offentliggjorte Hvordan har du det Sundhedsprofil for region og kommuner. Her opereres der med 17 kroniske sygdomme, blandt andet fordi der også er medtaget sygdomme i nervesystem og sanseapparat (Center for Folkesundhed 2006, s.14). Mange borgere med kronisk sygdom lider samtidig af flere sygdomme. Denne store hyppighed af flere samtidige sygdomme komplicerer yderligere behandlingen og stiller særlige krav til sammenhæng i sundhedsvæsenets indsats. Kronikermodellen Kronikermodellen er udviklet ved McColl Institute, Seattle, USA. Modellen omfatter både samfund, sundhedsvæsenet og patientens egen aktive indsats for at sikre de mest optimale patientforløb. Den har fundet anvendelse som grundlag for både analyse, planlægning og implementering af strategier for en forbedret indsats i en række lande med forskellige typer sundhedsvæsen, herunder USA, England, Holland, Australien, Canada m.fl. Centralt ved modellen er, at den er evidensbaseret, idet evidens og viden om behandling, rehabilitering og forebyggelse af kroniske sygdomme danner grundlaget for modellens anbefalinger. Konkret specificeres der seks indsatsområder, som er fundamentale for opnåelsen af en kronikerindsats, der er kendetegnet ved at være patientorienteret, koordineret, rettidig og effektiv samt evidensbaseret og sikker: Egenomsorg/patientens aktive indsats: For at motivere patienten til en øget grad af egenomsorg skal patienten kende formålet med egenomsorg og behandling. Det kan blandt andet ske via inddragelse i beslutninger om behandling, fastlæggelse af planer med mål for indsatsen og gennem deling af information om sygdommen. Konkret omfatter det brug af evidensbaserede undervisningsprogrammer, viden om at leve med kronisk sygdom, selvmonitorering, behandling og kampagner om sunde livsvaner. Sundhedsvæsenets organisering: Det er ikke tilstrækkeligt at have et sundhedsvæsen, der i høj grad er organiseret i forhold til at levere akutte ydelser. Derfor skal samspil og opgavefordeling mellem samtlige aktører i sundhedsvæsenet, herunder alle regionale og kommunale sundhedsinstanser vurderes, og hensigtsmæssige ændringer i organiseringen gennemføres. Konkret omfatter dette blandt andet arbejdet med optimerede behandlingsforløb. Den sundhedsfaglige indsats: Dette fokusområde vedrører optimering af pleje og behandling, hvilket kan ske via en styrket ledelsesmæssig indsats, tværfagligt samarbejde samt anvendelse af hensigtsmæssige incitamenter. Det er en forudsætning, at der sikres kontinuitet og sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Indsatsen skal målrettes den enkelte patients behov, og konkret kan der eksempelvis blive tale om at gennemføre audits af patientforløb, med udgangspunkt i et kronikerperspektiv. Beslutningsstøtte: Evidensbaserede vejledninger skal gøres til en del af den daglige kliniske praksis, ligesom der skal arbejdes med evidensbaserede uddannelsesmetoder over for Side 2/10

