Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 21. juni 2019 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at give en vurdering af udvaskningsrisikoen i det forventede projekt-setup i pilotprojekt om biomasse, ift. gældende regulering. Yderligere bedes AU give bud på omregningsfaktor til efterafgrøder for relevante afgrøder baseret på NDVI-værdier for efterafgrøder. Der skal beregnes omregningsfaktor for tilførsel af mindre end 80 kg hhv. over 80 kg kvælstof per ha i organisk gødning. Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid Thomsen, lektor René Gislum, seniorforsker Elly M. Hansen og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Akademisk medarbejder Finn P. Vinther fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 7.25 i Ydelsesaftale Planteproduktion Venlig hilsen Lene Hegelund Specialkonsulent, DCA-centerenheden DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: dca.au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojektordning om biomasse Af Ingrid K. Thomsen, René Gislum, Elly Møller Hansen og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, AU Baggrund Af en bestilling dateret 21. juni 2019 fra Landbrugsstyrelsen (LBST) til Aarhus Universitet (AU) fremgår, at et design af et pilotprojekt om biomasse er under udarbejdelse. Pilotprojektet har fokus på at udvikle et biomassekrav som alternativ til efterafgrøder. Det fremgår af bestillingen, at pilotprojektet som udgangspunkt skal sikre en tilsvarende udvaskningsreducerende effekt, som hvis projektdeltagerne havde fulgt gældende regulering. Ligeledes fremgår, at NDVI-værdier, omregningsfaktorer og lign., der indgår i pilotprojektet, udelukkende er fastlagt med henblik på brug i pilotprojektet. AU er i bestillingen blevet bedt om at give en vurdering af udvaskningsrisikoen i det forventede projekt-setup ift. gældende regulering. Yderligere er AU bedt om at give bud på omregningsfaktorer til efterafgrøder for relevante afgrøder baseret på NDVI-værdier. Omregningsfaktorerne skal beregnes ved tilførsel af under og over 80 kg N/ha i organisk gødning. Besvarelse NDVI-værdier for kornafgrøder Af udkast til modelbeskrivelse og design af pilotprojekt om biomasse fremgår, at bælgplanter ikke skal indgå i projektet, mens situationen for vinterraps og frøgræs skal afklares (Landbrugsstyrelsen, 2019). I det følgende fokuseres derfor på kornafgrøder. I udkastet er der desuden foreslået et generelt NDVI-krav på 0,5 i perioden oktober (Landbrugsstyrelsen, 2019). Krav til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder vil således være dækket, hvis den gennemsnitlige dækning er på 0,5 eller derover. Værdien for det generelle NDVI-krav på 0,5 er hovedsageligt baseret på målinger med håndbåret udstyr i forsøg på AU Foulum. Der kan være forskelle i niveau mellem sådanne målinger og satellitmålinger. Det samme kan være tilfældet for målinger baseret på droner. En del af forskellene skyldes, at atmosfæren i forskellig grad absorberer lyset i forskellige bølgelængder. Der er derfor formentlig behov for at justere niveauet for NDVI-krav i forhold til den platform, som NDVI er målt på.

