Handleplaner for 2. årgang.

Transkript

1 Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation. Samfundet i dag er ofte præget af negativ medierelateret sprogbrug, hvilket selvfølgelig har indflydelse på omgangsformerne i institutionsmiljøet. Dette sprogbrug kan medføre konflikter børnene imellem enten fordi sprogbruget er for groft eller fordi børnene misforstår hinanden, da de tillægger sproget/begreberne forskellig betydning. #At vi som rollemodeller er bevidste om vores sprogbrug. Fx ved brug af bandeord. #At vi som pædagoger siger fra samt forklarer eventuelle konsekvenser af barnets sprogvalg. #At vi som pædagoger går i dialog med de børn der eventuelt har været i konflikt på baggrund af sprogbrug. #Pædagogen tager ansvaret for at udvikle sprogbruget i klassen eventuelt i o-timerne. Det kan fx gøres ved rollespil, teoretisk snak om nonverbalt sprog og derefter øve det i praksis. Social udvikling 1. Børnene skal lære at tage ansvar overfor sig selv og hinanden. 2. Børnene skal lære at respektere/acceptere hinanden. 3. Støtte børnene i at skabe venskaber. Samfundsudviklingen i dag er en medvirkende faktor til, at børnene udvikler sig til egenrådige individer, som i mange tilfælde glemmer, eller måske ikke har lært at tage hensyn til andre. Dette ses eksempelvis gennem den måde medierne sætter fokus på, at blive ener gennem reality show, som så afspejler sig til et reality liv. Dette medvirker til en egocentrisk tankegang samt en manglende respekt for forskelligheder i barnets tilgang til/i udviklingen af sociale færdigheder. Derudover er barnet blevet et centrum for overvejelser, beslutninger i hjemmene, hvilket er med til at forstærke udviklingen.

2 Det er vigtigt at støtte børnene i at skabe venskaber, da samspillet børnene imellem er en væsentlig faktor i barnets identitetsudvikling. #At vi som pædagoger guider børnene i de tilfælde hvor samspillet er/bliver negativt men også i positive samspil ros/anerkendelse. #At give børnene redskaber/rum til konfliktløsning. #At børnene lærer at tage ansvar for egne handlinger såsom; at rydde op efter sig selv og andre, at flytte brikken, at komme og krydse sig ind mm. #At vi som pædagoger møder børnene på en konstruktiv måde i deres læring af de sociale spilleregler. #Vi vil styrke venskaber ved at lave turen ud af huset (Svømmehal, skøjtehal, skovture mm.) # Vi vil støtte børnene i at lave legeaftaler (fx ved lån af telefon) # Vi vil støtte børnene i at finde venner, også på tværs af klasser. (Dialog, særlige hensyn) Personlig udvikling. 1. Vi som pædagoger skal støtte op om barnets selvværd. A: Vi støtter op om børnenes motoriske/sensoriske/fysiske udvikling. B: støtter op om børnenes kreative udvikling. Selvværd er grundelementet i barnets personlige udvikling. Vi som pædagoger ser en tendens til, at børn i dag går rundt med at stort følelsesmæssigt ansvar, idet samfundet - herunder forældre, pædagoger, lærer, stiller store krav til barnets kunnen og formåen. Dette kan være med til, at skabe et lavere selvværd hos nogle børn, da de ofte har svært ved at honorere, selektere i et virvar af krav, forventninger og tilbud fra omverdenen. Dette er et opmærksomhedspunkt for os som pædagoger i samværet med børnene. Det er vigtigt at støtte op om barnets motoriske udvikling med henblik på motion og bevægelse, da vores samfund er præget af fedme-epidemi, hvilket gør, at vi har et fælles ansvar for dette. Derudover er det vigtigt, at barnet får trænet såvel grov som finmotorik, da det medvirker til en øget kropsbevidsthed og dermed styrkelse af selvværdet. I relation til den kreative udvikling, er det vigtigt at børnene får lov til at være nysgerrige for at udforske eller eksperimentere bruge fantasien. Det handler ikke om at finde det rigtige svar på tingene, men netop om at lave tingene lidt anderledes og dermed udvikle kreativiteten. #At vi som pædagoger anerkender barnet for hvem det er og oplever frem for hvad det kan. #At vi anerkender barnets følelsesmæssige behov.

3 #Sideløbende er det også vigtig, at vi støtter op om barnets selvtillid (det barnet er dygtig til/ eller kan). #At vi som pædagoger planlægger og udfører aktiviteter der dækker det motions og bevægelsesmæssige område (grovmotorik). #At planlægge og udføre aktiviteter der er værkstedsrelateret (finmotorik). #At vi er opmærksomme på sund mad/trivsel (kost/ernæring). #At give tid og rum til fordybelse. Kulturelle udtryksformer. 1. At lære børnene at ta højde for hinandens forskellige kulturelle baggrunde (dansk, anden etnisk baggrund). 2. Vi vil udvikle børnenes fantasi og kreativitet. Acceptere/respektere hinandens baggrunde samt forskelligheder og i den forbindelse udvikle en kultur der netop tager højde for børnenes forskelligheder. Børnene skal bl.a. lære at respektere hinanden, hvilket ikke er det samme, som at de skal acceptere hinandens handlinger. Vi vil bevare de danske traditioner, da de skaber forudsigelighed, tryghed samt fællesskab. Det er vigtigt at kvalificere børnene til det samfund, de skal vokse op i, da der netop ikke har været fokus på kreativitet og fantasi i en del år tilbage, hvilket betyder at disse egenskaber er efterspurgte i dag. # Vi vil tale med børnene/forældrene om, hvad der er acceptabel adfærd ift. vores forskelligheder samt baggrunde (traditioner,etik). # Vi vil arrangere temadage med mad, lege fra forskellige kulturer (kinesisk, somalisk). # Bevare og fejre traditioner såsom; halloween, jul, påske, fastelavn. # Vi vil skabe mulighed for at udforske, eksperimentere med forskellige kreative materialer. # Følge op på forskellige kreative udspil fra børnene.

