Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.

Transkript

1 Slutdokument fra konference på Axelborg 9. oktober 2012.

2 Indhold Velkommen til konferencen... 2 Konferencens indhold... 4 Optimering af biomasse og biogas-produktion... 4 Klimatiltag, det fremtidige landdistriktsprogram og engangsbetaling i CAP til ekstensivering af sårbare jorder... 4 Synergi mellem landbrug og fødevarer... 5 Alternativ anvendelse af udtagne arealer - lav-input-landbrug Hvordan får vi danskerne til at spise mere klima-venligt?... 6 Klimaindsats som gevinst... 6 Skal vi øge vores klimaindsats i Danmark eller tænke globalt?... 7 Velkommen til konferencen Uddrag af velkomsttalen v/ Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening Produktionen og forbruget af fødevarer udgør en meget stor post i klodens CO 2 -regnskab. Derfor har vi i landbruget og som forbrugere et åbenlyst ansvar for at forbedre vores allesammens klima. Det ansvar tager de økologiske landmænd alvorligt, og det er blandt andet derfor, vi er her i dag. Vi skal drøfte, debattere, og gerne formulere politiske, forskningsmæssige og strukturelle handlinger, der kan gøre landbruget klimaneutralt. Vi er økologer, så vi ser ikke isoleret på klimaindsatsen klimaløsninger skal spille sammen med og understøtte indsatserne for naturen, miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst produktion af mad til alle mennesker på denne jord. Derfor er vi meget glade for at I forskere, landmænd, virksomheder, organisationsfolk og policy-makers fra Christiansborgs maskinrum er her i dag. Vi har behov for jer alle sammen. Jeg vil gerne takke vores nære samarbejdspartner, Økologisk Rådgivning, for engageret samarbejde om konferencen, men også for bidrag til afprøvning af nyt spændende redskab, klimahandlingsplaner. Og tak til Landbrug & Fødevarer, der har lagt hus til, og hvis økologer har adopteret Økologisk Landsforenings Klimastrategi i sin helhed. Det varmer. I den økologiske driftsform er der allerede indbygget flere klimavenlige elementer. Økologiske sædskifter, hvor de skiftende afgrøder på markerne ofte er kløvergræs og efterafgrøder, binder kulstof i jorden. Den lavere næringsstoftilførsel gør også, at klimabelastningen pr. hektar er lavere i det økologiske landbrug. Men økologerne kan gøre det endnu bedre. Op til klimatopmødet i København i 2009 lancerede Økologisk Landsforening Klimastrategi for Økologisk Jordbrug. Strategien har det beskedne sigte at skabe verdens mest klimavenlige landbrug. Klimastrategien opstod af et ønske blandt de økologiske landmænd om at inddrage klimaet som et vigtigt parameter i økologien. Ikke alene føler vi et medansvar for klimaet Det samme gør de bevidste forbrugere. Indsatserne i vores klimastrategi tager udgangspunkt i de 34 klima-tiltag i Klimakataloget, som er et af resultaterne af projektet Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau. Vores og landmændenes erfaringer er 2

3 allerede, at flere effektive klimatiltag faktisk er gratis. De kræver blot vaneændringer og at landmanden er udstyret med den nødvendige viden om, hvad der gør en forskel. Det er meget motiverende for landmænd når de har overblik over, hvad der batter for klimaet, og hvor meget. Jeg vil gerne slå et slag her for fokus på håndværk og motivation hos landmænd i vores indsats for klimaet. De to ting hænger uløseligt sammen. I Grøn Vækst politik, i klimaindsatsen og i Natur & Landbrugskommissionens første rapport er der stort fokus på ny teknologisk og industriel innovation nogen siger revolution der skal skabe miljømæssige og økonomiske resultater. Det er rigtig set. Men Grøn Vækst og klimaindsatsen skal også være en håndværksmæssig revolution. Landmandens praksis ud i marken og i stald er måske ikke så sexet et emne som smarte nye biogasanlæg, men det virker! Klimahandlingsplaner er et konkret redskab, som understøtter håndværket. Vi vil som samfund jo alligevel gerne blive bedre til naturpleje. Vi vil gerne producere vedvarende energi. Og vi vil gerne recirkulere næringsstoffer og mindske tab og udvaskning af kvælstof! Klimaindsatsen er bare en fællesnævner, en ny, vigtig bevidstheds- og forståelsesramme, hvorigennem vi kan nå mange af de mål, vi allerede har. Til slut har vi har nogle yderligere forslag til, hvordan landbruget og fødevaresektoren bliver motiveret til at arbejde hen mod klimaneutralitet. Klimahandlingsplanerne og klimakataloget er konkrete redskaber som får landmanden til at handle på klimaet vegnes. Det er en effektiv model, som eksempelvis kunne indbygges i generelle landbrugstilskudsordninger. Kulstoffikserende sædskifter ude på bedrifterne kunne også inddrages i støttekrav. Støtteordningen Afgrødevariation under Enkeltbetalingsordningen har i dag til formål at reducere pesticidforbruget ved at fremme vårafgrøder. Ordningen kunne også indeholde et kulstofelement, der fremmer afgrøder med en stor rodmasse. Al den viden, vi i Danmark har opbygget og i spil til at udvikle og dyrke proteinfoder til vores husdyr, kunne måske drejes i retning af mere fokus på optimal, vegetabilsk proteinfoder til mennesker? Det kunne følges til dørs med kampagner for mindre, men bedre kødforbrug, hvor miljø og dyrevelfærdsforhold er i top. Vi skal afskaffe affald. Affald er ressourcer. Bæredygtig affaldshåndtering af overskudsmad fra offentlige og private storkøkkener, supermarkeder, private husholdninger mm. skal give os klimavenlige energi- og næringsstofressourcer. Det kræver også tilvejebringelse af ny kapital, såvel privat som offentlig. Ny viden er vejen frem, og derfor skal forskningsinstitutionerne have midler til at udvikle viden, målrettet det økologiske landbrug. Lattergasemissioner fra efterafgrøder er et problem, der skal tages hånd om, og sædskiftets evne til at producere kulstofforbindelser i jorden skal operationaliseres. Systemforskning er nøgleordet. Endelig vil jeg nævne mulighed for, at Danmark kan spille en meget stor klimarolle i landbruget udenfor landets grænser i det globale syd. En af de mest opløftende nyheder i senere tid er FNs metaanalyse, der viste, at økologiske produktionsmetoder kan mere end fordoble fødevareproduktionen i verdens fattigste lande, samt øge dyrkningssikkerheden og husstandsindkomsterne. Jeg vil også påstå, at landmanden selv bliver mere klimarobust viden om jord, sædskifte, og effektiv brug af næringsstoffer gør, at man selv kan tilpasse produktionen til klimaændringerne. Derfor har Økologisk Landsforening præsenteret Udviklingsminister Christian Friis Bach for et markant regionalt agroøkologisk initiativ i ØstAfrika, der skal udbrede en praksis, der gavner klima, fødevaresikkerhed og regional udvikling. 3

4 Og igen, motivationen er central. Når man har strategier, der kan kombinere bedre resultater i marken med mere mad på bordet og samtidig gør småproducenter i syd til klimahelte er vi inde på noget, der rykker. Og er det så anderledes her i Danmark? Konferencens indhold Velkomst v/ Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening Den faktiske klimaudfordring og landbrugets rolle/ Jørgen E. Olesen Udfordringer og muligheder for en fossilfri fremtid/ Thomas Færgeman Open Space diskussioner til besvarelse af konferencens tema: Klimaneutralt landbrug, økologisk bæredygtigt, socialt forsvarligt? Herunder gengives i forkortet og let redigeret udgave referaterne fra gruppediskussionerne under konferencen. Forkortelse og redaktion er foretaget af Pernille Plantener, Økologisk Rådgivning. Optimering af biomasse og biogas-produktion Der er mange munde at mætte i en verden med voksende befolkningstal og stigende velfærd. Det skaber nye problemer, hvis vi løser vores energibehov ved at dyrke energiafgrøder på landbrugsjord. Vi er nødt til at finde biomasse, der ikke konkurrerer med fødevareproduktionen. De kunne f.eks. omfatte enggræs, efterafgrøder, energipil og halm. Det er imidlertid svært at få økonomi i disse produktioner, og der er behov for tilpasset teknologi. Endvidere er der konkurrence fra billig træflis fra udlandet, hvorfor der kan være behov for at indføre internationale afregningssystemer, hvor LULUC-belastningen (fældning af regnskov mv.) indregnes økonomisk. Der er en række biomasser i landbruget, der kan udnyttes, men det kræver teknologiudvikling og er på nuværende tidspunkt ikke driftsøkonomisk rentabelt. Erhvervet kan ikke gå ind i tiltag, der giver dårligere driftsøkonomi. Løsningerne må findes ved at påvise tiltagenes klimaeffekt og få det godskrevet i form af økonomiske tilskud el. lign. Beregningsmetoder skal udvikles og kræver international politisk handling. Klimatiltag, det fremtidige landdistriktsprogram og engangsbetaling i CAP 1 til ekstensivering af sårbare jorder Det er hensigtsmæssigt at kombinere natur-, miljø- og klimaeffekter. Der skal være en sammenhæng mellem landmandens driftsøkonomi og samfundsøkonomien. Landmanden skal kompenseres/ aflønnes for det, han gør, herunder lagring af kulstof og forebyggelse af lattergasemission. Der skal arbejdes politisk med at det bliver muligt i CAP at lave engangskompensation for jorde, der får status af ændret anvendelse. Ændret anvendelse kan være naturpleje, skovrejsning, produktion af biomasse, slet til biogas. 1 EU s fælles landbrugsstøtteordning 4

5 Der bør udvikles en udbygget ekstensiveringstilskudsordning, som understøtter natur, miljø og klimavenlig produktion på arealer med status af ændret anvendelse. Den skal være åben for alle landmænd, men særlig attraktiv for økologer, da de har bedre mulighed for at få en fornuftig økonomi ud af det i kraft af et højprismarked og fordel af biomasseproduktion til gødning. I ordningen opstilles betingelser på en række områder: o Kvælstofniveau max 80 kg N pr. ha o Minimum 50 pct. flerårige afgrøder o Ingen pesticider o Tilskud for at pleje arealet (afgræsning, slet mv.) o Krav om kulstofbinding o Tilskud til skovrejsning Ekstensivering er et eksempel på en indsats, der giver en flerstrenget effekt. Synergi mellem landbrug og fødevarer Biogas er blevet fremført som den teknologiske løsning på både klimaudfordringen og næringsstofmangelen for de økologiske planteavlere. Der er imidlertid uløste tekniske og managementmæssige udfordringer. Den nuværende afgiftsstruktur giver ikke landmanden incitament til at vælge alternative brændstofformer. Der forsvinder desuden mange næringsstoffer fra landbruget ind til byen. Vi skal have etableret kredsløb, hvor næringsstofferne returneres, f.eks. efter behandling gennem en termisk proces, hvor hormonlignende stoffer nedbrydes og energien bliver udnyttet. Pt. ved de forskere, der udvikler disse processer, ikke hvilke problemstillinger, der er i det økologiske landbrug. Der er derfor brug for samarbejde mellem forskellige sektorer. Vi har brug for nye teknologier, der samtænker næringsstofcirkulation, flere anvendelsesmuligheder og energi. Afgiftssystemet skal være den drivende kraft i samspil med markedet for at finansiere de nye teknologier. Forbrugerne har pt. ikke mulighed for at reagere på klimavenlige produkter. Der er brug for et transparent system med klimacertificering, som det allerede kendes fra England. Det skal være dyrere at være dansker! Det skal være dyrere at bruge energi, og der skal findes afgiftssystemer, som kanaliserer forbruget de rigtige steder hen. Spildevandshåndtering i decentrale pilerensningsanlæg, hvor den høstede flis bruges i det lokale kraftvarmeværk, er en decentral løsning, der vil kunne udvikles af og give arbejdspladser til de mennesker, der skal bruge den. Og det skal være tryggere at være dansker. Tilbud om førstehåndsoplevelser hvor fødevarerne bliver produceret, skal udbygges og fremme villigheden til at betale for en lokaltproduceret, klimacertificeret vare Nyt slogan Det skal være dyrere at dansker det er det billigste på lang sigt! Friheden er indsigten i nødvendighedens rige, citat N.F.S. Grundtvig Alternativ anvendelse af udtagne arealer - lav-input-landbrug. I stedet for udtagning af marginaljorder kan man tale for ændret anvendelse (lav-input landbrug). Udtagne arealer, som ikke bliver udnyttet til dyr, bør kunne udnyttes i stedet for majs i decentrale biogasanlæg. 5

6 Hvordan får vi fremmet en fornuftig anvendelse af udtagne arealer? Hvordan kan man finansiere udtagning? Vil lokalbefolkningen investere i arealet for at få lokale goder? Støtten til engarealer er høj, men der er ikke nogen linje i det. Landmænd er mest interesserede i en éngangskompensation så der kommer servitutter på driften. Man kan overveje en anderledes organisering af marginale arealer. Andelskøb, laug, statsarealer? Ekspropriation kan være den yderste løsning. Der skal oprettes Klima-skoler, hvor deltagerne lærer om og udvikler praksis for klimavenlig drift. Vedvarende løsninger er bedre end étårige støtteordninger. Der er brug for dialog med lodsejere og lokalbefolkning om optimering af landskabsfunktioner og æstetik. Der er brug for en sammenhængende politik for marginale og udtagne arealer, så den medfølgende støtte bliver målrettet til funktioner man vil understøtte: o Skovrejsning o Energipil m.v. o Afgræsning / naturpleje o Græsslæt til energi / biogas o Økologiske korridorer o Low-input landbrug o Landskabsæstetik. o Kulstofbinding. Vi anbefaler at der etableres et demo- pilotprojekt, hvor man afprøver, moniterer og optimerer de mange forskellige funktioner for et landområde med blandede jordbundsforhold. Hvordan får vi danskerne til at spise mere klima-venligt? Vores forbrug af kød er en af de helt store kilder til udledning af klimagasser. Med en hastigt voksende middelklasse i verdens vækstøkonomier er der udsigt til at efterspørgslen stiger mere endnu. I Danmark har vi verdensrekorden i kødforbrug pr. indbygger så vi kan passende fokusere en indsats her. Udfordringer er at vores retter altid har fokus på køddelen det er vigtigt, at vi vender måltidet på hovedet, så vi får grønsagerne i fokus. Strukturelle tiltag vil kunne bidrage i denne retning. En flerstrenget indsats for at den danske madkultur bevæger sig i retning af flere grønsager i retterne o Fremme af offentlig bespisning i daginstitutioner og ældreplejen med udgangspunkt i sæsonens grøntsager o Der er brug for en indsats for maddannelse til børn f.eks. gennem tværfaglige forløb i skoler og institutioner o Udvikling af sunde måltider, herunder færdigretter o Udvikling af frisk snit grønt o Støtte til smagsprøver på madretter med lavt kødindhold Strukturelle tiltag vil fremme denne udvikling: o 400 g kød i pakkerne i køledisken og pakker med 200 g til mennesker, der bor alene. o Grøntsager afregnes efter vægt, ikke stk. Klimaindsats som gevinst Gennem projektet Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau har Økologisk Landsforenings konsulenter vist, at de 16 økologiske landmænd i pilotprojektet kunne reducere deres klimapåvirkning med i gennemsnit 26 % - vel at mærke uden negativ bundlinjeeffekt. Midlerne hertil har været kortlægning af klimapåvirkningen, 6

7 diskussion af mulighederne og valg af indsatsområder med aftaler om opfølgning. En rådgivningsindsats, der omsat til konsulenthonorar fremadrettet formentlig vil koste den enkelte landmand kr. pr. bedrift. Hvordan kan vi brede klimahandlingsplanerne ud, så der kan blive lagret mere kulstof og sparet på emissionerne? Vi foreslår, at lovgivere og embedsfolk begynder at tænke i hvilke ydelser, samfundet køber af den enkelte landmand, f.eks. i form af kulstoflagring. Vi anbefaler, at der ydes tilskud til klimahandlingsplaner, indeholdende: o Klimaanalyse o Præsentation af mulige tiltag, så der kan træffes relevante valg, herunder C-lagring (langsigtet) vs. energispareråd (kortsigtet) o Beregning af investerings- og driftsøkonomi ved de forskellige tiltag o Plan for hvordan målet opnås Vi anbefaler desuden, at der udvikles en ny tilskudsmulighed til landmænd, der vælger klimavenlig drift, f.eks. lagring af kulstof eller driftsmæssige tilpasninger, der reducerer metan- og lattergasudledningen. o Der skal Individuelt fokus til, da vilkårene på ejendommene er forskellige når det angår driftsform, jordbund, klima, teknik og eksisterende bygningsmasse og mulighederne for klimavenlige tiltag dermed meget forskellige o Landmændene skal have indflydelse på udviklingen af regelsættet, så det bliver til at arbejde med Der er endvidere brug for en langsigtet strategi til at forankre de nye tiltag og ændrede vaner på den enkelte bedrift, f.eks. gennem tilskud til at landmændene kan mødes i erfa-grupper og diskutere indsatser og resultater. Skal vi øge vores klimaindsats i Danmark eller tænke globalt? Vi får formentlig mere klima for pengene, hvis vi investerer dem i ulandene frem for herhjemme, f.eks. ved at hjælpe u-landsbønderne med dyrkningsteknik, der modvirker erosion og holder på kulstoffet i jorden. Vi er enige om at en indsats i DK ikke udelukker at øge indsatsen i u-lande og omvendt. Hver gang vi bruger penge på klima-arbejde, bør vi afsætte en procentdel til klimaforskning og udviklingsprojekter i ulandene. Der er mange lavthængende frugter der. Vi skal være realistiske og vide, at det er store interesser (olie og penge), der er på spil, og det er ikke tilstrækkeligt at vi hver især slukker lyset efter os. Samtidig er det vigtigt at vi ikke opgiver håbet. Vi må som forbrugere stille krav til importerede produkter, så de overholder klima/energikrav. Det er vigtigt at tænke positivt og få klimaløsninger, der også giver udbytte her og nu, både herhjemme (f.eks. solceller) og i ulandene (f. eks. husmands-biogasløsninger i ulands-landsbyer). 7