3 I forhold til NDVI-værdierne i Knudsen (2018) synes et krav om dækning på 0,5 at være relativt lavt. Således ligger NDVI-værdierne fundet for vår- og vinterkorn uden efterafgrøder generelt højere (Tabel 1). De høje NDVI-værdier for korn/vårsæd uden efterafgrøder skyldes formentlig ukrudt og spildkorn. Tabel 1. Gennemsnitlige NDVI-værdier for vår- og vinterkorn uden efterafgrøder i efteråret og 2018 i perioden oktober (Knudsen, 2018). Det er antaget, at Korn/vårsæd uden efterafgrøder repræsenterer vår- og vinterkorn, der ligger som stubmark efter høst. År Afgrøde Areal (1.000 ha) Gns. NDVI 319 0,46 Vinterhvede , ,58 Vinterbyg , ,54 Korn/vårsæd uden efterafgrøder ,63 På baggrund af NDVI-data i Tabel 1, vil vinterkorn og stubmarker efter korn tilsyneladende ofte kunne opfylde et krav om NDVI på 0,5, hvorfor disse hovedafgrøder vil blive sidestillet med efterafgrøder. I pilotprojektet forventes det at blive muligt at evaluere, om størrelsen af det generelle NDVI-krav på mindst 0,5 vil være tilstrækkeligt til at sikre samme beskyttelsesniveau for vandmiljøet, som den nuværende regulering. Værdierne i Knudsen (2018) baseret på satellitmålinger af NDVI antyder, at et krav på 0,5 vil være for lavt til at sikre samme beskyttelse som et efterafgrødekrav. Pilotprojektet bør afklare, om der er behov for differentierede NDVI-krav afhængig af måleteknik og måleplatform. Omregningsfaktorer til efterafgrøder Ifølge Vejledningen (Landbrugsstyrelsen, 2018) skal der etableres pligtige efterafgrøder på et areal svarende til 10% eller 14% af efterafgrødegrundarealet ved anvendelse af hhv. under eller over 80 kg N/ha i organisk gødning. Der kan anvendes forskellige alternativer til efterafgrøderne, f.eks. mellemafgrøder, afbrænding af fiberfraktion, tidlig såning af vintersæd, braklægning mm. En del af disse alternativer vil ikke kunne bestemmes på baggrund af NDVI, og forventes derfor ikke at kunne anvendes i det skitserede pilotprojekt om biomasse (Landbrugsstyrelsen, 2019). Med henblik på beregning af omregningsfaktorer er der igen taget udgangspunkt i NDVIværdierne i Knudsen (2018). I Tabel 2 er vist de gennemsnitlige NDVI-værdier vægtet efter areal, og der er angivet dels individuelle, vægtede NDVI-værdier dels NDVI-værdier for hhv. korn med og uden efterafgrøder. I beregningen af den vægtede værdi for korn uden efterafgrøde indgår således også korn efterfulgt af spildkorn og ukrudt. 2

4 Tabel 2. NDVI-værdier beregnet som vægtede gennemsnit på baggrund af Knudsen (2018). Det er antaget, at Korn/korn/efterafgrøder repræsenterer vår- og vinterkorn efterfulgt af efterafgrøder, og at Korn/vårsæd uden efterafgrøder repræsenterer vår- og vinterkorn, der ligger som stubmark efter høst. År Afgrøde Areal (1.000 ha) Gns. NDVI 319 0,46 Vinterhvede , ,58 Vinterbyg , ,54 Korn/vårsæd uden efterafgrøder , ,69 Korn/korn/efterafgrøder ,75 Gns. vægtet NDVI 0,50 0,60 0,56 Gns. vægtet NDVI korn u/m efterafgrøde 0,53 0,71 0,71 Som eksempel er det i Tabel 3 beregnet, hvordan den gennemsnitlige NDVI påvirkes af at dyrke efterafgrøder. Med udgangspunkt i efterafgrødegrundarealet som defineret af Landbrugsstyrelsen (2018) er det antaget, at hele arealet i eksemplet er dyrket med kornafgrøder. I Tabel 3 er vist eksempler, hvor bedrifter med krav om hhv. 10 og 14 % pligtige efterafgrøder opfylder krav om efterafgrøder uden anvendelse af alternativer. Der er ikke taget hensyn til eventuelle husdyrefterafgrøder, men disse ville kunne indgå på tilsvarende vis. Tabel 3. Eksempel på beregning af NDVI-krav ved opfyldelse af krav til pligtige efterafgrøder uden brug af alternativer til efterafgrøder. Bedriftstype Forudsætninger NDVI # Gns. NDVI på bedriftsniveau Efterafgrødegrundareal 100 ha Under 80 kg N/ha i Efterafgrødekrav 10 % organisk gødning Arealkrav til efterafgrøder 10 ha 0,71 Areal ud over efterafgrøder 90 ha 0,53 0,55 Efterafgrødegrundareal 100 ha Over 80 kg N/ha i organisk gødning #Fra Tabel 2 Alene for kornafgrøder Efterafgrødekrav 14 % Arealkrav til efterafgrøder 14 ha 0,71 Areal ud over efterafgrøder 86 ha 0,53 0,55 Af Tabel 3 fremgår, at i forhold til dyrkning af korn uden efterafgrøder, som er antaget at have NDVI på 0,53 (Tabel 2), øges NDVI-kravet med 0,02 til 0,55 (Tabel 3) ved dyrkning af enten 10 eller 14 % efterafgrøder. Med de anvendte værdier og metoder beregnes således samme NDVI-krav (når angivet med to decimaler), uanset om det oprindelige krav til efterafgrøder var 10 eller 14 % af efterafgrødegrundarealet. Det antages for usikkert at anvende yderligere decimaler. 3

