Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
|
|
- Anna Maria Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete vurderinger heraf er stort set sammenfaldende med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj Finanspolitik i 2014 og 2015 I de senere rapporter har DØR anbefalet finanspolitiske lempelser, men i den aktuelle rapport vurderer DØR, at den planlagte finanspolitikfor 2015 er passende og hensigtsmæssig i lyset af vækstudsigterne og underskuddet på de offentlige finanser. DØR vurderer, at finanspolitikken vil yde et vækstbidrag på ¼ pct. i 2014, og at ændringen i finanspolitikken fra 2014 til 2015 vil være svagt vækstdæmpende i Finansministeriet noterer i den forbindelse, at niveauet for den planlagte finanspolitik for 2015 fortsat er lempeligt i forhold til den udgiftspolitik, som holdbart kan finansieres uden skattestigninger fremadrettet. Fremskrivning af den økonomiske udvikling DØRs forudsætter en positiv makroøkonomisk udvikling frem mod 2020 med en fremgang i vækst og beskæftigelse, der kan måle sig med de kraftige opsving i 90erne og fra 2004 til 2008, dog uden at dette fører til overophedning i DØRs forløb til Denne økonomiske udvikling forudsætter blandt andet en ret høj vækst i privatforbruget, som må forudsætte en fornyet stigning i husholdningernes gældskvote, som indtræffer sideløbende med, at renterne og rentebyrden stiger. DØRs vurdering af den offentlige saldo i 2020 er mere positiv end i Danmarks Konvergensprogram 2014 (KP14). Finansministeriet vurderer, at denne forskel stort set udelukkende kan henføres til et mere positivt forløb i beskæftigelse og privatforbrug end i KP14. DØR påpeger selv, at der kan være usikkerhed om de anslåede output- og beskæftigelsesgab i udgangspunktet, og at dette bør være et opmærksomhedspunkt fremadrettet. På trods af overskuddet på saldoen i 2020 er finanspolitikken i DØRs fremskrivning ikke strammere end nødvendigt, idet forløbet indebærer, at finanspolitikken vil være omtrent holdbar, jf. nedenfor. Dette svarer overordnet til Finansministeriets vurdering, men den økonomiske politik bag de to fremskrivninger er forskellig. I den forbindelse er det Finansministeriets opfattelse, at DØRs opgave med at vurdere om den planlagte finanspolitik er i overensstemmelse med de finanspolitiske mål under budgetloven, indebærer, at DØRs bør lægge den planlagte finanspolitik til 2020 til grund for deres vurderinger, herunder 2020-
2 Side 2 af 6 planens prioritering af en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 0,6 pct. om året. Endvidere bør ikke-besluttede prioriteringer efter 2020 ikke indgå i DØRs vurderinger under budgetloven. Endelig opfordres DØR i forbindelse med fremskrivningen til at vurdere stigningen i energieffektiviteten og den heraf følgende udhuling af provenuet for energiafgifter. Strukturelt saldomål og størrelsen af output- og beskæftigelsesgab DØRs prognose indebærer et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2015, når DØRs skøn for de offentlige finanser og konjunkturgabet i dansk økonomi indsættes i Finansministeriets beregningsmetode for strukturel saldo. Finansministeriet vurderer til sammenligning, at det strukturelle underskud er på 0,4 pct. af BNP og derfor tæt på grænsen i budgetloven. Til denne forskel bemærkes: For det første, at forskellen mellem de to vurderinger af den strukturelle saldo kan henføres til, at DØRs skønner, at der er et større konjunkturgab i dansk økonomi end Finansministeriet. I modsætning hertil er det Nationalbankens vurdering, at konjunkturgabet er mindre end vurderet af Finansministeriet. Finansministeriets skøn ligger også ca. midt imellem de internationale skøn fra EU og OECD. For det andet, at DØRs metoder generelt giver mere svingende skøn for konjunkturgabet i dansk økonomi end Finansministeriets. Derfor skal der være større afstand mellem Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP og den relevante grænse for den strukturelle saldo. Efter Finansministeriets beregninger skulle der med DØRs konjunkturgab planlægges efter en strukturel saldo på maksimalt -¼ pct. af BNP efter EU's regler for det såkaldte Medium Term Objective (MTO) for at holde tilstrækkelig lav risiko for at overskride 3 pct. grænsen for det faktiske underskud i normale konjunkturtilbageslag. Der er således reelt mindre plads til lempelser end den umiddelbare beregning af den strukturelle saldo giver indtryk af. For det tredje, har DØRs også en egen metode til opgørelse af den strukturelle saldo, som peger på et underskud på -0,6 pct. af BNP i DØRs to opgørelser ligger således på hver sin side af Finansministeriets skøn, der ligger til grund for udformningen af finanspolitikken for Fastsættelse af udgiftslofter På baggrund af det mellemfristede forløb i forårsrapporten vurderer DØR, at de budgetterede loftbelagte udgifter holder sig inden for de fastsatte udgiftslofter. Dette gør sig også gældende i fremskrivningen i Danmarks Konvergensprogram DØR vurderer i forlængelse heraf, at der ikke vil være plads til at udnytte lofterne fuldt ud inden for budgetlovens grænse for det strukturelle underskud på ½ pct. af BNP. Med budgetloven udgøres rammerne for finanspolitikken på kortere sigt både af underskudsgrænserne for den strukturelle saldo på ½ pct. af BNP, for den
3 Side 3 af 6 faktiske saldo på 3 pct. af BNP og af de 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. I praksis vil det kun være en af de tre restriktioner, som er bindende på et givet tidspunkt. I den nuværende situation hvor de offentlige indtægter skønnes strukturelt lavere end ved fastsættelsen af udgiftslofterne er det underskudsgrænsen for den strukturelle saldo, der udgør en reel binding for den aktuelle finanspolitik. DØR anbefaler i rapporten, at det i forbindelse med fastlæggelsen af udgiftslofterne for 2018 i august bør sikres, at lofterne kan udnyttes fuldt ud (dvs. at de fastlægges, så lofterne bliver den bindende restriktion). Anbefalingen må forstås sådan, at der i forbindelse med loftfastsættelsen for 2018 skal være en relativt stor sikkerhedsmargin til budgetlovens underskudsgrænse for at sikre, at lofterne i tilfælde af en efterfølgende svagere udvikling i de offentlige indtægter end ventet vil kunne udnyttes fuldt ud. Loftfastsættelsen for 2018 vil afspejle det mellemfristede forløb der udarbejdes i forbindelse med finanslovforslaget i august hvor det sikres, at den strukturelle saldo konvergerer mod balance i Samtidig vil fortsat indgå en vis udsvingsbuffer i loftsfastsættelsen for (lovbundne) statslige indkomstoverførsler. I DØRs fremskrivning skønnes udgifterne under det statslige delloft for indkomstoverførsler at ligge ca mia. kr. under det fastsatte udgiftsloft i De skønnede udgifter til indkomstoverførsler er lavere i DØRs fremskrivning end i Danmarks Konvergensprogram 2014, blandt andet fordi udviklingen på arbejdsmarkedet er mere positiv i DØRs forløb. I forhold til KP14 er der efter FMs beregninger plads til, at udgifterne i 2016 og 2017 kan svare til loftet (korrigeret for sygedagpengereform) uden at grænsen for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP overskrides. Holdbarhed og generationer Den finanspolitiske holdbarhedsindikator er i DØR-rapporten opgjort til -0,1 pct. af BNP og i betragtning af de usikkerheder, der er forbundet med beregninger af denne type, vurderer DØRs, at man ikke bør lægge vægt på forskelle i denne størrelsesorden. DØRs finder derfor, at Danmarks finanspolitik fortsat grundlæggende er holdbar. Det påpeges, at Danmark kan komme i problemer med grænsen for det strukturelle offentlige underskud på ½ pct. af BNP i perioden efter 2025, af DØRs kaldet hængekøjeårene. DØR mener, at det ikke nødvendigvis er et fagøkonomisk problem at have et underskud på den strukturelle saldo på mere end ½ pct. af BNP. Således kan det i hængekøjeårene være optimalt med strukturelle underskud, der bryder budgetlovens krav, så længe finanspolitikken er holdbar. Det begrundes bl.a. i, at den offentlige gæld efter DØRs opfattelse er relativt beskeden, hvilket reducerer
4 Side 4 af 6 risikoen for rentestigninger. Hermed ses hængekøjen først og fremmest som et juridisk problem. Det er Finansministeriets opfattelse, at DØRs vurdering på dette punkt er uforsigtig i forhold til de risici, der i praksis kan være ift. finansmarkederne. For det første hviler holdbarheden og genopretningen af den offentlige saldo i fremskrivningerne efter 2050 blandt andet på den helt centrale forudsætning, at Folketinget hvert 5. år resten af århundredet øger pensionsalderen til et gradvist højt niveau. Hertil forudsættes, at ledigheden i gennemsnit over årene holdes nede på 3½ pct., og at realvæksten i det offentlige forbrug vil være lavere end i de seneste årtier op til finanskrisen. Hvis Danmark ikke overholdt Finanspagten og budgetloven, men i stedet førte en finanspolitik med betydelige underskud og tiltagende gæld, ville det ikke uden videre kunne tages for givet, at finansmarkederne nødvendigvis vil anlægge samme syn på den fremtidige budgetdisciplin, som kræves for at opfylde de forudsætninger, der lægges til grund for DØRs holdbarhedsvurdering. For det andet bemærkes, at DØRs vurdering af rentestigninger ikke fanger risikoen for en selvforstærkende negativ spiral i dårlige tider, hvor større underskud kan give højere renter, som svækker aktiviteten og finanserne yderligere, hvilket igen kan føre til endnu højere renter osv. Udgangspunktet for den mellemfristede planlægning af finanspolitikken er (naturligvis), at Danmark lever op til de internationale forpligtelser i forhold til Finanspagten, og at budgetloven overholdes. Formålet med den finanspolitiske planlægning er netop at kunne fortage justeringer i god tid. Med rettidig planlægning vurderes den nødvendige justering for at kunne holde sig inden for budgetlovens grænser at være begrænset, jf. Finansredegørelse DØR peger på to tiltag, der har karakter af tekniske fix til at imødegå hængekøjen. For det første kunne den danske regering arbejde for, at afkastet af udskudt skat af pensionsformue kunne medregnes i den offentlige saldo under EU-reglerne. Da den således beregnede skat ikke efterfølgende kan indgå i den strukturelle saldo, skal der for hvert enkelt persons pensionsopsparing beregnes, hvor stor en del, der tidligere er indgået i opgørelsen og derfor skal modregnes i den faktiske skattebetaling, når pensionen udbetales og beskattes. I realiteten er det således en beregningsmæssig fremrykning af en del af skatten uden, at den rent faktisk bliver fremrykket. Det forekommer helt usandsynligt, at EU skulle vedtage en sådan regel. Alene det administrative problem med at opgøre strukturelle saldo med korrektion for den beregningstekniske fremrykkede skat forekommer tilstrækkeligt til at udelukke en sådan løsning. Det vil desuden være vanskeligt at argumentere for at netop en beskatning af forrentningen af dette implicitte aktiv kan indgå i
5 Side 5 af 6 den strukturelle saldo, mens skat af (forrentningen af) andre implicitte aktiver og passiver ikke kan. For det andet foreslås det at indføre en reel fremrykning af beskatningen af pensionsopsparing. Konkret foreslås ændring af beskatningen af ratepension, så der betales skat på indbetalingstidspunktet (mens udbetalinger er skattefrie), dog først fra 2025, hvis der ikke er fundet andre løsninger inden. Hertil bemærkes, at beskatning af pensionsindbetalinger er forbundet med en række vanskeligheder. For det første er der i modsætning til omlægningen fra kapitalpension til alderspension et samspil med modregningen i sociale pensioner. Endvidere er fradragsværdien af indbetalinger i dag afhængig af, om man betaler topskat. Der kan således være en række fordelings- og incitamentsmæssige problemstillinger ved forslaget. For det andet har det eksisterende system helt principielt den fordel, at skatteindtægterne fra pension er høje, når der er store ældreårgange og dermed høje ældreudgifter. Ved beskatning på indbetalingstidspunktet vil skatteindtægterne derimod være størst, når der er store generationer på arbejdsmarkedet i forhold til ældreårgangene. Hertil kommer, at der vil være behov for en lang overgangsperiode, hvor den samme person vil have pensionsopsparing med skattepligtige henholdsvis skattefrie udbetalinger. Derudover peger bl.a. erfaringerne med alderspension på, at ophævelse af skattefradrag ved indbetaling evt. kan føre til væsentligt reduceret pensionsopsparing. Endelig kan de betydelige ekstraprovenuer der opstår på kort sigt ved omlægning til beskatning på indbetalingstidspunktet føre til svækket disciplin og lempelser af finanspolitikken i øvrigt, hvilket DØR også gør opmærksom på. Ungdomsuddannelserne Kapitel III i DØRS forårsrapport omhandler ungdomsuddannelserne i Danmark. Kapitlet indeholder en generel beskrivelse af organiseringen af ungdomsuddannelserne samt en række analyser af frafald og det økonomiske afkast på tværs af ungdomsuddannelserne. DØR vurderer, at det samlede frafald på erhvervsuddannelserne uden adfærdsændringer vil reduceres med 3 pct.point, hvis personer med en karakter under 02 bliver udelukket. Indførelsen af karakterkravet i EUD-reformen vurderes generelt positivt, idet DØR lægger vægt på, både at folkeskoleelevers motivation øges, og at det vil blive mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, hvilket vil øge det faglige niveau og mindske frafaldet. DØR vurderer, at det er hensigtsmæssigt at indføre et tilsvarende eller eventuelt skærpet karakterkrav på de gymnasiale uddannelser, som ligeledes bør suppleres med muligheden for optag gennem optagelsesprøve og samtale.
6 DØR vurderer, at skolepraktik er et effektivt supplement til ordinær praktik. Der er således ikke nævneværdig forskel på erhvervsindkomsten for elever, der har været i skolepraktik og elever, der har været i ordinær praktik. Omkostningerne ved skolepraktik er dog relativt høje, da staten afholder udgifter til skolepraktik i modsætning til ordinær praktik, hvor omkostningerne afholdes af virksomhederne. Ordningen bør derfor så vidt muligt begrænses til situationer med mangel på ordinære praktikpladser. Side 6 af 6
Pressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016
Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereSkjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset
Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.
Læs mereNye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger
Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer
Læs mereRESUME. Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler:
RESUME Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder denne gang fire kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige finanser med holdbarhedsvurdering Bankunionen
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereNotat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mere2. Ny vurdering af hængekøjeudfordringen og anbefalinger
Notat 26. maj 2015 Skriftligt indlæg til DØR s rapport forår 2015 Finansministeriet er enig i vurderingen af, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte og væksten ventes at tage til i de kommende år.
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereSkriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013
Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereSKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER
SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag: Økonomi-
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereDen øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereAnalyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks
Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereAE s kommentarer til DØR s forårsrapport
Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk
Læs mereNotatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.
AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj
Læs mereEuropæisk statsgældskrise: Forløb og årsager
Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereLoftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark
Loftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark September 2016 I forbindelse med regeringens forslag til 2025-plan, DK2025 Et stærkere Danmark, foreslås en række korrektioner af udgiftslofterne i 2017-2019,
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereFinanspolitisk vagthund og udgiftslofter
Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereOffentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat
Offentlige finanser i dag og før budgetloven Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden Udfordringer for de offentlige finanser op til budgetloven og i dag Introducere tre centrale
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereKAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER
KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER Dansk Økonomi, efterår, 2019 KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLITISKE RAMMER RESUME Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2019/20. De offentlige
Læs mereKasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser. August 2015
Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser August 2015 Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereØkonomisk Redegørelse. December 2015
Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereAE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013
AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør
Læs mereDANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016
DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 Indhold 1. Indledning... 7 2. Den økonomiske ramme... 9 3. De landespecifikke anbefalinger... 17
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereMaj 2016. Økonomisk Redegørelse
Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram
Læs mere