Sorg- og kriseplan. Tove Ditlevsens Skole. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 1

Transkript

1 Sorg- og kriseplan Tove Ditlevsens Skole Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 1

2 Indholdsfortegnelse Den første tåre.. side 3 Ved en elevs forventede dødsfald side 4 Ved en elevs akutte dødsfald side 6 Hvis en elev mister mor/far eller søskende.. side 8 Hvis en elev mister en nærtstående person.. side 9 Ved en lærers/kollegas dødsfald.. side 10 Hvis en ansat mister en nærtstående person. side 11 Børns sorgreaktioner side 12 Hvad gør sorgen værre?... side 14 Litteraturliste side 14 Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 2

3 Den første tåre Da Adam og Eva var blevet forvist fra Edens Have, så Gud, at de angrede deres brøde. Han fik medlidenhed med dem og sagde blidt: Stakkels børn! Jeg har straffet jer for jeres forseelser og har drevet jer ud af Edens Have, hvor I levede sorgløst og fri for bekymringer. Nu træder I ind i en verden fuld af sorg og ulykke, der trodser enhver beskrivelse. Dog skal I vide, at jeg er gavmild, og at min kærlighed til jer vil vare evigt. Jeg ved, at I vil møde megen modgang, og det vil forbitre jeres liv. Derfor forærer jeg jer min dyrebareste skat, denne kostelige perle tåren. Når I bliver overvældet af sorg, når jeres hjerter er ved at briste, og stor smerte griber jeres sjæl, da vil denne tåre falde fra jeres øjne, og byrden vil straks være lettere at bære. Ved disse ord blev Adam og Eva lammet af sorg. Tårer vældede frem fra deres øjne, strømmede ned over deres kinder og faldt ned på jorden. Og det var disse smertens tårer, der først fugtede jorden. Adam og Eva efterlod en kostbar arv til deres børn. Og lige siden, når mennesket er i sorg, dets hjerte smerter og dets sind er tungt, flyder der tårer fra dets øjne. Og se! Sorgen letter. Fra: Den nødvendige smerte af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Heick. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 3

4 Ved en elevs forventede dødsfald Når en elev er alvorligt syg. Klasselærerne holder sig à jour ved jævnligt at kontakte familien. Klasselærerne støtter klassekammeraterne i at holde forbindelsen med den alvorligt syge elev ved lige. Man kan evt. aftale i klassen, at de elever, der kender eleven bedst, sender breve/tegninger og tager på besøg. Ved elevens dødsfald. Klasselærerne/skoleledelsen får meddelelse om dødsfaldet. Elevens klasse underrettes af en af klasselærerne, som beholder klassen resten af dagen. Hvis den afdøde elev har søskende på skolen, skal man også i disse klasser følge sorghandleplanen. Skoleledelsen påtager sig at underrette skolens øvrige personale også de fraværende kollegaer. Information om dødsfaldet lægges på personaleintra. Skolens øvrige elever informeres af deres klasselærere. Når alle klasser er underrettede, samles skolens elever i gården ved flagstangen og flaget hejses på halv. Der afholdes evt. et minuts stilhed. Forløbet i klassen efter meddelelsen om dødsfaldet. Fortæl klassen åbent og direkte om det, der er hændt. Giv tid og plads til elevernes umiddelbare tanker og følelser. Snak med klassen om, hvordan de husker eleven. Tænd lys og hold et minuts stilhed. Senere på dagen kan eleverne i klassen tegne eller skrive til den døde elev eller dennes forældre. Eleverne kunne lave en mindeplanche med ting, som de husker om den afdøde klassekammerat, efterhånden som de dukker op i erindringen og med mellemrum se om, der er kommet nye ting på den. Skoleledelsen udfærdiger et brev, som eleverne får med hjem samme dag. Brevet fortæller kort om dødsfaldet, og at klassen har været holdt sammen med klasselærerne. Der sendes brev hjem til evt. fraværende elever, og der skal også ringes hjem til forældrene, for at sikre, at de bliver informeret. Klasselærerne ringer senere samme dag til familien for at udtrykke deres/sin medfølelse og evt. aftaler et hjemmebesøg for at aflevere breve, blomster og tegninger fra klassen og skolen. Find ved samme lejlighed ud af, om familien ønsker, at lærere og elever deltager i begravelsen. Skoleledelsen skal give fritidshjem/klub besked om dødsfaldet, inden børnene kommer derhen. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 4