5 Nøjagtigheden i fastsættelse af NDVI-krav skal også ses i forhold til den store årsvariation i NDVI, der fremgår af Tabel 2 ved sammenligning af og NDVI-beregningerne i Tabel 3 tager som nævnt alene udgangspunkt i korn. Det vil sige, at det ikke vil være gennemsnitsværdier på bedriftsniveau, hvis der på bedriften også dyrkes afgrøder som f.eks. bælgplanter, vinterraps og frøgræs. Det skal ligeledes nævnes, at reduceret kvælstofkvote, hvis anvendelse som alternativ til efterafgrøder i pilotprojektet ifølge Landbrugsstyrelsen (2019) skal afklares, ikke er inddraget. Hvis et alternativ til efterafgrøder med omregningsfaktor 1:1 blev anvendt, ville det udløse samme værdier som i Tabel 3. Det ville f.eks. gælde for tidlig såning af vintersæd samt spildkorn + ukrudt, hvis disse i pilotprojektet bliver sidestillet med efterafgrøder, hvis de opnår samme NDVI. Efter nugældende regler anerkendes ukrudt + spildkorn ikke som alternativ til efterafgrøder, og tidlig såning af vintersæd indgår med en omregningsfaktor på 4:1, dvs. der skal anvendes tidlig såning på 4 ha for at erstatte 1 ha efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2018). Ved anvendelse af nuværende omregningsfaktor på 4:1 for tidlig såning, kan et samhørende NDVIkrav beregnes. I Tabel 4 er beregnet NDVI-krav under antagelse af, at alle efterafgrøder erstattes af tidlig såning. Tidligt sået vintersæd er i eksemplet antaget at have samme NDVI som efterafgrøder. Tabel 4. Eksempel på beregning af NDVI-krav ved opfyldelse af krav til pligtige efterafgrøder ved anvendelse af tidlig såning af vintersæd med gældende omregningsfaktor på 4:1. Bedriftstype Forudsætninger NDVI # Gns. NDVI på bedriftsniveau Efterafgrødegrundareal 100 ha Under 80 kg N/ha i Efterafgrødekrav 10 % organisk gødning Arealkrav til efterafgrøder 40 ha 0,71 Areal ud over efterafgrøder 60 ha 0,53 0,60 Efterafgrødegrundareal 100 ha Over 80 kg N/ha i organisk gødning # Fra Tabel 2 Alene for kornafgrøder Efterafgrødekrav 14 % Arealkrav til efterafgrøder 56 ha 0,71 Areal ud over efterafgrøder 44 ha 0,53 0,63 Af Tabel 4 fremgår, at NDVI-kravet stiger fra 0,53 før opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder på 10 og 14 % til hhv. 0,60 og 0,63 ved anvendelse af tidlig såning af vintersæd som alternativ. Stigningen, dvs. omregningsfaktoren til efterafgrøder, vil derfor være et øget NDVI-krav på hhv. 0,07 og 0,10 hhv. under og over 80 kg N/ha i organisk gødning. Tilsvarende beregninger vil kunne gennemføres, hvis kun en del af efterafgrødearealet dækkes med tidlig såning af vintersæd, mens efterafgrøderne bibeholdes på det resterende. 4

6 Risiko for merudvaskning Virkemidler er ofte defineret ud fra deres reduktion af udvaskningen frem for den egentlige udvaskning fra de dyrkningssystemer, virkemidlerne indgår i. Således er effekten af efterafgrøder fastsat som forskel i udvaskning med og uden efterafgrøder (Hansen & Thomsen, 2014). På tilsvarende måde er effekten af tidlig såning af vintersæd bestemt som forskel i udvaskning mellem vintersæd sået før 7. september og vintersæd sået til normal tid estimeret til 23. september (Thomsen et al., 2014). I omregningen mellem tidlig såning og efterafgrøder er ligeledes indregnet dødvægt, dvs. det areal, der forventedes alligevel at ville blive sået før 7. september (Thomsen et al., 2014). Fokus har således været på effekt af det enkelte virkemiddel og ikke på størrelsen af den egentlige udvaskning. Af samme grund anbefalede Gislum et al. (2019), at der i pilotprojekt om biomasse bliver gennemført modelberegninger til analyse af udvaskningen ved de eventuelle sædskifteændringer, som deltagerne i pilotprojektet foretager. Der bør således gennemføres en analyse af, om et gennemsnitligt NDVI-krav gældende også for hovedafgrøder og ukrudt + spildkorn vil have samme reducerende effekt på kvælstofudvaskningen som det nuværende efterafgrødekrav. En sådan sammenligning kunne resultere i, at den samlede udvaskning kunne blive både større og mindre end udvaskningen i udgangssituationen. Det forventes, at der i pilotprojektet vil være stor interesse for tidligt sået vintersæd og dets omregning til efterafgrøder. Udformningen af pilotprojektet og valg af reference vil derfor i høj grad være bestemmende for beregning af risiko for merudvaskning. Hvis der alene tages udgangspunkt i NDVI, forventes tidlig såning af vintersæd at kunne opnå NDVI-værdier, der er sammenlignelige med efterafgrøder. Denne forventning baseres hovedsageligt på VIRKNforsøgene, hvor tidligt sået vintersæd om efteråret i flere tilfælde opnåede samme overjordiske kvælstofoptagelse som efterafgrøder (Vogeler et al., 20xx). I VIRKN-forsøgene var den tidligt såede vintersæd generelt sået før 7. september, som er gældende lovkrav (Landbrugsstyrelsen, 2018), hvorved vintersæden havde en længere vækstperiode om efteråret end forudsat. Der blev ikke gennemført NDVI-målinger i forsøgene, men de generelt små forskelle i kvælstofoptagelse i hhv. efterafgrøder og tidligt sået vintersæd forventes at resultere i sammenlignelige NDVI-værdier. Tidligt sået vintersæd vil derved erstatte efterafgrøder i forholdet 1:1, og reduktionen i udvaskningen ville forventes at være af samme størrelse. Sammenlignes der i stedet med en situation, hvor tidligt sået vintersæd erstatter efterafgrøder i forholdet 4:1 (Landbrugsstyrelsen, 2018), vil udvaskningsreduktionen imidlertid være mindre i pilotprojektet. Det gælder tilsvarende, at hvis ukrudt + spildkorn i pilotprojektet kommer til at indgå i opfyldelsen af et generelt NDVI-krav, kan udvaskningsreduktionen i princippet svare til den målte NDVI. Ukrudt + spildkorn er dog ikke for nuværende anerkendt som alternativ til efterafgrøder, hvorfor deres eventuelle udvaskningsreducerende effekt ikke medregnes, og effekten derfor i stedet skal opnås ved godkendte virkemidler som f.eks. tidlig såning og efterafgrøder. I de tilfælde, hvor tilstedeværende ukrudt + spildkorn på en mark kan erstatte et virkemiddel som f.eks. efterafgrøder på en anden mark, vil udvaskningsrisikoen i pilotprojektet i princippet kunne være øget. 5