4 Natur/udeliv. 1. At udvikle miljøbevidste børn. 2. At skabe glæde ved at færdes og være i naturen. Det er vigtigt, at bevare naturen, da den menneskelige adfærd i stigende grad er med til at nedbryde den. I den forbindelse er det vigtigt, at værne om naturen og samtidig være forbillede for børnene, således de kan blive fremtidens advokater for netop naturen. Dette fx i forhold til forskellige tiltag i naturen. Derudover viser flere statistikker, at livskvaliteten stiger herunder humør, kreativitet, initiativ, spontanitet ved at opholde sig i naturen, så derfor er det netop yderst vigtigt at bevare den. Endvidere er der andre statistikker der viser, at børnenes grovmotorik bliver veludviklet, jo mere de opholder sig i naturen fx i forbindelse med hulebyggeri, grave, klatre, løbe, fiske, snitte. hakke og # Planlægge aktiviteter, forløb hvor børnene kan tilegne sig viden om naturens sammenhænge fx omkring genbrug. Fx plukke ageren, plante dem igen, også se der vokser små træer op, som børnene kan få med hjem. # Udedag med bl.a. bål (hygge og social samværd). # Fisketure. # Tur til strand, fjord, mark, eng, skov, sø, Zoo og dyrehandlen. Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling. 1. At motiverer børnene til at bevæge sig. 2. At skabe bevidsthed om sund kost. I vores samfund i dag ses en stor stigning i fedme, hvilket er en medvirkende faktor til øget vækst i klassiske livsstilssygdomme. I relation til det er det påvist via forskellige typer af forskning, at

5 sund livsstil vil forbygge mange sygdomme og dermed forøge levealderen. Derfor er det vigtigt at motivere børnene til at udvikle en sund livsstil herunder også idræt og bevægelse. Sund livsstil også set i relation til børn i stigende grad anvender mere tid på computere, nintendoer, playstations, og hvad der ellers findes af elektronisk legetøj. Vi mener, at børn på mange måder vil profitere af at dyrke idræt/bevægelse, da det vil kunne fremme livsglæden og ikke mindst udvikle deres motorik. #Tilberede sund eftermiddagsmad i samarbejde med børnene (vores frugtordning). # Udedage hvor der tilberedes sund mad over bål børnene er så vidt mulig med i hele madprocessen indkøb, forberedelse, tilberedning. #Ture til skøjtehal, svønmehal, kridtgraven hvor de motoriske færdigheder vil blive udfordret. # Vi vil benytte gymnastiksalen til forskellige motoriske aktiviteter. # Vi vil arrangere turneringer i fx fodbold og indendørs hockey. Dussens indsatsområde i skoleåret 2012/2013 er venskaber og beskrivelsen af dette vil stå i forlængelse af og sammenfattet under social udvikling. Se endvidere nedenstående beskrivelse. Indsatsområde i Dus Gl. Hasseris skole I forhold til de overordnede kommunale indsatsområder Inklusion og trivsel, har vi i Dussen valgt, at vores indgangsvinkel vil være, at en del af vores arbejde med disse områder skal centrere sig om børns venskaber. Titlen på indsatsområdet vil derfor være Venskaber. Målbeskrivelse : Alle børn i Dussen på Gl. Hasseris skole skal have de bedste muligheder for, at etablere venskaber og gode relationer til andre børn. Både i den klasse/årgang de går i og på tværs af årgangene. De børn, der mangler redskaber til selv at etablere venskaber skal have ekstra opmærksomhed og hjælp fra pædagogerne. Her ud over ligger der en opgave i, at motivere de andre børn til, at inkludere børn med udfordringer i fællesskabet. I pædagogernes planlægning af både O-lektioner og Dustid skal der tages hensyn til ovenstående således, at det bliver synligt i årsplaner og handleplaner. Begrundelse :

6 Mennesket er et socialt individ og har derfor brug for, at have tætte relationer til andre mennesker. Ikke bare de tætte relationer som familien udgør og som er meget vigtige, men også de relationer vi skaber udenfor familien, som i høj grad er med til at forme os som mennesker. Mange børn har let ved at skabe disse relationer, mens andre børn kan mangle nogle redskaber til det. Pædagogerne er sammen med forældrene centrale personer, der har mulighed for, at påvirke børnenes udvikling og hjælpe dem til at opdage disse redskaber. Evaluering : Indsatsområdet evalueres på et fælles personalemøde fredag d. 14. juni 2013