Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.

Transkript

1 Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018

2 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform hos børn. Det er gennem legen, at børn udtrykker sig bedst og fyldigst om det, de oplever som vigtigt og meningsfuldt. Pernille Hviid

3 Baggrund FN`s Børnekonvention sikrer børn en række rettigheder, der ligger ud over menneskerettighederne; herunder børns ret til at lege. Den nye Dagtilbudslov: 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Den styrkede pædagogiske læreplan. I masteren for en styrket pædagogisk læreplan understreges, at dagtilbuddene skal skabe læringsmiljøer der tager udgangspunkt i børns perspektiver og understøtter børns ret til leg og medbestemmelse. Ovennævnte lovgivning danner baggrund for vores pædagogiske praksis. Med afsæt i dette, har årgang 2014 haft særlig fokus på børns leg og deres muligheder for at have indflydelse på deres legemiljøer.

4 Børneperspektiv Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Vi vil være nysgerrige på, hvilke oplevelser børnene har af de eksisterende legemiljøer. Der findes forskellige dataindsamlingsmetoder. Vi har valgt følgende: Fokuserede samtaler Observationer af børnenes leg Børns egne fotodokumentationer Her kan jeg bedst lide at lege

5 Dataindsamling Det er vigtigt at gøre sig følgende overvejelser inden de fokuserede samtaler påbegyndes. Skabe stemninger. Overveje spørgeteknik (åbne spørgsmål) Give tid og skabe ro. Hvordan indsamler vi data. De fokuserede samtaler dannede ramme for, hvordan vi observerede. Det var f.eks. på børnenes leg i grupperum og på legepladsen. Rammerne for observationen: En time pr. dag i tre dage. Afkrydsningsskema Børnene fik mulighed for at fotodokumentere deres legemiljø med overskriften hvor kan du bedst lide at lege? Hvert barn har taget tre billeder med ipad både ude og inde.

6 Hvorfor lege? Der er kommet en international og national erkendelse af, at legen har værdi i sig selv, og ikke bare er et middel til læring. Denne tanke præger vores pædagogiske praksis, hvor vi har fået en øget erkendelse af væsentligheden i børns leg. Tid og plads til legen bliver prioriteret. Vi har fået øget fokus på de former for samspil, der er mellem børn og voksne i legen. Det eksplorative samspil: Pædagogen skaber situationer, som er åbne og inspirerende for børns udforskning, leg og læring. Det fortællende samspil: Pædagogen skaber fælles fortællinger sammen med børnene og har ofte en medlegende rolle. Det forbundne samspil: Pædagogens intentioner og opgaven er det centrale. Pædagogen har svaret. Dion Sommer udtaler, at vi skal gøre vores børn fremtidsparate ved at lade dem lege mere uden hensyn til læring og præstationer. Vi skal skrue ned for instruktionspædagogikken og op for den legende læring. Der er evidens for, at dannelse gennem leg er det bedste udgangspunkt, hvis børn på langt sigt skal udvikle sig til hele mennesker med selvværd og lyst til at lære.

7 Evaluering Efterfølgende har vi sammenholdt de tre metoder for at danne os et billede af børnenes syn på legemiljøet. Vi oplevede, at der overvejende var overensstemmelse mellem børnenes udsagn i de fokuserede samtaler, deres billeddokumentation og vores observationer af børnenes leg. Det var en udfordring for børnene at reflektere over, hvor de bedst kan lide at lege. Nogle børn var optaget af nuet. Hvis et barn lige havde leget med magneter var det umiddelbare svar magneter. Andre var mere reflekterende og kunne nævne legetøj og legeområder, der ikke umiddelbart var synlige. Vores observationer viste os at: Nogle børn vælger venskaber frem for legemiljø og legetøj Børn skifter oftere legemiljø på legepladsen Afgrænsede legeområder giver mulighed for fordybelse Børnene kan fordybe sig Børnene vil gerne lege jeg ringer efter en ambulance

8 Perspektivering I forhold til at udvikle legemiljøet i Børnehus Syd har vores observationer været den metode, som har givet os størst indblik i børns leg. I vores fokuserede samtaler og børnenes fotodokumentation giver børnene udtryk for at være tilfredse med legemiljøet. Vi har efterfølgende diskuteret, hvorvidt de legezoner, vi præsenterer for børnene, er fleksible. Vi skal være bevidste om, ikke at begrænse børn i deres udfoldelsesmuligheder i legen. Med dette mener vi, at der skal være plads til at børnene bruger legeområder og legetøj på nye og kreative måder. Vi skal være opmærksomme på at tage afsæt i børnenes initiativer og interesser, sådan at legemiljøet er i konstant udvikling. Pas på! Nu kommer vandet

9 Perspektivering I de fokuserede samtaler var der legeområder, som børnene ikke nævnte. Det var f.eks. vores områder med bondegårdsdyr og landbrugsmaskiner. Vores observationer af børns leg viste samtidigt, at børnene ikke legede der. Vi har derimod observeret at denne gruppe børn: Er meget fantasifulde i deres leg. De vil gerne inddrage naturmaterialer og klodser, som giver rum for forskellige anvendelsesmuligheder. De vil gerne konstruere og eksperimentere. Det har bevirket, at vi har ændret legeområder på grupperummene, hvor der nu er mulighed for at lege med flere forskellige materialer som sten, træklodser, rør, kugler, muslinger mv.