7 Som det fremgår af ovenstående, vil en vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojektet, som også anført af Gislum et al. (2019), afhænge af, hvilken reference og baseline, dvs. nuværende praksis, der tages udgangspunkt i. En analyse vil således forudsætte, at rammerne for sammenligningen på forhånd fastlægges. Sammenfatning På baggrund af de ovenfor gennemførte beregninger med data fra Knudsen (2018) vil et NDVI-krav angivet med to decimaler ikke kunne skelne mellem krav om hhv. 10 og 14 % efterafgrøder. Det antages at være for usikkert at anvende yderligere decimaler i et NDVI-krav. Omregningsfaktorerne til efterafgrøder i NDVI-enheder er ligeledes behæftet med stor usikkerhed og afhænger bl.a. af, hvilke kriterier der fastsættes i pilotprojektet. En vurdering af udvaskningsrisiko ift. gældende regulering afhænger af, hvilken reference der anvendes. Hvis f.eks. tidlig såning erstatter efterafgrøder uden at inkludere en omregningsfaktor, vil pilotejendommene have større udvaskningsrisiko, end hvis der anvendes en omregningsfaktor på 4:1. Omvendt kan den udvaskningsreducerende effekt af en tidligt sået vintersæd med samme NDVI som en efterafgrøde i princippet være på niveau med effekten af efterafgrøden. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den tidlige såning har fundet sted tidligere, end hvad der antages, og hvis der ikke tages hensyn til dødvægt. Det anbefales derfor, at der i pilotprojektet gennemføres modelberegninger, hvor der tages udgangspunkt i dels udvaskningsreduktioner, som i den nuværende regulering, og dels den egentlige forventede udvaskning. Perspektivering Som det fremgår af ovenstående, er der en række problemstillinger, usikkerheder og forbehold forbundet med pilotprojektet om biomasse. Omvendt repræsenterer pilotprojektet en nytænkning, som potentielt kan supplere eller erstatte det nuværende regelsæt. Pilotprojektet kan desuden medvirke til at belyse, om der er behov for at justere NDVI-kravet for at opnå en tilsvarende udvaskningsreducerende effekt som under gældende regulering. På grund af den store betydning, som efterårsbevoksningen har på udvaskningen, kunne et NDVI-krav gældende for alle afgrøder tænkes at indgå i en fremtidig regulering. I en sådan situation skulle der dog skal tages stilling til, hvordan f.eks. bælgplanter skal håndteres. Et NDVI-krav for hele bedriften skulle sikre en generel lav udvaskning, og pilotprojektet om biomasse vil medvirke til at belyse muligheden for et sådant paradigmeskift i en fremtidig regulering. Der er dog brug for at undersøge, hvordan NDVI-krav i praksis bedst sikrer reduktion i kvælstofudvaskningen, herunder om der mest hensigtsmæssigt opereres med et gennemsnitligt NDVI for bedriftens marker, for dele af bedriftens marker, eller om der skal stilles krav til at et NDVI-krav er opfyldt på en bestemt andel af markarealet. 6

8 Referencer Gislum, R., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Olesen, J.E Fastsættelse af NDVI-krav i pilotprojektet om biomasse. Notat til Landbrugsstyrelsen 22. maj Hansen, E.M., Thomsen, I.K Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Knudsen, L Notat om analyse af NDVI-værdier på afgrøde og bedriftsniveau og Notat til Landbrugsstyrelsen 20. december SEGES. Landbrugsstyrelsen, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2018 til 31. juli Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet. nings-_og_harmoniregler_2018_2019_1version.pdf Landbrugsstyrelsen, Udkast til modelbeskrivelse og design af pilotprojektordning om biomasse. Notat fra Miljø- og Fødevareministeriet 18. juni Thomsen, I.K., Vinther, F.P., Hansen, E.M., Jørgensen, L.N., Kudsk, P Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10. Notat til NaturErhvervstyrelsen 5. marts _ pdf Vogeler, I., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Jensen, J., Nielsen, S.V. 20xx. Early sowing and catch crops for increasing nitrogen use efficiency in cropping systems. Manuskript under udarbejdelse. 7

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Københavns Universitet. Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Københavns Universitet. Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af støttesats til målrettet regulering 2021 Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016.

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bestillingen: Evaluering af det nye virkemiddel tidlig såning på baggrund af vækstsæsonerne 2014/2015

Læs mere

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen

Læs mere

Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark

Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 21. marts 2019 Journal 2019-760-001088 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere