Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Transkript

1 Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk missilskjold vil påvirke magtbalancen i det internationale samfund. Dette vil den gøre via en undersøgelse af missilskjoldets tekniske funktion og brugbarhed i form af et fokus på radarplacering og reaktionstid sammenkædet med en analyse og diskussion af USA s magtposition i verdenen i forhold til opbygningen af missilskjoldet. Problemstillinger Hvilket trusselsbillede står USA overfor i det 21. århundrede + hvilke tekniske muligheder har USA for at imødegå truslen? Hvordan er styrkeforholdet mellem USA og resten af verden anno 2007? Hvordan ser USA's trusselsbillede ud? (Hvorfor vil USA opbygge et missilskjold?) Hvilken rolle spiller USA som stormagt? Hvordan fungerer missilskjoldet i forhold til radarteknologi? Hvordan fungerer missilskjoldet i forhold til missilteknologi og ballistiske baner? Virker missilskjoldet/hvilke begrænsninger har missilskjoldet? Vil missilskjoldet føre til oprustning andre steder? Hvordan vil magtbalancen i verden se ud efter en amerikansk opstilling af missilskjoldet? Vil det være fredsskabende eller konfliktskabende? Metode og teori Fysik: I fysik er der i undersøgelsen af radarteknologi, missilteknologi og ballistiske baner brugt den hypotetisk deduktive metode. Udgangspunktet er et problem(her: hvordan fungerer et missilskjold) og på baggrund af de fysiske teorier udledes nogle konsekvenser. I princippet skal konsekvenserne sammenholdes med eksperimenter, men da vi kun i begrænset omfang har oplysninger om faktisk udførte eksperimenter omkring missilforsvarsteknologi, vil denne del af metoden kun berøres sporadisk. Samfundsfag: I samfundsfag er brugt samfundsvidenskabelig teorier inden for hovedområdet international politik til forklaring/diskussion af en bestemt problemstilling fra virkeligheden her USA s opstilling af et missilskjold og magtbalance i verden teoriretninger: realisme, den engelsk skole, idealisme, Liberal internationalisme (se Global Politik, s. 41ff + s. 87 ff) 1

2 Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger Grundet de mange problemstillinger udvælges her fire til besvarelse. Disse markeres her med fed skrift. Hvordan er styrkeforholdet mellem USA og resten af verden anno 2007? Hvordan ser USA's trusselsbillede ud og hvorfor vil USA opbygge et missilskjold? USA s trusselsbillede har ændret sig siden Murens fald og igen siden Man har gået fra, at der før Murens fald har været en klar defineret fjende i en bipolær magtstruktur til mere diffuse trusselsbilleder fra terrornetværk og såkaldte slyngelstater, såsom Iran/Irak/Nordkorea USA ønsker at opstille et missilforsvar fordi, de vil udbygge og forsvare deres status som hegemonstat. De handler ud fra opfattelsen af, at et nationalt forsvar skal nationalstaten selv sørge for, og at medlemskab i diverse internationale organisationer ikke er tilstrækkelig. Hvilken rolle spiller USA som stormagt? Hvordan fungerer missilskjoldet i forhold til radarteknologi, missilteknologi og ballistiske baner? Missilforsvaret består af tre dele kontrolcenter, sensorer og forsvarsmissiler/lasere Radarteknologi: Kontrolcenteret sørger for at indsamle informationer fra de forskellige elementer i sensorsystemet og videregiver de rigtige informationer til forsvarssystemerne. Det kan bestå af flere fysiske centre samt af robuste computernetværk. Sensorsystemet består af overvågningssatellitter og forskellige typer radarstationer. I sensorsystemet er det nødvendigt at man har en varslingsradar, som varetager den funktion at spore missiler, når de er opfanget af satellitterne. Her er der bl.a. behov for at de er placeret rundt om USA (ikke nok med i USA), fordi højopløsningsradarene har mindre, men kraftigere synsfelt. Missilteknologi/ballistiske baner: Når et fjendtligt missil affyres, inddeles dets bane ( ballistisk bane) i accelerationsfasen, midtfasen og nedslagsfasen. I accelerationsfasen er det især luftbårne lasersystemer, der forventes at kunne nedskyde missiler. Disse systemer har en meget begrænset antal missiler, de kan bekæmpe og er ikke implementerede i det nuværende forsvarssystem. I midtvejsfasen er det fjendtlige missil mindre, hvis løfteraketten er blevet afkoblet, og desuden kan der være udskilt flere sprænghoveder eller attraper, men i modsætning til accelerationsfase systemer, har man bedre tid til opsporing og eliminering af det fjendtlige missil (fra minutter i modsætning til 3 5 minutter). Man forventer også at kunne skyde missiler ned i nedslagsfasen, og det vil typisk ske med forsvarsmissiler. Denne del af systemet er i begrænset omfang implementeret og testet. 2

3 Virker missilskjoldet/hvilke begrænsninger har missilskjoldet? Brug for at opstille baser i andre lande, fordi radarerne ikke rækker langt nok. Hvis de kun havde dem stående i USA ville reaktionstiden blive for lille. Derfor vil de placere radarer i Thule, Hawaii og Tjekkiet m.fl. for at missilskjoldet overhovedet skal virke, skal USA have lov til at opstille disse Forsvarsmissil og lasersystem: Det ser ud til at man har systemer, der er i stand til at skyde en enkelt eller få fremmede missiler ned, men ikke i større mængder eller med flere sprænghoveder. Man er endnu ikke i stand til at kunne adskille om det er en attrap eller ej. Mere avancerede fjendtlige missiler er det tvivlsomt om systemet er i stand til at eliminere. Vil missilskjoldet føre til oprustning andre steder? Hvordan vil magtbalancen i verden se ud efter en amerikansk opstilling af missilskjoldet? Vil det være fredsskabende eller konfliktskabende? USA's position som hegemonstat vil styrkes militærkapacitet i og med at de kan forsvare sig Det er en defensiv/offensiv oprustning På grund af dette vil det skubbe til potentielle stormagters incitament for oprustning for at matche USA ud fra tanken hvis de kan forsvare sig på denne måde, så skal vi også Kan også være at det ikke påvirker der er en allerede igangværende oprustning (f.eks. Kina og Rusland) USA's missilskjold som begrundelse/undskyldning Missilskjoldet har en afskrækkende virkning i hvert fald det som USA ønsker med det; at skabe en historie om usårlighed Risiko for atomanarki større stabilitet ved et missilskjolds system. Europa kan risikere at blive taget som gidsel, hvis Rusland reagerer har mellemdistance raketter Afhænger af, hvordan Rusland vil reagere på dette Konklusion Hovedkonklusionen er, at der en reel fare for, at skjoldet kan blive en destabiliserende faktor i international politik. Der er en risiko for at USA s planer om missilskjoldsbaser i Europa vil skabe pres på Rusland, og at de føler sig presset til at reagere herpå. Risikoen er at dette kan føre til et nyt våbenkapløb. Det er imidlertid svært at spå præcist om, hvordan opbyggelsen af et amerikansk missilskjold med europæiske baser vil påvirke verdenssamfundet. Ideen om opsættelsen af et nationalt missilskjold er ikke et nyt fænomen. Dog kan USA's seneste udspil omkring missilskjoldet ses som en refleksion af den nye magtbalance i verden, hvor USA som eneste stormagt gennem en defensiv oprustning søger at usårliggøre sig selv og sine allierede og derigennem styrke sin position som hegemonstat. Denne magtbalance er opstået i kølvandet på Den Kolde Krigs afslutning, hvor den bipolære magtstruktur brød sammen, og igen efter 11. september, hvor USA i stigende grad er kommet til at stå som enerådende og dominerende supermagt i verden. Denne udvikling 3

4 har fået USA til at omdefinere sit trusselsbillede. Fra at USSR under Den Kolde Krig var den eneste store fjende, udgøres det amerikanske trusselsbillede nu af de såkaldte slyngelstater (såsom Iran og Nordkorea) og terroristorganisationer. Det er disse USA ønsker at beskytte sig imod, og det nye trusselsbillede er altså den officielle begrundelse for at ville opføre det nationale missilskjold ud fra den opfattelse (realisme), at det er nationalstaten selv, der bedst kan sørge for egen sikkerhed. Radar og missilteknologien er nu også så fremskreden, at dette missilskjold rent faktisk er muligt. Det er muligt både at spore og nedskyde fjendtlige missiler. Dog må man også konstatere visse begrænsninger ved det nuværende system. Især er USA afhængig af, at andre lande giver tilladelse til opstilling af radarer, da disse har et begrænset synsfelt, og dette kan potentielt skabe uro. Derudover er man, trods succesfulde prøvenedskydninger af missiler, ikke i stand til at nedskyde flere missiler eller missiler med flere sprænghoveder, samtidig med at mere avancerede missiler muligvis kan undgå skjoldet. Der findes altså flere begrænsninger i forhold til missilskjoldet, hvilket giver usikkerhed om systemets tekniske formåen. Med den nuværende tekniske formåen vil skjoldet altså kun beskytte mod stater, der har begrænset militær formåen. Samtidig er det internationale samfund usikker på såvel Nordkoreas som Irans atomare kapabiliteter. Dette påvirker politikernes mulighed for at tage en beslutning på et oplyst grundlag, da der opstår usikkerhed om den tænkte hensigt med systemet, hvilket er problematisk. Perspektivering: spørgsmål til videre arbejde Er der muligheder for udviklingen af modsvar til missilforsvar? Hvordan kommer Kina til at reagere på opsætningen af et amerikansk missilforsvar? Hvad kommer Europas rolle til at blive i forhold til missilskjoldet? 4

5 Kommenteret litteraturliste Internetlinks (besøgt i perioden 31. Oktober 2007 til 6. November 2007) Emnesøgning i den engelske version af Wikipedia omkring missilforsvaret og ballistiske missiler. De brugte sider er ikke markeret som omstridte. OmMissilforsvar/(besøgt i perioden 31. Oktober 2007 til 6. November 2007) Linkssamling om missilforsvaret. (besøgt i perioden 31. Oktober 2007 til 6. November 2007) Hjemmeside fra organisationen The Federation of American Scientists (FAS) omkring missilskjoldet. Hjemmesiden er skrevet i 2000 og er ikke redigeret siden. Hjemmesiden indeholder en del faktuelle oplysninger om missilskjoldet. Både hjemmesiden og FAS vurderes som værende troværdige kilder. Tekster: Udenrigsministeriet. Missilforsvar og Thuleradaren en redegørelse fra regeringen. (2003). En redegørelse fra Udenrigsministeriet omkring missilforsvaret og Danmarks rolle og position i forhold til dette. I redegørelsen er en del faktuelle oplysninger om missilforsvaret. Branner, Hans: Global Politik (2007): s. 8 9, s , s , 50 69, s (realisme/idealisme ift. nutidens problemer) Afsnit fra lærebog om internationale politiske forhold, der stort omfang fokuserer på USA s rolle i det internationale politiske system. Burchardt, Martin: I Information den 7/ Et nyt våbenkapløb: USA og Rusland tænker i koldkrigsbaner. Artiklen giver en vurdering af hvilket potentiale planerne om et missilskjold har for den globale sikkerhedspolitiske situation. Dragsdal, Jørgen: i Information 16/ Analyse: Missilskjold i Europa kan vendes mod Rusland Artiklen er en kommentar til en kritisk amerikansk militær teknisk analyse af missilforsvarets kapacitet. Kongstad, Jesper, I Jyllandsposten 26/ Fortsat splid om missilskjold i NATO, Kommentar til den aktuelle øst vest dialog om missilkskjold 5

6 6