3 sundhedspersoner. Implementering af kliniske retningslinjer forudsætter i den forbindelse understøttelse af relevante værktøjer og incitamenter. Kliniske informationssystemer: De muligheder, der er for at understøtte indsatsen for kronisk syge i både bestående og nye systemer skal udnyttes. Det skal sikres, at man tilgodeser både behovet for at dele viden med patienten og sundhedsvæsenets aktører, samt at behandlingsprogrammer med påmindelser understøttes Via sygdomsregistre og sygdomsfaseklassifikation gives der mulighed for en overordnet planlægning af indsatsen, med udgangspunkt i den samlede population af patienter med en given kronisk sygdom, samt en individualiseret behandling og pleje. Der ligger således en betydelig udfordring i at etablere sygdomsregistre for kroniske sygdomme i Region Midtjylland. Samfundsindsatsen: Ressourcer i familie, sociale netværk og lokalsamfund skal aktiveres. Det skal vurderes, hvorvidt det er muligt at udnytte og opbygge partnerskaber med kommunale og andre lokale, herunder frivillige organisationer. Modellen samler således værdien af de enkelte elementer ved en samlet indsats. Det fremhæves desuden, at det vil være nødvendigt at arbejde med alle indsatsområder for at opnå de bedste resultater. Kronikerprogrammer Et element i en forbedret kronikerindsats kan være forløbsprogrammer for kroniske sygdomme (kronikerprogrammer). Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på at udvikle et generisk kronikerprogram, der skal give en vejledende beskrivelse af indholdet i programmer for specifikke kroniske sygdomme og derved tjene som en form for tjekliste/skabelon i forhold til udarbejdelsen og implementeringen af konkrete kronikerprogrammer. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe er ikke færdig med sit forslag endnu, men lige nu arbejdes med følgende definition af et kronikerprogram: Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Kronikerprogrammet sigter på at opnå en høj kvalitet af indsatsen i hele forløbet og en hensigtsmæssig ressource udnyttelse. Der lægges vægt på en systematisk proaktiv indsats der forebygger progression af sygdom, akutte episoder og komplikationer, og som har indbygget løbende monitorering af kvaliteten i forløbet. Det fremgår af denne definition, at et kronikerprogram skal foregå i overensstemmelse med klinisk evidens, det skal være sammenhængende på tværs af sektorer med heraf følgende kommunikation og koordination på tværs af aktører, det skal være proaktivt og det skal indeholde tiltag vedrørende patientens egenomsorg. Samtidigt foreslås det, at det må være ambitionen at få koblet dette med overvejelser om økonomi, aktivitet og kvalitet, så planlægning og dimensionering af indsatsen foregår med udgangspunkt i den samlede population af patienter med en given kronisk sygdom og med udgangspunkt i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv. Side 3/10

4 Kronikerprogrammer i Region Midtjylland Som tidligere nævnt arbejder Sundhedsstyrelsen for nærværende på at udvikle et generisk kronikerprogram, der skal give en vejledende beskrivelse af indholdet i programmer for konkrete kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsens arbejde forventes tidligst offentliggjort medio marts Det synes ikke hensigtsmæssigt at vente med at igangsætte arbejdet i Region Midtjylland til efter offentliggørelsen, blandt andet fordi kommunerne i regionen giver udtryk for, at de meget gerne vil i gang med kronikerområdet. Derfor ønskes processen igangsat nu. Det er nærliggende, at Region Midtjylland beskriver kronikerprogrammer for kroniske sygdomme, hvor forekomsten er høj, og hvor forebyggelsespotentialet er stort. Til at begynde med foreslås det, at der formuleres kronikerprogrammer på henholdsvis diabetes -, lunge og hjerteområdet (Regeringen 2002; WHO 2005). Det fremgår både af Region Midtjyllands undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand Hvordan har du det, og af Kronikerrapporterne fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, at disse tre sygdomsgrupper tegner sig for en stor andel af forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (se Tabel 1). Tabel 1. Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland Kronikerrapport 1* Forekomst af kroniske Antal patienter sygdomme 2005 Procent af alle patienter Forekomsten af potentielt livstruende kroniske sygdomme 2006 Hjerte-kar sygdomme Hjerte-kar Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning Hvordan har du det** Antal syge Procent af befolkningen i RM Kræftsygdomme Kræft ,5 Diabetes Sukkersyge Lungesygdomme Bronkitis, for store lunger, rygerlunger *Undersøgelsen beskriver forekomsten af ni udvalgte hyppigt forekomne grupper af kroniske sygdomme i Århus, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands Amter. Patienter med de udvalgte kroniske sygdomme blev identificeret i det patient administrative system (PAS) ved enten indlæggelse eller ambulant besøg på somatiske sygehuse. Det skal dog bemærkes, at dette blot er et konservativt estimat over antallet af patienter med kroniske sygdomme, idet kun patienter, som har været på hospitalet, er registrerede i PAS. ** Hvordan har du det er en sundhedsprofil der, baseret på ca selvudfyldte spørgeskemaer, kortlægger sundhedsvaner, sygelighed og trivsel blandt borgere i alderen år i Region Midtjylland. Undersøgelsen omfatter 17 kroniske sygdomme, der antages hver især at bidrage væsentligt til sygdomsbyrden i befolkningen. På diabetes -, lunge og hjerteområdet findes der samtidig relativt veldefinerede kliniske mål for behandlingen, som gør, at kvaliteten af indsatsen kan måles løbende. Det bør desuden nævnes, at både WHO og regeringen anbefaler at diabetes -, lunge og hjerteområderne prioriteres i indsatsen mod kroniske sygdomme (Regeringen 2002; WHO 2005). 14 1,6 0,8 1,2 Side 4/10

5 Det foreslås, at arbejdet med at beskrive kronikerprogrammer startes forskudt, således at erfaringer fra foregående processer løbende kommunikeres til følgende kronikerarbejdsgrupper. I denne sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt at Region Midtjylland starter med at formulere et kronikerprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), bl.a. fordi man i det tidligere Vejle Amt har udarbejdet et kronikerprogram for KOL i Dette program indeholder alle komponenter, som indgår i det foreløbige arbejde fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. generisk model for kronikerprogrammer. Desuden forventes det, at Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret publicerer et konkret kronikerprogram for diabetes, der ligeledes følger den før omtalte generiske model. Det kan være fornuftigt at afvente denne rapport, inden arbejdet med at beskrive et kronikerprogram for diabetes igangsættes i Region Midtjylland. Det bør præciseres, at dette ikke er første gang der arbejdes med at beskrive forløbsprogrammer for kroniske sygdomme, og at der i arbejdet med kronikerprogrammer vil blive taget udgangspunkt i eksisterende programmer og erfaringer, hvor dette er hensigtsmæssigt. Principperne i Sundhedsstyrelsens generiske kronikerprogram Beskrivelsen af kronikerprogrammer i Region Midtjylland bør koordineres med Sundhedsstyrelsens arbejde på området. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. generisk model for kronikerprogrammer anbefaler blandt andet, at følgende centrale elementer indgår i forløbsprogrammer for kroniske sygdomme: 1) Fastlæggelse og identificering af forløbsprogrammets patientgruppe (diagnosticering) 2) Brug af evidensbaserede kliniske retningslinier 3) Gradueret indsats 4) Opgavefordeling og koordinering af samarbejde 5) Monitorering af kvalitet Gradueret indsats: Kronikerpyramiden og risikostratificering I kronikerprogrammer indgår en række sundhedsfaglige tilbud, som tilpasses den enkelte patient (såkaldt gradueret indsats). Det er væsentligt, at den graduerede indsats planlægges under hensyntagen til balancen mellem ressourceeffektivitet og høj evidensbaseret kvalitet. Til planlægning af sådanne graduerede indsatser kan stratificering anvendes. Et centralt aspekt ved både kronikermodellen og kronikerprogrammerne er, at det tilstræbes, at sundhedsvæsenets samlede indsats tilrettelægges på baggrund af befolkningens behov. En sådan populationsorienteret indsats medfører, at den samlede behandling og arbejdsdeling tilrettelægges i forhold til den samlede population af patienter med en given sygdom, og ikke blot i forhold til de patienter, der kommer i kontakt med den enkelte afdeling/sundhedsaktør. En populationsorienteret tilgang kan beskrives ved hjælp af den såkaldte kronikerpyramide (se nedenstående figur). Side 5/10

6 Figur 1: Kronikerpyramiden Ideen er, at man på baggrund af et registerbaseret kendskab til alle med den pågældende lidelse i en befolkningsgruppe, eksempelvis en region, kan stratificere patientpopulationen i tre overordnede grupper med tiltagende sygdomsintensitet, for derved at beskrive disse gruppers særlige behov for indsats. Konkret muliggør denne tilgang, at patientens behov gennem hele forløbet kan beskrives. Herved forenes et sigte på den samlede population med en given sygdom med ønsket om en indsats, der tilgodeser den enkelte patient. Stratificering som det angives i pyramiden kan lægges til grund for en konkret vurdering af, om behandling og kontrol skal finde sted i primærsektoren eller i hospitalsvæsenet, og om der er behov for særlig tæt opfølgning. De forskellige lag kan beskrives således: En stor del af alle patienter vil på et givent tidspunkt tilhøre en gruppe, hvor egenomsorg, behandling og kontrol i almen praksis vil opfylde patienternes behov. Mellemgruppen består fx af patienter, hvor der er behov for en øget behandlingsindsats samt en øget indsats i form af motivering af patienten til intensiverede livsstilsændringer, øget kontrol af blodprøver med regulering af den medicinske behandling, indsats fra særligt uddannede sygeplejersker, fysioterapeuter, farmaceuter, psykologer samt inddragelse af rådgivning fra speciallæger. Den sidste gruppe patienter er dem, der har højest risiko for komplikationer eller svigtende behandling. Gruppen har behov for en særlig intensiv og kompleks indsats bl.a. fra speciallæge. En case manager følger samtidigt patientens behandlingsforløb for at sikre, at den sker efter fastlagte planer og aftaler. Der samarbejdes samtidigt tæt med den praktiserende læge. Side 6/10

7 Det er væsentligt at bemærke, at stratificeringen af patientpopulationen er dynamisk og at incitamentsstrukturen er rettet mod at placere patienten i det laveste niveau i kronikerpyramiden, således at den rette behandling varetages på det lavest effektive omsorgs niveau. Derfor skal et kronikerprogram heller ikke nødvendigvis forståes som en rute hvor patienten transporteres fra A til B, men som et program der beskriver hensigtsmæssige behandlingsforløb, alt efter hvor i pyramiden den pågældende patient befinder sig. Både den overordnede kronikermodel og de mere specifikke kronikerprogrammer illustrerer, at der er en række faktorer, der har afgørende betydning for forløbet af kroniske sygdomme. Det er centralt, at indsatsen målrettes tilstandens kompleksitet, hvorfor det er nødvendigt, at indsatsen foregår på alle niveauer af sundhedsvæsenet, herunder kommunerne, samt at der samarbejdes og koordineres på tværs af disse. Eksempel på et konkret kronikerprogram: KOL-program Vejle Amt Kronikerprogrammet for KOL, udarbejdet af programledelsen i Vejle Amt i 2006, indeholder alle komponenter som indgår i det foreløbige arbejde fra Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. generisk model for kronikerprogrammer. Erfaringerne med KOL-programmet kan også lette igangsætningen af arbejdet med kronikerprogrammer i Region Midtjylland og bør derfor indgå i det videre arbejde. Programledelsen for KOL i Vejle Amt har brugt kronikermodellen som ramme for sit arbejde, da denne model i praksis har vist sig at kunne rumme såvel konkretisering af den nødvendige ændrede rollefordeling som det samlede paradigmeskift i relation til sundhedsvæsnets håndtering af patienter med kroniske sygdomme. Ved hjælp af en række kliniske retningslinier, beskrevet i kronikerprogrammet, stratificeres patienten i tre overordnede grupper med tiltagende sygdomsintensitet eller kompleksitet. Ud fra dette har KOL-programledelsen anskueliggjort rolle og ansvarsfordeling for indsatsen. Målet er at sikre optimal behandling af patienten. Det vil bl.a. medføre, at det sikres, at behandlingen foregår det rigtige sted hos lægen, på hospitalet eller i kommunalt regi. Den praktiserende læge håndterer opsporing, diagnosticering og behandling af KOL-patienter. Det skal ske i et tæt samarbejde med kommunen, som tager sig af rehabiliteringsindsatsen for borgere med KOL i let til moderat grad. Hospitalet beskæftiger sig med behandling og rehabilitering af patienter med KOL i svær og meget svær grad, samt patienter med akut forværring, der kræver indlæggelse. Med nationale og internationale retningslinier og best practice som referenceramme har KOL programledelsen i 2006 derfor udarbejdet følgende publikationer: 1) Program for KOL-patienter, der indlægges med akut forværring, samt program for forebyggelse af akut indlæggelse og ambulant behandling. 2) Idekatalog til kommunernes indsats for borgere med KOL i let til moderat grad 3) Vejledning til de praktiserende læger om diagnosticering, behandling og rehabilitering af patienter med KOL. Side 7/10