5 Opfølgning på skolen. Skoleledelsen kontakter efter behov skolepsykologen (PPR), sundhedsplejerske og måske præst/imam med flere med henblik på en fremadrettet sagsbehandling og akut krisehjælp. Klasselærerne samler hurtigst muligt klassens øvrige lærere og fortæller om, hvordan dødsfaldet er bearbejdet i klassen. Sammen aftaler teamet, hvordan klassen i den kommende tid bearbejder dødsfaldet. Forældrene holdes underrettede. Har klasselærerne og klassen haft tæt kontakt til den døde elevs forældre, vil det være en god idè, at opfordre den ene eller begge forældre til at komme over i klassen og fortælle om sygdomsforløbet og dødsfaldet når de bliver parate til det. Ved begravelsen/bisættelsen. Tal indgående med den afdøde elevs forældre og respekter deres ønsker vedrørende begravelsen. Hvis forældrene ønsker, at klassens elever og lærere deltager i begravelsen, får eleverne brev med hjem om dette. Det vil være godt, hvis så mange som muligt kommer med den dag, da det kan have betydning for bearbejdningen af sorgen. NB: Frivillighed intet pres. Det anbefales, at især de mindste elever har en voksen med sig. Tal omhyggeligt med klassen om, hvad der sker ved en begravelse/bisættelse, uanset om eleverne skal deltage eller ej. På selve dagen holder klasselærerne klassen samlet. Børn som har brug for mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Der flages atter på halv på skolen på begravelsesdagen. Ceremonien følges op med samtale og anden bearbejdning i klassen de følgende dage f.eks. med besøg af præsten/imamen. Den generelle opfølgning på skolen og i klassen. Det er vigtigt, at klasselærerne får støtte og hjælp af kollegaerne. Der bør være en resursegruppe på skolen, der vejleder og videregiver erfaringer fra lignende hændelser. Resursegruppen kunne bestå af skoleledelsen og 2 lærere. Vær opmærksom på elevernes ( eller andre berørtes) forskellige reaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet. Andre vil først få mærkbare reaktioner nogen tid efter. Skyldfølelsen er en typisk sorgreaktion hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelse ofte med, om de fortsat kan tillade sig at lege og have det sjovt eller den resulterer i magisk tænkning : Døde hun/han på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er (professionel) rådgivning og vejledning meget vigtig. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med dødsfaldet, vil fortsat have stor betydning. Man kan tænke på eleven på dennes fødselsdag. Snak evt. med forældrene om børnenes reaktioner på næste forældremøde elle under skole/hjem-samtalerne. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 5

6 Ved en elevs akutte dødsfald. Hvis eleven dør i skoletiden Læreren yder førstehjælp og sørger for at få tilkaldt hjælp, eller sender nogen efter hjælp. Er der en anden lærer/voksen til stede, sørger læreren for at blive hos den tilskadekomne/ døde og tager med i ambulancen. Pårørende til læreren kontaktes ang. situationen. Den anden lærer holder de øvrige elever samlet samlet, og de føres lidt væk fra ulykkestedet. Den anden lærer/voksne taler roligt til de øvrige elever og følger dem tilbage til klassen/skolen/lejrskolen etc. Skoleledelsen kontaktes. Hjemmet kontaktes af skoleledelsen. Barnets fritidshjem/klub kontaktes af skoleledelsen. Skoleledelsen sikrer sig at ingen elev sendes hjem uden der er en voksen hjemme. Eleverne får en kort skriftlig information med hjem om forløbet, skrevet af skoleledelsen. Skoleledelsen sørger for, at den lærer, der er taget med på hospitalet, hentes af en kollega/pårørende og at vedkommende ikke er overladt til sig selv hjemme. Krisehjælp Skoleledelsen sender bud efter psykologhjælp hos PPR Elever/lærere kan få krisehjælp hvis det ønskes evt. den følgende dag, eller ved hjemkomsten. Skoleledelsen/skolepsykolog eller klasselærere/skolepsykolog kontakter den forulykkede elevs forældre personligt for at fortælle om forløbet. Her oplyses forældrene ligeledes om, hvilken form for støtte/hjælp, der kan tilbydes. En anden mulighed for hjælp til bearbejdelse af ulykken er at kontakte den lokale præst eller imam. Skolepsykolog og skolens ressourcegruppe inddrages omkring de børn, hvor netværket er utilstrækkeligt. Skolepsykologen følger op på situationen 3-4 uger efter hændelsen. Det kan være en mulighed, teamet omkring klassen sammen med klassen hvert år på elevens dødsdag og fødselsdag markerer det, hvilket vil have stor betydning for familien, hvis den ønsker den tradition. Bearbejdelse af sorg er vigtig for elevers udvikling både mentalt, socialt og indlæringsmæssigt. Indsatsen fra teamet lige efter tabet har stor betydning for elevernes videre skolegang. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 6

7 Hvis eleven dør akut uden for skoletid Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter klasselærere/skoleledelse. Klasselærer/skoleledelse kontakter teamets andre lærere, leder af fritidshjem/klub. Information om dødsfaldet lægges på personaleintra. Klasselærer kontakter hjemmet for at kondolere samt få de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet. Aftaler evt. med efterladte, hvad der må siges til barnets klassekammerater. Skoleledelsen sender buket til hjemmet. Klasselærer/klasselærere er i klassen morgenen efter og tager imod klassens elever. De fortæller klassen om dødsfaldet. Skoleledelsen forhører sig hos familien i hvilken udstrækning de ønsker skolen deltager ved begravelsen og i hvilken udstrækning, der kan deltage elever i højtideligheden. Skoleledelsen, klasselærere og elever deltager frivilligt i begravelsen. Ved den enkelte religion kan forskellige traditioner gøre sig gældende. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 7

8 Hvis en elev mister mor/far eller søskende Kommunikation Det er vigtigt, at den interne kommunikation er optimal. Går barnet i fritidshjem, kontaktes ledelsen. Den person, der først får meddelelsen, må drage omsorg for, at nedennævnte personer får besked. Klasselærer Ledelse Kontaktperson eller vagthavende i fritidshjemmet Hjemmet Klasselærer/ledelse/leder af fritidshjemmet kontakter elevens hjem, og på et passende tidspunkt aflægges hjemmet et besøg for at: Samtale om hvordan man fra skolens side bedst hjælper familien og barnet. Undersøge om skolen skal formidle information fra hjemmet til elever og forældre. Afleverer hilsener fra klassekammeraterne. F.eks. tegninger, breve. Det er vigtigt, at eleverne får lov at udtrykke sig uden censur. Der sendes en buket til hjemmet, helst ledsaget af et besøg. Klasselærermøde når eleven er til stede Første morgen efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen har elevens klasse et klassemøde. Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion Klasselæreren og klassen aftaler med eleven, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen. Læreren bør pointere over for klassen, at eleven har behov for kontakten til klassekammeraterne. Det er misforstået hensyntagen, at lade eleven være i fred. Skolens lærere orienteres om dødsfaldet Informationen gives videre til klasserne, samtidig med at elevens klasse bliver informeret. Tal med klassen om, hvordan man forholder sig over for en person, som har mistet. Det er vigtigt, at alle får samme information. Der udarbejdes eventuelt skriftligt materiale fra skolens ledelse. Så kort og præcist som muligt. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 8

9 Klasselærerens opgave Klasselæreren kan holde enesamtaler med eleven. Klasselæreren kontakter eventuelt klasseforældrerådet og giver information om, hvad der er sket, og taler om hvad klassen kan/vil gøre. Klasselæreren sørger for, at der til afdødes hjem kommer en hilsen fra klassekammerater, forældre og lærere. Dette kan være blomster, et brev, tegninger eller et besøg. Vis respekt for de ønsker, som de efterladte har givet udtryk for i samtalen med klasselæreren/ledelsen. Begravelsesdagen Der kan afholdes et klassemøde om morgenen på begravelsesdagen over emnet begravelse. Klassens lærere og eventuelt repræsentanter fra fritidshjemmet deltager i begravelsen. Hvis en elev mister en nærtstående person Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som står dem nær, forsvinder/dør. Det kan handle om: bedsteforældre, anden familie, venner etc. skilsmisse Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete. Enesamtaler Klasselærer/Fritidshjems repræsentant kan have enesamtaler med eleven. Vær en god lytter. Det er vigtigt, at eleven har en på skolen/fritidshjemmet at tale med om sin sorg. Hjemmet Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen/fritidshjemmet prøver at hjælpe barnet i sorgen. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 9

10 Ved en lærers/kollegas dødsfald Meddelelse til skolen. Skoleledelsen eller en nærtstående kollega modtager beskeden om dødsfaldet og de nærmere omstændigheder. Skoleledelsen forhører sig om familiens ønske med hensyn til hvem, der kan informeres om dødsfaldet, og hvor meget. Kollegerne underrettes hurtigst muligt fra morgenstunden, inden de går til undervisning. Der ringes til de tætteste samarbejdspartnere, som eventuelt ikke er til stede, når meddelelsen gives. Det er vigtigt, at kollegerne får en åben og ærlig besked om dødsfaldet og omstændighederne til hjælp for den fælles bearbejdelse og eventuel decideret sorgbehandling. Der tages stilling til, om der er kolleger, der har behov for at der ydes hjælp fra PPR. Fritagelse for undervisning De kolleger, der har brug for tid til at reagere og samle tankerne, må vente med at gå til time, indtil de kan magte det. Skoleledelsen organiserer pasning af de berørte klasser imens. Samtidig skal det afklares og organiseres, hvordan den afdødes klasse/klasser får besked om dødsfaldet. Hvis den afdøde lærer var klasselærer må en eller to lærere fra teamet frigøres og gå til klassen for at give meddelelsen om dødsfaldet hurtigst muligt. Besked til elever og hjemmene om dødsfaldet Den af klassens teamlærere, der har tættest kontakt med eleverne i den pågældende klasse, går til klassen for at give den sørgelige besked om dødsfaldet. Det er vigtigt at være åben og give god tid til at besvare spørgsmål, samt lytte opmærksomt og svare ærligt. Teamlæreren skriver sammen med skoleledelsen et brev til klassens forældre, som eleverne får med hjem samme dag. Der sendes brev hjem til evt. fraværende elever, og der skal også ringes hjem til forældrene for at sikre, at disse elever bliver informeret. Mindehøjtidelighed Skolens øvrige klasser får besked om dødsfaldet af den lærer, som klassen har fra morgenstunden. Op ad formiddagen giver skoleledelsen herefter hele skolen besked via samtaleanlægget om, at alle på et givet tidspunkt samles til en mindehøjtidelighed for den afdøde lærer. Når alle er samlet, vil skoleledelsen sige nogle ord til minde om den afdøde. Skoleledelsen eller en lærer, der stod afdøde nær, kan vælge en sang eller salme, der afsynges, efter at flaget er hejst på halv. Hvis mindehøjtideligheden finder sted en anden dag end den, hvorpå meddelelsen om dødsfaldet blev givet, skal alle elever have et brev med hjem om, at der har været afholdt en mindehøjtidelighed. Brevet skal være skrevet med samtykke fra den afdødes familie. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 10

11 Begravelse/bisættelse Skoleledelsen eller en lærer, der kender afdødes familie, tager samme dag kontakt til familien for at fortælle, hvad skolen har gjort for at mindes den afdøde kollega. Skolen bør ligeledes forhøre sig, om familien ønsker at skolen deltager ved begravelsen og i hvilken udstrækning, der kan deltage elever i højtideligheden. Skolelederen eller en nærtstående kollega holder fortløbende kontakt med familien. Nekrolog Skoleledelsen og kollegerne overvejer i fællesskab indrykning af en nekrolog i Folkeskolen, KK og skolebladet. Hvis en ansat mister en nærtstående person Ledelsen informerer skolens øvrige medarbejdere samt lærerens klasser. Kolleger skal være klar over, at den pågældende lærer i en sådan situation ikke er forpligtet til at give vikarbesked. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 11

12 Børns sorgreaktioner 2 4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De forstår ikke dødens langsigtede betydning og reagerer ikke på den første besked om, hvad der er sket. (Må jeg godt gå ud at lege?) De kan ikke forstå, at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: Kommer far/mor ikke snart hjem igen? Hvor er far/mor henne? Hvad laver far/mor der? Små børn plages af stærke skyldfølelser, som ikke er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen/moderen er syg, fordi de sagde: Dumme far/mor år Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggelig ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm, tvudsendelse. Børn i de alder kan være mere optaget af retfærdighed over det, der er sket, nemlig det at onde ting sker med gode mennesker. Børn i den alder behøver ofte konkrete udtryk i form af ritualer, billeder, gravsted osv som støtte i deres sorgarbejde. 11- Fra 10-års alderen bliver børns forestillinger efterhånden abstrakte, og de bliver i stand til at forstå mere af et dødsfalds langsigtede betydning. Der reflekteres meget over retfærdighed/uretfærdighed, over skæbnen og over det overnaturlige. Sammen med de ændringer, der sker på det biologiske, psykologiske og sociale plan, kan dødsfald i puberteten føre til relativt stærke reaktioner. Børn som voksne reagerer ikke på en og samme måde på dødsfald, der er naturligvis store variationer. Almindelige umiddelbare reaktioner Chok og vantro Forfærdelse og protest Apati og lammelse Fortsættelse af sædvanlig aktivitet Almindelige sorgreaktioner Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skolevanskeligheder Fysiske gener (f.eks. hjertebanken, muskelspændinger, rysteture, kvalme, opkast) Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 12

13 Andre mulige sorgreaktioner Regressiv adfærd Social tilbagetrækning Fantasier Personlighedsforandringer Fremtidspessimisme Spekulationer over årsag og mening Vækst og modning Følelsesmæssige reaktioner Det følelsesmæssige forsvar, som træder i kraft ved forældres død, ses normalt umiddelbart efter barnet får beskeden få græder, nogle begynder at le og mange bliver utroligt direkte og praktiske. Der er et stærkt behov for at holde det skete på afstand, så barnet gradvist kan fordøje det. I tilfælde af manglende tolerance over for stærke følelser, kan tankerne omkring hændelsen skubbes ud af bevidstheden i længere perioder, så opførselen vil være som ellers. Stærke følelser kan godt vise sig i andre situationer, hvis barnet f.eks. ser en film, læser en bog eller hører om andre, som har det ondt. Så kan følelserne være stærkere end situationen burde kræve. Følelserne vises da isoleret fra dødsfaldet. Genforeningsfantasier er udbredte, og børn kan udtrykke ønske om at dø, for at blive genforenet med den døde. Den døde kan være til stede i børns tanker hyppigere og længere end hos mange voksne. Idealisering af forældre efter deres død kan blive et specielt problem for børn, fordi de ikke tillader, at vreden mod den døde kommer til udtryk. Denne vrede vil så i stedet kunne rettes udad mod omgivelserne. Når gode venner mister forældre, gør det børn sårbare for tanken om, at dette også kan ske for dem deres mere eller mindre udviklede illusion om usårlighed bliver erstattet med utryghedsfølelse og erkendelsen af, at de selv kan rammes. Når børns forældre dør, ved vi, at dette fører til mange spørgsmål i vennernes hjem. Skolebørn har et større repertoire af mestringsstrategier at møde dødsfald med, end de mindre børn har. De kan skabe sig indre handlingsplaner, som gør dem mere usårbare : ved at ændre, omgøre, reversere eller hævne hvad der er sket, kan de modvirke oplevelsen af hjælpeløshed. Samtidig ser vi, at børnene kan få tillægsproblemer, fordi der stilles andre krav til dem end til de mindre børn. De skal være stærke osv. Børnenes skolepræstationer kan påvirkes både pga. hæmning af den spontane tanke, og fordi påtrængende minder kan føre til koncentrationsproblemer. Her kan nedsat stemningsleje naturligvis også føre til mindre tankemæssig aktivitet. Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 13

14 Hvad gør sorgen værre? Voksnes håndtering af dødsfaldet kan medføre problemer. Når forhold holdes skjult, eller barnet ikke informeres ordentligt om omstændighederne omkring samt årsagerne til dødsfaldet, kan fantasierne let få god grobund. I det hele taget kan de voksne bidrage til en forværring af børns situation ved at udelukke børnene fra de voksnes verden. Arten af dødsfald vil også indvirke på børns sorg. De pludselige dødsfald er de sværeste at forholde sig til. De giver ingen tid til forberedelse på det mentale plan, og en del af trygheden i verden bliver pludselig revet væk. Litteratur Undervisningsmaterialer/klassesæt Om Sorg - Når hjertet gør ondt bh.kl, 1.klasse og 2. klasse, Kræftens Bekæmpelse Om Sorg Når bånd brister klasse, Kræftens Bekæmpelse Om Sorg Når nogen man elsker dør klasse, Kræftens Bekæmpelse Om Sorg den nødvendige samtale med børn i sorg, bog+dvd, Kræftens Bekæmpelse Om Sorg Solsort og snefnug, En novellesamling, klasse, klassesæt, Kræftens Bekæmpelse Billedbøger Aakeson, Kim Fupz Pigen der skulle vælge Erlbruch, Wolf - And, Døden og tulipanen Oscar K. Børnenes Bedemand Salling, Lotte Gud, Thor og oldemor Stark, Ulf Den sorte violin Romaner Gaarder, Jostein I et spejl, i en gåde 6.-7.klasse Johansen, Anders Sølvbroen 8.klasse Kvist, Hanne Hund i himlen klasse Larsen, Jens Peder Orions bælte 5.-6.klasse Wung Sung, Jesper Én, to tre nu! 8.-9.klasse Antologier Kanon i dansk 5, Gyldendal Film Drengen der gik baglæns, 37 min., Filmstriben.dk Når livet går sin vej, 10 min., Filmstriben.dk CFU Se i øvrigt litteraturlister i materialerne fra Kræftens Bekæmpelse Sorgplan Tove Ditlevsens Skole 14