8 Håndtering af hele patientforløbet er således dækket af anbefalingerne: Alle publikationer fra KOL-programmet kan findes på Forslag til sammensætning af kronikerarbejdsgrupper Til at formulere og følge implementeringen af kronikerprogrammerne foreslås nedsat en arbejdsgruppe for hvert af de valgte sygdomsområder. Til at begynde med, foreslås derfor nedsat 3 sådanne arbejdsgrupper på henholdsvis diabetes -, lunge og hjerteområdet. Følges Sundhedsstyrelsens foreløbige definition af et kronikerprogram, skal et program beskrive den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter. Kronikerprogrammet skal ligeledes sigte på at opnå en høj kvalitet af indsatsen i hele forløbet og en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Der lægges vægt på en systematisk proaktiv indsats, der forebygger progression af sygdom, akutte episoder og komplikationer, og som har indbygget løbende monitorering af kvaliteten i forløbet. Medlemmerne af arbejdsgruppen skal samlet set kunne varetage disse opgaver. Det betyder for det første, at der skal være forskellige faglige kompetencer i gruppen, så det tværfaglige perspektiv kan imødekommes. De vigtigste sundhedsprofessionelle grupper, der indgår i behandling og/eller rehabiliteringen, skal derfor være i gruppen. Det kan f.eks. være læger, sygeplejersker og terapeuter. For at sikre en proaktiv indsats er det vigtigt, at det sikres, at der er viden om (patientrettet) forebyggelse i gruppen. Der bør også være medlemmer med administrativ baggrund, som bl.a. kan være med til at vurdere økonomiske, organisatoriske og kapacitetsmæssige konsekvenser i forbindelse med de enkelte forslag. Side 8/10

9 Det er væsentligt, at der er medlemmer fra de forskellige sektorer, der indgår i behandling og rehabilitering på det givne sygdomsområde. Det vil sige, at der skal være medlemmer både fra kommunerne, praksissektoren og hospitalerne, der har viden om behandling og/eller rehabilitering på dette område. Det er også hensigtsmæssigt, at administrative medarbejdere fra både region og kommuner er repræsenteret i gruppen. Det er vigtigt, at nogle af medlemmerne i gruppen har omfattende viden om evidensen bag de forskellige behandlings- og rehabiliteringsindsatser og viden om kvalitet og mulighederne for at måle kvaliteten på området. Der har flere steder i de amter, der indgår i Region Midtjylland, været arbejdet med beskrivelse af patientforløb/patientforløbsprogrammer. I forbindelse med dette arbejde har implementeringen været en akilleshæl. Derfor foreslås det, at der i sammensætningen af gruppen tages hensyn til opbakningen bag programmet og derfor at væsentlige faglige interesser har mulighed for at deltage i arbejdet. På den baggrund foreslås det bl.a., at det/de relevante specialeråd selv udpeger et eller flere medlemmer til gruppen. Det kan også være hensigtsmæssigt, at andre faglige grupper, som er væsentlige for opbakningen bag programmet, har mulighed for at følge eller deltage i arbejdet. For at fremme implementeringen af kronikerprogrammet bør relevante nøgleledere ligeledes indgå i kronikerarbejdsgruppen. Disse ledere kan holdes ansvarlige for implementeringen af kronikerprogrammet inden for deres eget område, blandt andet ved at der udarbejdes en implementeringsplan der kan monitoreres. Det foreslås, at patienter eller patientrepræsentanter ikke deltager direkte i arbejdsgruppen. Det er dog meget vigtigt, at patientperspektivet inddrages i formulering og implementering af programmerne. Dette skal sikres på anden vis f.eks gennem fokusgruppeinterview og særlige møder. De enkelte arbejdsgrupper kan blive meget store. I KOL-programmet fra Vejle indgår 22 personer i arbejdsgruppen. Det foreslås derfor, at der udpeges et formandskab bestående af et medlem, som kommer fra en kommune, et medlem fra praksissektoren (praksiskoordinator?) og et medlem fra hospitalerne. Region Midtjylland udpeger en primært ansvarlig blandt formandsskabet, som er ansvarlig for processen, og som det øvrige ledelsessystem kan kontakte i tilfælde af behov herfor. Denne primært ansvarlige skal dog varetage dette primære ansvar i fællesskab med de to øvrige i formandsskabet. Det foreslås også, at der under arbejdsgruppen nedsættes en række undergrupper til konkrete opgaver fx til beskrivelse af kliniske retningslinier (klinisk info) til henholdvis almen praksis og hospitalsafdelinger samt en undergruppe til at beskrive forslagene til de kommunale tilbud. Det foreslås, at der i de enkelte undergrupper også indgår et medlem fra formandskabet af hensyn til den samlede koordinering. Regionalt Sundhedssamarbejde, Folkesundhed og kronikerindsats varetager sekretariatsbetjeningen af arbejdsgrupperne. Side 9/10

10 Forud for igangsætning af den enkelte kronikerarbejdsgruppe orienteres den administrative styregruppe og den strategiske sundhedsledelseskreds om den konkrete sammensætning af gruppen (får tilsendt en liste over medlemmerne), som de to foraer eventuelt kan reagere på, så processen bliver så gennemsigtig som mulig, og så alle vigtige aspekter kan belyses. Det anbefales, at kronikerprogrammets arbejdsgruppe løbende rapporterer til strategisk sundhedsledelsesforum og den administrative styregruppe. Det foreslås ligeledes, at beskrivelserne af de enkelte kronikerprogrammer forelægges henholdsvis strategisk sundhedsledelsesforum, den administrative styregruppe samt sundhedskoordinationsudvalget. Referencer Center for folkesundhed (2006). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland. Regeringen (2002). Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhedsstyrelsen (2005). Kronisk sygdom: patient sundhedsvæsen og samfund. WHO (2005). Preventing chronic diseases. A vital investment: WHO global report. Side 10/10

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar Birgitte Holm Andersen Regionalt Sundhedssamarbejde Folkesundhed og kronikerindsats www.regionmidtjylland.dk Kroniske udfordringer! Udviklingen i sygdomsmønstret

Læs mere

Udvikling og implementering af kronikerprogrammer i Region Midtjyland

Udvikling og implementering af kronikerprogrammer i Region Midtjyland Udvikling og implementering af kronikerprogrammer i Region Midtjyland Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sko tenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 rs-samarbejde@regionmidtjyland.dk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats November 2007 Region Midtjylland Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...5 1.1 Planens opbygning... 5 1.2 Afgrænsning...

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Udkast af 21. september 2007. Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser

Udkast af 21. september 2007. Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser Udkast af 21. september 2007 Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser 1 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PLANENS OPBYGNING... 3 1.2 AFGRÆNSNING... 3 1.3 BEGREBER...

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Den justerede Nordjyske Kronikermodel

Den justerede Nordjyske Kronikermodel Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen KOL-PROGRAMLEDELSE FORMÅL MED PROGRAMLEDELSENS ARBEJDE OG UDDYBNING AF KRONIKERMODELLEN DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Livet med en kronisk lidelse. 2007 Livet med en kronisk lidelse

Livet med en kronisk lidelse. 2007 Livet med en kronisk lidelse Livet med en kronisk lidelse 05 1 2007 Livet med en kronisk lidelse S u n d h e d s f r e m m e F o r e b y g g e l s e R e h a b i l i t e r i n g Leder REGIONSRÅDSFORMAND Bent Hansen Et nyt initiativ

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018

SUNDHEDSAFTALE 2015 2018 Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedrørende Data om aktivitet og økonomi Godkendt: Den administrative styregruppe den xx xx xx Bemærkning: 1. UDKAST BAGGRUND Region Hovedstaden og kommunerne i

Læs mere

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Effektiv kommunal forebyggelse

Effektiv kommunal forebyggelse Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser April 213 KL Danske Regioner Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger. l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere